Indlevering af varemærkeansøgningen
Varemærkeansøgninger skal indleveres til Patent- og Varemærkestyrelsen. Indleveringer sker primært via styrelsens e-ansøgning, der dels hjælper ansøgere med at sørge for, at alle relevante oplysninger kommer med i ansøgningen, og dels hjælper ansøgere på vej med at træffe nogle af de valg, som ansøgeren står over for i forbindelse med ansøgningen.
Det er ikke et krav, at ansøgningen skal indleveres gennem e-ansøgningen, da en ansøgning også kan sendes på e-mail eller indgives på papir - så længe ansøgningen indeholder det minimum af oplysninger, som en ansøgning skal indeholde.
Yderligere information om hvordan og hvor man kan indlevere en varemærkeansøgning kan desuden fås ved at kontakte styrelsens kundecenter på telefon 43 50 83 01, eller på mail pvs@dkpto.dk.Før man indleverer en ansøgning er der en række forhold, som man bør have afklaret forinden:
1. Hvem skal være indehaver af varemærket?
Det kan være væsentligt at gøre sig overvejelser om, hvorvidt det er et firma eller en person, der skal være indehaver af varemærket, eller i tilfælde hvor der er tale om koncernforbundne virksomheder eller et samarbejde mellem flere personer, hvilken virksomhed inden for koncernen eller person, der skal registreres som indehaver.
Splittes koncernen senere op eller ophører et samarbejde, er udgangspunktet, at den der er opført i registeret som indehaver, er den rette indehaver, indtil det modsatte eventuelt bevises. Et sådan bevis kan være svært at føre, hvorfor det allerede fra starten bør overvejes, hvem der skal fremgå af ansøgningen, herunder om der bør være flere ansøgere.
Hvem der er registreret som indehaver kan desuden særligt være relevant, når varemærket består af eller indeholder et personnavn. I den forbindelse kan henvises til Højesteretsdom afsagt d. 20. december 2016 sag 262/2015, hvor en designer, havde registreret og derefter overdraget et varemærke, som bestod af hendes navn. Overdragelsen af varemærket indebar, at designeren ikke efterfølgende kunne anvende navnet som forretningskendetegn i tilknytning til de varer og tjenesteydelser, som varemærket var registreret for.
Derudover stilles der også særlige krav til, hvem der kan være indehaver af et kollektivmærke eller et garanti- eller certificeringsmærke, der adskiller sig fra de krav der stilles, hvis man blot skal have et individuelt varemærke.
Du kan læse mere om disse overvejelser og krav i artiklerne Ansøgers navn eller firmanavn og Varemærketyper.
2. Hvad er mærket og hvordan skal det bruges?
Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad mærket er og hvordan det skal anvendes. Varemærker kan være mange forskellige ting, f.eks. et ord, et logo, formen på et produkt, en lyd eller et filmklip. Der knytter sig visse krav til, hvordan de forskellige mærketyper kan/skal gengives i ansøgninger - du kan læse mere herom i artiklen mærketyper og gengivelse af varemærket.
Derudover er det vigtigt at holde sig for øje, at mærket i ansøgningen stemmer overens med det mærke, der faktisk vil blive anvendt - se hertil artiklen om kravet om reel brug.
3. Hvilke varer eller tjenesteydelser skal mærket være beskyttet for?
Varemærker registreres for specifikke varer eller tjenesteydelser, der således i udgangspunktet definerer det beskyttelsesomfang varemærket har. Et registreret varemærke kan i princippet være beskyttet for en hvilken som helst vare eller tjenesteydelse i de første fem år efter dets registrering. Derefter vil en varemærkeregistrering være underlagt kravet om "reel brug"(link).
Det er derfor vigtigt ikke blot at tage stilling til, hvilke varer eller tjenesteydelser mærket ønskes beskyttet for i dag, men også hvilke det kan blive nødvendigt at have det registreret for inden for få år.
