Søg i artikler
Farvebetegnelser
- Artikel
- Domme og afgørelser
- Relaterede paragraffer
Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelser i ansøgninger
Dato | Sag | Mærke eller navn | Link til dom/afgørelse |
27. apr 2022 | VA 2022 00024
(Se resume) HUWA DESIGN & TRADEMARKS ApS Der findes flere typer af "grøn" alkohol, men farven angiver ikke en iboende egenskab ved disse varer. Mærket har derfor særpræg | Se afgørelsen | |
21. apr 2022 | MP1541599
(Se resume) J W S S Law Llp Mærket bestået af farvebetegnelsen ”DEEP PURPLE”. Mærket er søgt registreret for en række varer, herunder solbriller i klasse 9 og diverse tøj-varer i klasse 25. Farvebetegnelsen beskrev ikke en egenskab for de ansøgte varer, hvorfor mærket havde særpræg. | DEEP PURPLE | Se afgørelsen |
31. mar 2022 | MP1407634
(Se resume) Lilleborg AS ”klar” beskriver ikke en iboende egenskab som er uløseligt forbundet med varerne, for så vidt angår klasse 5, og de fleste varer i klasse 3 og 21. Mærket er dog fundet beskrivende for ”Cosmetics” i klasse 3 og ”soap dispensers” i klasse 21. For ”Cosmetics”, er det fundet, at ”klar” er er beskrivende angivelse af farven, eller i dette tilfælde mangel på farve, i det kosmetiske produkt. Det er desuden fundet at ”klar neglelak” er en type af neglelak, som f.eks. bruges før og/eller efter man påfører en farvet neglelak, til brug for blandt andet udglatning af neglens overflade og for at forlænge holdbarheden af den påførte neglelak. For så vidt angår varen ”soap dispensers” i klasse 21 er det ligeledes vores vurdering, at ”klar”, er beskrivende, idet ”klar” alene angiver at sæbedispenseren er klar, eller gennemsigtig, således at det er muligt at se mængden af sæbe der er tilbage i dispenseren, ligesom at det gør det muligt at se hvilken sæbe man har i dispenseren. | Se afgørelsen | |
3. apr 2018 | MP1257845
(Se resume) Deutsche Telekom AG Styrelsen har afgjort at mærket, som er en farvebetegnelse for purpurrød, er beskrivende for en lang række varer i klasse 7, 9, 10, 11, 13, 16 og 28, da det kan angive varernes farve. Mærket vurderes særpræget for en række softwareprogrammer i klasse 9 samt alle de ansøgte tjenesteydelser. Ankenævnet har i AN 2018 00014 delvist stadfæstet styrelsens afslag, idet ankenævnet var enig med styrelsens begrundelse og udtalte at "Vurderingen af, om en konkret farvebetegnelse er beskrivende, afhænger ikke af, om farven aktuelt anvendes som sådan af den relevante omsætningskreds for de varer, som mærket er ansøgt for, idet der ved denne vurdering også skal tages hensyn til, om det med rimelighed kan tænkes, at dette vil blive tilfældet i fremtiden inden for den eller de relevante omsætningskredse, jf. herved EU-Domstolens dom i sag 108-109/97 Chiemsee, præmis 31 og 35, EU-Domstolens dom i sag C-363/99 Koninklijke KPN Nederland, præmis 56, og EU-Domstolens dom i sag C-51/10 P Technopol, præmis 50." Styrelsen havde i ankesagen bl.a. fremlagt dokumentation for brug af forskellige farver for de pågældende varekategorier. Ankenævnet omgjorde styrelsens afgørelse ved at opretholde ansøgningen for "computer programs (recorded)" i klasse 9. | MAGENTA | Se afgørelsen |
25. mar 2017 | VA 2016 00233
(Se resume) SAFRANMODA LTD Safran kan angive, at varerne i klasse 25 har samme farve gul som krydderiet safran. Der er et dokumenteret friholdelsesbehov for varer i klasse 25. Safran, som en farvebetegnelse, ses dog ikke brugt for varer i klasse 24, hvorfor mærket kan registreres herfor. Den figurlige udformning af mærket bidrager desuden ikke til mærkets særpræg, fordi der er tale om en sort/grå baggrund, hvor ”SAFRAN” er skrevet med rød i en skrifttype, der ikke afviger tilstrækkeligt fra skrifttyper tilgængelige i et almindeligt tekstbehandlingsprogram. | Se afgørelsen | |
