Hvad er ophavsret
Ophavsretten i Danmark er reguleret af Bekendtgørelse af lov om ophavsret, LBK nr. 1144 af 23. oktober 2014. Ophavsretten i Danmark er i et stort omfang udtryk for en harmonisering med en række EU-direktiver, herunder særligt ved InfoSoc-direktivet fra 2001 som dikterede minimumsbestemmelser for enerettigheder og undtagelser hertil. I 2019 blev EU-direktiv nr. 2019/790 vedtaget. Direktivet er en udbygning af de tidligere direktiver, og har særligt til hensigt at gøre ophavsretten tidsvarende ift. internettets tiltagende mulighed for at dele indhold. Direktivet skal være implementeret senest den 15. april 2021 i medlemsstaterne.
Ophavsretsloven (OHL) beskytter litterære- og kunstneriske værker. Ophavsretsloven har et bredt beskyttelsesområde, hvor både skønlitterære værker som romaner, digte og noveller, og faglitteratur som avisartikler og lærebøger er omfattet. Hertil kommer, at loven beskytter filmværker, TV-udsendelser, teaterstykker, musikværker, kunstværker, videospil, brugskunst, industridesign m.v.
Det er en betingelse for at opnå ophavsretlig beskyttelse, at værket kan karakteriseres som en litterær- eller kunstnerisk frembringelse, samt at værket opfylder kravene til originalitet. Kravet om originalitet betyder, at værket skal være frembragt ved ophavsmandens selvstændigt skabende indsats, under tiden også omtalt som at værket skal have værkshøjde. Heri ligger også underforstået et nyhedskrav, hvorfor der ikke kan opnås eneret til kopier, eller helt enkle og små ændringer til eksisterende værker. Derudover bemærkes det, at kravet om originalitet ikke er særlig strengt, men dog at helt banale frembringelser, såsom kort tekst eller almindeligt opbyggede formularer, som udgangspunkt ikke har værkshøjde, hvorfor disse ikke ophavsretligt beskyttes. Herefter beskytter ophavsretten heller ikke en blot en idé om et værk. Ophavsretten beskytter alene udførelsen af idéen, hvilket vil sige værkets konkrete fremtrædelsesform.
I Danmark er det ikke muligt at få en ophavsret registreret i et register således som det gør sig gældende for eksempelvis varemærker, design og patenter. Den ophavsretlige beskyttelse er formløs og indtræder automatisk ved tidspunktet for værkets frembringelse Da den ophavsretlige beskyttelse er automatisk og formløs, er der heller intet krav om at rettighedshaveren anfører på værket, at det nyder beskyttelse. Af denne årsag har "copyright-mærket" heller ikke en egentlig juridisk betydning i Danmark, men kan have det i lande, hvor det er muligt at registrere ophavsrettigheder.
Ophavsretten tilkommer ophavsmanden som er værkets skaber, samt andre rettighedshavere som har opnået ophavsretlig beskyttelse gennem overdragelse fra ophavsmanden. Dette betyder i ansættelsesmæssige forhold, hvor en arbejdstager udfører arbejde og skaber værker for en arbejdsgiver, at den ophavsretlige beskyttelse som udgangspunkt tilfalder arbejdstageren, da denne er skaberen af værket. Ofte vil der dog være indgået kontrakt om arbejdstagers forhold, hvorunder spørgsmålet om adkomsten til og overdragelsen af ophavsret kan være reguleret.
Efter ophavsretsloven får ophavsmanden en eneret, der omfatter to grundlæggende beføjelser: At fremstille eksemplarer af værket og at gøre værket tilgængeligt for offentligheden. Disse rettigheder omtales også som rettighedshavers "økonomiske rettigheder", da de har til formål, at sikre at rettighedshaver som den eneste kan tjene penge og bedrive virksomhed på sine værker. Eksemplarretten medfører en eneret til at fremstille og kopiere sit værk, f.eks. ved trykning af bøger. Retten til at gøre værker tilgængelige kaldes under tiden også spredningsretten, og udgør den eneret der er til at godkende at værket sælges, udlejes eller udlånes, samt eneretten til at bestemme om værket skal vises eller fremføres offentligt.
Derudover opnår ophavsmanden efter ophavsretsloven også visse "ideelle rettigheder", hvilke omfatter paternitetsretten, retten til at ophavsmanden får sit navn anført ved tilgængeliggørelse af værket, samt reglerne om droit morale, hvilke medfører at værket skal anvendes i god skik og uden at være krænkende.
Den ophavsretlige beskyttelse udtrækkes indtil 70 år efter ophavsmandens død. Beskyttelsen efter ophavsmanden død tilfalder arvtager eller den som ophavsretten måtte være overdraget til.
Efter udløbet af ophavsretten er udgangspunktet, at der ikke længere eksisterer en eneret, hvorfor at retten til at benytte værket ved eksemplarfremstilling og spredning tilkommer alle. Hertil findes dog visse undtagelser ved de "ideelle rettigheder" der tilfalder et værk, hvorefter der gælder en evigtvarende beskyttelse mod krænkende benyttelse af værker samt en ret til at ophavsmanden altid vil få sit navn angivet på eksemplarer af værket.
Læs også