Behandling af varemærkeansøgningen

Ansøger har mulighed for at vælge en normal ansøgning og en fast-track ansøgning.

Med en normal ansøgning kan ansøger selv anføre varer og tjenesteydelser, som ansøgningen skal omfatte. Ansøger har mulighed for at vælge forhåndsgodkendte termer fra den harmoniserede database TMClass, men dette er et ikke krav. Ansøger vil endvidere modtage en søgningsrapport, nemlig en oversigt af ældre ansøgte eller registrerede varemærker. Ansøger har mulighed for at tilkøbe en nærmere begrundet søgningsrapport.

Med en fast-track ansøgning er det et krav, at ansøger vælger varer og tjenesteydelser, som er forhåndsgodkendte, og ansøger vil ikke modtage en søgningsrapport.

Når Patent- og Varemærkestyrelsen har modtaget ansøgningen, undersøges det indledningsvist, om ansøgningen opfylder betingelserne for at kunne opnå en ansøgningsdato og om de formelle krav til varemærkeansøgningen er opfyldt.

Har ansøger valgt en normal ansøgning, undersøger styrelsen herefter om fortegnelsen over varer og tjenesteydelser er i orden, herunder om klassificeringen er korrekt og om formuleringen er præcis. Såfremt fortegnelsen ikke er i orden, informerer styrelsen ansøger om manglen og fastsætter en frist til at bringe fortegnelsen i orden.

Absolutte og relative hindringer
Ved undersøgelsen og vurderingen af en varemærkeansøgning skelnes der mellem absolutte og relative registreringshindringer.

Findes der absolutte hindringer for registreringen af et varemærke, vil Patent- og Varemærkestyrelsen nægte at registrere mærket, medmindre de pågældende hindringer overvindes.

Absolutte hindringer kan bl.a. være, hvis

Relative registreringshindringer kan være tidligere kendetegnsrettigheder, der tilhører tredjemand.

Har ansøgeren indgivet en normal ansøgning, udfærdiger styrelsen en søgningsrapport om relative hindringer, som kan være yderligere begrundet, hvis ansøgeren har bedt om det og betalt et tillægsgebyr herfor.

Patent- og Varemærkestyrelsen vil alene informere ansøger om ældre ansøgte eller registrerede varemærker, som styrelsen umiddelbart vurderer, at det ansøgte varemærke kan være i konflikt med. Ansøgeren må herefter selv beslutte, om ansøgningen på den baggrund ønskes offentliggjort.

Styrelsen vil ikke som en del af ansøgningens behandling undersøge og informere ansøger om andre typer af ældre rettigheder, herunder rettigheder der er stiftet ved brug, personnavne, design- eller ophavsrettigheder, og det er derfor op til ansøgeren selv at søge information herom.

Såfremt ansøger har valgt en fast-track ansøgning, vil styrelsen ikke sende en søgningsrapport med information om ældre varemærker.

I modsætning til hvis der er absolutte hindringer, så kan styrelsen ikke af sig selv afslå en varemærkeansøgning på baggrund af relative hindringer. Derimod kan styrelsen godt træffe afgørelse om, at et varemærke afslås, hvis en indehaver af en ældre ret (relativ hindring) fremsætter indsigelse mod ansøgningen.

Bliver der ikke indgivet en indsigelse mod ansøgningen, og accepteres ansøgningen i øvrigt så varemærket bliver registreret, er indehavere af ældre rettigheder dog ikke afskåret fra at protestere over varemærket, blot fordi dette er blevet registreret. Varemærkeregistreringer kan nemlig begæres ophævet - dette både ved dom og administrativt - og grundlaget for en sådan ophævelse kan bl.a. være relative hindringer.

Relative hindringer kan navnlig være:

  • Varemærker
  • Virksomhedsnavne 
  • Personnavne og portrætter
  • Design 
  • Ophavsrettigheder
  • Andre forretningskendetegn (eks. skorstensmærker og kontorflag eller visse forretningskendetegn beskyttet efter markedsføringslovens § 22)

Søgningsrapporter
Patent- og Varemærkestyrelsen udarbejder en søgningsrapport, såfremt der findes ældre ansøgte eller registrerede varemærker, som er identiske eller forvekslelige med ansøgers mærke. Styrelsens database indeholder oplysninger om alle ansøgte eller registrerede varemærker, som er i kraft eller kan komme kraft i Danmark, herunder danske ansøgninger eller registreringer, EU-varemærker eller internationale registreringer hvori Danmark er designeret.

