Peter Faarkrog Hansen mod Partnerselskabet af 22.01.2008

Det er styrelsens vurdering, at anmoder har sandsynliggjort, at hensigten med ansøgningen har været at hindre anmoders brug af mærket og at skade anmoder, og at ansøgningen er indleveret i ond tro efter VML § 14, stk. 1, nr. 9. Indehavers hensigt med registreringen af mærket har ikke været en forretningsmæssig legitim interesse, men i stedet et led i en forhandling med formålet at forhindre anmoders fortsatte bruge. Styrelsen har særligt lagt vægt på forpagtningsaftalen, hvoraf det klart fremgår, at bortforpagter (anmoder) giver forpagteren (indehaver) en ret og pligt til at drive forretning i navnet De 2 Have. Det fremgår også udtrykkeligt af aftalen, at forpagters ret til at bruge mærket ophører ved forpagtningsaftalens ophør. Derudover fremgår det også klart, at forpagtningsaftalen bringes til øjeblikkeligt ophør uden varsel ved forpagters konkurs. Styrelsen har også særligt lagt vægt på, at indehavers indlevering af ansøgning sker så kort tid efter afsagt konkursdekret og at indehaver meget kort efter indleveringen af ansøgningen og registreringen af mærket, kontakter anmoder med det formål at afhænde varemærkeregistreringen.

Vennely Autisme Center ApS vs LATA ApS

Påstand om ansøgning indgivet i ond tro og krænkelse af virksomhedsnavn ikke tilstrækkeligt dokumenteret, uanset påvisning af indehavers kendskab til anmoder på ansøgningstidspunktet.

I forhold til ond tro, så er der ikke fremlagt materiale, som dokumenterer eller sandsynliggør, at det var indehavers hensigt med ansøgningen at hindre anmoders brug af Vennely. Anmoder har ligeledes af egen drift i CVR afmeldt navnet Vennely Autisme Center ApS som virksomhedsnavn efter varemærkeansøgningens indlevering og har i den forbindelse ikke søgt Vennely ApS eller Vennely Autisme Center ApS registreret som binavn, jf. CVR. Derudover er der ikke fremlagt brug af Vennely udover tre gange i 2019. Der foreligger derfor ikke tilstrækkeligt indicium til at anse mærket for ansøgt og registreret i ond tro, idet de fremlagte oplysninger ikke viser, at der er en retlig interesse at beskytte hos anmoder.

I forhold til krænkelse af virksomhedsnavn, så er betingelsen for at opnå beskyttelse efter varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 4, er ikke opfyldt, fordi virksomheden ikke længere har en registreret ret til et virksomhedsnavn indeholdende Vennely i CVR.

Vennely Autisme Center ApS vs LATA ApS

Påstand om ansøgning indgivet i ond tro og krænkelse af virksomhedsnavn ikke tilstrækkeligt dokumenteret, uanset påvisning af indehavers kendskab til anmoder på ansøgningstidspunktet.

I forhold til ond tro, så er der ikke fremlagt materiale, som dokumenterer eller sandsynliggør, at det var indehavers hensigt med ansøgningen at hindre anmoders brug af Vennely. Anmoder har ligeledes af egen drift i CVR afmeldt navnet Vennely Autisme Center ApS som virksomhedsnavn efter varemærkeansøgningens indlevering og har i den forbindelse ikke søgt Vennely ApS eller Vennely Autisme Center ApS registreret som binavn, jf. CVR. Derudover er der ikke fremlagt brug af Vennely udover tre gange i 2019. Der foreligger derfor ikke tilstrækkeligt indicium til at anse mærket for ansøgt og registreret i ond tro, idet de fremlagte oplysninger ikke viser, at der er en retlig interesse at beskytte hos anmoder.

I forhold til krænkelse af virksomhedsnavn, så er betingelsen for at opnå beskyttelse efter varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 4, er ikke opfyldt, fordi virksomheden ikke længere har en registreret ret til et virksomhedsnavn indeholdende Vennely i CVR.