30. mar 2016 | VA 2013 00101
(Se resume) DK COMPANY A/S Mærket mangler særpræg for de ansøgte varer i klase 18 og 25, da "cream" er en betegnelse for en farve, cremefarvet, og mærket dermed kan angive en beskaffenhed ved varerne. Styrelsen har også vurderet, at mærket ikke er bevist indarbejdet, herunder at den indsendte brancheerklæring fra Dansk Mode og Textil udelukkende tilkendegiver mærkets eksistens siden 2004 og ikke klart bekræfter at mærket er indarbejdet. Ankenævnet stadfæstede d. 14. oktober 2016 i AN 2016 00008 styrelsens afgørelse, hvor der ikke er fremlagt ny dokumentation for nævnet. Ansøger stævnede herefter ankenævnet, som genoptog sagen af egen drift, idet ansøger fremlage ny dokumentation i sin replik i form af en markedsundersøgelse, dels i form af en række bilag, der giver oplysninger om klagers omsætning af varer under betegnelsen CREAM, om de afholdte markedsføringsudgifter og med eksempler på den konkrete brug af betegnelsen. Ankenævnet afsagde den 15. februar 2019 ny kendelse AN 2019 00003 i genoptagelsen af sagen. Ankenævnet opretholdt stadfæstelsen. Sø- og Handelsretten har den 29. august 2019 i BS-1448/2016-SHR frifundet ankenævnet. Der er ikke fremkommet nye oplysninger for retten, som ikke finder grundlag for at tilsidesætte ankenævnets vurdering. Retten henviser ansøger, som har fremsat subsidiær påstand om at indsætte en disclaimer ""ved registreringen er der ikke opnået eneret for varemærket for creme-farvede varer", som "det mere i det mindre" til at fremsætte anmodning for styrelsen i en ny sag. Mærket er vurderet særpræget for tjenesteydelser i klasse 35. | CREAM | Se afgørelsen |
14. feb 2011 | MP1017349
(Se resume) AGA-LIGHT SPOlKA AKCYJNA Mærket består af ordet rubin, som udover at være en bestemt type sten også er en farveangivelse. Eftersom mærket kan angive en beskaffenhed ved de ansøgte varer i klasse 11, nemlig farven på varerne, mangler mærket særpræg. | RUBIN | Se afgørelsen |
1. dec 2010 | MP1014119
(Se resume) SILKAR MADENCILIK SANAYI VE TICARET ANONIM SIRKETI Mærket DARK OLIVE kan angive varernes farve, og mærket mangler derfor særpræg for de ansøgte varer i klasse 19. | DARK OLIVE | Se afgørelsen |
3. maj 2010 | VA 2009 03604
(Se resume) BLOND ACCESSORIES Blond Accessories kan oversættes til lyst tilbehør, og derved angive arten af en del af de søgte varer i klasse 14, 18 og 25 samt en egenskab ved disse. | BLOND ACCESSORIES | Se afgørelsen |
31. aug 2009 | VA 2009 02165
(Se resume) SNP A/S Mærket har særpræg. Vi har i VA 2007 04083 taget stilling til ordet REDGREEN, at det har særpræg. Vi har vurderet at REDGREEN har særpræg pga sammensætningen som ikke angiver 1 farve og det ikke er en almindelig måde at angive at en vare er rød og grøn. Dette angives normalt med bindestreg, skråstreg eller mellemrum. | REDGREEN | Se afgørelsen |
19. jun 2009 | MP966545
(Se resume) Jiuchun Yin, Minghua Zhuang Mærket angiver art og beskaffenhed for "Magnetic data carriers; computer peripheral devices; smart cards (integrated circuit cards)" i klasse 9. | BLUECARD | Se afgørelsen |
Indsigelser og administrative ophævelser
Dato | Sag | Mærke eller navn | Link til dom/afgørelse |
8. maj 2015 | VR 2012 01394
(Se resume) Orange Brand Services Limited, Storbritannien vs. Dan Technologies A/S Der er risiko for forveksling af mærkerne i relation til de sammenfaldende tjenesteydelser i klasse 42, hvor fravebetegnelsen "orange" ikke er beskrivende. mærkedelen TECHNOLOGIES mangler derimod selvstændigt særpræg for ydelserne. | ORANGE vs. ORANGE TECHNOLOGIES | Se afgørelsen |
