Søg i artikler
Mærker bestående af fornavne
- Artikel
- Domme og afgørelser
- Relaterede paragraffer
Indsigelser og administrative ophævelser
Dato | Sag | Mærke eller navn | Link til dom/afgørelse |
31. aug 2022 | VA 2020 02529
(Se resume) HGD GROUP, Frankrig vs. PALBO
Et varemærke der består af et personnavn, er underlagt samme regler om indsigelser som øvrige varemærker, hvorfor registrering kan udelukkes, hvis der er risiko for forveksling med et ældre varemærke. En ældre varemærkeindehaver har dog ikke mulighed for at forbyde erhvervsmæssig brug af et personnavn, såfremt den erhvervsmæssige brug sker af en fysisk person og såfremt anvendelsen er i overensstemmelse med god markedsføringsskik, jf. varemærkelovens § 10, stk. 1 og stk. 2. Denne bestemmelse medfører imidlertid ikke, at den fysiske person har ret til at anvende sit personnavn som varemærke. På grund af det lave antal bærere, vil en stor del af omsætningskredsen forstå PALBO som et kunstord, og ikke som et efternavn. Mærkerne PALBO og MADEMOISELLE PABLO adskiller sig i første omgang på ordelementet MADEMOISELLE, som dog er et yderst svagt mærkeelement for varerne beklædningsgenstande, fodtøj og hovedbeklædning, da det kan lede tankerne hen på en kvindetøjskollektion. Synsmæssigt og lydligt er der en høj grad af lighed mellem PALBO og det særprægede element PABLO, idet den eneste forskel er at der er byttet rundt på to bogstaver i midten af mærkerne. Henset til lighederne mellem de mest særprægede elementer i mærkerne, sammenholdt med produktreglen og det udviskede erindringsbillede, er det vores vurdering at der ud fra en helhedsvurdering er risiko for forveksling mellem mærkerne for alle de identiske varer i klasse 25, herunder risiko for at der antages en forbindelse mellem mærkerne. | PALBO vs. MADEMOISELLE PABLO | Se afgørelsen |
10. maj 2022 | MP1572049
(Se resume) Oy Hartwall Ab, Finland mod VINĂRIA BOSTAVAN S.R.L., întreprindere mixta, Republikken Moldova Ansøgers designering af mærket Ed Knows er ansøgt for en række alkoholholdige drikkevarer i klasse 33. Alle disse varer er sammenfaldende med indsigers varer Alcoholic beverages (except beers). Indsigers mærke er fuldstændigt indeholdt som første del i ansøgers mærke, og der er således en vis grad af synsmæssig, lydlig og begrebsmæssig lighed mellem mærkerne, uagtet de forskelle som tilføjelsen af ordet Knows i ansøgers mærke medfører. Der er derfor henset til produktreglen risiko for forveksling mellem mærkerne | Se afgørelsen | |
19. jan 2022 | VA 2020 02398
(Se resume) Peter Greven Physioderm GmbH, Tyskland vs Andersen CPH Cosmetics Group IVS. Både ansøgers og indsigers mærke består af 2 stavelser på henholdsvis 5 og 6 bogstaver og de har samme begyndelse og slutning. Den eneste forskel er bogstavet D i indsigers mærke. Der er således en meget høj grad af synsmæssig-, og lydlig lighed mellem mærkerne. Ansøgers mærke er et fornavn der bæres af få personer i Danmark, og det må derfor antages at størstedelen af omsætningskredsen vil opfatte mærket som et kunstord. For den del af omsætningskredens der vil opfatte mærket som et fornavn har mærkerne ingen begrebsmæssig lighed. Der er sammenfald og lighed mellem alle varerne omfattet af ansøgers og indsiger mærke i klasse 03. Det er styrelsens vurdering, at der er risiko for forveksling i relation til alle varerne omfattet af ansøgers mærke, bl.a henset til princippet om det udviskede erindringsbillede, samt at der er tale om normale hverdagsvarer, hvor omsætningskredsens opmærksomhedsniveau er lavt. | LORDIN vs LORIN | Se afgørelsen |
