Roquette & Cazes, Lda
Mærket består af ordene ROQUETTE og CAZES, som begge er navne på byer i Frankrig. Mærket er søgt registreret for vin fra Douro regionen, som er beliggende i Portugal. Styrelsen har derfor overve-jet om mærket kan være vildledende. Styrelsen har vurderet at byerne ROQUETTE og CAZES ikke er almindelig kendt for produktion af vin, hvorfor mærket ikke er utvivlsomt vildledende.

Camera di Commercio Industria Artigianato e Agricoltura di Verona vs. Cantine Paolo Leo srl.
Indehavers mærke er i strid med lov, da det udgør en krænkelse af indsigers beskyttede geografiske betegnelse "Amarone" for "vin", jf. artikel 118l, stk.1, jf 118l, stk. 2 i Rådets Forordning (EF) 1234/2004 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), som beskytter betegnelser mod en utilbørlig udnyttelse af betegnelsens renommé.
Indsigers betegnelse er ligeledes et EU-varemærke, som er velkendt i Danmark, hvorfor indehavers mærke også udgør en krænkelse efter varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1. Indehavers mærke er registreret for "alkoholholdige drikke" i klasse 33 og ophæves i sin helhed.
Styrelsen afviste indsigers påstand om vildledning mht den geografiske oprindelse.

Munkholm v/ René Munkholm vs. Munkhold wellnessprodukter & Angoraland v/ Bjarne Hansen
Da der findes flere forskellige lokaliteter med navnet Munkholm, og da det tillige er et efternavn, er det herefter styrelsens opfattelse, at den danske forbruger ikke entydigt vil opfatte Munkholm som lokaliteten Munkholm i Holbæk Kommune. Mærket MUNKHOLM er derfor ikke egnet til at vildlede med hensyn til en vares geografiske oprindelse, som påstået af indsiger. MUNKHOLM et efternavn med 715 bærere i Danmark, men samtidig også navnet på flere forskellige geografiske lokaliteter. Et efternavn, der har flere selvstændige betydninger på dansk, er ikke en hindring for registrering efter varemærkelovens § 14, nr. 4 af et varemærke, der består af eller indeholder dette navn. Efter en vurdering af det indsendte materiale i sin helhed er det herefter styrelsens opfattelse, at indsiger på baggrund af det indsendte materiale har stiftet en kendetegnsret til MUNKHOLM for "sæbe, saltscrub, aromabad, massageolie, fodbad, ansigtsmasker, creme og håndlotion" tilbage fra 1992. Indehaver har indsendt materiale tilbage fra 1998. Da indehaver således ikke kan dokumentere at have brugt mærket MUNKHOLM tidligere end indsiger, kan indsiger forbyde brugen af indehavers mærke. Da mærkerne næsten er identiske, og da der er sammenfald mellem varer omfattet af indehavers registrering i klasse 3 og de varer, som indsiger har brugt mærket for, er der risiko forvekslelighed, herunder risiko for at der antages en forbindelse mellem mærkerne. Indsigelsen er kun rettet mod klasse 3.

Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne (C.I.V.C.) vs. Victoria’s Secret Stores Brand Management, Inc., a Delaware Corporation, Ohio, U.S.A. Indehavers mærke er ikke i strid med EF-Forordning nr. 1493/1999 Indehavers mærke er ikke vildledende mht. den geografiske oprindelse. Indehavers mærke udgør en utilbørlig udnyttelse af betegnelsen Champagne.

KOKKEDAL SLOT RESTAURANT V/ANN VIBEKE LOKDAM vs. KOKKEDAL SLOT ApS
Ankenævnet omgør styrelsens afgørelse om administrativ ophævelse af mærket i sin helhed som følge af manglende særpræg. Ankenævnet finder, at KOKKEDAL SLOT er et naturligt varemærke og et særegent navn på klagers faste ejendom. Ankenævnet henviser i den forbindelse til Østre Landsrets dom nr. B-1033-14 af 26. august 2015 vedrørende Bramstrup. For så vidt angår påstanden om vildledning stadfæster Ankenævnet styrelsens afgørelse. Sø- og Handelsretten har i V-3-17 bekræftet ankenævnets vurdering. Sø- og Handelsrettens dom er anket.

Sagen vedrører registrering af mærket "Cambozola" for skimmelost, der påstås vildledende i forhold til oprindelsesbetegnelsen "Gorgonzola". Domstolen finder, at anvendelsen af betegnelsen "Combozola" kan kvalificeres som en antydning af den beskyttede oprindelsesbetegnelse "Gorgonzola", men at "Combozola" ikke udgør en vildledning i sig selv, da registrering kun skal nægtes hvis det er utvivlsomt, at mærket konkret er egnet til at vildlede kundekredsen eller der er væsentlig risiko herfor.