Brugt som varemærke?
For at opfylde brugspligten skal mærket først og fremmest være brugt som varemærke.
Et mærke er brugt som varemærke når det er brugt i overensstemmelse med varemærkets grundlæggende oprindelsesfunktion, nemlig at garantere oprindelsen af de varer eller tjenesteydelser som mærket vedrører, med henblik på, at skabe eller bevare en afsætningsmulighed for disse varer eller tjenesteydelser, jf. C-40/01 Ansul, præmis 43.
Ved erhvervsmæssig brug forstås navnlig, jf. varemærkelovens § 4, stk. 3, at tegnet anbringes på varerne eller på deres emballage, at varerne udbydes til salg mv., at varerne importeres eller eksporteres under det omhandlede tegn samt anvendelse af tegnet på forretningspapirer eller i reklameøjemed.
Hvis et varemærke bruges som selskabsnavn er denne brug ikke tilstrækkeligt, hvis brugen sker for at identificere selskabet frem for de relevante varer og tjenesteydelser. Har mærket således udelukkende været brugt som virksomhedsnavn eller som en del af et virksomhedsnavn, vil brugspligten ikke være opfyldt, jf. AN 2005 00046, Mobil.
EU domstolen har i C-17/06 Celine udtalt, at et selskabsnavn, en forretningsbetegnelse eller et forretningsskilt ikke i sig selv har til formål at skelne mellem varer og tjenesteydelser, da et selskabsnavn har til formål at identificere et selskab, mens en forretningsbetegnelse eller forretningsskilt har til formål at betegne en forretning. Når brugen af et selskabsnavn, en forretningsbetegnelse eller et forretningsskilt begrænser sig til at identificere et selskab eller betegne en forretning, kan brugen således ikke anses for at være foretaget for varer eller tjenesteydelser. Denne type brug af mærket vil således ikke opfylde brugspligten.
Det er således et krav at varemærket bruges for konkrete varer eller tjenesteydelser. Hvis et varemærke ikke er brugt som varemærke for de varer og/eller tjenesteydelser, der er omfattet af varemærkeregistreringen, er det givet, at brugspligten ikke er opfyldt. Eksempelvis blev anvendelsen af mærket FUN på reklame t-shirts ikke anset som varemærkemæssig brug af FUN for beklædningsgenstande, jf. AN 2000 00019.
For en beskrivelse af de konkrete krav til brugen, herunder karakteren samt omfanget af brugen henvises der til artiklen Brugens intensitet - reel brug?