Det danske flag
Mange virksomheder bruger flag i markedsføringen af deres varer og tjenesteydelser. Køberne kan herved hurtigt se varens, producentens og/ eller sælgerens oprindelse.
Flaget er imidlertid statens ejendom og kendetegn. Når det drejer sig om flag, sondres der officielt mellem splitflag og stutflag (den firkantede udgave af flaget).
(fra WIPO's artikel 6ter database)
Danske virksomheder kan anvende stutflaget i forbindelse med markedsføringen af danske produkter. Dog kan mærker indeholdende et dansk flag kun registreres, hvis mærkeindehaveren er dansk, og ansøgningen begrænses til varer eller tjenesteydelser af dansk oprindelse. For tjenesteydelser kan en begrænsning til "tjenesteydelser udført i eller fra Danmark" være det bedste udtryk, men der er andre accepterede vendinger.
Denne adgang til at anvende det danske stutflag følger af, at der i mange år eksisterede en bestemmelse i markedsføringsloven, der tillod en sådan brug. Selvom bestemmelsen er fjernet fra markedsføringsloven, antages det fortsat, at danske virksomheder har en sådan adgang til at anvende stutflaget, men altså kun i forhold til varer af dansk oprindelse. Hvis ansøgningen ikke begrænses til varer/tjenesteydelser af dansk oprindelse, afslår styrelsen ansøgningen i henhold til varemærkelovens § 14, nr. 4. Bestemmelsen angår beskyttelse af statskendetegn som skal afslås i medfør af Pariserkonventionens artikel 6 c.
Når vi vurderer en ansøgning, er det kun mærker, som indeholder flaget vist herunder, og mærker med mindre afvigelser fra dette flag, som eventuelt vil blive afslået. Hvis figuren afviger tilstrækkeligt fra stutflaget, vil mærket ikke blive afslået. Se vores eksempler på afgørelser under fanebladet "Domme og afgørelser".
Hvis ansøger ikke er dansk, vil styrelsen afslå ansøgningen, jf. varemærkelovens § 14, nr. 4, medmindre der foreligger en tilladelse fra Justitsministeriet, til at bruge flaget.
Er ansøger dansk, men søger mærket registreret for: "franske oste", vil vi afslå ansøgningen, da den er vildledende, jf. varemærkelovens § 14, nr. 3. Se også artiklen om vildledning med hensyn til geografisk oprindelse.
(fra WIPO's artikel 6ter database)
Splitflaget er forbeholdt offentlige myndigheder. Et varemærke må således ikke indeholde et splitflag, medmindre man har fået tilladelse hertil fra Justitsministeriets Civilkontor. Styrelsen vil derfor afslå registreringen, hvis en sådan tilladelse ikke indhentes, Hvis tilladelsen opnås, gælder der de sammen kriterier for registrerig, som er tilfældet ved stutflag. Registreringen skal fortsat begrænses til varer/tjenesteydelser af dansk oprindelse.
Når vi vurderer en ansøgning, er det kun mærker, som indeholder de ovenfor viste flag og flag med mindre afvigelser fra dette, som eventuelt vil blive afslået. Hvisfiguren afviger tilstrækkeligt fra det danske flag, vil mærket ikke blive afslået.
Et mærke, der består af flere landes flag, fx det danske og det svenske flag, og som indleveres af en dansk ansøger, vil kunne registreres, hvis ansøgningen begrænses til varer af dansk eller svensk oprindelse, forudsat ansøger godtgør, at mærket enten er registreret i Sverige eller kan blive registreret i Sverige.
Er mærket indleveret i sort/hvid, og indgår der et flag i mærket, der i sin opbygning ligner det danske, antager styrelsen, at der er tale om det danske flag, også selvom den rød/hvide farve ikke fremgår af mærket. Det må nemlig forventes, at en gennemsnitlig dansk forbruger vil opfatte et sådant flag som en gengivelse af det danske flag, når mærket påføres varer, der markedsføres i Danmark.