12. sep 2019 | VR 2017 02422
(Se resume) Max Burgers AB, Sverige vs. Comedus ApS Der er risiko for forveksling mellem indsigers figurmærke MAX og indehavers ordmærke By Max for varer omfattet af indehavers registrering i klasse 29 og 30. Der er høj grad af lighed mellem mærkerne, idet ordelementet "by" i indehavers mærke bare opfattes som en angivelse af, at noget er produceret af den/det, der er angivet efter "by" - i nærværende tilfælde af Max, og idet begge mærker indeholder ordet Max, som i begge mærker i øvrigt vil blive opfattet som drengenavnet Max. Det bemærkes dog, at personnavne anses for at have en forholdsvis snæver beskyttelse. Der er sammenfald eller lighed mellem varerne omfattet af indehavers mærke og varerne omfattet af det ene af indsigers mærker. Der er ikke lighed mellem indehavers tjenesteydelser i klasse 35 og varer eller tjenesteydelser omfattet af indsigers mærker i klasse 29, 30 og 43, idet der er tale om varer og tjenesteydelser med vidt forskellige formål, producenter, distributionskanaler og omsætningskreds. Indsiger har også påberåbt sig, at indsigers varemærker til MAX er velkendte EU-varemærker, som medfører, at de skal tildeles en udvidet beskyttelse - også mod mærker, som registreres for ikke identiske varer eller tjenesteydelser. Indsiger har dokumenteret, at MAX-figurmærkerne må anses for velkendte i Sverige for tjenesteydelsen "fastfoodrestauranter" i klasse 43. Uanset mærkerne er velkendte EU-varemærker, forudsætter anvendelsen af varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1 om velkendthed, at der i den relevante omsætningskreds' bevidst skabes en association mellem mærkerne. På baggrund af sagens omstændigheder er det styrelsens vurdering, at indsiger ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at det er tilfældet for den relevante omsætningskreds i Danmark. Indsiger har alene været til stede på det danske marked i 4 år forud for tidspunktet, hvor indehaver har indgivet varemærkeansøgning den 4. juni 2017. På daværende tidspunkt havde indsiger alene 3 restauranter i Danmark, som alle var placeret i Storkøbenavn. Indsigers henvisning til enkelte smagsprøver på landsdækkende tv, omtale i landsdækkende aviser, som fortrinsvis har været i forbindelse med etableringen i 2013, sammenholdt med det forhold, at MAX er et personnavn, som må anses for at have en snæver beskyttelse, og at der er tale om så vidt forskellige tjenesteydelser for så vidt angår indsigers ”fastfoodrestauranter” i klasse 43 og indehavers ”annonce- og reklamevirksomhed; forretningsledelse; forretningsadministration; varetagelse af kontoropgaver” i klasse 35, må det medføre, at det ikke findes tilstrækkeligt sandsynliggjort, at omsætningskredsen i Danmark ved mødet med varemærket By Max for tjenesteydelserne ”annonce- og reklamevirksomhed; forretningsledelse; forretningsadministration; varetagelse af kontoropgaver” i klasse 35, vil skabe en sammenhæng og association til de for tjenesteydelsen ”fastfoodrestauranter” i klasse 43 velkendte EU-varemærker MAX. Der er således ikke tale om en krænkelse af de velkendte EU-varemærker MAX for så vidt angår klasse 35. Mærket opretholdes dermed for tjenesteydelserne i klasse 35. | Se afgørelsen | |
12. sep 2019 | VR 2018 00747
