Athleta (ITM) Inc., USA vs. SPORTS GROUP DENMARK A/S

Indsiger har ikke løftet bevisbyrden for, at der er gjort reel brug af EU-varemærkerne EUTM007234503 ATHLETA (ordmærke) og EUTM007234628 ATHLETA (figurmærke) indenfor EU i den relevante periode. Disse mærker indgår derfor ikke i vurderingen af risiko for forveksling.

Indsigers tredje EU-varemærke EUTM016581605 ATHLETA (ordmærke) anses for at besidde svag grad af særpræg og dermed ligeledes for at have begrænset beskyttelsesomfang for varer og tjenesteydelser i relation til sport og sportsudøvere. Det skyldes, at mærket kan henlede tankerne både på anvendelsen ved at være til brug for sport og på målgruppen for sådanne varer og tjenesteydelser, nemlig atleter/sportsudøvere.

Ud fra en helhedsvurdering, er det styrelsens vurdering, at der alene er risiko for forveksling af ansøgers mærke ATHLECIA (figurmærke) og indsigers EU-varemærke EUTM016581605 ATHLETA (ordmærke) for sammenfaldende varer og tjenesteydelser samt for ligeartede varer eller tjenesteydelser, i de tilfælde hvor indsigers mærke ikke kan anses for svagt, nemlig for ansøgers varer ”bagage” i klasse 18 og tjenesteydelserne ”detail[-] og engroshandel, inklusiv via internettet, bestående af hårfæstende artikler og hårbånd" i klasse 35.

For de resterende varer og tjenesteydelser omfattet af ansøgers ansøgning i klasse 9, 18, 21, 24, 25, 26, 28 og 35, hvor der er sammenfaldende eller ligeartede varer og tjenesteydelser til indsigers varer og/eller tjenesteydelser omfattet af EU-varemærke EUTM016581605 ATHLETA (ordmærke), anses indsigers mærke for svagt og for dermed at have begrænset beskyttelsesomfang.

Det forhold, at der er tale om sammenfaldende eller ligeartede varer og/eller tjenesteydelser, opvejer ikke den lave grad af lighed mellem mærkerne tilstrækkeligt til, at der kan konstateres risiko for forveksling af mærkerne.

Sagen blev anket til Ankenævnet som stadfæstede styrelsens afgørelse den 3. november 2022. Indsiger havde den 27. december 2022 anlagt sagen, men hævede sagen den 1. februar 2023. Sø- og Handelsretten anså derfor at Ankenævnet og Sports Group Denmark for at have vundet sagen, jf. kendelse fra Sø- og Handelsretten af den 3. marts 2023 BS-54476/2022-SHR.

PHENIX INVEST ApS vs. S&B HERBA FOODS LIMITED
I sagen har indsiger påstået at der foreligger risiko for forveksling. Indehaver har i sagen anmodet indsiger bevise, at brugspligten for de påberåbte EU-mærker er opfyldt i henhold til varemærkeforordningens art. 18. Bevisbyrden for brugspligt er i sagen ikke løftet, hvorfor påstanden om risiko for forveksling ikke tages til følge og registreringen opretholdes.

Løje, Arnesen & Meedom Advokatpartnerselskab vs. Codex Advokat Oslo AS
Registreringen ophæves da indehaver ikke har bevist at mærket har været brugt i Danmark. Indehavers materiale viser udelukkende at der har været udbudt juridisk bistand vedrørende norske retsforhold i og fra Norge. Bevisbyrden for brug her i landet jf. § 25 er dermed ikke løftet.

INTERMAR SIMANTO NAHMIAS (Individual Company), Tyrkiet vs. Nike Innovate C.V., Nederlandene
Indsiger har bevist brugspligten opfyldt for ordet JUMP ved brug i Bulgarien inden for den relevante periode for "fodtøj". Der er dermed risiko for forveksling med indehavers mærke JUMPMAN i relation til "beklædningsgenstand, fodtøj", da mærkerne ligner hinanden. Uanset at JUMPMAN begrebsmæssigt til dels adskiller sig fra JUMP er indsigers mærke fuldstændigt indeholdt i mærket og MAN mangler som ord selvstændigt særpræg. Mærket opretholdes for ikke sammenfaldende beklædningsgenstande. Ankenævnet har i AN 2015 00025 omgjort styrelsens afgørelse, idet ankenævnet opretholdt registreringen, idet det ikke fandtes bevist, at indsigers EU-mærke var bevist brugt i et sådan omfang, at der var tale om reel brug.