Når de relevante varer eller tjenesteydelser er identificeret, skal man derudover være opmærksom på de krav der stilles, hvordan disse varer og tjenesteydelser skal beskrives i ansøgningen, og kravet om, at de skal klassificeres i overensstemmelse med Nice-klassifikationen. Læs mere om dette i artiklen fortegnelse over varer og tjenesteydelser.
4. Har mærket været ansøgt (og/eller registreret) i udlandet tidligere?
Ansøgninger indleveret i udlandet kan under visse betingelser give mulighed for at påberåbe sig prioritet i ansøgningen. Det er vigtigt at en sådan prioritet påberåbes i selve ansøgningen, da den ikke kan påberåbes efter ansøgningens indgivelse. Du kan læse mere om prioritet her.
5. Findes der ældre rettigheder, som varemærket kan komme til at krænke?
Når ansøgningen er indleveret, vil styrelsen i udgangspunktet udarbejde en søgningsrapport, der viser hvilke ansøgte eller registrerede varemærker, som styrelsen finder varemærket er i konflikt med. Der er dog tale om en meget begrænset søgning, da den alene omfatter ansøgte og registrerede varemærker, og ikke omfatter eksempelvis rettigheder til varemærker eller virksomhedsnavne, der er stiftet ved brug, eller personnavne, ophavsrettigheder eller design, ligesom der ikke er taget højde for, at visse varemærker kan nyde en særlig beskyttelse fordi de er velkendte.
Registrerer og anvender man et varemærke, der krænker andres rettigheder, kan man bl.a. risikere, at varemærket slettes af registeret, og at man mødes med krav om erstatning og vederlag, samt at eventuelle varer med varemærket på skal tilbagekaldes, ommærkes eller destrueres. Det kan derfor være en god idé at sætte sig ind i, om der er ældre rettigheder, som varemærket kan være i konflikt med.
Du kan læse mere om ældre rettigheder og deres beskyttelse i artiklen Relative hindringer.
6. Hvilken behandlingsproces skal varemærkeansøgningen igennem?
Når der ansøges om registrering af et varemærke har man mulighed for at foretage visse valg i forhold til ansøgningsprocessen, dvs. hvad styrelsen skal undersøge eller gøre.
Således kan man, når man anvender styrelsens e-ansøgning, indlevere en "fast-track" ansøgning, hvilket indebærer, at styrelsen ikke udarbejder en søgningsrapport, og at alle varer og tjenesteydelser i varefortegnelsen skal være taget fra listen over godkendte termer (TMClass). Denne ansøgningstype er tiltænkt erfarne ansøgere, der vægter en hurtigere ansøgningsproces højere end en søgningsrapport.
Hvis man i stedet ikke alene ønsker, at styrelsen udarbejder en søgningsrapport, men også gerne vil have en sådan nærmere begrundet, kan dette også tilvælges. I så fald skal der blot indgives en normal varemærkeansøgning, i hvilken man skal angive, at man ønsker der skal udarbejdes en "begrundet søgningsrapport".
Eventuelle til- eller fravalg skal være afklaret allerede i selve ansøgningen, da man ikke efter ansøgningens indgivelse kan foretage ændringer heri.
Minimumskravene og ansøgningsdatoen
De informationer en ansøgning som minimum skal indeholde er følgende:
- Ansøgers navn eller firma og adresse
- En gengivelse af det mærke, der ønskes registreret, og
- En henvisning til de konkrete varer eller tjenesteydelser, som registreringen skal omfatte.
Indeholder ansøgningen ikke disse oplysninger, vil ansøgningen ikke blive tildelt en ansøgningsdato. Denne dato er væsentlig, da den fastslår, hvornår retten er stiftet, hvis varemærket registreres, ligesom det er den dato en evt. prioritet skal regnes fra, hvis ansøgningen påberåbes som prioritet i en udenlandsk ansøgning.