(Se resume) Max Burgers AB, Sverige vs. Comedus ApS Der er risiko for forveksling mellem indsigers figurmærke MAX og indehavers ordmærke Suppe by Max for varer omfattet af indehavers registrering i klasse 29 og 30. Der er høj grad af lighed mellem mærkerne, idet ordelementet "suppe" i indehavers mærke er en artsbetegnelse for en madret og ordelementet "by" i indehavers mærke bare opfattes som en angivelse af, at noget er produceret af den/det, der er angivet efter "by" - i nærværende tilfælde af Max, og idet begge mærker indeholder ordet Max, som i begge mærker i øvrigt vil blive opfattet som drengenavnet Max. Det bemærkes dog, at personnavne anses for at have en forholdsvis snæver beskyttelse. Der er sammenfald eller lighed mellem varerne omfattet af indehavers mærke og varerne omfattet af det ene af indsigers mærker. Der er ikke lighed mellem indehavers tjenesteydelser i klasse 35 og varer eller tjenesteydelser omfattet af indsigers mærker i klasse 29, 30 og 43, idet der er tale om varer og tjenesteydelser med vidt forskellige formål, producenter, distributionskanaler og omsætningskreds. Indsiger har også påberåbt sig, at indsigers varemærker til MAX er velkendte EU-varemærker, som medfører, at de skal tildeles en udvidet beskyttelse - også mod mærker, som registreres for ikke identiske varer eller tjenesteydelser. Indsiger har dokumenteret, at MAX-figurmærkerne må anses for velkendte i Sverige for tjenesteydelsen "fastfoodrestauranter" i klasse 43. Uanset mærkerne er velkendte EU-varemærker, forudsætter anvendelsen af varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1 om velkendthed, at der i den relevante omsætningskreds' bevidst skabes en association mellem mærkerne. På baggrund af sagens omstændigheder er det styrelsens vurdering, at indsiger ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at det er tilfældet for den relevante omsætningskreds i Danmark. Indsiger har alene været til stede på det danske marked i 4 år forud for tidspunktet, hvor indehaver har indgivet varemærkeansøgning den 25. september 2017. På daværende tidspunkt havde indsiger alene 3 restauranter i Danmark, som alle var placeret i Storkøbenavn. Indsigers henvisning til enkelte smagsprøver på landsdækkende tv, omtale i landsdækkende aviser, som fortrinsvis har været i forbindelse med etableringen i 2013, sammenholdt med det forhold, at MAX er et personnavn, som må anses for at have en snæver beskyttelse, og at der er tale om så vidt forskellige tjenesteydelser for så vidt angår indsigers ”fastfoodrestauranter” i klasse 43 og indehavers ”annonce- og reklamevirksomhed; forretningsledelse; forretningsadministration; varetagelse af kontoropgaver” i klasse 35, må det medføre, at det ikke findes tilstrækkeligt sandsynliggjort, at omsætningskredsen i Danmark ved mødet med varemærket Suppe by Max for tjenesteydelserne ”annonce- og reklamevirksomhed; forretningsledelse; forretningsadministration; varetagelse af kontoropgaver” i klasse 35, vil skabe en sammenhæng og association til de for tjenesteydelsen ”fastfoodrestauranter” i klasse 43 velkendte EU-varemærker MAX. Der er således ikke tale om en krænkelse af de velkendte EU-varemærker MAX for så vidt angår klasse 35. Mærket opretholdes dermed for tjenesteydelserne i klasse 35. | Se afgørelsen | |
12. sep 2019 | VR 2017 02491
