Sofia Beha
Det var i sagen vedrørende varemærket Sofia Manning nødvendigt at oplyse ansøger om relative hindringer i form af Manning som et sjældent efternavn, da der i 2018 kun var 20 bærer af navnet ifølge Danmarks Statistik. Derudover viste det sig, ved en Google-søgning, at Sofia Manning er en kendt person, hvilket ligeledes fandtes at være en relativ hindring, da ansøgers navn ikke var angivet som Sofia Manning.

HGD GROUP, Frankrig vs. PALBO

Et varemærke der består af et personnavn, er underlagt samme regler om indsigelser som øvrige varemærker, hvorfor registrering kan udelukkes, hvis der er risiko for forveksling med et ældre varemærke.
En ældre varemærkeindehaver har dog ikke mulighed for at forbyde erhvervsmæssig brug af et personnavn, såfremt den erhvervsmæssige brug sker af en fysisk person og såfremt anvendelsen er i overensstemmelse med god markedsføringsskik, jf. varemærkelovens § 10, stk. 1 og stk. 2. Denne bestemmelse medfører imidlertid ikke, at den fysiske person har ret til at anvende sit personnavn som varemærke.

På grund af det lave antal bærere, vil en stor del af omsætningskredsen forstå PALBO som et kunstord, og ikke som et efternavn. Mærkerne PALBO og MADEMOISELLE PABLO adskiller sig i første omgang på ordelementet MADEMOISELLE, som dog er et yderst svagt mærkeelement for varerne beklædningsgenstande, fodtøj og hovedbeklædning, da det kan lede tankerne hen på en kvindetøjskollektion. Synsmæssigt og lydligt er der en høj grad af lighed mellem PALBO og det særprægede element PABLO, idet den eneste forskel er at der er byttet rundt på to bogstaver i midten af mærkerne.

Henset til lighederne mellem de mest særprægede elementer i mærkerne, sammenholdt med produktreglen og det udviskede erindringsbillede, er det vores vurdering at der ud fra en helhedsvurdering er risiko for forveksling mellem mærkerne for alle de identiske varer i klasse 25, herunder risiko for at der antages en forbindelse mellem mærkerne.

Media Group Medweth AG vs. AnnaEdith ApS

Styrelsen udtaler, at der ved mærker, der består af navne foretages en vurdering af forvekslelighed, der er anderledes end for andre mærketyper. Efter denne vurdering kræves en højere grad af syns- og lydmæssig lighed for, at mærkerne anses forvekslelige.
Henset til de synsmæssige forskelle mellem Media Group og AnnaEdith’s mærker samt at ordet ANNA er den eneste lighed mellem mærkerne vurderer Styrelsen, at der ikke er risiko for forveksling mellem mærkerne.

Jensen´s Bøfhus vs. Jensens Fiskerestaurant
Jensen´s Bøfhus får ikke medhold i sin indsigelse mod Jensens Fiskerestaurant med påstand om forvekslelighed mellem ordmærkerne, da der ikke er opnået en brugsbaseret ret til navnet "Jensen´s", siden efternavnet "Jensen" anses som et almindeligt dansk efternavn, uden særpræg. Sø-og Handelsretten finder, at Jensens Fiskerestaurants nye figurmærke, udgør en krænkelse af varemærkeretten til Jensen´s Bøfhus og Jensen´s, da figurmærkerne efter helhedsbedømmelsen er forvekslelige. Sagen er delvis omgjort af Højesteret d. 19. september 2014 i sag 228/2013

Beckmann A/S vs. Jørgen Beckmann & J. Beckmanns Farve og Tapet ApS.
Det gøres gældende, at Jørgen Beckmann, den tidligere indehaver af Beckmann A/S, ikke kan støtte ret på VML § 5, nr. 1, og overdrage eller sælge det velkendte varemærke "Beckmann" til JP Farver ApS, siden bestemmelsen alene giver indehaveren af personnavnet (Jørgen Beckmann) ret til at bruge sit "eget navn" som sit foretningskendetegn, selvom brugen muligvis krænker en anden varemærke, blot det er i overensstemmelse med MFL § 1. Endvidere forligger der ond tro fra JP Farver´s side, eftersom JP Farver´s indehaver Jørgen Beckmann har siddet i bestyrelsen for Beckmann A/S, og derfor på forhånd kendte til de forhold der er i virksomheden.

Lyngholm Kloak Service I/S, Lyngholm Kloak-Renovering A/S, og Lyngholm TV-Inspektion ApS vs. DBE Lyngholm ApS
Sagsøgers eneret omfatter kun brug af farven gul i den aktuelle udformning sammen med navnet Lyngholm. På baggrund af adskillige års brug er mærket i sin helhed beskyttet. Dette gav dog ingen eneret til farven i sig selv, og sagsøgte kunne derfor bruge denne på deres biler og logo.
Sagsøgte har ligeledes ret til at bruge sit navn i forbindelse med sin virksomhed, og da han ikke havde handlet utilbørlig forelå der ikke krænkelse.

Kenzo Tsujimoto mod EUIPO

Modehuset Kenzo påberåbte sig art. 8, stk. 5 (forordning nr. 207/2009), nemlig at registreringen af varemærket KENZO ESTATE ville udgøre en utilbørlig udnyttelse og skade af det ældre varemærke KENZO og fik medhold. Tsujimoto mente, at have ret til at registrere ordmærket KENZO ESTATE, idet KENZO er Tsujimotos fornavn. Dette forhold alene var dog ikke nok til at udgøre brug med rimelig grund i henhold til art. 8, stk. 5.