Diseño Textil, S.A., Spanien vs. Ffauf S.A., Luxembourg
Indehaver har bevist brugspligten for figurmærket pastaZARA opfyldt for de registrerede varer: "Pastavarer" i klasse 30. Materialet omfatter bl.a. kataloger, uddrag fra tilbudsaviser samt fakturaer.

Laboratoire Cosmetique De Lecousse vs.Carfarma Ilac ve Kozmetik Sanayi ve Ticaret Anonim Sirketi
Indehaver har ikke dokumenteret, at varemærket DOCTEUR RENAUD PARIS har været brugt i Danmark i den relevante periode, da alt materialet er på engelsk; da flere af bilagene ikke er dateret, eller er dateret den 20. og 21. april 2010, hvilket er efter datoen for anmodningen om administrativ ophævelse, og da salgspriserne er opgjort i EURO eller USD.

Richemont International S.A. ctr. Teximex I/S v/Alika Ruslanovna Halkina og Heinrich Zahl

Indehaver har anmodet om at indsiger dokumenterer, at det mærke, som indsigelsen er baseret på, er anvendt i overensstemmelse med varemærkelovens § 21 (tidligere § 25).

Det indsendte materiale viser salg af et produkt med mærket CATWALK. Varen er sendt til Københavns Frihavn. Der er ikke indsendt materiale, der viser, om denne forsendelse til Københavns Frihavn har haft andet end oplagrings- eller transitformål. Der er ej heller anden dokumentation, der viser, at varer med varemærket CATWALK har været markedsført, indbragt eller omsat i Danmark. De indsendte kataloger, artikler og brochurer er således alle engelsksprogede.

På den baggrund er det styrelsens vurdering, at der ikke er indsendt dokumentation, der viser, at mær-ket CATWALK har været brugt reelt i Danmark med henblik på at opretholde et marked.

Det er ikke af indsiger bevist, at mærket CATWALK, jf. internationalt varemærke 577758, er brugt. Der skal derfor ses bort fra denne registrering i indsigelsen. Da indsigelsen alene var baseret på denne registrering, blev indsigelsen ikke taget til følge.

HOME A/S vs. The World Resident Holding, Ltd., a Limited Company, organized and existing under the laws of the Bahamas
Samlet finder styrelsen efter at have gennemgået det indsendte materiale, at det ikke er nok til at dokumentere reel brug af mærket i Danmark inden for den relevante periode, specielt fordi det materiale hvor mærket er brugt, ikke er dateret eller er dateret på et tidspunkt der ligger efter indlevering af anmodningen om administrativ ophævelse af mærket. Derudover savnes bevis for salg under det anfægtede varemærke samt omfanget af brugen af mærket.

Jens Poulsen Holding ApS vs. Staag ApS
Ankenævnet stadfæster styrelsens afgørelse i VR 2015 00371, at anmoder ikke har bevist at brugspligten for anmoders EU-varemærke er opfyldt. Ankenævnet henviser til at der er tale om almindelige forbrugsgoder (beklædningsgenstande i klasse 25). Det relevante marked er således det almindelige marked for disse varer i EU, der udover at være et marked med en meget stor omsætning bl.a. er kendetegnet ved at være rettet mod handlende og forbrugere i hele i EU, jf. C-149/11 Leno Merken. Anmoder havde gjort gældende, at der var risiko for forveksling med indehavers registrering af det identiske mærke i klasse 24 og 25. Da anmoder ikke kan støtte ret på sin registrering i ophævelsesbegæringen, opretholdes indehavers mærke.

Vedrørende den territoriale udstrækning af kravet om reel brug for et EF-varemærke finder Domstolen, at det ikke er udelukket, at kravet om reel brug indenfor Fællesskabet for et EF-varemærke kan være opfyldt ved brug i en enkelt medlemsstat. Der kan dog ikke tages hensyn til brug i tredjelande.