(Se resume) Max Burgers AB, Sverige vs. Comedus ApS Der er risiko for forveksling mellem indsigers figurmærke MAX og indehavers ordmærke Fond by Max for varer omfattet af indehavers registrering i klasse 29 og 30. Der er høj grad af lighed mellem mærkerne, idet ordelementet "fond" i indehavers mærke er en artsbetegnelse for en ingrediens og smagsgiver i form af koncentreret bouillon, som især bruges i saucer, og ordelementet "by" i indehavers mærke bare opfattes som en angivelse af, at noget er produceret af den/det, der er angivet efter "by" - i nærværende tilfælde af Max, og idet begge mærker indeholder ordet Max, som i begge mærker i øvrigt vil blive opfattet som drengenavnet Max. Det bemærkes dog, at personnavne anses for at have en forholdsvis snæver beskyttelse. Der er sammenfald eller lighed mellem varerne omfattet af indehavers mærke og varerne omfattet af det ene af indsigers mærker. Der er ikke lighed mellem indehavers tjenesteydelser i klasse 35 og varer eller tjenesteydelser omfattet af indsigers mærker i klasse 29, 30 og 43, idet der er tale om varer og tjenesteydelser med vidt forskellige formål, producenter, distributionskanaler og omsætningskreds. Indsiger har også påberåbt sig, at indsigers varemærker til MAX er velkendte EU-varemærker, som medfører, at de skal tildeles en udvidet beskyttelse - også mod mærker, som registreres for ikke identiske varer eller tjenesteydelser. Indsiger har dokumenteret, at MAX-figurmærkerne må anses for velkendte i Sverige for tjenesteydelsen "fastfoodrestauranter" i klasse 43. Uanset mærkerne er velkendte EU-varemærker, forudsætter anvendelsen af varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1 om velkendthed, at der i den relevante omsætningskreds' bevidst skabes en association mellem mærkerne. På baggrund af sagens omstændigheder er det styrelsens vurdering, at indsiger ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at det er tilfældet for den relevante omsætningskreds i Danmark. Indsiger har alene været til stede på det danske marked i 4 år forud for tidspunktet, hvor indehaver har indgivet varemærkeansøgning den 25. september 2017. På daværende tidspunkt havde indsiger alene 3 restauranter i Danmark, som alle var placeret i Storkøbenavn. Indsigers henvisning til enkelte smagsprøver på landsdækkende tv, omtale i landsdækkende aviser, som fortrinsvis har været i forbindelse med etableringen i 2013, sammenholdt med de forhold, at MAX er et personnavn, som må anses for at have en snæver beskyttelse, og at der er tale om så vidt forskellige tjenesteydelser for så vidt angår indsigers ”fastfoodrestauranter” i klasse 43 og indehavers ”annonce- og reklamevirksomhed; forretningsledelse; forretningsadministration; varetagelse af kontoropgaver” i klasse 35, må det medføre, at det ikke findes tilstrækkeligt sandsynliggjort, at omsætningskredsen i Danmark ved mødet med varemærket Fond by Max for tjenesteydelserne ”annonce- og reklamevirksomhed; forretningsledelse; forretningsadministration; varetagelse af kontoropgaver” i klasse 35, vil skabe en sammenhæng og association til de for tjenesteydelsen ”fastfoodrestauranter” i klasse 43 velkendte EU-varemærker MAX. Der er således ikke tale om en krænkelse af de velkendte EU-varemærker MAX for så vidt angår klasse 35. Mærket opretholdes dermed for tjenesteydelserne i klasse 35. | Se afgørelsen | |
12. sep 2019 | VR 2017 01032
