Simple geometriske figurer
Som det fremgår af artiklen Figurlige mærkers særpræg, har styrelsen per den 1. januar 2016 ændret praksis. Denne nye praksis betyder for Danmark, en skærpelse af vurderingen af simple geometriske figurer.
Det fremgår af bl.a. Højesterets afgørelser af 1. april 1996 i sag I 239/1993 (U.1996.848H) og 28. august 2003 i sag 159-2001 (U.2003.2400H), samt EU-domstolens afgørelser af 29. april 2004 i de forenede sager C-456/01 P og C-457/01 P, at der undertiden eksisterer et særligt friholdelsesbehov for simple geometriske former. Dette indebærer, at simple geometriske former i udgangspunktet anses for at være uden særpræg, når formen kan korrespondere med en sædvanlig form på varen eller dennes emballage.
Tilsvarende gør sig gældende når den simple geometriske form svarer til formen på almindelige skilte eller blot kan opfattes som formen på en mærkat, label eller prisseddel, der er sædvanlige for den pågældende branche.
Følgende geometriske former anses således for at være uden særpræg for eksempelvis varen "tøj":
En generel regel om, at simple geometriske figurer altid vil mangle særpræg kan dog ikke opstilles, jf. principperne i EU-domstolens afgørelse af den 9. september 2010 i sagen C-265/09 P, tegnet α. Er der således tale om, at den geometriske form må anses for usædvanlig i forhold til de sædvanlige former, der anvendes på skilte, emballager, etiketter etc., vil dette tale for, at den geometriske form har særpræg i sig selv. Eksempelvis vil den nedenfor viste figur have særpræg for "nyhedsformidling":
Simple geometriske former vil dog også under tiden kunne opfattes som usærprægede udsmykninger af varen. Som eksempel herpå kan henvises til Højesterets afgørelse af 17. oktober 2012 i sagen 234/2008, hvor følgende mærke blev anset for at være uden særpræg:
På tilsvarende vis fandt Ankenævnet for Patenter og Varemærker i afgørelse af 6. februar 2015 (AN 2014 00025), at det nedenfor viste mærke er uden særpræg:
Er der derimod tale om, at flere simple geometriske figurer kombineres, så disse i helheden udgør en mere kompleks sammensætning, der har et logomæssigt præg, vil dette i udgangspunktet være tilstrækkeligt til, at mærket anses for at have særpræg. Således fandt Højesteret i afgørelsen af 17. oktober 2012 i sagen 234/2008, at følgende mærke havde det nødvendige særpræg, også selvom dette mærke var anbragt på emballagen på samme måde som de ovenfor viste "skråtstillede streger":
Kombinationer af simple geometriske figurer og ord
Kombineres en simpel geometrisk form med et eller flere ord, kan ordene være med til enten at be- eller afkræfte, at formen korresponderer med formen på varen eller dennes emballage, formen på et almindeligt skilt, prisseddel, mærkat eller label.
Som det fremgår af EU-domstolens afgørelse i sagen C-92/10, BESTBUY, anses en simpel geometrisk figur, der indeholder beskrivende eller usærprægede ord, i udgangspunktet for at være uden særpræg.
Styrelsen anser i overensstemmelse hermed følgende typer af mærker for blot at gengive en almindelig form på en etiket, et skilt eller en prisseddel, der hverken i dets form, farve eller beskrivende/usærprægede tekstmæssige indhold opnår det nødvendige særpræg:
Er der derimod tale om, at en simpel geometrisk figur blot indgår som en del af et mærke på en måde, hvor dette ikke kan opfattes som formen på en etiket eller lign., eller er sammenfaldende med varens form, vil figuren ofte kunne medvirke til at give mærket særpræg i sin helhed.
Eksempler:
For at en simpel geometrisk figur kan være med til at give mærket særpræg i sin helhed, skal figuren være tilstrækkelig synlig i mærket. I eksemplet nedenfor blev det sorte kvadrat efter den beskrivende angivelse "BioID" anset for at være et element, der ikke kunne bidrage til at give mærket særpræg i sin helhed:
C- 37/03 P
(Se i øvrigt artiklen Kombinationer af figur- og ordelementer)
Forholdet mellem firkanter og farvemærker (farve per se)
For mærker, der alene består i kvadrater eller rektangler gælder endvidere særligt, at der om disse kan opstå tvivl om, hvorvidt mærket blot består i en figur, eller om intentionen med mærket er at opnå eneret til en farve i sig selv. Som det fremgår af artiklen om farvemærker (farve per se), så vil en farve i sig selv kun yderst sjældent anses for at have særpræg. Det er derfor ganske vigtigt, at sådanne forhold omkring det ansøgte mærke afklares, før ansøgningen kan viderebehandles af styrelsen.
Består mærket reelt i et kvadrat (og ikke en farve per se), vil styrelsen indføre en bemærkning herom i varemærkeregisteret. Dette kan bl.a. ses gjort på mærket nedenfor, hvor der i registret er indført en bemærkning om, at "Mærket består af et kvadrat udført i guldbronze.":
VA 1994 03889
Som ansøger skal man dog forvente, at styrelsen med den nugældende praksis i udgangspunktet vil anse et mærke, der alene består i et kvadrat eller et rektangel i én bestemt farve, for at mangle særpræg.
Indeholder et kvadrat eller et rektangel et ord, så kan det også være nødvendigt at få afklaret, om mærket består i en firkant, hvori der er skrevet et ord, eller om der blot er tale om, firkanten blot skal vise, at ordet er skrevet med en bestemt baggrundsfarve. Dette kan have betydning ikke alene i forhold til vurderingen af mærkets særpræg, men også i forhold til mærkets eventuelle beskyttelsesomfang, samt til en eventuel fremtidig vurdering af, om brugspligten for mærket er opfyldt, hvis mærket registreres.