Navne på bjerge, søer, have etc.
Navne på bjerge, søer, have eller lignende anvendes undertiden i varemærker, og disse navne kan ligesom andre geografiske betegnelser angive varens geografiske oprindelse. Men ligesom med bynavne, er det ikke givet, at alle sådanne geografiske betegnelser vil blive opfattet som en angivelse af varens geografiske oprindelse af den relevante omsætningskreds.
Navne på denne type geografiske betegnelser ses ofte anvendt inden for visse typer af varer. Eksempelvis er det ikke ualmindeligt, at navne på bjerge eller bjergkæder anvendes i forhold til "vin" for at angive, hvor vinen er dyrket. Ligeledes er det heller ikke ualmindeligt, at navnet på et hav anvendes for at angive, hvor den udbudte fisk er fanget. Endvidere er det heller ikke ualmindeligt, at sådanne navne anvendes for at angive, hvor en tjenesteydelse leveres. Således vil de fleste nok opfatte navnet Garda-søen som en beskrivende betegnelse i forhold til tjenesteydelsen "rejsebureauvirksomhed", idet Garda-søen netop er kendt som et turistrejsemål, hvorfor det vil angive, hvad destinationen for rejsen er, og dermed også hvor en del af tjenesteydelsen udbydes fra.
For at et varemærke, der består af et navn på en af disse typer af geografiske betegnelser, kan anses for at være deskriptivt, skal det påvises, at der er en sammenhæng mellem varen og den geografiske betegnelse, og at den relevante omsætningskreds må forventes at kende til denne sammenhæng. En sådan sammenhæng er ikke tilstede hvis varen er "cykler" og mærket er MONT BLANC, da disse varer ingen naturlig sammenhæng har med bjerget Mont Blanc, ligesom stedet i øvrigt heller ikke er kendt for denne vare. Er der derimod tale om, at mærket er den geografiske betegnelse ØSTERSØEN, og varen er fisk, er der en naturlig sammenhæng mellem varen og det sted, som den geografiske angivelse betegner, og mærket vil derfor blive opfattet som en angivelse af varens geografiske oprindelse.
Sommetider opfattes denne type geografiske betegnelser som mere og andet end blot et bjerg eller et farvand. Eksempelvis vil betegnelsen ØRESUND i Danmark ikke blot blive betragtet som en betegnelse for et farvand mellem Danmark og Sverige, men som en fællesbetegnelse for en hel region. Betegnelsens eventuelle deskriptive egenskab skal således også vurderes ud fra dette perspektiv. Dermed vil ordet ØRESUND ikke blot være deskriptivt i forhold til varer, der naturligt kan tænkes at stamme fra dette farvand, såsom fisk, men også for andre varer og tjenesteydelser.
Er der en tilstrækkelig sammenhæng mellem den geografiske betegnelse og de ansøgte varer eller tjenesteydelser, f.eks. fordi stedet er kendt for den pågældende type varer eller tjenesteydelser, eller fordi varen eller tjenesteydelserne har en naturlig tilknytning hertil, vil mærket blive anset for at være deskriptivt, og det vil derfor kun kunne registreres, hvis det dokumenteres, at mærket er indarbejdet.