6. nov 2013 | VR 2011 01691
(Se resume) Orange Brand Services Limited vs. CCTV Holding A/S Der er risiko for forveksling for så vidt angår sammenfaldende ydelser i klasse 37, som vedrører reparation og installation af telekommunikationsudstyr. Der er ikke risiko for forveksling i relation til sammenfaldende varer i klasse 9, da beskyttelsesomfanget af indsigers mærke, farvebetegnelsen "orange" må anses for minimal. Sagen blev anket af begge parter. Ankenævnet har den 10 december truffet afgørelse i begge sager. Ankenævnet omgjorde delvist styrelsens afgørelse og ophævede også mærket for varer i klasse 9, se AN 2014 0001. Ankenævnet tog ikke indsigers klage til følge men stadfæstede risiko for forveksling i relation til klasse 37, se AN 2014 0002. | ORANGE vs. ORANGE TECHNOLOGIES | Se afgørelsen |
22. sep 2009 | VR 2001 02287
(Se resume) Farvebetegnelsen ORANGE anses efter en konkret vurdering for at have særpræg for varen "tog", men anses for at være særdeles svagt - om ikke usærpræget - for tjenesteydelsen "arrangering af rejser", idet farvebetegnelser i denne sammenhæng ofte anvendes til angivelse af et priskoncept. Mærkerne DSB ORANGE og ORANGE anses følgelig for forvekslelige for de identiske varer, nemlig "transportmidler, nemlig tog" overfor "transportmidler til brug på land". Derimod anses ORANGE for at være så svagt i forhold til tjenesteydelsen "arrangering af rejser", at tilstedeværelsen af DSB i mærket DSB ORANGE virker tilstrækkeligt til at adskille mærkerne til, at der ikke består en risiko for forveksling mellem mærkerne i forhold til denne tjenesteydelse. | DSB ORANGE | Se afgørelsen |
Ankenævnets kendelser
Dato | Sag | Mærke eller navn | Link til dom/afgørelse |
20. feb 2019 | AN 2018 00014
(Se resume) Deutsche Telekom AG Ankenævnet finder, at favebetegnelsen magenta er beskrivende for en række varer i klasse 7, 9, 10, 11, 12, 16 og 28. Ankenævnet udtaler bl.a. at "Vurderingen af, om en konkret farvebetegnelse er beskrivende, afhænger ikke af, om farven aktuelt anvendes som sådan af den relevante omsætningskreds for de varer, som mærket er ansøgt for, idet der ved denne vurdering også skal tages hensyn til, om det med rimelighed kan tænkes, at dette vil blive tilfældet i fremtiden inden for den eller de relevante omsætningskredse, jf. herved EU-Domstolens dom i sag 108-109/97 Chiemsee, præmis 31 og 35, EU-Domstolens dom i sag C-363/99 Koninklijke KPN Nederland, præmis 56, og EU-Domstolens dom i sag C-51/10 P Technopol, præmis 50. Ankenævnet opretholdt i modsætning til styrelsens afslag ansøgningen for "computer programs (recorded)" i klasse 9. | MAGENTA | Se afgørelsen |
15. feb 2019 | AN 2019 00003
(Se resume) DK COMPANYS A/S Ankenævnet genoptog af egen drift sagen AN 2016 0008, da ansøger i sin stævning af ankenævnet i denne sag fremlagde ny dokumentation for indarbejdelse i form af en markedsundersøgelse, dels i form af en række bilag, der giver oplysninger om klagers omsætning af varer under betegnelsen CREAM, om de afholdte markedsføringsudgifter og med eksempler på den konkrete brug af betegnelsen. Ankenævnet opretholder stadfæstelsen af styrelsens afgørelse, idet ankenævnet fortsat finder at mærket ikke er dokumenteret indarbejdet. Sø- og Handelsretten har den 29. august 2019 i BS-1448/2016-SHR frifundet ankenævnet. Der er ikke fremkommet nye oplysninger for retten, som ikke finder grundlag for at tilsidesætte ankenævnets vurdering. Retten henviser ansøger, som har fremsat subsidiær påstand om at indsætte en disclaimer ""ved registreringen er der ikke opnået eneret for varemærket for creme-farvede varer", som "det mere i det mindre" til at fremsætte anmodning for styrelsen i en ny sag. | CREAM | Se afgørelsen |
