Groupe L.F.E. B.V.
”Port” er en »Vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB)«. En registrering af varemærket ”CAMBRIDGE PORT” er i strid med anden lov, jf. varemærkelovens § 14, nr. 1, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter.
Skal et varemærke med en beskyttet geografisk betegnelse kunne registreres skal det klart fremgå, at dette følger varespecifikationer, som den beskyttede geografiske betegnelse er omfattet af, jf. Forordning nr. 1308/2013.

HERMITAGE EUROPE LIMITED
Mærket indeholder den beskyttede oprindelsesbetegnelse HERMITAGE, men mærket er alene ansøgt for tjenesteydelser, og Forordning nr. 1308/2013 vedrører alene brug i relation til varer. Mærket er derfor ikke i strid mod lov.

Det kan ej heller dokumenteres eller sandsynliggøres, at den danske om-sætningskreds vil opfatte mærket HERMITAGE som en henvisning til den beskyttede oprindelsesbetegnelse HERMITAGE, hvorfor mærket også har fornødent særpræg.

Sagen vedrører om mærket "John A. McLaren Distillers 1831", ansøgt for "Alkoholholdige drikke, dog ikke øl; alkoholholdige præparater til fremstilling af drikke" i klasse 33 er i strid med Forordning 787/2019 vedrørende beskyttede oprindelsesbetegnelser for spiritus, nemlig den beskyttede betegnelse SCOTCH WHISKY, der er registreret for "whisky". Idet mærket er søgt for overbegreber, der dels omfatter varen "whisky" og dels omfatter varer, som kan bestå af eller indeholde "whisky" er det styrelsen vurdering at mærket ikke er i strid med Forordningens artikel 21.

Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne (C.I.V.C.) vs. Victoria’s Secret Stores Brand Management, Inc., a Delaware Corporation, Ohio, U.S.A. Indehavers mærke er ikke i strid med EF-Forordning nr. 1493/1999 Indehavers mærke er ikke vildledende mht. den geografiske oprindelse. Indehavers mærke udgør en utilbørlig udnyttelse af betegnelsen Champagne.

Anheuser Busch, Incorporated vs. Premium Beer Import ApS og Budějovický Měšťansky Pivovar a.s. Beskyttelsen i Rådets forordning omfatter ikke oversættelser eller ekvivalenter.
Bryggeri i Ceske Budějovice er derfor ikke berettiget til at anvende betegnelser som BUDWEIS og BUDWEISER for deres produkter.

Hofmeister Vermögensverwaltung GmbH & Co KG vs. Conzortio per la tutela del formaggio Gorgonzola. Retten fandt, at den beskyttede oprindelsesbetegnelse GORGONZOLA for ost ikke var til hinder for brug af varemærket CAMBOZOLA for ost.

Syndicat interprofessionnel de défense du fromage Morbier mod Société Fromagère du Livradois SAS

Domstolen fastslår som besvarelse af et præjudicielt spørgsmål, at udtrykkene "enhver anden form for praksis" og "enhver anden praksis" i artikel 13, stk. 1, litra d) i forordning nr. 510/2006 og forordning nr. 1151/2012 skal forstås som alle andre handlinger end dem der er omfattet af de øvrige bestemmelser i artikel 13, stk. 1, og som kan føre til vildledning omkring produktets oprindelse. Domstolen uddyber at dette også omfatter de tilfælde, hvor der gengives formen eller det udseende, der kendetegner et produkt, som er omfattet af en registreret betegnelse, når gengivelsen kan forlede forbrugeren til at tro, at det omhandlede produkt er omfattet af den omhandlede registrerede betegnelse. Der skal i den vurdering lægges vægt på alle de relevante faktorer, herunder hvordan de pågældende produkter præsenteres for offentligheden, markedsføringen heraf, de faktiske omstændigheder og om det gengivne element udgør et referencekarakteristikum eller et særligt særpræget karakteristikum ved produktet.

Consorzio Tutela Aceto Balsamico di Modena mod Balema GmbH

Som besvarelse af et præjudicielt spørgsmål fastslår EU-Domstolen, at beskyttelsen af de beskyttede oprindelsesbetegnelser ikke omfatter deres enkeltdele i det omfang, at der er tale om artsbetegnelser eller almindelige betegnelser, også selvom der ikke et knyttet bemærkninger om dette til den beskyttede betegnelse. Beskyttelsen af betegnelsen ”Aceto Balsamico di Modena” omfatter således ikke de enkelte ikke-geografiske udtryk, der indgår heri.

Caseificio Cirigliana Srl m.fl. mod Ministero delle Politiche agricole, alimentari e forestali m.fl.