Beer Trade ApS vs. Anders Coisbo
Påstanden om at varemærkerne er forvekslelige med hinanden er taget til følge. Grunden hertil skal findes i, at der består en høj grad af synsmæssig og lydlig lighed sammenholdt med at der er identitet og lighed mellem klasse 32 og 33.
I forhold til påstanden om ond tro, så har styrelsen vurderet at ansøgningen er indleveret i ond tro og således taget påstanden til følge. COISBO BEER indeholder anmoders mærkeelement COISBO, som også er det særprægede og dominerende element i mærket sammenholdt med a registreringen er ansøgt for klasse 32 og 33. Indehaver har tidligere erklæret ikke at ville anvende mærket COISBO som kendetegn eller som en del af et kendtegn og har endvidere overdraget mærket COISBO til anmoder. Anmoder har gennem den indgåede overdragelsesaftale fået en berettiget forventning om, at der ikke er andre aktører, der anvender mærket COISBO som for-retningskendetegn eller som en del af et forretningskendetegn for identiske og ligeartede varer.

Sagen vedrører om anmoder har en kendetegnsret til betegnelsen DENFO som varemærke og virksomhedsnavn og dermed kan forhindre registreringen af varemærket DENFO jf. varemærkelovens § 15 stk. 2 nr. 4 og § 15 stk. 3 nr. 4 . Endvidere omhandler sagen om indehaver har været i ond tro ved ansøgning om registrering af varemærket jf. varemærkelovens § 14 stk. 1 nr. 9. Anmoder har ikke løftet bevisbyrden for at der er opnået en ibrugtagen rettighed til varemærket DENFO eller at der er opnået en kendetegnsret til virksomhedsnavnet DENFO. På baggrund af at indehavers brug og registrering af varemærket DENFO er opstået i forbindelse med en fusion af to foreninger har indehaver haft en berettiget forventning om, at have ejerskabet til varemærket DENFO. Det er derfor styrelsens vurdering, at indehaver ikke har været i ond tro ved ansøgning om registrering af varemærket jf. varemærkelovens § 14 stk. 1 nr. 9.

Anticovid Danmark ApS vs Anticovid ApS. Anmoder har påstået at ansøgningen om varemærkeregistrering er indgivet i ond tro, idet anmoder har en ældre ibrugtaget rettighed til mærket. Det fremlagte dokumentationsmateriale viser, at der har været et samarbejde mellem parterne. Parterne er imidlertid ikke enige om hvad aftalerne i samarbejdet har bestået i og det fremlagte materiale er ikke egnet til at dokumentere at anmoder har stiftet en rettighed til mærket forud for indehavers ansøgning om varemærkeregistrering. Der er derfor ikke grundlag for at konkludere, at indehaver har indgivet ansøgningen i ond tro.

Arne Phil vs. Dorte Boe Pedersen
Begæring om ophævelse som følge af registrering i ond tro tages ikke til følge, da det viste kendskab ikke i sig selv er tilstrækkeligt. Anmoder havde også påstået, at mærket krænkede navnet på anmoders ejendom. Anmoder har ikke dokumenteret at navnet opfattes som et særegent navn for ejendommen.

Salling Group A/S vs. TOPCARE ApS
Styrelsen har vurderet, at mærket er ansøgt i ond tro som følge kendskabet til anmoders velkendte mærker FÆTTER BR og BR, og der er bl.a. dokumentation for korrespondance vedrørende oplæg til samarbejde mellem parterne, som bevis for indehavers hensigt.

Lego Juris A/S mod Zonglong Xie

Der er identitet og stor lighed mellem størstedelen af varerne i parternes varemærker, og der er visse ligheder mellem mærkerne. Det er dog vores vurdering, mærkerne også adskiller sig betydeligt, særligt da indehavers mærke indeholder flere individuelle og særprægede elementer som ikke genfindes i anmoders mærke. Helhedsindtrykket er derfor forskelligt og der foreligger ikke en risiko for forveksling. Trods det forhold at anmoders mærker er velkendte, findes der ikke at være sket en utilbørlig udnyttelse af og skade på anmoders mærkers særpræg eller renomme. Årsagen hertil er, at der ikke skabes en forbindelse mellem varemærkerne. Slutteligt har styrelsen ikke fundet det dokumenteret at indehaver har været i ond tro omkring varemærkeansøgningen for det pågældende varemærke, idet anmoder alene har henvist til at indehaver må have haft kendskab til anmoders tidligere rettigheder og virksomhed.

Styrelsen tog derfor ikke anmodningen til følge.

Sagen er herefter afgjort af ankenævnet, som tiltrådte styrelsens vurdering i AN 2021 00007. Ankenævnsafgørelsen er indbragt for domstolene.