(Se resume) Max Burgers AB, Sverige vs. Comedus ApS Der er risiko for forveksling mellem anmoders figurmærke MAX og indehavers ordmærke SOVS by Max for varer omfattet af indehavers registrering i klasse 29 og 30. Der er høj grad af lighed mellem mærkerne, idet ordelementet "SOVS" i indehavers mærke er en artsbetegnelse for en væske med en særlig smag, som bruges som tilbehør til madretter, og ordelementet "by" i indehavers mærke bare opfattes som en angivelse af, at noget er produceret af den/det, der er angivet efter "by" - i nærværende tilfælde af Max, og idet begge mærker indeholder ordet Max, som i begge mærker i øvrigt vil blive opfattet som drengenavnet Max. Det bemærkes dog, at personnavne anses for at have en forholdsvis snæver beskyttelse. Der er sammenfald eller lighed mellem varerne omfattet af indehavers mærke og varerne omfattet af det ene af anmoders mærker. Der er ikke lighed mellem indehavers tjenesteydelser i klasse 35 og varer eller tjenesteydelser omfattet af anmoders mærker i klasse 29, 30 og 43, idet der er tale om varer og tjenesteydelser med vidt forskellige formål, producenter, distributionskanaler og omsætningskreds. Anmoder har også påberåbt sig, at anmoders varemærker til MAX er velkendte EU-varemærker, som medfører, at de skal tildeles en udvidet beskyttelse - også mod mærker, som registreres for ikke identiske varer eller tjenesteydelser. Anmoder har dokumenteret, at MAX-figurmærkerne må anses for velkendte i Sverige for tjenesteydelsen "fastfoodrestauranter" i klasse 43. Uanset mærkerne er velkendte EU-varemærker, forudsætter anvendelsen af varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1 om velkendthed, at der i den relevante omsætningskreds' bevidst skabes en association mellem mærkerne. På baggrund af sagens omstændigheder er det styrelsens vurdering, at anmoder ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at det er tilfældet for den relevante omsætningskreds i Danmark. Anmoder har alene været til stede på det danske marked i 4 år forud for tidspunktet, hvor indehaver har indgivet varemærkeansøgning den 11. april 2017. På daværende tidspunkt havde anmoder alene 3 restauranter i Danmark, som alle var placeret i Storkøbenavn. Anmoders henvisning til enkelte smagsprøver på landsdækkende tv, omtale i landsdækkende aviser, som fortrinsvis har været i forbindelse med etableringen i 2013, sammenholdt med de forhold, at MAX er et personnavn, som må anses for at have en snæver beskyttelse, og at der er tale om så vidt forskellige tjenesteydelser for så vidt angår anmoders ”fastfoodrestauranter” i klasse 43 og indehavers ”annonce- og reklamevirksomhed; forretningsledelse; forretningsadministration; varetagelse af kontoropgaver” i klasse 35, må det medføre, at det ikke findes tilstrækkeligt sandsynliggjort, at omsætningskredsen i Danmark ved mødet med varemærket SOVS by Max for tjenesteydelserne ”annonce- og reklamevirksomhed; forretningsledelse; forretningsadministration; varetagelse af kontoropgaver” i klasse 35, vil skabe en sammenhæng og association til de for tjenesteydelsen ”fastfoodrestauranter” i klasse 43 velkendte EU-varemærker MAX. Der er således ikke tale om en krænkelse af de velkendte EU-varemærker MAX for så vidt angår klasse 35. Mærket opretholdes dermed for tjenesteydelserne i klasse 35. | Se afgørelsen | |
7. apr 2017 | VR 2016 01525