Har ansøger tilkøbt en begrundet søgningsrapport, vil styrelsen komme med en begrundelse for, at mærkerne ligner hinanden, og styrelsen vil fremhæve de varer og tjenesteydelser, som kan være i konflikt med hinanden.

Søgningsrapporten sendes til ansøgeren med en frist. Fristen gives for at give ansøgeren tid til at vurdere, om der eksempelvis bør indhentes samtykke fra indehavere af ældre rettigheder, eller om ansøgningen bør begrænses for at imødegå en konflikt. Ansøgeren kan dog også vælge helt at ignorere de ældre rettigheder, der fremgår af søgningsrapporten, og bede om at ansøgningen offentliggøres, så der eventuelt kan fremsættes indsigelse mod ansøgningen.

Offentliggørelse af ansøgninger
En varemærkeansøgning kan offentliggøres i Dansk Varemærketidende, når formaliteterne omkring ansøgningen og varefortegnelse er i orden, og når styrelsen ikke har fundet absolutte hindringer for ansøgningen.

Varemærkeansøgninger offentliggøres med henblik på, at indehavere af ældre rettigheder kan fremsætte indsigelse.

Indehavere af ældre rettigheder kan overfor styrelsen fremsætte indsigelse mod ansøgningen i indtil 2 måneder efter offentliggørelsen af ansøgningen. Har en rettighedshaver ikke fremsat indsigelse inden for denne frist, er rettighedshaveren dog ikke afskåret fra at protestere over varemærket, men er i stedet henvist til at begære varemærket ophævet - dette enten administrativt eller ved domstolene - når mærket er blevet registreret.

Bemærkninger fra tredjemand
Enhver kan inden registreringen af et ansøgt varemærke fremsætte bemærkninger til Patent- og Varemærkestyrelsen om, at det ansøgte varemærke ikke bør registreres. I modsætning til indsigelser og administrative ophævelser, bliver den, der fremsætter bemærkninger, som udgangspunkt ikke part i sagen. Derudover skal der ikke betales gebyr for at fremsætte sådanne bemærkninger.

Bemærkninger fra tredjemand kan alene vedrøre de registreringshindringer, der er nævnt i VML § 16, stk. 1 og 2. Dette kan vedrøre de formelle krav ved ansøgningen, angivelse og klassificering af varer og tjenesteydelser, konventionsprioritet, udstillingsprioritet og absolutte hindringer for registrering.

De gebyrfrie bemærkninger som tredjemand kan fremsætte mod en ansøgning er begrænset til at kunne vedrøre de ovenfor nævnte mangler og hindringer. Bemærkninger fra tredjemand kan således ikke vedrøre relative hindringer. Hvis man mener, at et ansøgt mærke krænker en ældre rettighed, dvs. en relativ hindring, kan indehaveren af denne rettighed fremsætte indsigelse mod ansøgningen eller - når varemærket eventuelt er blevet registreret - begære registreringen ophævet.

Registrering
Varemærket vil blive registreret efter udløbet af fristen for indsigelse, hvis der ikke er fremsat indsigelse eller bemærkninger fra tredjemand. Hvis der er fremsat indsigelse eller bemærkninger fra tredjemand, og denne ikke tages til følge, bliver varemærket registreret, når alle ankemuligheder er udtømt, og afgørelsen i indsigelsen er blevet endelig.

Registreringsproceduren afsluttes ved at varemærkeansøgningen tildeles et registreringsnummer. Herefter vil registreringen af varemærket bliver offentliggjort i Dansk Varemærketidende. Varemærket tildeles en dato for registreringsprocedurens afslutning, som er afgørende for den brugspligt, der er knyttet til registreringen.

Styrelsen vil give ansøgeren besked om registreringen.

Når et varemærke er registreret er det muligt at anmode om, at registreringen ophæves. Dette kan ske både ved at anlægge retssag herom og ved at anmode om en administrativ ophævelse af registreringen. Sager om administrativ ophævelse af varemærkeregistreringer behandles af Patent- og Varemærkestyrelsen.

Frister
Når Patent- og Varemærkestyrelsen skriver til en ansøger eller indehaver om f.eks. en mangel ved en ansøgning eller som led i høringen ved en indsigelse eller begæring om ophævelse, fastsættes en frist for besvarelse af brevet.

