Mærketyper og gengivelse af varemærket
En varemærkeansøgning skal indeholde en gengivelse af det mærke, der søges registreret og en angivelse af hvilken mærketype der ansøges om. Mærket skal være gengivet på en sådan måde, at det er muligt klart og præcist at bestemme hvad der ønskes beskyttet. Tidligere var der krav om, at mærket skulle gengives grafisk, men dette blev ophævet ved varemærkeloven der trådte i kraft 1. januar 2019.
Ved at ophæve kravet om grafisk gengivelse af mærket, er det nu muligt, at indlevere mærker i flere filformater, som eksempelvis MP3 og MP4. Der er derfor blevet gjort plads til eksempelvis mærker bestående af en kombination af lyd og billede, som det ikke tidligere var muligt at gengive grafisk. Det er ligeledes nu muligt at gengive de allerede eksisterende mærketyper i et nyt filformat.
EU's medlemsstater har i juni 2017 udsendt en "Fælles meddelelse om gengivelse af nye varemærker", hvoraf bl.a. fremgår, at der i de enkelte varemærkeansøgninger og - registre i tilknytning til gengivelsen af varemærket skal angives én af i alt 11 mærketyper eller - hvis varemærket ikke kan kategoriseres som ét af disse mærketyper - at varemærket skal beskrives med ord. Dette krav fremgår også af varemærkebekendtgørelsens § 3. Nedenfor vil hver enkel mærketype blive gennemgået.
Hver varemærkeansøgning kan kun indeholde ét mærke. Er der i ansøgningen gengivet flere forskellige mærker eller udgaver af et mærke, betragtes det som forskellige selvstændige mærker. I et sådant tilfælde vil styrelsen afklare med ansøgeren, om der er tale om forskellige selvstændige ansøgninger, der skal anses for indgivet samtidig, eller om ansøgeren blot vil vælge et af mærkerne som gældende for ansøgningen. Da entydig gengivelse af mærket er en betingelse for at opnå en ansøgningsdato, vil en ansøgning hvor det ikke klart fremgår hvad der er mærket, efter omstændighederne først kunne tildeles en ansøgningsdato, når dette er afklaret. Er det imidlertid klart, at der er tale om flere, selvstændige mærker, vil den eller de ansøgninger, der anses for indgivet blive tildelt samme ansøgningsdato, der vil være sammenfaldende med indgivelsesdatoen, såfremt de øvrige krav for tildeling af en ansøgningsdato tillige er opfyldt.
Fælles for alle mærketyperne er, at det præcist er det indleverede, der opnår beskyttelse. Det betyder, at såfremt mærket indeholder farver, er det netop disse farver, der er omfattet af ansøgningen og den senere registrering og ikke mærket i andre farver.
Såfremt mærket er i farver, kan man i beskrivelsen af mærket, angive disse farver. Såfremt mærket er gengivet i sort/hvid eller i gråtoner, og ansøgningen ikke indeholder en angivelse af at mærket er i farver, anses mærket for at være uden farver, jf. varemærkebekendtgørelsens § 3, stk. 3.
Det kan i den forbindelse bemærkes, at EU-domstolen i afgørelsen C-252/12 Specsaver, har anført, at der i forbindelse med vurderingen af brugspligten af et mærke kan lægges vægt på forhold som, at det registrerede varemærke er indeholdt og bevarer et selvstændigt særpræg i det anvendte mærke, også selvom mærket er registreret i sort/hvid og det anvendte mærke er i farver. Dette betyder, at registreringer af farveløse mærker i udgangspunktet fortsat vil kunne dokumenteres brugt, selvom mærkerne bruges i flere og forskellige farver.
Alle gengivelser kan være ledsaget af en beskrivelse, og enkelte mærketyper skal være ledsaget af en beskrivelse.
Ordmærker
Et ordmærke er et mærke der udelukkende består af ord, bogstaver, tal, andre faste typografiske standardtegn eller en kombination heraf. Disse skal gengives ved standardskrift og -layout, uden nogen grafisk fremstilling eller farve.
Såfremt en ansøgning er indleveret udfyldt med håndskrift og det er indikeret, at der er tale om et ordmærke, vil mærket blive opfattet som et ordmærke. Såfremt det dog er angivet, at der er tale om et figurmærke, vil mærket blive opfattet som den præcise gengivelse - nemlig som en ansøgning om et figurmærke bestående af ordet mm. gengivet i præcist denne håndskrift.
Figurmærker
Et figurmærke er et mærke, hvor der anvendes tegn, stil eller layout, som ikke er standard. Mærket kan være i grafisk fremstilling eller i farver. Et figurmærke er ligeledes mærker der udelukkende består af figurative elementer, eller mærker der er en kombination af verbale og figurative elementer.
Filtyper der accepteres i danske ansøgninger til gengivelse af figurmærker: jpg, jpeg, png, gif
Formmærker
Et formmærke er et mærke der består af eller omfatter en tredimensional form, herunder beholdere, emballage, produktet selv eller deres udseende. Mærket skal gengives ved enten en grafisk reproduktion af formen, herunder computergenererede billeder, eller en fotografisk reproduktion. Den grafiske eller fotografiske reproduktion kan indeholde op til 6 forskellige synsvinkler.