(Se resume) Foodster AB, Sverige vs. Danton Trading A/S Der er risiko for forveskling af mærkerne i relatio til en række varer i klasse 29 og 30, som både pizza og tapas er beskrivende for. Betydningen af tapas er ikke begrænses til spanske småretter, men refererer på dansk til småretter generelt. | TONY'S PIZZA vs. TONY'S TAPAS | Se afgørelsen |
19. feb 2014 | VR 2013 00385
(Se resume) Industria de Diseño Textil, S.A. (Inditex, S.A.) vs. Lars Evers
Der er risiko for forveksling af mærkerne i relation til varer i klasse 11, herunder ”lamper”, som er sammenfaldende med ”apparatus for lighting”. | ZARA vs. SARA | Se afgørelsen |
11. nov 2013 | MP933068
(Se resume) Hansa Mineralbrunnen GmbH, Tyskland vs. Hell Energy Magyarorszag Kft. Ungarn Mærkerne er forvekslelige, da der er sammenfald af varer i klasse 32 og indsigers mærke er fuldstændigt indholdt i det dominerende ordelement i indehavers mærke. Mærkernes begrebsmæssige forskel opvejer ikke lighederne. | Se afgørelsen | |
13. aug 2013 | VR 2011 02600
(Se resume) Media Group Medweth AG vs. AnnaEdith ApS Styrelsen udtaler, at der ved mærker, der består af navne foretages en vurdering af forvekslelighed, der er anderledes end for andre mærketyper. Efter denne vurdering kræves en højere grad af syns- og lydmæssig lighed for, at mærkerne anses forvekslelige. Henset til de synsmæssige forskelle mellem Media Group og AnnaEdith’s mærker samt at ordet ANNA er den eneste lighed mellem mærkerne vurderer Styrelsen, at der ikke er risiko for forveksling mellem mærkerne. | Se afgørelsen | |
21. jun 2013 | VR 2012 01305
(Se resume) Viacom International Inc., USA vs DORA ApS Der er en vis synsmæssig, lydlig og begrebsmæssig mellem indsigers mærker og indehavers ordmærke. Indsigelse er rettet mod "rejsetæpper (plaider)" i klasse 24 og "julepynt" i klasse 28. Der er sammenfald for så vidt angår klasse 28. Der er dog ikke sammenfald eller ligeartethed med indsigers varer i klasse 24. Der er derfor kun risiko for forveksling i relation til "julepynt." | Se afgørelsen | |
12. jul 2012 | VR 2010 02558
(Se resume) Harry-Brot GmbH vs. DSB Mærkerne er forvekslelige, da de begge har ordet HARRY som et særpræget, dominerende element og der er sammenfald eller lighed mellem varerne i klasse 30. | Se afgørelsen | |
3. mar 2011 | VR 2010 01094
(Se resume) Kilroy Travels International vs. Stopcentret v/Christian Olsen Mærkerne er ikke forvekslelige i relation til sammenfaldende ydelser i klasse 41, da der ikke er tilstrækkelig lighed mellem mærkerne. Indehavers mærke udgør dog en utilbørlig udnyttelse af renomméet af det velkendte mærke KILROY, da der skaben en sammenhæng mellem mærkerne som følge af de ligheder der er mellem mærkerne samt lighederne mellem "uddannelses- og undervisningsvirksomhed og kulturelle arrangementer og "arrangering af rejser", som KILROY er velkendt for, herunder ungdoms- og studierejser. Der er ikke tale om skade på renommé, da der ikke er forbindelse mellem "rygestopkurser" og "arrangering af rejser". | KILROY <w> m.fl. vs. KILLRØG | Se afgørelsen |
18. nov 2010 | MP 877387