Samsonite IP Holdings S.à.r.l., vs. Obshchestvo s ogranichennoi otvetstvennost'yu "Mezhdunarodnaya kompaniya "Sibirskoe zdorov'ye. Sagen er afgjort i henhold til lovbekendtgørelse nr. 223 af 26. februar 2017. Sagen omhandler risiko for forveksling mellem indehavers figurmærke og indsigers 4 figurmærker. Indsiger har påstået at mærkerne er velkendte EU-varemærker. Endvidere har indsiger påstået, at indehaver har indgivet ansøgningen i ond tro. På baggrund af den fremsendte dokumentation er det ikke fundet bevist, at indsigers mærker er velkendte EU-mærker. I forhold til spørgsmålet om ond tro har indsiger ikke fremsendt dokumentation for at indehaver har været i ond tro jf. EU-domstolens afgørelse i C-371/18 (Skykick), og styrelsen tager derfor ikke påstanden til følge. Det er styrelsens vurdering, at indehavers mærker og indsigers mærker ud fra en helhedsvurdering adskiller sig i en sådan grad, at der ikke består risiko for forveksling på trods af sammenfald af varer i klasse 9 og 16.

STAAG A/S vs. ABG COLLECTIVE
I sagen påstår indsiger, at mærket "Airwalk" for det første er forveksleligt med indehavers ældre EU-registreringer "AIRWALK", jf. varemærkelovens § 15, stk. 1, samt at indehaver har registreret mærket i ond tro, jf. varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 3.
Styrelsen finder i sagen, at der foreligger risiko for forveksling mellem indsigers og indehavers mærker i klasse 18, idet mærkerne er identiske og registreret for de sammenfaldende varer. For varerne i klasse 3 finder styrelsen, at der ikke foreligger risiko for forveksling med varerne i f.eks. klasse 18, 25 mv. Derudover har indsiger har i sagen ikke fremlagt dokumentation for, at mærket "Airwalk" har været anvendt for varerne i klasse 3, men alene for klasse 25 og evt. klasse 18. Det findes dermed ikke dokumenteret, at indehaver i forhold til klasse 3 har registreret mærket i ond tro. Styrelsen har i den forbindelse ikke taget stilling til ond tro for varerne i klasse 18, idet disse allerede er vurderet forvekslelige.

Tacopop AS, Norge vs. Tacopop IVS
Påstand om ansøgning indgivet i ond tro om den norske anmoders figurmærke og krænkelse af det norske selskabsnavn ikke tilstrækkeligt dokumenteret, uanset påvisning af indehavers kendskab til anmoder på ansøgningstidspunktet.

RAT PACK Filmproduktion GmbH, Tyskland vs. RatPac Entertainment, LLC
Indsiger har ikke bevist at der er stiftet en ret ved brug af mærket RAT PACK for produktion af film. Det er ud fra det samlede materiale ikke tilstrækkelig klart, hvad omfanget af indsigers brug af mærket har været, og de eksempler på brug, der er vist gør det ikke muligt at fastslå, at tredjemand har haft mulighed for at stifte bekendtskab med brugen af mærket. Det er således heller ikke bevist, at indsiger har anvendt det udenlandske virksomhedsnavn Rat Pack Filmproduktion i Danmark. Indsigers påstand om ond tro, jf. varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 9 (tidligere § 15, stk. 3, nr. 3), tages heller ikke til følge, da indsiger udelukkende har henvist til indehavers formodede kendskab og ikke indgivet yderligere bevis for påstanden om ond tro hos indehaver. Et eventuelt kendskab er efter retspraksis ikke tilstrækkeligt til at løfte indsigers bevisbyrde. Ankenævnet har i AN 2017 00014 stadfæstet styrelsen afgørelse. Ankenævnet har vurderet, at indsiger ikke har dokumenteret en stiftet ret. Indsiger havde i ankesagen indsendt supplerende dokumentation, bl.a. udlån af de pågældende film på biblioteker i Danmark. Afgørelsen er efter indbringelse for Sø- og Handelsretten genoptaget i ankenævnet som efter ny dokumentation i kendelsen AN 2020 00003 vurderer, at indsiger har stiftet en ibrugtagen ret til mærket for "filmproduktion". Indehavers mærke ophæves derfor for produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41.
Sø- og Handelsretten har den 1. november 2021 i BS-33436-2020 afgjort, at der ikke er grund til at tilsidesætte ankenævnets vurdering af ibrugtagning. Spørgsmålet om risiko for forveksling lægges til grund som ubestridt.

