Begrebsmæssig lighed
Mærkernes begrebsmæssige indhold (mærkernes "betydning" eller de associationer mærkerne giver) kan i visse situationer have betydning for vurderingen af mærkelighed. Dette gælder særligt, hvor der også er synsmæssig og lydlig lighed til stede.
Har to mærker således samme begrebsmæssige indhold og en vis grad af lydlig og synsmæssig lighed, vil de ofte kunne forveksles, fx DOBBELTDÆKKER = DOUBLEDECKER og KORNBLOMST = KORNBLUME.
Har det ene eller begge mærker hver deres forskellige velkendte betydning, vil mærkerne derimod typisk ikke kunne forveksles. Det afgørende er, at et mærke, der indeholder et ord med et velkendt meningsindhold, som udgangspunkt ikke vil blive forvekslet med et mærke, med et andet velkendt meningsindhold. Det er en forudsætning, at betydningen af ordet er kendt i Danmark.
I følgende afgørelser har mærkernes forskellige begrebsmæssige indhold været medvirkende til, at mærkerne ikke blev fundet forvekslelige:
OLD GARDEN # DANISH GARDEN, VR 1997 03110, AN 1998 00081: Her blev der lagt vægt på begyndelsen af mærkernes velkendte og forskellige meningsindhold.
VVS-DIALOGI # DIALOG, VR 1997 01208, AN 1998 00098: I denne sag blev det tillagt betydning, at DIALOGI er et kunstord, hvorimod DIALOG betyder samtale.
ROCKET # POCKET, VR 1999 00511, V 13/97: I denne sag lagde Ankenævnet vægt på den markante begrebsmæssige forskel på de to ord, samt at betydningen af ordene måtte anses som almindelig kendt her i landet.
I forhold til figurmærker, kan den begrebsmæssige sammenligning spille en vis rolle, når mærkerne afbilder det samme eller et lignende motiv. Dog kan en begrebsmæssig lighed som udgangspunkt ikke stå alene, men det ikke er udelukket, at begrebsmæssig lighed kan bidrage væsentligt til en forvekslingsrisiko, hvor det ældre varemærke har en særlig distinktivitet i sig selv, eller fordi det er kendt i offentligheden, jf. EU- domstolens afgørelse i C-251/95 SABEL. I sagen kom EU-domstolen frem til, at den blotte begrebsmæssige lighed mellem mærkerne ikke var tilstrækkeligt til at skabe risiko for forveksling, da det ældre varemærke både var simpelt og ikke særlig kendt.
Som eksempel fra praksis kan nævnes:
AN 2013 00017 
: I denne sag stadfæstede ankenævnet styrelsens afgørelse og lagde vægt på, at det at der ikke består andre ligheder mellem mærkerne end de forhold, at mærkerne afbilder en elg og er udført i sort/hvid. Det blev vurderet, at der består væsentlige forskelle i mærkernes stilistiske fremtoning, hvilket medførte, at der ikke er en risiko for forveksling mellem mærkerne.