Behandling af sager om udslettelse

Der er flere situationer der kan resultere i, at et registreret varemærke bliver slettet fra registreret. § 37 opsamler grundene til udslettelse:

  1. Når en registrering ikke fornyes
  2. Når en mærkeindehaver begærer varemærket udslettet
  3. Hvis en registrering erklæres ugyldig (på baggrund af en ophævelsesbegæring)
  4. Hvis der træffes afgørelse (på baggrund af en ophævelsesbegæring) eller afsiges dom om ophævelse af en registrering

En registrering bliver erklæret ugyldig, såfremt den ikke burde være blevet registreret i første omgang. En registrering kan eksempelvis erklæres ugyldig såfremt det vurderes, at mærket manglede særpræg på registreringstidspunktet eller at det på registreringstidspunktet var vildledende for de ansøgte varer og tjenesteydelser. Dette supplereres af, at en registrering ligeledes kan blive erklæret ugyldig på baggrund af såkaldte relative registreringshindringer, hvilket vil sige på baggrund af ældre rettigheder. Ugyldighedsgrundende fremgår af lovens kapitel 3.  

Fortabelse af en registrering sker, når der oprindeligt var tale om en korrekt registrering, men der efterfølgende er forhold, som påvirker gyldigheden. Hvis der eksempelvis ikke er blevet gjort reel brug af varemærket, i en periode på 5 år efter registreringen, vil det være en fortabelsesgrund. Der kan ligeledes være tale om varemærker der er blevet generiske eller som bliver brugt på en vildledende måde. Alle grunde til fortabelse fremgår af lovens kapitel 3.

Når der indleveres en begæring hos Patent- og Varemærkestyrelsen om ugyldiggørelse eller fortabelse af tredjemands rettighed, kaldes dette en anmodning om administrativ ophævelse, jf. § 34. Se nærmere herom i artiklen Behandling af administrative ophævelser.  

Såfremt et varemærke er blevet udslettet som følge af nr. 1 eller 2 nævnt ovenfor, kan en varemærkeret alligevel bestå for de varer og tjenesteydelser mærket fortsat benyttes for, jf. § 3, stk. 1, nr. 3.


Manglende indehaver

Der kan ligeledes fortages udslettelse af en registrering, såfremt der er begrundet tvivl om, hvorvidt der findes en indehaver af registreringen - eller såfremt det ikke er muligt, at finde en adresse på indehaver, jf. § 36, stk.1. Dette kan være tilfældet, hvis der er foretaget en overdragelse af mærket, men styrelsen ikke er blevet orienteret om den nye indehaver. Hvis eksempelvis den tidligere indehaver, der er noteret hos styrelsen, ikke eksisterer længere, vil mærket kunne begæres udslettet. I sådanne tilfælde skal styrelsen anmode indehaver om, at give sig til kende inden for en frist fastsat af styrelsen. Såfremt ingen adresse haves på indehaver, skal styrelsen offentliggøre den fastsatte frist, jf. § 36, stk. 2. Offentliggørelse sker i Dansk Varemærketidende under afsnittet Andre meddelelser.


Fællesmærker

En konsekvens af den nye varemærkelov der trådte i kraft den 1. januar 2019 er, at alle fællesmærkeregistreringer senest ved fornyelse skal konverteres til et individuelt varemærke, et kollektivmærke eller et garanti- eller certificeringsmærke. Såfremt dette ikke sker, kan styrelsen udslette fællesmærket, jf. bekendtgørelsens § 45.



Opdateret: 10. december 2019