Filtyper der accepteres i danske ansøgninger til gengivelse af formmærker: jpg, jpeg, png, gif
Positionsmærker
Et positionsmærke er et mærke, som består af den særlige måde, hvorpå varemærket er anbragt eller fastgjort på produktet. Gengivelsen skal på passende vis anskueliggøre varemærkets placering og dets størrelse og proportioner i forhold til de pågældende varer. For at gengive positionsmærket, skal elementer der ikke er genstand for beskyttelsen således visuelt udskilles. Dette kan gøres ved hjælp af stiplede linjer eller lignende. Gengivelsen kan ledsages af en beskrivelse med nærmere oplysninger om, hvordan tegnet er fastgjort på varerne.
Filtyper der accepteres i danske ansøgninger til gengivelse af positionsmærker: jpg, jpeg, png, gif
Mønstermærker
Et mønstermærke er et mærke der udelukkende består af et sæt elementer, der gentages regelmæssigt. Mærket skal i gengivelsen af varemærket vise gentagelsesmønstret, hvilket betyder, at man kan vise det mønster der vil blive gentaget ved brugen af mærket. Gengivelsen kan ledsages af en beskrivelse med nærmere oplysninger om, hvordan elementerne gentages regelmæssigt.
Filtyper der accepteres i danske ansøgninger til gengivelse af mønstermærker: jpg, jpeg, png, gif
Farvemærker
Et farvemærke kan enten bestå af én enkelt farve uden konturer eller af en kombination af farver uden konturer.
Farvemærker i form af én enkelt farve, skal gengives ved, at der indgives en reproduktion af farven og en angivelse af farven ved en henvisning til en almindeligt anerkendt farvekode, som eksempelvis Pantone.
Farvemærker i form af en kombination af farver uden konturer, skal gengives ved, at der indgives en reproduktion, der viser farvekombinationens systematiske disponering på en ensartet og forud fastlagt måde og en angivelse af de pågældende farver ved en henvisning til en almindeligt anerkendt farvekode, som eksempelvis Pantone. Der kan ligeledes vedlægges en nærmere beskrivelse af den systematiske disponering af farverne på en ensartet og forudbestemt måde.
Det er dermed et krav ved farvemærker, at der vedlægges en beskrivelse af mærket, i form af en farvekode.
Filtyper der accepteres i danske ansøgninger til gengivelse af farvemærker: jpg, jpeg, png, gif
Lydmærker
Et lydmærke er et mærke, der udelukkende består af en lyd eller en kombination af lyde. Mærket skal gengives ved, at der indgives en lydfil med en gengivelse af lyden, eller en nøjagtig gengivelse af lyden i nodeskrift. Ved at indlevere i en lydfil, er det som ved alle andre mærker, det præcist indleverede der vil være omfattet af ansøgningen og den senere registrering, og ikke eksempelvis den samme melodi spillet på et andet instrument.
Specielt vedrørende den grafiske gengivelse af lydmærker
EU-Domstolen tager i C-283/01 Shield Mark stilling til hvilke former for grafisk gengivelse, der kan anerkendes. Et nodesystem opdelt i takter, hvor der bl.a. er angivet en nøgle, musiknoder og pauser, udgør en gengivelse, der er tro mod den lydsekvens, der danner den melodi, som ansøgningen vedrører. Styrelsen kræver derfor ikke, at et nodesystem suppleres med oplysninger om, hvilke instrumenter lyden er frembragt med.
Filtyper der accepteres i danske ansøgninger til gengivelse af lydmærker: jpg, jpeg, MP3
Bevægelsesmærker
Et bevægelsesmærke er et mærke, der består af eller omfatter en bevægelse eller en ændring i placeringen af varemærkets elementer. Med dette menes også mærker der viser en ændring i elementers position, elementers farveskift og skift mellem billeder, hvor et billede erstatter et andet.
Bevægelsesmærker skal gengives ved et videoklip eller en række på hinanden følgende stillbilleder, der viser bevægelsen eller ændringen af placeringen. Stillbilleder skal være nummereret eller være ledsaget af en beskrivelse, der forklarer sekvensen.
Specielt vedrørende den grafiske gengivelse af bevægelsesmærker
Der er ikke i lovgivningen eller praksis fastsat en grænse for, hvor mange stillbilleder mærket kan bestå af, men gengivelsen skal under alle omstændigheder leve op til kravet i varemærkelovens § 2 om, at gengivelsen skal gøre det muligt at fastslå den klare og præcise genstand for den beskyttelse, som en registrering af mærket fører til. Det er derfor åbenlyst, at jo flere stillbilleder mærket gengives med, desto sværere kan det vise sig at være, at opfatte hvad varemærket rent faktisk er. Omvendt kan for få stillbilleder medføre, at væsentlige elementer i bevægelsen vil være udeladt af gengivelsen.
