Lighed mellem figurmærker med særprægede ordelementer
Ved vurdering af mærkelighed for figurmærker lægger styrelsen, ligesom ved vurderingen af ligheden mellem andre mærketyper, generelt vægt på de særprægede og dominerende elementer i mærkerne samt mærkernes opbygning, skrifttype og farvevalg.
Indeholder et figurmærke imidlertid særprægede ord, vil der ofte blive lagt betydelig vægt på et sådant ord. Dette skyldes, at det for både indehaveren og dennes omsætningskreds vil være naturligt at "betegne" varemærket ved det særprægede ord, hvorfor ordet helt naturligt i de fleste tilfælde vil blive det mest dominerende og særprægede element i mærket. Læs også artiklen Lighed mellem ordmærker.
Da der imidlertid altid skal foretages en helhedsvurdering af mærkerne, når disses lighed og risikoen for forveksling skal vurderes, vil de figurlige elementer også kunne påvirke bedømmelsen, dette særligt hvis ordelementerne kun er mindre fremtrædende eller har en meget svag karakter.
Beskyttelsesomfanget af et figurmærke eller dettes ordlige elementer vil derfor afhænge af figurmærkets kompleksitet, ordets stærke eller svage karakter, og ordets dominans i mærket. Eksempelvis vil et særpræget, men svagt ord, der optræder mindre iøjnefaldende i en kompleks figurligt udformet etikette, ofte kunne tillægges mindre vægt i vurderingen af mærkernes lighed.
Den synsmæssige lighed har afgørende betydning for figurmærker, da figurmærker i højere grad "ses" end "høres". Derimod lægges der kun sjældent vægt på den begrebsmæssige lighed, da varemærkeretten som hovedregel ikke omfatter en motivbeskyttelse.
Derudover er det ved vurderingen af ligheden mellem figurer også vigtigt at huske på, at også for figurer er det relevant at tale om svage og stærke figurelementer. Naturlige symboler som fx sole, stjerner, køer for varen "mælk" og bier for varen "honning" og simple geometriske figurer som fx cirkler, trekanter og firkanter har kun begrænset beskyttelse. Figurer, der er almindelige brugt som udtryk for en egenskab eller andet ved varen, kan også have mindre beskyttelse end andre figurer. Figurer som fx træer, vand og himmel i farverne grøn, blå og hvid anvendes således ofte som "miljørigtige" symboler.
Det kan endvidere være afgørende for vurderingen af ligheden, om mærkerne er opbygget ens, fx om figurelementer og ordelementer er placeret ens i forhold til hinanden, i samme størrelsesforhold og/eller med brug af samme skrifttype.
Selvom der som udgangspunkt ikke kan opnås eneret til en farve, kan en fælles farve også have betydning for, om forveksling kan finde sted. Dette gælder særligt, når der i øvrigt er andre lighedspunkter mellem mærkerne.
Ved vurdering af to figurlige et-karaktersmærker skal der også foretages en helhedsvurdering af mærkernes lighed. En enkelt karakter, fx et bogstav eller et enkelt tal, kan efter omstændighederne have særpræg for de ansøgte varer eller tjenesteydelser. Ordelementet i disse mærker vil dog typisk være så svagt, at to mærker med samme ordelement kun ligner hinanden, hvis der også er væsentlige figurlige fællestræk.
En registrering udført i sort/hvid antages i nogen grad at være beskyttet i forhold til andre mærker, selvom disse er udført i én bestemt farve eller farvesammensætninger. Således antages det, at mørke dele af et sort/hvidt mærke korresponderer med de dele af et mærke i farver, der også er mørkt. Tilsvarende korresponderer de lyse dele af mærkerne med hinanden. Dette betyder, at der i vurderingen af ligheden af et sort/hvidt varemærke over for et mærke i farver kan lægges vægt, at en sådan korrespondance er til stede eller er fraværende. Farvekombinationer kan således i nogle tilfælde have afgørende betydning, således at det, at et varemærke er udført i bestemte kombinationer af farvenuancer bidrager til, at mærket i helhedsindtrykket ligner et sort/hvidt varemærke.