Søg i artikler
Mere end lokalt afgrænset karakter
- Artikel
- Domme og afgørelser
- Relaterede paragraffer
Indsigelser og administrative ophævelser
| Dato | Sag | Mærke eller navn | Link til dom/afgørelse |
| 22. jun 2026 | VA 2024 00137
(Se resume) Oestergaard A/S vs. Xinxiang Binder Trade Co., Ltd, Kina
Indsiger har påstået en ældre ret til kendetegnet OESTERGAARD. Styrelsen har ikke fundet dette dokumenteret. Det er styrelsens vurdering, at det fremlagte materiale ikke dokumenterer, at Indsiger har stiftet en kendetegnsret til OESTERGAARD forud for ansøgningsdatoen. Den eneste dokumentation for Indsigers brug af kendetegnet for varer og ydelser i Danmark forud for ansøgningsdatoen er 36 fremlagte fakturaer sendt til ca. 15 individuelle kunder. Det indsendte materiale dokumenterer, at det samme produkt er solgt til én, maksimalt to, forskellige kunder i Danmark. Det indsendte materiale viser dermed et yderst begrænset salg, der ikke alene kan dokumentere, at Indsigers brug af kendetegnet for specifikke varer eller ydelser har været af mere end lokalt afgrænset karakter. På samme måde kan det heller ikke konstateres, at Indsigers virksomhedsnavn bliver opfattet som et kendetegn for bestemte varer og ydelser, allerede fordi det ud fra fakturaerne ikke med klarhed kan konstateres, hvilke varer og ydelser, Indsiger har udbudt i Danmark. Det er eksempelvis uklart, om de selv producerer alle de solgte varer, eller om der er tale om detail- eller engroshandel med eksempelvis skruer. På baggrund af det indsendte materiale kan Indsiger således heller ikke opnå en beskyttelse efter varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 4. I forhold til Indsigers påstand om krænkelse af deres ophavsret efter varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 8, er dette heller ikke godtgjort. | ||
| 11. dec 2023 | VA 2022 01225
(Se resume) Livingday v/Manja Wohlert Conrad mod NYKREDIT REALKREDIT A/S Indsiger har påstået, at det ansøgte mærke &Living er forveksleligt med indsigers ibrugtagne varemærke Livingday og virksomhedsnavn Livingday v/Manja Wohlert Conrad. Det er styrelsens vurdering, at indsiger ikke har dokumenteret at have en ibrugtagen varemærkeret til mærket Livingday efter varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 3. Det er også styrelsens vurdering, at Nykredit Realkredit A/S’s ansøgning om registrering af mærket&Living ikke udgør en krænkelse af indsigers virksomhedsnavn efter varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 4. Dette skyldes særligt, at det fremlagte materiale af indsiger for at dokumentere ibrugtagen varemærkeret og brug af virksomhedsnavnet, ikke viser at brugen har mere end lokal karakter. Indsigelsen tages derfor ikke til følge, og ansøgningen opretholdes. | LIVINGDAY vs. &LIVING | Se afgørelsen |
Ankenævnets kendelser
| Dato | Sag | Mærke eller navn | Link til dom/afgørelse |
| 1. jul 2021 | AN 2020 00002
(Se resume) Home Bar ApS vs. Åben Group ApS Ankenævnet stadfæster styrelsens afgørelse i VR 2018 02521 om opretholdelse af registreringen, idet mærket ikke anses for beskrivende og ikke udgør en krænkelse af virksomhedsnavnet Åbenbar NV, da navnet og mærket adskiller sig tilstrækkeligt. Klager har overfor ankenævnet ikke dokumenteret en ibrugtagen ret til varemærke ÅBENBAR for bar- og restaurationsvirksomhed. Hertil er brugen for snævert knyttet til den erhvervsaktivitet, som udøves på en bestemt, meget snæver geografisk lokalitet. | ÅBENBAR vs. ÅBENBAR | Se afgørelsen |
Opdateret: 12. oktober 2020
Patent- og Varemærkestyrelsen
Helgeshøj Allé 81
2630 Taastrup
Tlf: 43 50 80 00
Fax: 43 50 81 00
E-mail: pvs@dkpto.dk
