Synsmæssig lighed
De synsmæssige ligheder vil ofte være det aspekt som tillægges mest vægt.
I denne lighedsvurdering tages udgangspunkt i de dominerende og særprægede elementer i mærkerne. Således vil elementer som dominerer synsmæssigt pga. deres placering eller størrelse ofte blive tillagt en større end andre og mindre iøjnefaldende elementer. Samtidig vil fokus være rettet mod de elementer, der giver mærket særpræg.
Derimod vil tilstedeværelsen af usærprægede ordelementer typisk ikke blive tillagt den store betydning i vurderingen af den synsmæssige lighed, også selvom disse objektivt set kan bidrage til en vis synsmæssig forskel, f.eks. fordi de bevirker en forskellig længde på mærkerne.
Dermed er det først og fremmest de særprægede elementer, der er i fokus, også i de tilfælde hvor det ikke er disse elementer, der er synsmæssigt dominerende.
Som et eksempel på afgørelser, hvor der særligt er lagt vægt på det synsmæssige indtryk kan nævnes:
ARKO = ZARKOPERFUME, VR 2015 01598: Selvom der er stor forskel på længden af mærkerne vurderede styrelsen, at der var lighed mellem mærkerne. I vurderingen blev bl.a. lagt vægt på, at mærket ARKO er fuldstændig indeholdt i den dominerende og særprægede mærkedel ZARKO i indehavers mærke. Ordelementet PERFUME blev anset for at være uden særpræg.
GLAMIN = GEAMIN, VR 1993 06145, V 68/95
EICO ≠ MAICO, VR 2006 00016: Trods den lydlige lighed vurderede styrelsen, at mærkerne synsmæssigt var for forskellige til, at der var lighed mellem mærkerne. Afgørelsen blev stadfæstet af Ankenævnet i AN 2007 00051.