Domstolen besvarer et præjudicielt spørgsmål vedrørende forordning 1151/2012 og fastslår i den forbindelse, at forordningen og de varespecifikationer som er tilknyttet en beskyttet oprindelsesbetegnelse ikke er til hinder for at national lovgivning fastsætter yderligere kriterier og regler for produktionen af varer omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse, såfremt disse yderligere regler er nødvendige og adækvate i forhold til sikring af kvaliteten og at produkterne overholder den fastsatte varespecifikation.

Fundación Consejo Regulador de la Denominación de Origen Protegida Queso Manchego mod Industrial Quesera Cuquerella SL og Juan Ramón Cuquerella Montagud

Domstolen fastslog, at også rene figurmærker kan være en antydning af en beskyttet betegnelse, da rene figurmærker også kan være i stand til at skabe en association til betegnelsen. Det er således ikke nødvendigt at varemærket indeholder ordelementer, for at det kan udgøre en krænkelse af en beskyttet betegnelse. Domstolen fastslog ydermere, at begrebet europæisk forbruger som beskrevet i C-75/15 ikke udelukker, at der også skal vurderes i forhold til borgeren i den relevante medlemsstat. Det forhold, at vurderingen skal foretages i forhold til den europæiske forbruger udelukker ikke, at en antydning vurderet i forhold til forbrugerne i en enkelt medlemsstat, er utilstrækkelig for at udløse beskyttelsen som der er fastsat i forordningerne. Den spanske højesteret har efterfølgende fastslået at brugen af tegningerne i tilstrækkelig grad antydede regionen La Mancha og dermed den beskyttede betegnelse Manchego ost, hvorfor mærkerne udgjorde en krænkelse.

Consejo Regulador del Cava (CAVA) mod EUIPO

Retten kom frem til, at mærket ikke udgjorde en antydning eller en efterligning af ”CAVA”, som er en beskyttet oprindelses betegnelse. Retten lagde vægt på, at det anfægtede mærke indeholdte et relativt stort våbenskjold, samt at det anfægtede mærke bestod af tre ord, hvorimod sagsøgers mærke kun bestod af et enkelt ord. I forbindelse med figurelementet udtalte retten, at når et mærke består af både figur- og ordelementer, følger det ikke automatisk, at ordelementet altid er dominerende, da figurelementerne kan ligestilles med ordelementerne, når de bidrager til varemærkets særpræg. Det sammenholdt med de forskelle der er i ordelementerne, navnlig forskellen i antallet af ord og stavelser, hvilket særligt påvirker rytmen i udtalen, samt at der er tale om et dagligdagsforbrugsgode, som sælges i hele EU og omsætningskredsen dermed er bekendt med at se vine fra Frankrig og de forskellige betegnelser der anvendes på disse vine, udelukker enhver antydning eller efterligning af BOB’en CAVA.

Scotch Whisky Association mod Michael Klotz

Domstolen besvarede en række præjudicielle spørgsmål med, at indirekte brug af en registreret geografisk betegnelse kræver, at den omtvistede bestanddel enten anvendes i en form, der er identisk med, eller i fonetisk og/eller visuel henseende ligner den beskyttede betegnelse. Det blev yderligere fastslået at i vurderingen af om der foreligger en antydning af en beskyttet betegnelse, skal der, når der ikke foreligger fonetisk eller visuelt slægtskab, eller den beskyttede betegnelse er delvist omfattet af varemærket, tages hensyn til om der findes en begrebsmæssig lighed mellem den omtvistede betegnelse og den beskyttede betegnelse. Der skal hverken ved vurderingen af antydning, eller vurderingen af forbudt falsk eller vildledende angivelse tages hensyn til den sammenhæng betegnelsen bruges i, og der kan ikke lægges vægt på ledsagende betegnelse som kan opklare eller angive varens virkelige oprindelse. Landgericht Hamburg har efterfølgende forbudt brugen af Glen Buchenbach, da mærket er en vildledende angivelse af den beskyttede betegnelse Scotch Whisky.

Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne mod Aldi Süd Dienstleistungs-GmbH & Co. OHG

Domstolen besvarer et præjudicielt spørgsmål og fastslår, at beskyttede oprindelsesbetegnelser gerne må anvendes for andre varer, såfremt disse indeholder en ingrediens som opfylder produktspecifikationerne til BOB’en, hvis fødevaren som en væsentlig egenskab har en smag, der i det væsentligste skyldes denne ingrediens. Anvendelsen af BOB’en skal dog stadig ske på en måde, så der i den relevante kundekreds ikke gives et fejlagtigt indtryk af produktets oprindelse, art eller egenskaber.

