Personnavne
Efter varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 6 kan et varemærke udelukkes fra registrering, hvis det uhjemlet består af eller indeholder et personnavn, hvortil en anden har lovlig adkomst, når der til navnet eller portrættet er knyttet en ret til at forbyde brugen af varemærket.
Styrelsen afslår ikke af egen drift en ansøgning om registrering af et varemærke med henvisning til varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 6, da et personnavn er en relativ registreringshindring. Det er derfor nødvendigt, at indehaveren af personnavnet gør sin ret gældende ved at fremsætte en indsigelse mod varemærkets registrering.
Et varemærke må som udgangspunkt ikke indeholde en anden persons navn. Særligt bærere af sjældne efternavne antages at have en ideel interesse i, at deres slægtsnavn ikke uretmæssigt benyttes kommercielt af andre. Denne beskyttelse vedrører alene andres navne, og der er således ikke noget til hinder for at man registrerer sit eget navn som varemærke, såfremt det ikke kolliderer med andre ældre rettigheder, såsom ældre varemærker eller virksomhedsnavne.
Det skal bemærkes, at blot fordi indehaveren af et mærke har en registreret rettighed, som indeholder eller består af et personnavn, medfører dette ikke, at personen får en egentlig navneret. Det er alene en varemærkeret, der knyttes til navnet, og denne eneret består kun i forhold til de varer og tjenesteydelser, som er omfattet af registreringen.
Varemærkelovens § 10, stk. 1, nr. 1 medfører desuden, at indehaver af en ret, ikke kan forbyde en fysisk person at anvende deres eget navn erhvervsmæssigt, så længe brugen er i overensstemmelse med god markedsføringsskik. Et eksempel på en sådan acceptabel brug af eget navn, kan findes i Højesterets afgørelse i U 2008.372 H vedrørende brugen af efternavnet Lego for bl.a. gallerivirksomhed, malerier og kunstkort. Her var der så store forskelle mellem de produkter, som henholdsvis Lego Holding anvender sit varemærke for og de produkter som Louise Lego anvender sit navn for, at der ikke forelå nogen reel forvekslingsrisiko. Louise Legos anvendelse af eget navn som betegnelse for sin gallerivirksomhed kunne hverken anses for illoyal, utilbørlig eller skadelig for Lego Holdings varemærke.
Definitionen af "personnavne"
Hvad der er omfattet af begrebet "personnavn" er ikke nærmere defineret i varemærkeloven. Ifølge den af styrelsen opbyggede praksis, kan først og fremmest sjældne efternavne udgøre en registreringshindring efter varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 6. Det er dog en forudsætning herfor, at der her i landet findes myndige bærere af det pågældende sjældne efternavn. Derudover fremgår det af bemærkningerne til loven, at også eksempelvis navne på kendte personer og kunstnernavne anses for beskyttet efter bestemmelsen. Det afgørende må således være, om mærket af omsætningskredsen vil blive opfattet som en henvisning til en bestemt person eller en bestemt slægt.
Derimod kan et almindeligt fornavn som udgangspunkt ikke hindre registrering af fornavnet som varemærke - heller ikke selvom ansøger selv bærer et andet fornavn. Mellemnavne behandles desuden som fornavne.
Styrelsens vurdering af "sjældne efternavne"
Ifølge styrelsens praksis, anses et efternavn for sjældent, når der er færre end ca. 30 bærere af navnet her i landet. Såfremt der er flere end ca. 30 bærere, er der som udgangspunkt tale om et almindeligt efternavn, som enhver kan registrere som varemærke, forudsat at det ikke kolliderer med ældre rettigheder i form af eksempelvis ældre varemærker eller virksomhedsnavne.
Styrelsen anvender Danmarks Statistiks hjemmeside til at konstatere om et efternavn er sjældent.
Styrelsens vurdering af om et "sjældent efternavn" er krænket
Et varemærke, der består af eller indeholder et sjældent efternavn, som fx TEXTOR, vil efter styrelsens praksis som udgangspunkt ikke krænke et sjældent efternavn, hvis minimum én af bærerne af det sjældne efternavn har givet sit samtykke til, at efternavnet kan registreres som varemærke.
