Plantesortsnavne
Det fremgår af varemærkelovens § 14, stk. 1. nr. 8, at mærker ikke kan registreres, hvis de "består af eller i deres væsentlige elementer gengiver en ældre plantesortsbetegnelse, som er beskyttet af plantesortsrettigheder og vedrører plantesorter af samme eller nært beslægtede arter".
Plantesorter er defineret ved art. 5 i Rådets Forordning nr. 2100/94 om EU-sortsbeskyttelse:
"Ved "sort" forstås en bestand af planter inden for en enkelt botanisk taksonomisk gruppe af lavest kendte rang, der, uanset om alle betingelser for meddelelse af sortsbeskyttelse er opfyldt kan
- Defineres på grundlag af forekomsten af kendetegn, der skyldes en given genotype eller kombination af genotypen
- Skelnes fra enhver anden bestand af planter på grundlag af forekomsten af mindst et af de nævnte kendetegn og
- Betragtes som en enhed hvad angår dens egnethed til at blive formeret uforandret."
Plantesorter af alle slægter og arter af planter kan beskyttes som plantenyheder, hvis de opfylder kravene i § 1 i bekendtgørelsen af lov om plantenyheder. En plantenyhed med gyldighed for Danmark kan registreres enten nationalt i Danmark hos Landbrugsstyrelsen gennem plantenyhedsnævnet eller på europæisk plan gennem Community Plant Variety Office (CPVO), der dækker samtlige europæiske medlemslande.
En betingelse for opnåelse af en plantenyhed er, at denne tildeles en plantesortsbetegnelse også kaldet et plantesortsnavn. Varemærkelovens § 14, stk. 1. nr. 8 bunder i et hensyn om, at plantesortsnavne er generiske og skal kunne anvendes ved markedsføringen af planter. Særligt gælder det at alle der udbyder eller ovedrager sortsbestanddele af en sort, er forpligtet til at anvende plantesortsnavnet, hvad enten plantenyheden er beskyttet eller ej. Netop dette hensyn indebærer, at der eksisterer et friholdelsesbehov, således at plantesortsnavne skal afholdes fra at blive registreret som varemærker.
Hvorvidt et mærke består af eller i dets væsentlige elementer indeholder et plantesortsnavn, beror på en konkret vurdering. Der kan derfor ikke sættes faste grænser op for, hvornår et plantesortsnavn er en væsentlig del af et mærkes elementer.
Det følger i den forbindelse af EU-rettens afgørelse i sagen T-569/18, at mærket "Kordes' Rose Monique" ikke bestod af væsentlige elementer med et plantesortsnavn. Her var det navnet "Monique", der var en tidligere plantesortsbetegnelse som er beskyttet i Holland for roser. Retten lagde til grund, at ordelementet "Kordes" angav at produkterne distribueres af en virksomhed, der driver forretning under virksomhedsnavnet "Kordes" jf. præmis 34. Det omstridte varemærke gengav således ikke, i dets væsentlige elementer, et tidligere plantesortsnavn.
Udover ovenstående, tager styrelsen også stilling til om plantesortsbetegnelsen vedrører plantesorter af samme eller nært beslægtede arter. I plantetaksonomien findes nært beslægtede arter at være de plantearter, som hører ind under samme slægt, også kaldet "genus". Et mærke vil derfor også skulle afslås for plantearter under samme slægt. At der findes et begrænset antal undtagelser hertil fremgår af CPVO's Guidelines on Article 63 of Council Regulation (EC) 2100/94 of 27 July 1994 on Community plant variety rights. Se også hertil afgørelse af 15. oktober 2015 fra EUIPO's Board of Appeal i sagen R 280/2014-1.
Et mærke, der består af et plantesortsnavn, mangler endvidere særpræg og er beskrivende, når mærket er egnet til at angive en egenskab ved varen. Eksempelvis vil et plantesortsnavn for agurker være beskrivende for varerne friske grøntsager i klasse 31. Et plantesortsnavn kan efter omstændighederne også angive en beskaffenhed ved en vare, når plantesorten kan udgøre en hovedbestanddel af eller ingrediens i varen. En forudsætning herfor er dog, at det inden for den pågældende branche er normalt at anvende plantesortsnavne til at angive sådanne egenskaber ved varen.