Søg i artikler
Vildledende anbefalinger og garantier
- Artikel
- Domme og afgørelser
- Relaterede paragraffer
Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelser i ansøgninger
Dato | Sag | Mærke eller navn | Link til dom/afgørelse |
4. jan 2012 | VA 2011 00390
(Se resume) A & A Holding ApS Mærket forstås sammensat, som et tobaksprodukt som lever op til en særlig kvalitetsnorm, som er gældende i Skandinavien. Mærket giver således indtryk af at være garanteret af en offentlig myndighed. Dette er nærliggende, da der findes lovgivning vedrørende grænseværdier for indholds-stoffer i visse tobaksprodukter. Da der ikke findes en sådan officiel kvalitetsstandard, vil mærket være vildledende for ”tobak og artikler for rygere” | Se afgørelsen | |
8. jun 2011 | VA 2009 03659
(Se resume) BS 2002 ApS Mærket er afslået for visse af de ansøgte tjenesteydelser, idet det mangler særpræg, er vildledende samt i strid med lov. Særpræg: Begrundelsen er, at ”notar” ifølge Politikens Store Ordbog er en notarius publicus, dvs. en tjenestemand som overværer og bevidner visse retshandlinger og attesterer dokumenter for at gøre dem retsgyldige. I forhold til tjenesteydelserne ”uddannelse og undervisning” kan mærket derfor angive, at der er tale uddannelse og undervisning med det formål at uddanne notarer. Det bemærkes, at endelsen .dk ikke er egnet til at give et mærke særpræg. Dette skyldes, at denne endelse alene angiver, at mærket også anvendes på internettet. Vildledning: Begrundelsen herfor er, at ”notar” er en person, der er ansat ved domstolene og som er bemyndiget til at udføre notarialforretninger. Dette fremgår af retsplejelovens § 11, stk. 2, nr. 4 og stk. 3. I henhold til bekendtgørelse om notarialforretninger medvirker en notar bl.a. ved oprettelse af testamenter, attestation af underskrifter eller tegningsberettigelse samt bekræftelse af fuldmagter. Der er således knyttet visse særlige retsvirkninger til en notars virksomhed, idet notarens medvirken f.eks. kan sikre, at et dokument får en særlig bevisværdi, jf. bekendtgørelse om notarialforretninger § 1. Det ansøgte mærke Notar.dk er derfor egnet til at vildlede med hensyn til de ansøgte tjenesteydelsers beskaffenhed, idet mærket kan foranledige modtageren af tjenesteydelserne til at tro, at disse tjenesteydelser er udført af en notar eller under overværelse af notar, hvorfor der er tilknyttet de ovenstående særlige retsvirkninger. I strid med markedsføringsloven: Forbrugerombudsmanden har om ordet ”Notar” udtalt, at der knytter sig en høj grad af troværdighed til ”notarius publicus” som offentlig myndighed og at bruge ordet ”notar” på en måde, hvor det ikke klart adskiller sig fra betegnelsen ”notarius publicus” kan være vildledende og i strid med markedsføringsloven. Dette fremgår Forbrugerombudsmanden pressemeddelse af 2. juli 2008. I forhold til tjenesteydelserne ”bistand ved forretningsledelse, bistand ved forretningsadministration, bistand ved varetagelse af kontoropgaver” i klasse 35 og ”forsikringsvirksomhed, finansiel virksomhed, valutarisk virksomhed, ejendomsmæglervirksomhed” i klasse 36 vil det være nærliggende at tro, at disse ydelser enten bliver udført af en notar eller at disse bliver udført under overværelse af en notar, hvorfor brug af mærket Notar.dk for disse tjenesteydelser vil være i strid med markedsføringslovens § 3. | Notar.dk | Se afgørelsen |
18. jun 2009 | VA 2009 01092
(Se resume) Ordelen "GODKENDTE REVISORER" er ikke vildledende, da denne titel er omfattet af lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder. | Foreningen Godkendte Revisorer (FGR) | Se afgørelsen |
Opdateret: 20. december 2019
Patent- og Varemærkestyrelsen
Helgeshøj Allé 81
2630 Taastrup
Tlf: 43 50 80 00
Fax: 43 50 81 00
E-mail: pvs@dkpto.dk