• Guidelines for varemærker
• Love og regler med tilknyttede artikler
• Varemærkeloven (LBK nr. 88 af 29.01.2019)
• Kapitel 2 Ansøgning og registrering af varemærker
• VML § 11
• VML § 12
• VML § 12 a.
• VML § 12 b.
• VML § 13
• VML § 13, stk. 1
• VML § 13, stk. 2
• VML § 13, stk. 3
• VML § 14
• VML § 15
• VML § 16
• VML § 17
• VML § 18
• VML § 19
• VML § 20
• VML § 21
• VML § 22
• VML § 23

Søg i artikler

Avanceret søgning

Absolutte hindringer for registrering

§ 13. Følgende kan ikke registreres:

1) Tegn, som ikke kan udgøre et varemærke.

2) Varemærker, som mangler fornødent særpræg.

3) Varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne varernes eller tjenesteydelsernes art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi eller geografiske oprindelse eller tidspunktet for varernes fremstilling eller for præstationen af tjenesteydelsen eller andre egenskaber ved varerne eller tjenesteydelserne.

4) Varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der i daglig sprogbrug eller efter redelig og almindelig markedsføringsskik er blevet almindelige som betegnelse for varerne eller tjenesteydelserne.

Stk. 2. Et varemærke må ikke udelukkes fra registrering efter stk. 1, nr. 2-4, hvis det inden datoen for ansøgning om registrering som følge af den brug, der er gjort deraf, har fået fornødent særpræg.

Stk. 3. Tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne varers eller tjenesteydelsers geografiske oprindelse, kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, udgøre et kollektivmærke eller et garanti- eller certificeringsmærke. Mærket giver ikke indehaveren ret til at forbyde en tredjemand at bruge sådanne tegn eller angivelser i omsætningen, når de bruges i overensstemmelse med god markedsføringsskik. Navnlig kan mærket ikke påberåbes over for tredjemand, der har ret til at bruge en given geografisk betegnelse.