Det er derfor styrelsens anbefaling, at man sikrer sig, at væsentlige elementer i bevægelsen afbildes og forklares i en beskrivelse, og at man så vidt muligt anvender 6 til 10 stillbilleder.
Filtyper der accepteres i danske ansøgninger til gengivelse af bevægelsesmærker: jpg, jpeg, MP4
Multimediemærker
Et multimediemærke er et mærke, der består af eller bliver til af en kombination af billede og lyd. Såfremt der i mærket er tidspunkter, hvor billedet er helt sort, helt hvidt eller uden lyd, ændrer dette ikke på, at det opfylder kravene for at være et multimediemærke. Mærket skal gengives ved, at der indgives en audiovisuel fil, der indeholder kombinationen af billedet og lyden.
Filtyper der accepteres i danske ansøgninger til gengivelse af multimediemærker: MP4
Hologrammærker
Et hologrammærke er et mærke der består af elementer med holografiske karakteristika. Dette inkluderer eksempelvis følgende:
1. Et fladt fysisk materiale der bruger lys-diffraktion til at danne billeder. Selvom selve det materiale, som billedet er placeret på, er fladt, fremstår billedet for det menneskelige øje som tredimensionalt eller med andre visuelle effekter.
2. En digital projektering eller visualisering af et objekt via light field displays. Tredimensionelle objekter og sammensætninger fremtræder. De kan ses og fotograferes, men ikke røres.
Den holografiske effekt adskiller mærketypen fra figurmærker og bevægelsesmærker.
Hologrammærker skal gengives ved en videofil eller en grafisk eller fotografisk reproduktion med de synsvinkler, der er nødvendige for i tilstrækkelig grad, at kunne anskueliggøre hologrammet i sin helhed.
Filtyper der accepteres i danske ansøgninger til gengivelse af hologrammærker: jpg, jpeg, MP4
Andet
Såfremt et mærke ikke falder ind under en af de 10 ovenstående mærketyper, kan mærket karakteriseres som andet. For denne mærketype er det et krav, at gengivelsen opfylder de almindelige krav til gengivelse af mærker og at gengivelsen ledsages af en beskrivelse.
Filtyper der accepteres i danske ansøgninger, når gengivelsen kategoriseres som "andet": jpg, jpeg, png, gif, MP3, MP4.
Duftmærker
Duftmærker er ikke en mærketype omfattet af de 10 mærketyper man i EU er blevet enige om at acceptere. Dermed skal duftmærker kategoriseres som andet.
Af væsentligere betydning er dog, at duftmærker ikke kan gengives "på en passende måde under anvendelse af alment tilgængelig teknologi", ligesom duftmærker heller ikke kan gengives i varemærkeregisteret på en "klar, præcis, selvstændig, let tilgængelig, forståelig, varig og objektiv måde", som er de krav der opstilles til gengivelsen af varemærker i varemærkebekendtgørelsens § 3, stk. 1.
EU-Domstolen har i C-273/00 Sieckmann anført, at duftmærker ikke opfyldte det tidligere gældende krav om grafisk gengivelse af mærker, da en gengivelse skulle var klar og præcis, kunne stå alene, var let tilgængelig, forståelig, bestandig og objektiv. Dette fandtes ikke at være tilfældet for gengivelsen af duftmærker.
Det nugældende krav om gengivelse opfyldes ej heller ved 1) en kemisk formel, idet den ikke er let forståelig, 2) en beskrivelse med ord, idet en sådan ikke er tilstrækkelig klar, præcis og objektiv, 3) en deponering af en duftprøve, idet denne er foranderlig. Heller ikke en kombination af disse metoder kan opfylde kravene.
I Sieckmann-dommen er der ikke taget stilling til om gaschromotogrammer kan bruges til at gengive en duft. Gengivelse ved brug af et gaschromotogram er afhængig af flere forhold, herunder ved hvilket tryk gaschromotogrammet er foretaget, hvilke type rør der er brugt, med hvilken fart væsken er løbet gennem røret, hvilken absorber der er anvendt og en række andre forhold. Derfor er brugen af gaschromotografisk gengivelse således heller ikke entydig og vil være behæftet med så store usikkerheder, at varemærkelovens krav om en entydig gengivelse heller ikke er opfyldt ved anvendelsen af denne metode.
Styrelsen har ikke kendskab til teknologi, der kan gengive en duft på en måde, der opfylder lovens krav til gengivelse af mærker. Hertil kan bemærkes, at det ej heller er afklaret hvorvidt et duftmærke vil blive opfattet som et "tegn" i lovens § 2's forstand. Dette må dog anses for værende tvivlsomt, da dufte eksempelvis påvirkes meget af omgivelserne og opfattes subjektivt. Det kan hertil nævnes, at EU-domstolen indenfor det beslægtede område ophavsret, i sagen C-310/17 fra 2018 fandt, at en smag ikke nyder ophavsretlig beskyttelse, da det ikke er muligt at foretage en præcis og objektiv identifikation af smagen af et levnedsmiddel.