Micro Matic A/S vs. Taizhou TALOS Sanitary Co., Ltd., Kina
Der er risiko for forveksling af mærkerne for så vidt angår varerne i klasse 7 og 11. Det er ubetænkeligt at lægge til grund, at indehaver på ansøgningstidspunktet for nærværende danske ansøgning har haft kendskab til anmoders rettigheder og disses omfang, idet indsigelsessagen mod indehavers internationale registrering var verserende. Herudover har anmoder den 19. juli 2012 har kontaktet indehaver vedrørende krænkelse af varemærkerettigheder i flere lande, bl.a. Kina. Indehaver søgte efter denne henvendelse om international registrering med basis i Kina i en række lande, herunder Danmark. Anmoder har henvist til bilag i den tidligere indsigelsessag, hvor det fremgår, at indehaver ligesom anmoder beskæftiger sig med anlæg til fadøl, trykregulatorer og tilhørende dele. Indehavers har ikke svaret i sagen og har således ikke fremført argumenter eller dokumentation for at have en egen legitim interesse i mærket, ligesom denne ikke har indgivet ophævelsesbegæring mod anmoders mærker. Styrelsen er heller ikke blevet oplyst om, at indehaver har iværksat andre retsskridt. Ud fra parternes relation og sagernes samlede forløb samt mærkernes identitet og særpræget af anmoders mærke, er det styrelsens opfattelse, at indehaver må bevise, at denne gennem sin ansøgning ikke har haft til hensigt at hindre anmoders legitime virksomhed. Da indehaver ikke har svaret på styrelsens høringsbreve eller opfordring til at indsende bevis for at ansøgningen ikke er indgivet i ond tro, tager vi begæringen til følge, og registreringen vil blive ophævet i sin helhed.

LYSMESTEREN A/S vs. EKKO A/S
Indsiger har dokumenteret en ret stiftet ved brug til de to figurmærker L og LAMPELAND forud for ansøgningsdatoen for figurmærket L LAMPELAND, der er tilnærmelsesvist identisk med sammensætningen af indsigers to figurmærker. Det er dokumenteret, at der har været en tilknytning mellem ansøgeren af L LAMPELAND og de to ibrugtagne rettigheders tidligere indehaver PS LAMPELAND A.m.b.a.. Da det ud fra indehavers egne oplysninger ligeledes kan fastslås, at ansøger har haft kendskab til de ibrugtagne rettigheder, er det vores vurdering, at ansøger har forsøgt at tilegne sig rettighederne i forbindelse med, at PS LAMPELAND kom under konkursbehandling. Dette understreges også af, at ansøgningen fandt sted mindre end en måned efter PS LAMPELAND kom under konkursbehandling, og blot 7 dage efter overdragelsen af rettighederne fra konkursboet. Registreringen ophæves derfor i sin helhed for de ansøgte varer i klasse 11, da ansøger indgav ansøgningen i ond tro.

LC Waikiki Magazacilik Hizmatleri Ticaret Anonim Sirketi, Tyrkiet vs. Murat Tepeci
Der er ikke risiko for forveksling af mærkerne, da da hverken er sammenfald eller tilstrækkelig lighed mellem tjenesteydelserne i klasse 35. Indsiger har påberåbt sig velkendthed, , men det er ikke dokumenteret at indsigers mærke er velkendt i Danmark eller EU. Indsiger har heller ikke bevist, at mærket er taget i brug for lignende varer/ydelser i udlandet. Indsiger har også påstået at ansøgningen er i strid med § 15, stk. 3, nr. 3, men uanset det påviste kendskab er kriterierne for ond tro ikke opfyldt, idet mærkerne ikke er forvekslelige.

Zarp Danmark ApS vs LUMINEX A/S
Anmoder har stiftet en ibrugtaget ret til det identiske varemærke Z-LINE for varerne ”lysarmaturer”, som er sammenfaldende eller ligeartede med varerne i klasse 11 omfattet af indehavers registrering. Indehavers mærke er i klasse 11 også registreret i ond tro. Anmoder har bl.a. dokumenteret et forudgående agentforhold mellem parterne.

