• Guidelines for varemærker
• Love og regler med tilknyttede artikler
• Varemærkeloven (Historisk)
• Kapitel 2 - Registrering af varemærker (§12-§27) (Historisk)
• VML § 12 (Historisk)
• VML § 13 (Historisk)
• VML § 13, stk. 1 (Historisk)
• VML § 13, stk. 2 (Historisk)
• VML § 13, stk. 3 (Historisk)
• VML § 14 (Historisk)
• VML § 15 (Historisk)
• VML § 16 (Historisk)
• VML § 17 (Historisk)
• VML § 18 (Historisk)
• VML § 19 (Historisk)
• VML § 20 (Historisk)
• VML § 21 (Historisk)
• VML § 22 (Historisk)
• VML § 23 (Historisk)
• VML § 24 (Historisk)
• VML § 25 (Historisk)
• VML § 26 (Historisk)
• VML § 27 (Historisk)

Søg i artikler

Avanceret søgning

§ 13.

Stk. 1. Et varemærke skal for at kunne registreres være af den i § 2 angivne beskaffenhed, herunder have fornødent særpræg.

Stk. 2. Følgende varemærker er udelukket fra registrering:

1) Varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi, geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling eller for præstationen af tjenesteydelsen, eller andre egenskaber ved disse.

2) Varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, som i daglig sprogbrug eller efter almindelig markedsføringsskik udgør en sædvanlig betegnelse for varen eller tjenesteydelsen.

Stk. 3. Et varemærke kan uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 registreres, hvis det inden ansøgningens indlevering som følge af den brug, der er gjort deraf, har fået fornødent særpræg.