Rimelig grund til manglende brug?
Selvom indehaveren af et registreret varemærke ikke har gjort brug af sit varemærke inden for de sidste fem år, kan varemærkeretten alligevel bestå, hvis det kan dokumenteres, at der er en rimelig grund til, at denne brug ikke har fundet sted. Det er kun omstændigheder, som varemærkeindehaveren ikke selv har nogen indflydelse på, der kan påberåbes som årsag til manglende brug, se bl.a. EU-Domstolens afgørelse C-234/06 P BAINBRIDGE (præmis 102).
Der kan være tale om forhold, der rammer branchen som helhed, eksempelvis importforbud, lovgivningsmæssige forbud og begrænsninger, eller forhold der også kan karakteriseres som force majeure, såsom krigshandlinger. Derudover kan det være individuelle forhold såsom manglende myndighedsgodkendelse eller utilsigtede produktionsstandsninger pga. ødelæggelse af produktionsstedet. I den forbindelse skal man huske, at der ikke starter en ny fem års periode, når hindringen for brug ophører. Man medregner blot ikke perioden, hvor hindringen bestod, når man fastlægger de fem år.
Endvidere kan det ikke udelukkes, at længerevarende sygdom efter omstændighederne kan udgøre en rimelig grund.
Omstændigheder som kun mærkeindehaveren har indflydelse på, eksempelvis manglende kapital og produktionsmuligheder samt inter-partes aftaler, udgør ikke en rimelig grund til manglende brug.
Derudover kan en ny mærkeindehaver heller ikke påberåbe sig, at han har fået overdraget varemærket inden for de sidste fem år. I denne situation vil den tidligere indehavers brug af varemærket imidlertid også blive taget i betragtning, hvis en sådan kan dokumenteres.
Hindringen der påberåbes som rimelig grund, skal have en direkte forbindelse til varemærket. En tilstrækkelig direkte forbindelse kræver dog ikke, at det er umuligt at bruge varemærket. Dette er fastslået i EU-Domstolens afgørelse (C-246/05 HÄUPL). Afgørelsen vedrørte supermarkedskæden Lidl's manglende brug. Lidl's begrundede den manglende brug med "bureaukratiske hindringer" i form af manglende myndighedsgodkendelse. EU-Domstolen fastslog, at det efter omstændighederne kan udgøre rimelig grund til manglende brug, hvis brug af mærket vil kræve en ændring af virksomhedsstrategien, som vil gøre brugen af varemærket ufornuftig. Det vil eksempelvis ikke med rimelighed kunne kræves, at en varemærkeindehaver markedsfører sine varer gennem sine konkurrenters salgssteder.