Viiniverla Oy vs. Sosiaali-ja terveysalan lupa- ja valvontavirasto

Som besvarelse af en række præjudicielle spørgsmål fastslog domstolen, at vurderingen af en GI som absolut hindring skal ske i forhold til opfattelsen af den almindeligt oplyste, rimeligt opmærksomme og velunderrettede europæiske gennemsnitsforbruger. For at sikre en ensartet og effektiv beskyttelse af oprindelsesbetegnelserne og de geografiske betegnelser, er det nødvendigt at vurderingen foretages på baggrund af den europæiske forbruger. Det er således ikke tilstrækkeligt at vurdere, at mærket ikke opfattes som en antydning i en enkelt medlemsstat. Det er endvidere ikke afgørende for vurderingen om varemærket er forveksleligt med den beskyttede betegnelse, da anvendelsen af et varemærke kan udgøre en lovstridig antydning, også selvom der ikke er nogen risiko for forveksling. Det er i den forbindelse tilstrækkeligt at der opstår en association mellem mærke og den beskyttede betegnelse.

Instituto dos Vinhos do Douro e do Porto, IP mod EUIPO

Retten fandt, at selvom Port er en beskyttet betegnelse, så vil PORT CHARLOTTE ikke blive opfattet som en antydning af Port, når det anvendes for whisky, fordi mærkedelen PORT er uløseligt forbundet med CHARLOTTE, da mærket vil blive opfattet som angivelsen af en havn ved navn Charlotte og ikke som en angivelse af varens art.

Dommen indeholder en lang række væsentlige bemærkninger på området for geografiske betegnelser.
Af præmis 16, jf. præmis 18, fremgår det, at den omstændighed, at en betegnelse henviser til en »estate« (vindyrkningsareal) og ikke til en region, en kommune eller en kreds, ikke kan rejse tvivl om det forhold, at betegnelsen er udtrykkeligt beskyttet som geografisk betegnelse, hvis der er indgået aftale herom. Det fastsættes derudover, at en stedsbetegnelses etymologiske forklaring ikke kan rejse tvivl om beskyttelse af en registreret geografisk betegnelse. I forlængelse heraf fremgår det af præmis 20, at definitionen af en geografisk betegnelse, der er indeholdt i artikel 34, stk. 1, litra b), i forordning nr. 479/2008 ikke er i strid med definitionen i TRIPs-aftalens artikel 22, stk. 1.
Dernæst fastslår Retten, at det er tilstrækkeligt, at det ansøgte varemærke indeholder eller består af en geografisk betegnelse eller af bestanddele, som gør det muligt med sikkerhed at identificere den pågældende geografiske betegnelse for at registreringshindringen i artikel 7, stk. 1, litra j), i forordning nr. 207/2009 finder anvendelse, jf. præmis 22.
Det fremgår af præmis 26, at det ikke er en betingelse for nægtelse eller annullering af registrering af varemærker, at disse er egnede til at vildlede forbrugerne, jf. fjerde betragtning til forordning nr. 3288/94, hvorved den registreringshindring, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, litra j), i forordning nr. 207/2009 finder anvendelse, uden at det skal tages i betragtning, om det ansøgte varemærke er egnet til at vildlede offentligheden, eller om det for offentligheden medfører en risiko for forveksling for så vidt angår varens oprindelse.
Det fastsættes endvidere i dommens 27. præmis, at Pariserkonventionens artikel 6ter alene vedrører forbuddet mod brugen som varemærker af våben, flag og andre statsemblemer tilhørende unionslandene samt af dem antagne officielle kontrol- og garantimærker og stempler samt sådanne fra internationale mellemstatslige organisationer og således ikke beskyttelsen af geografiske betegnelser.
I præmis 28 fastsættes det, at de yderligere bogstaver, som det ansøgte tegn består af (Lembergerland), under alle omstændigheder ikke bevirker, at det tilføres en fantasikarakter i forhold til den geografiske betegnelse Lemberg, for så vidt som ordet »lemberger« på tysk er et adjektiv, der er bygget ud fra ordet »Lemberg«, og ordet »Land« på samme sprog betyder »egn, område«, hvilket gør det muligt at forstå det ansøgte tegn som en henvisning til »Lembergegnen« eller et »Lembergområdet«. Det ansøgte varemærke har således ikke en egen og selvstændig betydning, der åbenbart adskiller det fra betydningen af den geografiske betegnelse Lemberg. Dommens 29. præmis anfører, at det ansøgte varemærke var omfattet af den absolutte registreringshindring, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, litra j), i forordning nr. 207/2009, idet de varer, som er omfattet af det ansøgte varemærke, omfatter vin, uden at det er gjort gældende, at denne stammer fra Lemberg i Sydafrika.
Af dommens 32. præmis fremgår det, at Harmoniseringskontoret (EUIPO) ikke er forpligtet til at registrere det ansøgte varemærke på baggrund af en afgørelse om registrering truffet af den nationale kompetente varemærkemyndighed, da EF-varemærkesystemet ifølge fast retspraksis er et selvstændigt system, der består af en helhed af regler, og som forfølger formål, som er særegne for systemet. Den omstændighed, at det ansøgte varemærke er blevet registreret i Tyskland, kan således ikke rejse tvivl om lovligheden af appelkammerets afgørelse, jf. præmis 33.

