Form, der følger af varens egen karakter, nødvendig for at opnå et teknisk resultat eller giver væsentlig værdi
En gengivelse af en vares form kan udgøre et varemærke, jf. varemærkelovens § 2. Mærket kan dog være udelukket fra registrering, hvis det ikke har tilstrækkeligt særpræg, eller hvis mærket er omfattet af varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 1. Denne bestemmelse udelukker følgende varemærker fra registrering:
Tegn, som udelukkende består af
a) formen eller en anden egenskab, der følger af varernes egen karakter,
b) formen eller en anden egenskab ved varer, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat, eller
c) formen eller en anden egenskab, der giver varerne en væsentlig værdi.
Du kan læse mere om varemærker bestående af varens form her. I de følgende artikler kan du også læse mere om "Varens egen karakter", om "teknisk resultat" og om "væsentlig værdi".
Det overordnede formål med bestemmelsen er, at undgå, "at varemærkebeskyttelsen fører til, at varemærkeindehaveren får monopol på tekniske løsninger eller en vares funktionelle kendetegn, som brugeren kan tænkes at efterspørge ved konkurrenternes varer", jf. T-508/08 (Bang & Olufsen), præmis 53.
Det vil sige, at en varemærkeindehaver ikke skal kunne udnytte muligheden for en tidsubegrænset varemærkebeskyttelse til at beskytte tekniske løsninger eller udseendet af en vare i stedet for at beskytte dette ved en tidsbegrænset rettighed som eksempelvis patent eller design. Bestemmelsen udelukker dog ikke mærker fra registrering, alene fordi, varen allerede er beskyttet på anden måde. Der kan derfor ske dobbeltbeskyttelse. Formen af en vare kan eksempelvis designbeskyttes og varemærkeregistreres på samme tid.
Når styrelsen skal vurdere, om et mærke er omfattet af registreringshindringerne, gælder det for alle de tre hindringer, at styrelsen først må identificere varens væsentligste kendetegn. Det følger af afgørelsen C-48/09 P (Lego Juris), præmis 70, at styrelsen ved den vurdering dels kan "støtte sig direkte til det helhedsindtryk, som tegnet giver, dels indledningsvis foretage en successiv undersøgelse af hver enkelt af tegnets bestanddele".
Styrelsen må herefter vurdere om samtlige af de væsentlige kendetegn, der er identificeret, enten følger af varens egen karakter, er nødvendige for et teknisk resultat eller giver varen en væsentlig værdi.
EU-Domstolen præciserede i sagen C-205/13, som omhandlede barnestolen fra Tripp Trapp, at § 14, stk. 1, nr. 1 (tidligere § 2, stk. 2) skal fortolkes sådan, at registreringshindringerne i litra a, b og c ikke kan anvendes i kombination. Det vil sige, at et tegn alene er udelukket fra registrering, hvis én af de tre registreringshindringer fuldt ud finder anvendelse på alle de væsentlige kendetegn (præmis 39). De gælder eksempelvis, hvis alle de væsentlige kendetegn følger af varens egen karakter.
Det er dog ikke udelukket, at de væsentlige kendetegn alle kan omfattes af både litra a, litra b og litra c.Se hertil AN 2017 00006, 
hvor mærket var udelukket fra registrering både fordi, udformningen fulgte af varens egen karakter, og fordi udformningen var nødvendig for et teknisk resultat.
I modsætning til, hvad der gælder ved den almindelige særprægsvurdering af et tegn, er det ved bedømmelsen af, om tegnet er omfattet af § 14, stk. 1, nr. 1 ikke afgørende, hvordan omsætningskredsen opfatter tegnet. Det kan dog være et af flere momenter i vurderingen. Se hertil C-205/13 (Tripp Trapp).
Hvis et af de væsentlige kendetegn, som styrelsen finder frem til, ikke er knyttet til varens generiske funktion, finder bestemmelsen ikke anvendelse. Varemærket vil i denne situation ikke udelukkende bestå af formen eller en anden egenskab, der følger af varens egen karakter, er nødvendig for en teknisk funktion eller giver varerne en væsentlig værdi. Det kan eksempelvis være i situationer, hvor tegnet indeholder et dekorativt element, som er væsentligt. Se hertil C-48/09 P (Lego Juris), præmis 72. Modsat vil en udformning, der indeholder udsmykning eller lignende, der ikke findes at være et væsentligt kendetegn, fortsat være udelukket fra registrering.
Bestemmelsen er i hovedtræk en videreførelse af den tidligere varemærkelovs § 2, stk. 2, idet ordlyden er ændret således, at det ikke alene er formen men også en anden egenskab, der er omfattet. Denne udvidelse betyder, at bestemmelsen også finder anvendelse, hvis et tegn ikke udelukkende består af en vares form men også, når tegnet består af en anden egenskab.. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis en vares særlige overflade er nødvendig for at lys kan reflekteres og derved er nødvendig for et teknisk resultat.