GHS Automation AG, Schweiz vs. Klaus Dieter Klement Verwaltungs GmbH, Tyskland
Det er ikke tilstrækkelig bevist eller sandsynliggjort at ansøgningen er indgivet i ond tro. Indsiger har indgivet dokumentation for indehavers kendskab, men det eventuelle kendskab er under alle omstændigheder ikke i sig selv tilstrækkeligt til at udgøre ond tro, jf. principperne i C-529/07, Lindt & Sprüngli.

Cloetta AB, Sverige vs. Carletti A/S
Indsiger har en registrering af ordet JULESKUM i Sverige og gør herudover en varemærkeret stiftet ved brug i Danmark gældende. Efter styrelsens opfattelse er ordet JULESKUM uden særpræg for de omstridte varer, skumslik i klasse 30. Indsiger har ikke bevist at JULESKUM har opnået særpræg gennem indarbejdelse. Det er dermed ikke bevist, at indehaver har været i ond tro ved indgivelsen af ansøgningen, jf. de af Højesteret angivne præmisser for at konstatere ond tro i sag 282/09 om en tredimensional flaske.

Lego Juris A/S vs ZONGLONG XIE
Ankenævnet stadfæster styrelsens afgørelses i ophævelsen mod VR 2015 02284. Styrelsen tog ikke påstanden om risiko for forveksling eller utilbørlig udnyttelse til følge uanset indsigers mærkers velkendthed, henset til forskellen på mærkerne. Indsiger har påstået men ikke dokumenteret ond tro. Sagen er indbragt for Sø- og Handelsretten.

Beckmann A/S vs. Jørgen Beckmann & J. Beckmanns Farve og Tapet ApS.
Det gøres gældende, at Jørgen Beckmann, den tidligere indehaver af Beckmann A/S, ikke kan støtte ret på VML § 5, nr. 1, og overdrage eller sælge det velkendte varemærke "Beckmann" til JP Farver ApS, siden bestemmelsen alene giver indehaveren af personnavnet (Jørgen Beckmann) ret til at bruge sit "eget navn" som sit foretningskendetegn, selvom brugen muligvis krænker en anden varemærke, blot det er i overensstemmelse med MFL § 1. Endvidere forligger der ond tro fra JP Farver´s side, eftersom JP Farver´s indehaver Jørgen Beckmann har siddet i bestyrelsen for Beckmann A/S, og derfor på forhånd kendte til de forhold der er i virksomheden.

Kreativni Dogadaji d.o.o vs. Hasbro Inc. Appelkamret fandt, at varemærkeansøgningen var indgivet i ond tro, idet ansøger havde til hensigt at omgå kravet om reel brug af sine ældre identiske mærker. Ansøger havde udtalt til Appelkamret, at genansøgningen skyldtes en række forhold, herunder muligheden for at støtte ret på en registrering uden at blive mødt af kravet om reel brug. Da ansøgers tre ældre mærker omfattede en række varer og tjenesteydelser, som også var omfattet af den omstridte ansøgning, og da disse rettigheder for nyligt var blevet fornyet og brugt i indsigelsessager, fastslog Appelkamret at mærket var ansøgt i ond tro.

Arrigo Cipriani vs. Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) Retten fandt det ikke begrundet ikke, at sagsøgte havde ansøgt om registrering af mærket i ond tro. Retten finder det ikke bevist, at sagsøgte på ansøgningstidspunktet ikke havde til hensigt at bruge mærket i forbindelse med de tjenesteydelser, som mærket var søgt registreret for. Sagsøgeren havde desuden ikke fremlagt bevis for sin påstand om, at sagsøgte havde til formål at skade hans virksomhed inden for branchen for afhængige restauranter.

Paypal Inc. vs. Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) Retten fandt, at sagsøgte havde ansøgt fællesmærket VENMO i ond tro, da Retten fandt det bevist, at sagsøgte ikke havde til hensigt at bruge mærket bl.a. på baggrund af sagsøgtes udtalelse om at mærket hverken før eller efter indleveringen af ansøgningen var taget i brug.

Copernicus-Trademarks Ltd. vs. Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) Retten fandt, at ansøgeren af mærket LUCEO havde været i ond tro på ansøgningstidspunktet. Ansøgeren havde i strid med varemærkeforordningens formål sammenkædet nationale varemærkeansøgninger, der blev indgivet hver sjette måned i skiftevis Tyskland og Østrig kort før prioritetsfristen for et EU-mærke udløb. Ansøgningerne blev efterfølgende annulleret på grund af manglende betaling. Retten fandt det bevist, at ansøgeren havde til hensigt at blokere for tredjemands lignende EU-mærker ved at påberåbe sig prioritet på baggrund af den seneste ansøgning i kæden og derefter gøre indsigelse mod tredjemands mærke og dermed forsøgte at omgå reglerne. Ansøgeren havde således ikke til hensigt at gøre brug af mærket.

