• Guidelines for varemærker
• Love og regler med tilknyttede artikler
• Varemærkeloven (Historisk)
• Kapitel 6 - Bestemmelser vedrørende retsbeskyttelsen (§42-§45) (Historisk)
• VML § 42 (Historisk)
• VML § 43 (Historisk)
• VML § 43, stk. 1 (Historisk)
• VML § 43, stk. 2 (Historisk)
• VML § 43, stk. 3 (Historisk)
• VML § 43, stk. 4 (Historisk)
• VML § 43a (Historisk)
• VML § 43b (Historisk)
• VML § 43c (Historisk)
• VML § 43d (Historisk)
• VML § 44 (Historisk)
• VML § 44a (Historisk)
• VML § 45 (Historisk)
• VML § 45a (Historisk)

Søg i artikler

Avanceret søgning

§ 43.

Stk. 1. Den, som forsætligt eller uagtsomt krænker en andens varemærkeret, skal betale

1) et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen og

2) en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført.

Stk. 2. Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste.

Stk. 3. I sager, der omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikkeøkonomisk skade.

Stk. 4. Er varemærkeretten stiftet ved registrering, finder reglerne i stk. 1 også anvendelse for tiden mellem ansøgningens indlevering og mærkets registrering, dersom krænkeren vidste eller burde vide, at ansøgningen var indleveret.