Endvidere er det en forudsætning for, at der kan være tale om en krænkelse, at varemærket eller en del heraf faktisk vil blive opfattet som et navn. Er der eksempelvis tale om, at det sjældne efternavn TEXTOR indgår i et ansøgt varemærke - eksempelvis varemærket A. TEXTOR - og der ikke er givet samtykke til registreringen heraf af en navnebærer af det sjældne efternavn, vil registreringen heraf kunne forhindres, idet ordet TEXTOR i mærket fremstår som et efternavn.
Er der derimod tale om, at efternavnet Textor ikke kan forventes at blive genkendt i mærket af den relevante omsætningskreds, f.eks. fordi det indgår i en sammensætning, der ændrer dets karakter, eksempelvis mærket ACATEXTORI eller STEXTORALC, vil der i udgangspunktet ikke være tale om en krænkelse af det sjældne efternavn, da elementet -TEXTOR- ikke fremstår som et selvstændigt element i mærket, endsige vil blive opfattet som en henvisning til det sjældne efternavn.
Det har desuden betydning, hvorvidt et navn ligeledes har en anden betydning. Er navnet således samtidig et almindeligt ord, en stedbetegnelse eller har det på anden måde en sekundær betydning, kan dette efter omstændighederne medføre, at personnavnet kan anvendes i et varemærke uden at der er tale om en krænkelse.
Der kan i denne forbindelse henvises til Højesterets afgørelse i U 2021.958 H vedrørende brug af efternavnet Ørsted.
I afgørelsen lægger Højesteret til grund, at navnelovens § 27, hvorefter den der har retten til et navn kan forhindre uberettiget brug heraf, ikke finder anvendelse på brugen af navne i selskabsnavne og varemærker. Den finder derimod kun anvendelse på brugen af en andens navn som personnavn eller hvad der må sidestilles hermed. Det er i stedet speciallove, som varemærkeloven og selskabsloven, der regulerer i hvilken grad virksomheder kan anvende eller registrere et personnavn. Hvis der ikke er noget i disse bestemmelser der forhindrer registrering, kan navneloven ikke overtrumfe dette.
Højesteret konstaterer, at det må følge af ordlyden af den dagældende varemærkelovs § 14, nr. 4 (den nuværende 15, stk. 3, nr. 6), at der ikke kan nedlægges forbud mod at bruge et varemærke, hvis der ikke er noget i bestemmelsen der hindrer registreringen. Bestemmelsen angår forhold der kan hindre registrering af et varemærke og ikke hvorvidt der kan nedlægges forbud mod brug af varemærket, når først det er registreret.
Der er desuden lagt vægt på, at navnet Ørsted i forbindelse med elproduktion vil blive opfattet som en henvisning til den for længst afdøde videnskabsmand H. C. Ørsted og ikke til selve slægten eller andre bærere af navnet. Der var således ikke noget til hinder for, at mærket kunne registreres efter den dagældende varemærkelov (eller den nugældende) og brugen kan derfor ikke forbydes med henvisning til varemærkeloven.
Ydermere bemærker Højesteret, at styrelsen har en lang praksis for at nægte registrering af varemærker hvori der indgår sjældne efternavne. Som omtalt ovenfor, medfører denne praksis, at et efternavn anses for sjældent hvis der er færre end ca. 30 bærere af navnet her i landet. Højesteret understreger således, at styrelsens praksis om mindre end 30 bærere kan finde anvendelse og at det er denne praksis der skal lægges til grund ved vurderingen af krænkelse af efternavne i varemærker og ikke ordningen i navneloven, som beskytter efternavne der bæres af færre end 2.000 personer.
Der findes som følge af ovenstående en række tilfælde, hvor ansøgeren af et varemærke har ret til at benytte et personnavn heri, og hvor varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 6 dermed ikke finder anvendelse. Dette gælder bl.a. hvis det er ansøgers eget navn eller der er givet samtykke til registreringen, hvis navnet ikke vil blive genkendt i mærket, hvis mærket vil blive opfattet som en henvisning til for længst afdøde personer, hvis navnet har en anden betydning og dermed ikke vil blive opfattet som et navn og/eller hvis der er flere end ca. 30 bærere af efternavnet her i landet.