Ankeadgang
Man kan anke en afgørelse fra Patent- og Varemærkestyrelsen til Ankenævnet for Patenter og Varemærker.
Ankenævnet er placeret som en del af Nævnenes Hus i Viborg. Adgangen til at anke reguleres af varemærkelovens § 46.
Fristen er 2 måneder, som regnes fra det tidspunkt, hvor afgørelsen er kommet til kundskab. Hvorvidt fristen er overholdt afgøres af ankenævnet. Gebyret for klagen skal betales til ankenævnet inden for samme frist. Gebyrets størrelse er 4000 kr.
Ankenævnets kompetence, sammensætning og sagsbehandling fremgår af Bekendtgørelse om Ankenævnet for Patenter og Varemærker (BEK nr. 892 af 21. september 2009).
Hvilke afgørelser kan ankes?
Ifølge § 46 kan styrelsens "afgørelser efter denne lov" indbringes for ankenævnet. Afgørelser skal forstås som det forvaltningsretlige begreb, altså afgørelser om hvad der er eller skal være ret i en foreliggende konkret sag. Der er dermed tale om endelige afgørelser som træffes ifølge varemærkeloven, f.eks. om afslag på ansøgninger om registrering eller ophævelser/ugyldiggørelser af registreringer.
Det kan også være andre afgørelser såsom afslag på overdragelser eller delinger.
Afgørelsesbegrebet omfatter ikke styrelsens procesledende beslutninger i sagsbehandlingen, såsom afslag på fristforlængelser, berostillelse eller suspension af høring og lignende beslutninger i sagsbehandlingen, som styrelsen fortager. Sådanne beslutninger kan påklages til Erhvervsministeren.
Foruden afgørelser med hjemmel i varemærkeloven, følger det af forvaltningslovens § 16, stk. 4, at afgørelser om aktindsigt vedrørende en varemærkesag også kan indbringes for ankenævnet.
Styrelsen vejleder om muligheden for klage, når vi træffer en endelig afgørelse, herunder om der kan klages til ankenævnet eller ministeren. Der følger med vores afgørelse derfor altid en vejledning om klageadgang, når afgørelsen kan påklages til ankenævnet eller ministeren.
Hvem kan anke?
Den part eller parter, som afgørelsen går imod, kan anke afgørelsen. Det betyder, at en part har adgang til at anke hvis afgørelsen går denne helt eller delvist imod, men ikke hvis der er givet fuldt medhold.
Ankeprocessen
Foruden den begrundede klage foretager ankenævnet en høring i sagen indtil sagen foreligger tilstrækkeligt oplyst. Høringen er som udgangspunkt skriftlig, men der kan anmodes om mundtlig forhandling. Formanden afgør om anmodningen imødekommes.
Har mere end en part været adressat for styrelsens afgørelse, vil ankenævnet høre begge parter om anken, uanset om det alene er den ene part, der har anket afgørelsen. Styrelsen får, sædvanligvis, ligesom sagens parter, også lejlighed til at udtale sig i sagen.
Det fremgår af § 46, at indbringelse for ankenævnet har opsættende virkning, dvs. at ansøgningen er verserende/registreringen gyldig med alt hvad det indebærer for rettigheden, indtil der er faldet endelig afgørelse.
Nova og hjemvisning
Ifølge den almindelige forvaltningsret, kan nova inddrages under ankesagen. Ankenævnet kan dog beslutte, at de nye oplysninger har en sådan karakter, at sagen mister sin identitet og dermed skal hjemvises til fornyet behandling i første instans. Det kan f.eks. være nye påstande om velkendthed, som ikke har været påberåbt under sagen for styrelsen, se f.eks. AN 2012 00023 (resumé kan ses under fanebladet Domme og afgørelser).
Når sagen hjemvises, afsluttes sagen hos ankenævnet, og styrelsen træffer en ny afgørelse. Styrelsens afgørelse kan efterfølgende ankes på ny.
Prøvelse af ankenævnets kendelser
Ankenævnet er sidste administrative instans, og kendelser fra ankenævnet kan indbringes for Sø- og Handelsretten af den eller de parter kendelsen går imod, jf. retsplejelovens § 225.
Søgsmålet rettes mod ankenævnet, og eventuelle modparter kan indtræde som biintervenienter i sagen.
Fristen for at indbringe ankenævnets kendelser er inden 2 måneder, og søgsmålet har ifølge § 46 opsættende virkning.