Vildledning med hensyn til geografisk oprindelse
Varemærkelovens § 14, nr. 3 omhandler bl.a. mærker, der kan virke vildledende med hensyn til varens eller tjenesteydelsens geografiske oprindelse. Styrelsen ændrede sin praksis på dette område med brugerbrev den 23. februar 2009.
Stednavne anvendes ofte i varemærker, og der kan da også være megen signalværdi knyttet til geografiske angivelser. Eksempelvis bliver Italien af mange forbundet med eksklusive og moderigtige sko, Schweiz med banker, Frankrig med parfume og Danmark med møbeldesign. Producenter anvender derfor ofte geografiske angivelser i deres varemærker, fordi varen derved bliver mere attraktiv for forbrugeren.
En forudsætning for, at styrelsen overvejer, om et mærke kan vildlede med hensyn til varens eller tjenesteydelsens geografiske oprindelse er dog, at mærket indeholder sådanne betegnelser eller tegn, der i sig selv vil kunne opfattes som en angivelse af varens eller tjenesteydelsens geografiske oprindelse. Dette vil typisk være tilfældet, hvis mærket indeholder navnet på et kontinent eller en suveræn stat, da det er sædvanligt at anvende sådanne navne for netop at angive hvor varen eller tjenesteydelsen kommer fra. Se i denne sammenhæng en nærmere gennemgang af styrelsens praksis vedrørende geografiske betegnelser under emnet særpræg.
Styrelsen tager også hensyn til, i hvilken sammenhæng den geografiske betegnelse eller det omhandlede tegn optræder i mærket. Er mærket et figurmærke, hvori det eneste ord i mærket er ordet HOLLAND, vil netop tilstedeværelsen af landenavnet HOLLAND medføre, at det med rimelighed kan forudses, at den almindelige gennemsnitsforbruger vil kunne opfatte brugen af landenavnet som en henvisning til varens oprindelse. Anvendes landenavnet HOLLAND i sammensætningen HOLLAND HOUSE, ændres betydningen af mærket, således at der ikke længere er tale om en henvisning til et land, men i stedet en henvisning til et "holland hus". I denne sammensætning fremstår mærket ikke længere som en geografisk betegnelse, hvorfor HOLLAND HOUSE heller ikke kan være vildledende med hensyn til varens oprindelse. Se i den forbindelse Ankenævnet afgørelse i sagen AN 2000 00031 vedrørende netop mærket HOLLAND HOUSE.
Spørgsmålet om vildledning med hensyn til varernes geografiske oprindelse er alene relevant, hvis varefortegnelsen indeholder indikationer af, at varerne rent faktisk har en anden geografisk oprindelse. Fremgår det således af varefortegnelsen, at der er tale om "ost fra Frankrig, Holland og Schweiz", men indeholder varemærket alene en henvisning til Frankrig, vil mærket være vildledende i relation til ost fra Holland og Schweiz. Er det samme mærke derimod blot søgt for varen "ost", vil styrelsen i overensstemmelse med den øvrige praksis vedrørende vildledning gå ud fra, at mærket kun vil blive anvendt i forbindelse med ost fra Frankrig, hvorfor mærket ikke vil være vildledende med denne varefortegnelse.
Ankenævnet for Patenter og Varemærker har i tre vigtige afgørelser vedrørende mærkerne HAVANA (VR 1999 02555, V42/97), M MONTANA (VR 2000 05313, AN 1999 00024) og HOLLAND HOUSE (VA 1997 01724, AN 2000 00031) slået fast, at spørgsmålet om geografisk vildledning i øvrigt skal ses i sammenhæng med TRIPS-aftalens artikel 22.
Det betyder i praksis, at et mærke kun er egnet til at vildlede, hvis der er en åbenbar sammenhæng mellem den geografiske angivelse og de varer eller tjenesteydelser, som mærket søges registreret for. Denne sammenhæng skal knytte sig til en given kvalitet, et særligt omdømme eller andre karakteristika, der i væsentlig grad er knyttet til den geografiske angivelse, jf. TRIPS-aftalens art. 22.
Dette betyder, at fx figurmærket MILANO vil kunne være vildledende, hvis mærket er søgt for "beklædningsgenstande fra Thailand", da byen Milano har et særligt omdømme for så vidt angår beklædning. Er mærket derimod søgt for "tandpasta fra Thailand", anser styrelsen ikke mærket for at være vildledende, da hverken Italien eller byen Milano er kendt for denne vare.
Geografiske angivelser kan optræde på andre måder end det skrevne navn på lokaliteten, fx som billedmotiver eller farvemotiver. Eksempler er den franske Tricolore, et rids af Australien eller brug af kendte statuer eller bygningsværker som eksempelvis Eiffeltårnet eller Frihedsgudinden. Derudover kan navnet på et lands flag såsom Stars and Stripes, Union Jack og Tricoloren ligeledes virke vildledende i forhold til den geografiske oprindelse. Om nationalflag bemærkes, at disse normalt bedømmes efter varemærkelovens § 14, nr. 3.
Vildledning i forhold til mærker med flere geografiske angivelser
Nogle mærker indeholder mere end én geografisk angivelse, fx figurmærket LONDON MILANO.
Mærket vil alene være vildledende, hvis varefortegnelsen indeholder angivelser, der direkte modsiger, at varen skulle komme fra ét af disse steder, ligesom vildledningsbestemmelsen i varemærkelovens § 14, nr. 3 alene finder anvendelse, hvis der en særlig tilknytning mellem stedet og de varer, som mærket søges registreret for.