Personnavne

Efter varemærkelovens § 14, nr. 4 er et varemærke udelukket fra registrering, hvis det uden hjemmel består af eller indeholder en bestanddel, der kan opfattes som et personnavn, hvortil en anden har lovlig adkomst.

Styrelsen kan ikke afslå en ansøgning om registrering af et varemærke med henvisning til varemærkelovens § 14, nr. 4, da et personnavn er en relativ registreringshindring. Indehaveren af personnavnet må derfor gøre sin rettighed gældende ved at fremsætte indsigelse mod varemærkets registrering.

Et varemærke må derfor som udgangspunkt ikke indeholde en anden persons navn. Bærere af sjældne navne antages at have en ideel interesse i, at deres slægtsnavn ikke uretmæssigt benyttes kommercielt af andre. Beskyttelsen vedrører alene andres navn. Der er intet til hinder for at få sit eget navn registreret som varemærke, hvis det ikke kolliderer med tidligere rettigheder. Endvidere tillader varemærkelovens § 5 erhvervsmæssig brug af eget navn, når blot brugen er i overensstemmelse med god markedsføringsskik.


Definition af "personnavn" 

Begrebet "personnavn" er ikke nærmere defineret i varemærkeloven. Styrelsen har opbygget en praksis, hvorefter alene sjældne efternavne kan være en hindring efter varemærkelovens § 14, nr. 4 for registreringen af et varemærke. Det er dog en forudsætning, at der findes myndige bærere af det pågældende sjældne navn.


Vores vurdering af mærker indeholdende personnavne 

Et efternavn anses efter praksis som sjældent, når der er færre end ca. 30 bærere af navnet her i landet. Er der flere end 30 bærere, er der som udgangspunkt tale om et almindeligt efternavn, som enhver vil kunne registrere som varemærke, forudsat det ikke kolliderer med ældre rettigheder. Styrelsen anvender Danmark Statistiks hjemmeside til at søge efter eksisterende rettigheder til personnavne. Det skal bemærkes, at vi kun fremdrager personnavne i vores undersøgelse, hvis der er eksisterende bærere.

På baggrund af styrelsens praksis, tager varemærkelovens § 14, nr. 4 alene sigte på efternavne. Et fornavn, der er optaget på listen over godkendte fornavne, kan derfor registreres som varemærke. I den forbindelse behandles mellemnavne også som fornavne.

Det skal bemærkes, at indehaveren af et varemærke, der består af eller indeholder et personnavn, ved sin registrering alene får en varemærkeret til personnavnet - ikke en egentlig navneret. En indehaver af et varemærke får således kun en eneret til sit varemærke for bestemte varer og tjenesteydelser.

Et mærke, der består af eller indeholder et sjældent efternavn, fx TEXTOR, kræver således tilladelse fra en af bærerne af det sjældne personnavn for at kunne registreres som varemærke.

Det er naturligvis en forudsætning, at mærket faktisk fremtræder som indeholdende et personnavn. Et eksempel herpå er A. TEXTOR hvor Textor er et efternavn og umiddelbart fremtræder som sådan i mærket. Havde mærkerne derimod været ACATEXTOR eller CA-TEXTORCALC, ville navnet ikke blive opfattet som et efternavn.

I en række tilfælde har ansøgeren af mærket ret til at lade sit varemærke bestå af eller indeholde et personnavn, hvorfor varemærkelovens § 14, nr. 4 ikke vil finde anvendelse. Det gælder bl.a. ansøgers eget navn; hvis navnet ikke er dominerende i mærket; navne på forlængst afdøde personer, og når navnet har en sekundær betydning.

Se også de underliggende artikler i menuen til venstre.