Fristen er normalt enten to eller fire måneder afhængig af typen af mangel eller om der eksempelvis alene er relative hindringer for ansøgningen.

Ved manglende betaling af ansøgningsgebyret vil fristen normalt blive sat til en måned.
Betalingsfristen for fornyelse er fastsat i varemærkeloven og er ufravigelig.

Hvis fristen udløber, uden at der er modtaget et svar, vurderer styrelsen, hvordan sagen skal viderebehandles. Normalt vil det i brevet, hvor fristen er fastsat, være beskrevet, hvad der sker, hvis fristen overskrides. For eksempel kan der være tale om, at en varemærkeansøgning registreres eller afslås helt eller delvist, eller at en anmodning om ændring i registret afslås.

Styrelsen sender normalt et erindringsbrev når en frist overskrides, men det er ansøgers eget ansvar at indsende et svar inden for den fastsatte frist.

I visse tilfælde vil styrelsen først viderebehandle en sag to måneder efter fristens udløb, da styrelsen efter Singaporetraktatens art. 14 i visse situationer er forpligtet til at afvente en ansøgers eller indehavers eventuelle anmodning om fristforlængelse i disse to måneder. Singaporetraktatens art. 14 regulerer ikke længden af de af frister, der fastsættes af styrelsen i forbindelse med brevvekslingen med ansøger eller indehaver. Bestemmelsen regulerer alene ansøgeres eller indehaveres mulighed for at bede om fristforlængelser efter en frists udløb.

Muligheden for at anmode om fristforlængelse efter den oprindelige frist er udløbet gælder i forhold til den største del af brevvekslingen mellem indehaver og styrelsen. Bestemmelsen gælder dog ikke i forhold til ankefrister, fornyelsesfrister og frister i sager med to eller flere parter, herunder frister givet i forbindelse med indsigelser og anmodninger om administrativ ophævelse.

Fordi styrelsen skal iagttage bestemmelsen i Singaporetraktatens artikel 14, kan en sag trække i langdrag, hvis ansøgere eller indehavere ikke svarer inden for de frister, der gives af styrelsen. Det er derfor hensigtsmæssigt, hvis ansøgere eller indehavere tilkendegiver deres holdning så tidligt som muligt, også selvom man er enig i det resultat på sagen, som styrelsen har lagt op til.

Fristforlængelser
Det er muligt at anmode om en forlængelse af en fastsat frist. Anmodningen om fristforlængelse skal være begrundet. Dette kan eksempelvis være, hvis en fuldmægtig på en sag har brug for yderligere tid til at drøfte sagen med sin klient, eller hvis ansøger har brug for mere tid til at kigge på mangler ved varefortegnelsen.

Hvis en ansøger anmoder om en forlængelse af fristen, inden den oprindelige frist er udløbet, tildeles denne fristforlængelse normalt, hvis det er første gang, der anmodes om fristforlængelse.

Hvis anmodningen ikke specificerer længden af fristforlængelsen, vil den nye frist i de fleste tilfælde blive fastsat til 2 måneder fra den dag fristen gives.

Er der dog anmodet om forlængelse med henblik på at samle dokumentationsmateriale, eksempelvis for at vise at et varemærke er indarbejdet, kan den nye frist efter omstændighederne blive fastsat til otte måneder. Se styrelsens brugerbrev om dette her.

Yderligere fristforlængelser ud over den første vil kun blive givet ud fra en saglig vurdering af omstændighederne i den konkrete sag, sammenholdt med begrundelsen for anmodningen om fristforlængelse.

I sager med to parter - indsigelse eller anmodning om administrativ ophævelse - er praksis vedrørende fristforlængelser mere restriktiv, idet vedvarende fristforlængelser, givet til den ene part i sagen, kan føre til, at sagen trækkes urimeligt i langdrag for den anden part.

Hvis der anmodes om fristforlængelse i en sag om indsigelse, fordi der pågår forhandlinger mellem parterne, kræver dette en fællesanmodning fra begge parter. Sagen kan som minimum sættes i bero i 2 måneder, men vil normalvis blive stillet i bero i 6 måneder. Hver af parterne kan inden for denne periode anmode om, at vi genoptager høringen af parterne i sagen, hvis forhandlinger f.eks. er afsluttet uden resultat, ligesom der kan anmodes om, at sagen sættes i bero i yderligere 6 måneder på grund af uafsluttede forhandlinger.

 



Opdateret: 12. november 2019