• Guidelines for varemærker
• Love og regler med tilknyttede artikler
• Varemærkeloven (LBK nr. 88 af 29.01.2019)
• Kapitel 2 Ansøgning og registrering af varemærker
• VML § 11
• VML § 12
• VML § 12 a.
• VML § 12 b.
• VML § 13
• VML § 14
• VML § 15
• VML § 16
• VML § 17
• VML § 18
• VML § 19
• VML § 20
• VML § 21
• VML § 21, stk. 1
• VML § 21, stk. 2
• VML § 21, stk. 3
• VML § 22
• VML § 23

Søg i artikler

Avanceret søgning

Manglende brug som forsvar i en indsigelsessag

§ 21. I sager om indsigelser fremsat under henvisning til et ældre registreret varemærke, hvor 5-årsperioden, inden for hvilken der skal have været gjort reel brug af det ældre varemærke som fastsat i § 10 c, var udløbet på ansøgnings- eller prioritetsdatoen for det yngre varemærke, skal indsigeren på anmodning fra ansøgeren dokumentere, at der er blevet gjort reel brug af det ældre varemærke i løbet af den 5- årsperiode, der går forud for ansøgnings- eller prioritetsdatoen for det yngre varemærke, eller at der forelå rimelige grunde til manglende brug. Kan indsigeren ikke dokumentere dette, tager Patent- og Varemærkestyrelsen ikke påstanden om krænkelse af det ældre varemærke til følge.

Stk. 2. Er det ældre varemærke kun blevet anvendt for en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, anses det, for så vidt angår behandlingen af indsigelsen, jf. stk. 1, kun for at være blevet registreret for denne del af varerne eller tjenesteydelserne.

Stk. 3. Er det ældre varemærke et EU-varemærke, finder bestemmelserne i stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse. I så fald skal den reelle brug af EU-varemærket vurderes af Patent- og Varemærkestyrelsen i overensstemmelse med artikel 18 i EU-varemærkeforordningen.