(Se resume) Arla Foods amba vs. CARLA spol. s r.o. Det er styrelsens vurdering, at mærkerne ikke ligner hinanden i deres helhed. Mærkerne CARLA og ARLA adskiller sig fra hinanden i henseende til såvel stavemåde som til den begrebsmæssige betydning. Isoleret set har mærkerne alene den sidste stavelse ”LA” til fælles, mens første stavelse adskiller sig fra hinanden ved, at indehavers mærke indledes med konsonanten C. Denne forskel i opbygning af mærkerne medfører tillige en vis lydlig forskel mellem mærkerne. Herudover forstærkes adskillelsen mellem mærkerne yderligere af, at mærket CARLA opfattes som et fornavn. I denne forbindelse er der lagt vægt på, at den almindelige gennemsnitsforbruger typisk vil være vant til at huske almindeligt kendte personnavne og vil være vant til at skelne sådanne personnavne fra andre ord. Der er indsendt materiale til dokumentation for, at mærket ARLA er kendt. Ud fra dette materiale og ud fra styrelsen eget kendskab findes det ubetænkeligt at lægge til grund at varemærket ARLA hos den danske dagligvareforbuger har en høj grad af velkendthed for mejeriprodukter. Mærket ARLA må således anses for at være dominerende på det danske marked for mejeriprodukter. En brug af mærket CARLA i hvert fald for varer, hvor der er sammenfald mellem indehavers mærke og de varer, som indsigers mærke er kendt for, vil skabe en association til det velkendte mærke ARLA. For de varer, hvor der er sammenfald eller høj grad af lighed, er det således styrelsens vurdering, at brugen af mærket CARLA vil medføre en utilbørlig udnyttelse af det renommé, der er knyttet til det kendte mærke ARLA. For de øvrige varer er det ikke entydigt, at den danske dagligvareforbruger vil associere mærket CARLA til mærket ARLA, idet forbrugerne, når mærket CARLA placeres på sådanne varer eller i sammenhæng med tjenesteydelser nok snarere vil få ledt tankerne hen på pigenavnet Carla. Ligesom indsiger ikke for disse varer eller tjenesteydelser i øvrigt har sandsynliggjort, at brugen af mærket CARLA for sådanne varer og tjenesteydelser vil medføre en utilbørlig udnyttelse af eller skade på det særpræg eller renommé, der er knyttet til mærket ARLA. Indsigelsen tages således til følge på visse punkter, og registreringen vil blive gjort ugyldig i Danmark for varerne ”milk products”, ”chocolate-based beverages”, ”chocolate milk (beverage)” og ”cocoa with milk” i klasse 29 og 30. | ARLA vs. CARLA | Se afgørelsen |
5. nov 2010 | VR 2008 00604
(Se resume) Indehaver: FONDEN DEN NORDATLANTISKE BRYGGE
Indsiger: Norma Lebensmittelfilialbetrieb GmbH & Co. KG
Mærkerne: noma vs. NORMA
Styrelsen fandt, at mærkerne var forvekslelige i forhold til de varer, der var identiske mellem registreringerne, hvorimod en sådan risiko for forveksling ikke bestod i forhold til visse tjenesteydelser. I begrundelsen for dette resultat er bl.a. anført følgende:
Det angrebne mærke NOMA er fuldstændig indeholdt i indsigers mærke NORMA, og de to mærker adskiller sig alene ved bogstavet R i midten af indsigers mærke. Mærkerne er følgelig næsten lige lange – henholdsvis 4 og 5 bogstaver – ligesom de to første og sidste bogstaver i mærkerne er identiske. Mærket NORMA vil efter styrelsens opfattelse umiddelbart blive genkendt som et pigenavn af den relevante omsætningskreds, dette uanset der alene er ganske få bærere af navnet. At mærket NORMA er et pigenavn og vil blive opfattet som et sådant af den relevante omsætningskreds, hvorimod mærket noma ingen betydning har, ændrer dog ikke på, at mærkerne ud fra en samlet vurdering har tilstrækkelige såvel synsmæssige som udtalemæssige ligheder til, at mærkerne må anses for at ligne hinanden.
Alle de varer, der er omfattet af det angrebne mærke i klasse 29 og 30, er også omfattet af indsigers registrering i klasse 29 og 30. Der er således sammenfald af varer for så vidt angår disse klasser, hvorfor der består en risiko for forveksling.