Det anføres i afgørelsen, at forordning 2081/92 skal fortolkes på den måde, at den ikke giver beskyttelse til en uregistreret geografisk betegnelse, men at det ikke er udelukket, at en geografisk betegnelse, som mangler fællesskabsregistrering, kan være beskyttet af nationale bestemmelser. I forlængelse heraf fastslås det, at forordning 2081/92 ikke kan påberåbes som grundlag for eneret til en geografisk betegnelse i EU, hvis den pågældende betegnelse ikke var registreret på det tidspunkt, hvorpå de faktiske omstændigheder i sagen pågik.

Gust. Ranin Oy fik registreret et figurmærke indeholdende udtrykket COGNAC L&P HIENOA KONJAKKIA. Domstolen finder, at nationale myndigheder i overensstemmelse med artikel 23, stk. 1 og 2 i forordning (EF) nr. 110/2008 skal nægte registrering af et varemærke, der i strid med denne bestemmelse indeholder en geografisk beskyttet betegnelse, også selvom der ikke findes en national retsregel, der forbyder varemærkets registrering. Ligeledes udtaler Domstolen, at oversættelsen af betegnelsen skal anses for kommerciel brug eller udnyttelse, som betegnelsen er beskyttet mod.

Afgørelsen fastslår for det første, at bedømmelsen af gyldigheden af en varemærkeregistrering, som indeholder en i henhold til forordning nr. 110/2008 beskyttet geografisk betegnelse er omfattet af denne forordning, selv om varemærket blev registreret inden forordningen trådte i kraft, jf. præmis 37.
For det andet fremgår det af afgørelsen, at et varemærke, som indeholder en beskyttet geografisk betegnelse, som udgangspunkt skal nægtes registreret af de nationale registreringsmyndigheder i henhold til artikel 23, stk. 1 i forordning nr. 110/2008, jf. præmis 45. Samme præmis fastsætter derudover, at de nationale registreringsmyndigheder har pligt til at erklære en registrering ugyldig, når varemærkets anvendelse vil føre til en af de situationer, der er nævnt i artikel 16 i forordningen, herunder ethvert misbrug eller enhver efterligning eller antydning af en registreret geografisk betegnelse, selv hvis den geografiske betegnelse er anvendt i oversættelse.
Afslutningsvis fastslår afgørelsen, at registrering af et varemærke, der indeholder en geografisk betegnelse eller angivelse, som svarer til denne betegnelse, og en oversættelse heraf, for spiritus, som ikke overholder denne betegnelses specifikationer, er omfattet af de situationer, der er nævnt i artikel 16, litra a og b i forordning nr. 110/2008 medmindre forholdet er omfattet af en undtagelsesbestemmelse i denne artikel.

Anheuser-Busch Inc. vs. OHIM - Budějovický Budvar, národní podnik
Domstolen tager stilling til den geografiske beskyttelse af Budvar.
Sagen blev henvist til fornyet behandling hos Retten, da den anket afgørelse var behæftet med en retlig fejl, i forhold til fortolkningen af artikel 8, stk.4, litra b.

Bayerischer Brauerbund fik registreret Bayerisches Bier som beskyttet oprindelsesbetegnelse (BGB) og anlagde efterfølgende sag mod Bavaria, der havde Bavaria registreret som del af et varemærke forinden betegnelsen Beyerisches Bier registreredes som BGB, med det resultat, at Bavaria måtte give afkald på varemærket. I Revisionsanken, anlagt af Bavaria, for Retten udtaler Domstolen, at Artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 2081/92 hvorefter registrerede betegnelser er beskyttet mod varemærker, der vedrører samme type produkt, finder anvendelse på den konkrete konflikt.

Domstolen fandt, at ordet "feta" ikke var blevet en fællesbetegnelse for et landbrugsprodukt eller et levnedsmiddel og dermed ikke var blevet en generisk betegnelse. Domstolen fastslog dermed, at "feta" kunne registreres som en beskyttet oprindelsesbetegnelse for ost med oprindelse i Grækenland.