14. okt 2016 | AN 2016 00008
(Se resume) DK COMPANY A/S Ankenævnet stadfæstede styrelsens afgørelse om, at mærket, som er en farvebetegnelse, mangler særpræg for de ansøgte varer i klasse 18 og 25. Ankenævnet henviser bl.a. til, at der jf. Højesterets dom om ordet lotto gengivet i U 2010.1979 H stilles strenge krav til indarbejdelse. Ankenævnet genoptog af egen drift sagen i AN 2019 0003, idet ansøger fremlage ny dokumentation i form af bl.a. en markedsundersøgelse under sagen for Sø- og Handelsretten. Ankenævnet opretholdt stadfæstelsen af styrelsens afslag. Sø- og Handelsretten har den 29. august 2019 i BS-1448/2016-SHR frifundet ankenævnet. Der er ikke fremkommet nye oplysninger for retten, som ikke finder grundlag for at tilsidesætte ankenævnets vurdering. Retten henviser ansøger, som har fremsat subsidiær påstand om at indsætte en disclaimer ""ved registreringen er der ikke opnået eneret for varemærket for creme-farvede varer", som "det mere i det mindre" til at fremsætte anmodning for styrelsen i en ny sag. | CREAM | Se afgørelsen |
10. dec 2014 | AN 2014 00001
(Se resume) Orange Brand Services Limited vs. CCTV Holding A/S Styrelsens afgørelse var anket af begge parter. Denne sag vedrører indsigers anke. Indehaver anke er behandlet i AN 2014 0002. Ankenævnet stadfæster styrelsens afgørelse om risiko for forveksling i relation til tjenesteydelser i klasse 37. ORANGE er identisk med det indledende ordelement ORANGE, som fremtræder som den dominerende del af mærket i forhold til det efterstillede ”technologies”. Technologies er et svagt mærkeelement, der anvendes for virksomhedsnavne og varemærker for at beskrive, at virksomheden beskæftiger sig med teknologi. | ORANGE vs. ORANGE TECHNOLOGIES | Se afgørelsen |
10. dec 2014 | AN 2014 00002
(Se resume) CCTV Holding A/S vs. Orange Brand Services Limited Begge parter havde anket styrelsens afgørelse om risiko for forveksling. Denne sag vedrører indehavers anke. Ankenævnet omgjorde styrelsens afgørelse. Ordet ORANGE opfattes som kendetegn og har særpræg for varerne i klasse 9, og ordet TECHNOLOGIES er beskrivende og skal derfor ikke tillægges vægt og er beskrivende for virksomheder, der beskæftiger sig med teknologi. ORANGE er et indledende ordelement og er dominerende i begge mærker og mærkerne fremstår derfor som identiske. | ORANGE TECHNOLOGIES vs. ORANGE | Se afgørelsen |
Danske Domstole
Dato | Sag | Mærke eller navn | Link til dom/afgørelse |
29. aug 2019 | BS-1448/2016-SHR
(Se resume) DK COMPANYS A/S vs. Ankenævnet for Patenter og Varemærker Sø- og Handelsretten stadfæster ankenævnets og styrelsens vurdering, at mærket mangler særpræg for varer i klasse 18 og 25, idet det er en farvebetegnelse, som dermed angiver en beskaffenhed ved varerne. Der er ikke fremlagt ny dokumentation for retten, som ikke finder grundlag for at tilsidesætte ankenævnets vurdering i AN 2019 0003, som er en genoptagelse på grundlag af ny dokumentation for indarbejdelse af AN 2016 00006. Ansøger har bl.a. fremlagt en brancheerklæring og en markedsundersøgelse. Retten henviser ansøger, som har fremsat subsidiær påstand om at indsætte en disclaimer ""ved registreringen er der ikke opnået eneret for varemærket for creme-farvede varer", som "det mere i det mindre" til at fremsætte anmodning for styrelsen i en ny sag. Sagen er anket til Vestre Landsret. | CREAM | Se afgørelsen |
Opdateret: 20. januar 2023
Patent- og Varemærkestyrelsen
Helgeshøj Allé 81
2630 Taastrup
Tlf: 43 50 80 00
Fax: 43 50 81 00
E-mail: pvs@dkpto.dk