Derimod består der ikke en sådan risiko for forveksling, når det angrebne mærke NOMA anvendes for tjenesteydelserne ”tilvejebringelse af mad og drikke”. Således er der kun en vis grad af lighed mellem denne tjenesteydelse, og de tjenesteydelser, der er omfattet af indsigers registrering, ligesom der alene er en vis – omend forholdsvis høj – grad af lighed mellem mærkerne. Efter en samlet vurdering af de ligheder og forskelle, der er mellem såvel mærkerne og tjenesteydelserne, og særligt under hensyn til de forskelle der består mellem tjenesteydelserne ”tilvejebringelse af mad og drikke” og ”detailhandel og onlinedetailsalg, særlig discountdetailhandel, inden for kosttilskud, næringsmidler, delikatessevarer, organiske og naturlige produkter, drikke, luksusfødevarer”, finder styrelsen således, at der ikke består en risiko for forveksling mellem mærkerne i forhold til disse tjenesteydelser. | noma vs. NORMA | Se afgørelsen |
23. sep 2010 | MP892987
(Se resume) ALTIA DENMARK A/S vs. ZENATO AZIENDA VITIVINICOLS S.R.L Mærkerne ligner hinanden. Forskellen i stavemåden af CHRISTINA/CRISTINA vil ofte ikke blive bemærket. SANTA er en titel, og et svagt mærkeelement. Der er således stor lighed mellem de dominerende mærkedelementer - CHRISTINA/CRISTINA. Da der tilmed er sammenfald af varer er der tale om forvekslelige mærker. | SANTA CHRISTINA vs. S. CRISTINA | Se afgørelsen |
13. jul 2010 | VR 2009 01133
(Se resume) Stelle McCartney Limited vs. Jesper Wennick Ud fra en samlet vurdering af mærkerne og varerne er det styrelsens opfattelse, at STELLA og STELLA´S WORLD er forvekslelige i relation til alle varer omfattet af indehavers og indsigers registrering i klasse 25. Det er ikke styrelsens vurdering, at STELLA ligner STELLA MCCARTNEY, eller at brugen af STELLA ville medføre en utilbørlig udnyttelse af mærket STELLA MCCARTNEYs særpræg eller renommé, da MCCARTNEY er det mest karakteristiske i indsigers mærke. | STELLA <w> vs, STELLA´S WORLD <w> og STELLA MCCARTNEY <w> og <fig> | Se afgørelsen |
2. mar 2010 | VR 2008 00922
(Se resume) Lilly Modeller amba vs. Shanghai Silk Group Co. Ltd.
Styrelsen fandt, at der er en meget høj grad af lighed mellem mærkerne LILY og LILLY, ligesom der var varesammenfald i klasse 25 og ligeartethed mellem varerne "beklædningsgenstande" i klasse 25 og "vævede stoffer og tekstiler" i klasse 24. Styrelsen tog begæringen delvist til følge og ophævede registreringen for klasse 25 og for "pudebetræk og vævede stoffer og tekstilvarer" i klasse 24, da mærkerne er forvekslelige. Registreringen blev opretholdt for resten af varerne i klasse 24 og for klasse 9, da brugen af mærket LILY for disse varer ikke ville medføre en utilbørlig udnyttelse af eller skade på det velkendte mærke LILLY's særpræg eller renommé. Sagen er omgjort af Ankenævnet AN 2010 00015 og AN 2010 00016 AN 2010 00016. | LILLY | Se afgørelsen |
2. nov 2009 | VR 2008 01169
(Se resume) Elvis Presley Enterprises, Inc. vs. EL-VISION ApS Det er styrelsens opfattelse, at den sparsomme dokumentation der er indsendt ikke er nok til at konkludere, at varemærket ELVIS er velkendt, da den indsendte dokumentation ikke indeholder noget det dokumenterer forholdene i dag og ej heller relaterer til ELVIS som varemærke. Det er styrelsens opfattelse, at der er en risiko for forveksling mærkerne imellem i klasse 9, da der foreligger mærkelighed og varerne enten er sammenfaldende eller ligeartet. | ELVIS vs. EL-VIS | Se afgørelsen |
15. sep 2009 | MP501540
(Se resume) Soffass SpA Vs. Tiffany and Company, a corporation in the State of New York.
Mærkerne TIFFANY og TIFFANY & CO. ligner hinanden. Blandt andet lagt vægt på, at suffixet "& CO." er en almindelig engelsk forkortelse, og at det dominerende og særprægede element således er TIFFANY, der er identisk i mærkerne. Da der endvidere er sammenfald af varer, er mærkerne forvekslelige. | TIFFANY | Se afgørelsen |
Opdateret: 17. december 2019
Patent- og Varemærkestyrelsen
Helgeshøj Allé 81
2630 Taastrup
Tlf: 43 50 80 00
Fax: 43 50 81 00
E-mail: pvs@dkpto.dk