Simca Europe Ltd. vs. Kontoret for Harmonisering af det Indre Marked (KHIM) Sagsøger havde registreret mærket SIMCA for en række varer i klasse 12. Sagsøgte havde tidligere markedsført biler under dette mærke og var stadig beskyttet af nationale varemærkeregistreringer. Sagsøgers forgænger Wöhler havde arbejdet for sagsøgte og kendte til sagsøgtes brug af mærket. Wöhler havde kort efter indleveringen af ansøgningen markedsført el-cykler under mærket. Retten fandt, at Wöhler havde ansøgt mærket i ond tro, idet han havde til hensigt at snylte på mærkets renommé.

Pelicantravel.com s.r.o. vs. Kontoret for Harmonisering af det Indre Marked(KHIM) Retten afviste, at fællesmærket var ansøgt i ond tro, da det er legitimt at søge mærket registreret for varer og tjenesteydelser, som ansøgeren har til hensigt at markedsføre i fremtiden. Retten bemærkede desuden, at ond tro ikke kan konstateres alene på baggrund af varefortegnelsens længde. Retten fandt det således ikke bevist, at ansøgeren ikke havde til hensigt at bruge mærket eller, at ansøgeren havde til hensigt at forhindre tredjemand i at bruge et lignende mærke.

Specsavers har registreret ordmærket "Specsavers" og et figurmærke uden ord. Figurmærket og ordmærket er desuden registreret tilsammen. Domstolen fastslår, at kravet om reel brug er opfyldt når et tomt figurmærke alene bruges sammen med et registreret ordmærke, uanset at kombinationen af de to varemærker desuden selv er et registreret varemærke, så længe dette ikke forandrer varemærkets særpræg. Varemærket kan dermed bruges i forskellige variationer, uden at det anses for ikke at udgøre reel brug af varemærket i sin oprindelige form.

Peeters Landbouwmachines BV vs. Kontoret for Harmonisering af det Indre Marked (KHIM) Retten fandt, at sagsøgte havde til hensigt at anvende sit varemærke for de af mærket omfattede varer og tjenesteydelser. I dette tilfælde var den omstændighed, at sagsøgtes ansøgning omfattede varer, for hvilke sagsøger anvendte et lignende mærke, ikke tilstrækkelig til at bevise, at sagsøgte havde til hensigt at forhindre sagsøger i at fortsætte med at bruge sit varemærke. Sagsøgte havde derfor ikke ansøgt varemærket i ond tro.

Psytech International vs. Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (KHIM) Retten slog fast, at det ikke kan konstateres, at en varemærkeansøgning er indleveret i ond tro på baggrund af længeden af varefortegnelsen. Retten finder, at mærket var brugt, og at ansøgeren af mærket havde til hensigt at bruge mærket, for alle de ansøgte varer og tjenesteydelser.

Domstolen finder, at registrering af et varemærke uden intention om at gøre brug af det, men alene med det formål at opnå en .eu registrering, kan være udtryk for ond tro. Ydermere findes, at anvendelsen af specielle tegn, som "&" i varemærket &R&E&I&F&E&N&, alene tjener til at skjule den generiske betegnelse bag mærket.

Chocoladefabriken Lindt & Sprüngli AG vs. Franz Hauswirth GmbH
Domstolen tager stilling til vurdering af ond tro i forbindelse med registrering.
Det er alle relevante faktorer der kendetegner den konkredte sag, der foreligger på ansøgningstidspunktet som der skal tages hensyn til ved bedømmelsen.
Der skal dog navnligt lægges vægt på, om ansøgeren ved eller burde vide at en tredjemand i mindst én medlemsstat brugte et identisk eller lignende tegn for varer af samme eller lignende art, og om dette giver anledning til forveksling. Ligesom den subjektive vurdering af ansøgerens hensigt med at registrere mærket, skal fortages på baggrund af sagens objektive omstændigheder.
Graden af beskyttelse som to mærker nyder, skal tages med i betragtning.
Dommen opstiller konkrete eksempler på hvornår der kan forekomme ond tro.