Behandling af indsigelser

Indsigelse mod ansøgninger kan fremsættes, når ansøgningen er offentliggjort. Indsigelser skal være begrundet og skal fremsættes senest 2 måneder efter ansøgningens offentliggørelse i Dansk Varemærketidende.

Indsigelser kan alene fremsættes under henvisning til de relative hindringer som er oplistet i varemærkelovens § 15. De relative hindringer er hindringer, som består i tredjemands ældre rettigheder, herunder ældre registrerede eller ibrugtagne varemærker, selskabsnavne, personnavne, design- eller ophavsrettigheder, eller andre rettigheder til forretningskendetegn.

En indsigelse kan ikke fremsættes med henvisning til de absolutte hindringer. Dette fremsættes i stedet som en bemærkning fra tredjemand eller som en anmodning om administrativ ophævelse.


Minimumskrav til indsigelsen

Der er en række betingelser knyttet til det at fremsætte indsigelse mod et offentliggjort varemærke. Betingelserne er:

1. Rettidig indsigelse

2. Hvem kan fremsætte indsigelse

3. Hvad kan indsigelsen vedrøre

4. Begrundelseskravet

5. Gebyr

 

1. Rettidig indsigelse

En indsigelse skal fremsættes senest 2 måneder fra offentliggørelsen af den pågældende ansøgning i Dansk Varemærketidende. Denne frist er absolut, og der kan ikke dispenseres herfra. Hvis en indsigelse er fremsat for sent, vil styrelsen derfor afslå at behandle den. Hvis mærket ender med at blive registreret, vil der være mulighed for at indgive en anmodning om administrativ ophævelse.

2. Hvem kan fremsætte indsigelse

Indsigelser kan alene fremsættes under henvisning til, at registrering af et offentliggjort mærke vil være i strid med ældre rettigheder. Det er kun indehaveren af den pågældende rettighed, der kan fremsætte indsigelsen. Indehaveren kan dog bemyndige andre til at fremsætte indsigelsen på indehaverens vegne, men alle de påberåbte rettigheder skal være indehavet af denne samme indehaver, jf. varemærkelovens § 19, stk. 3. En indsigelse kan ikke fremsættes anonymt.

3. Hvad kan indsigelsen vedrøre

Indsigelser kan alene fremsættes under henvisning til de relative hindringer som er oplistet i varemærkelovens § 15.

4. Begrundelseskravet

Der skal være en begrundelse for indsigelsen. Der stilles ikke store krav til begrundelsens udformning. En indsigelse skal altid som minimum være begrundet med en henvisning til en bestemmelse i varemærkeloven, dvs. enten selve paragraffen eller bestemmelsens formål/indhold beskrevet med ord, eksempelvis ældre rettigheder, brug eller andre relative hindringer som fremgår af § 15. Det vil f.eks. være tilstrækkeligt, at henvise til, at man har en ret til et bestemt ældre mærke, samtidigt med at man angiver mærkets registreringsnummer.

Foreligger der en mangelfuld begrundelse for indsigelsen, vil styrelsen give indsiger en frist til at afklare mulige tvivlsspørgsmål. Det er dog samtidigt klart, at er der slet ingen begrundelse for indsigelsen overhovedet, og frembringes en sådan ikke inden for den frist som styrelsen vil give hertil, vil styrelsen afslå at behandle indsigelsen.

En indsigelse kan trækkes tilbage helt frem til det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse. I så fald vil det offentliggjorte mærke blive registreret og registreringsproceduren vil blive afsluttet, medmindre der i mellemtiden er fundet andre hindringer for mærkets registrering eller der verserer andre indsigelser mod ansøgningen.

5. Gebyr

Der skal ved indlevering af en indsigelse betales et indsigelsesgebyr. Indsigelsesgebyret skal principielt betales samtidig med, at indsigelsen fremsættes. Indsigelsesgebyret er med til at dække betalingen for sagsbehandlingen i forbindelse med indsigelsen, og er derfor en forudsætning for, at indsigelsen behandles.

Der skal betales et gebyr på 2.500 kr. for fremsættelse af indsigelse mod en varemærkeansøgning eller designering af Danmark i en international varemærkeregistrering, jf. varemærkeloves § 60c stk. 1.

Betales indsigelsesgebyret ikke samtidig ved fremsættelse af indsigelsen, vil Patent- og varemærkestyrelsen sende en opkrævning på gebyret og fastsætte en frist for betaling.

Som udgangspunkt tilbagebetales indsigelsesgebyret ikke, heller ikke selv om indsiger får ret i indsigelsen. I visse situationer kan tilbagebetaling af indsigelsesgebyret dog ske delvist, nemlig hvis indsigelsen suspenderes. En indsigelsessag kan suspenderes, hvis der er en eller flere andre indsigelsessager, som kan resultere i, at det angrebne mærke afslås i bredere omfang end det, der er påstået i den indsigelsessag, som suspenderes. Såfremt en suspenderet indsigelse bortfalder, fordi ansøgningen afslås (ikke når ansøger tilbagetager ansøgningen), tilbagebetales halvdelen af indsigelsesgebyret, jf. varemærkeloven § 60f, stk. 4.


