Væsentlig værdi

Et tegn er udelukket fra registrering, hvis det udelukkende består af formen eller en anden egenskab, der giver varerne en væsentlig værdi, jf. 14, stk. 1, nr. 1, litra c.

Når det skal vurderes, om en form eller anden egenskab tilfører væsentlig værdi, skal "værdi" ikke kun  forstås som en kommerciel eller økonomisk værdi. Bestemmelsen omfatter også situationer, hvor en særlig form eller egenskab antages at være den væsentligste grund til, at omsætningskredsen køber varen. Hvis styrelsen kommer frem til, at et mærke består af et design, der antages at være det vigtigste for forbrugerens valg af varen, er det uden betydning, om forbrugeren også tager andre egenskaber i betragtning.

Vurderingen af hvilke egenskaber, der giver en vare væsentlig værdi, foretages konkret i forhold til de ansøgte varer. Der kan derfor være forskel på, om eksempelvis en vares design giver varen væsentlig værdi eller ej, alt efter hvilken vare der er ansøgt om. I sagen T-508/08 om en højttaler fra Bang & Olufsen (vist nedenfor) kom Retten frem til, at designet er særdeles vigtigt for forbrugeres valg af højttaler, og at den konkrete udformning opfattes som en slank og tidløs skulptur, som gengiver musik, hvilket er et væsentligt salgsargument. Retten fandt derfor, at den viste gengivelse af højttaleren udelukkende bestod af en form, der giver varen væsentlig værdi og derfor var udelukket fra registrering.

T-508/08

Retten lagde i ovennævnte afgørelse vægt på, at producenten selv fremhævede udformningen af højttaleren i forbindelse med markedsføringen af produktet. Markedsføringen kan derfor indgå som et blandt flere momenter i vurderingen. Hvis en vares væsentlig værdi derimod udspringer af designerens kendte navn eller omfattende markedsføring af produktet som helhed og ikke er direkte forbundet til varens udformning eller en anden egenskab, finder bestemmelsen ikke anvendelse. I sådanne tilfælde må der i stedet foretages en særprægsvurdering efter varemærkelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Du kan læse mere om denne vurdering her.

Det er ikke kun de situationer, hvor en form eller egenskab har kunstnerisk eller æstetisk værdi, der er omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen omfatter også tegn, der gengiver varer, der udover den kunstneriske eller æstetiske værdi har andre egenskaber, der giver varen væsentlig værdi, jf. herved C-205/13 om barnestolen fra Tripp Trapp, præmis 32. Et varemærke er derfor også udelukket fra registrering, hvis det består af gengivelsen af en vare, der har flere egenskaber, som kan give varen flere væsentlige værdier. Det kan eksempelvis være varer, der har både har æstetiske egenskaber, der giver varen væsentlig værdi og funktionelle egenskaber, der giver varen væsentlig værdi. I en sådan situation er mærket udelukket fra registrering, da alle de væsentlige egenskaber giver varen forskellige væsentlige værdier og dermed alle er omfattet af varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 1, litra c.

En vares form gengives ofte i 3D, men det er ikke en betingelse for at bestemmelsen finder anvendelse. EU-domstolen har i to sager vurderet, om to mærker konkret gengav "udformninger" omfattet af varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 1. Domstolen udtalte i den forbindelse, at en "udformning" almindeligvis skal forstås som en betegnelse for en helhed af linjer og konturer, der rummeligt afgrænser den pågældende vare. Domstolen udtalte videre i C-21/18, at varemærker der består af todimensionale dekorative motiver, som er påført varerne, såsom et stof eller papir, ikke »udelukkende består af [...] en udformning«. I C-163/16 fandt Domstolen frem til, at et varemærke, der består af en bestemt farve, der er påført en specifik placering på en sko, ikke udgør en "udformning". I den konkrete sag var udformningen af skoen disclaimet, således at der alene søgtes beskyttelse for farven og farvens placering under sålen af en sko.

Nedenstående mærker er derfor eksempler på gengivelser, der ikke udelukkende vil udgøre en "udformning" der giver varen væsentlig værdi, og de er dermed ikke omfattet af varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 1, litra c.

                                    C-21/18                                             C-163/16

                                              C-21/18                                                                  C-163/16



Opdateret: 2. januar 2020