Modpåstande i indsigelser

Hvis der er fremsat indsigelse mod en offentliggjort ansøgning, har ansøgeren mulighed for at fremføre modpåstande under indsigelsessagen.

Hvis indsigelsen er fremsat med henvisning til, at den offentliggjorte ansøgning er forveksleligt med indsigers ældre registrerede varemærke, kan indehaveren anmode om, at indsiger dokumenterer, at det tidligere mærke er brugt i overensstemmelse med reglerne om brugspligt. En sådan anmodning kan kun behandles, hvis registreringsproceduren for indsigers ældre varemærke er afsluttet mere end fem år før ansøgnings- eller prioritetsdatoen for det yngre varemærke jf. varemærkelovens § 21.

Er der tale om et ældre EU-varemærke, skal brugspligtsperiodens begyndelse beregnes fra mærkets registreringsdato. Brugspligten indtræder således 5 år efter EU-varemærket er registreret. For EU mærker gælder det, at brugspligten er opfyldt, når det den reelle brug af EU-varemærket konstateres i overensstemmelse med artikel 18 i EU-varemærkeforordningen.

Hvis indsigelsen er fremsat med henvisning til, at den offentliggjorte ansøgning er forvekslelig med indsigers tidligere uregistrerede varemærke, dvs. hvor rettighederne til dette varemærke er stiftet ved brug, kan indehaveren af det offentliggjorte mærke søge at bevise, at ansøgerens rettighed skal anses for at være prioritetsældre, jf. VML § 6, f.eks. fordi ansøgeren førend indsiger har stiftet en ret til sit mærke ved brug.


Høringsprocedure i indsigelser

Når der er fremsat indsigelse, bliver ansøgeren underrettet om indsigelsen og får mulighed for at udtale sig. Når styrelsen har modtaget ansøgerens udtalelse, vurderes det af styrelsen, om der kan træffes afgørelse eller om der er behov for at få sagen yderligere belyst.

Det vil ofte være tilstrækkeligt, at indsiger fremsætter sin begrundelse, og at ansøgeren kommer med sine modargumenter. Sagen vil da mange tilfælde være oplyst tilstrækkeligt, og styrelsen kan træffe sin afgørelse.

Omfanget af høringsproceduren kan imidlertid variere afhængig af sagens kompleksitet. Er det en sag, hvor spørgsmål om f.eks. velkendthed, indarbejdelse eller brug af mærker i Danmark eller udlandet indgår, eller fremsættes der modpåstande, kan parterne ad flere omgange få lejlighed til at udtale sig om hinandens indlæg og dokumentationsmateriale.

Under alle omstændigheder gælder det, at når indsiger påberåber sig forhold, som f. eks. at mærket er velkendt, opfordres indsiger til at fremkomme med dokumentation for disse oplysninger. Tilsvarende søger styrelsen altid at oplyse sagen fuldt ud ved at opfordre parterne til at fremkomme med oplysninger, som er relevante for afgørelsen, og som styrelsen ikke selv er i besiddelse af.

En sag kan i visse tilfælde sættes i bero på domstolssager og ankesager eller andre forhold der kan have betydning for udfaldet af indsigelsessagen. En sag kan ligeledes sættes i bero på grund af forhandlinger mellem parterne. I disse tilfælde kræves der samtykke fra begge parter der er involveret i sagen, jf. VML § 20.


Indsigelsessagens afgørelse

Når en sag er tilstrækkeligt oplyst, og parterne har haft lejlighed til at udtale sig om de faktiske oplysninger i sagen, der kan have betydning for dens afgørelse, træffer styrelsen afgørelse i sagen. Selve afgørelsen er opbygget således, at den indeholder en indledning, en kort henvisning til parternes argumentation og selve grundlaget for afgørelsen, inklusive en konklusion. Herudover ledsages afgørelsen altid af en vejledning om adgangen til at anke til den eller de af parterne, der ikke har fået fuldstændigt medhold.

En afgørelse kan varemærkeloves § 19, stk. 4 gå ud på, at den offentliggjorte ansøgning bliver helt eller delvist afslået, at ansøgningen opretholdes i sin helhed, eller at ansøgningen overdrages til indehaveren af varemærkeretten.

Før en egentlig afgørelse kan der også foretages en foreløbig vurdering, hvor Patent- og Varemærkestyrelsen beslutter, at det offentliggjorte mærke skal udelukkes fra registrering, men hvor indehaveren af mærket får mulighed for f.eks. at begrænse varefortegnelsen for mærket, således at indsigers og indehavers mærker kan eksistere side om side.



Opdateret: 29. november 2019