Ansøgningsdatoen er også afgørende hvis man vil påberåbe sig prioritet i den ansøgning man indgiver til styrelsen. Prioritetspåstande skal nemlig fremsættes i selve ansøgningen, jf. §§ 5 og 6 i varemærkebekendtgørelsen, og man kan derfor ikke påberåbe sig en prioritet for ansøgningen efter ansøgningsdatoen.
Udover at ansøgningen skal opfylde disse minimumskrav, skal der i forbindelse med ansøgningen også betales et gebyr. Størrelsen på gebyret afhænger dels af hvor mange klasser i Niceklassifikationen varerne og tjenesteydelserne klassificeres i, og dels om man har tilvalgt en begrundet søgningsrapport.
Du kan læse mere om gebyrerne her.
Andre oplysninger i ansøgningen
Ansøgningen kan indeholde en række andre relevante oplysninger, f.eks.:
a) Oplysning om varemærketype (individuelt varemærke, kollektivmærke eller garanti- eller certificeringsmærke). Selvom oplysningen ikke er en forudsætning for, at ansøgningen kan tildeles en ansøgningsdato, skal det oplyses, hvilken varemærketype der er tale om. Der knytter sig således forskellige krav til de forskellige varemærketyper, og man kan følgelig ikke få varemærket registreret, hvis man ikke oplyser styrelsen om dette.
b) Oplysning om varemærkets mærketype (eksempelvis om mærket er et ordmærke, et figurmærke, et formmærke, et lydmærke etc.) eller en anden beskrivelse af mærket. Det er obligatorisk at vælge en af de mærketyper, der er beskrevet i varemærkebekendtgørelsens § 3.
c) Oplysning om de klasser i Niceklassifikationen, som ansøgningen vedrører, samt fordeling af varerne og tjenesteydelserne i disse klasser. Oplysningerne bør fremgå af selve ansøgningen, men er de ikke fastlagt heri, vil dette ikke i sig selv forhindre, at ansøgningen tildeles en ansøgningsdato. Da antallet af klasser er afgørende for fastsættelsen af størrelsen på det gebyr, der skal betales for ansøgningen, vil styrelsen ikke påbegynde den egentlige behandling af ansøgningen, førend antallet af klasser er fastlagt og det korresponderende gebyr er betalt.
d) Navn og adresse på en eventuel advokat eller fuldmægtig, og om nødvendigt en fuldmagt. En (ny) fuldmægtig kan udpeges på et hvilket som helst tidspunkt. Undertiden kræves det, at styrelsen præsenteres for en fuldmagt fra ansøgeren, førend styrelsen vil notere den pågældende fuldmægtig.
e) De bestemmelser, der gælder for mærkets anvendelse, hvis mærket er et kollektivmærke eller et garanti- eller certificeringsmærke. Kravet følger af varemærkelovens § 11, stk. 6-8, og er særligt for netop kollektivmærker og garanti- eller certificeringsmærker.Når ansøgningen er indgivet, vil styrelsen undersøge om alle relevante oplysninger er til stede i ansøgningen, herunder om ansøgningen kan tildeles en ansøgningsdato. Mangler der oplysninger, eller er visse oplysninger ufyldestgørende, vil styrelsen give ansøgeren en frist til at bringe ansøgningen i orden.
Du kan læse mere om styrelsens sagsbehandlingsprocedurer her.
En varemærkeansøgning kan indleveres på dansk, engelsk eller på et af de andre nordiske sprog. Indleveres ansøgningen på andre sprog, kan styrelsen anmode om, at få ansøgningen oversat Fortegnelsen over varer og/eller tjenesteydelser skal dog foreligge på dansk inden ansøgningen offentliggøres.
Valg af behandlingsproces
Patent- og Varemærkestyrelsen skelner imellem en normal ansøgning, hvortil der er mulighed for at tilkøbe en nærmere begrundet søgningsrapport og en Fast track ansøgning.
En normal ansøgning er den hyppigst anvendte. Denne ansøgningsform er fleksibel, da du som ansøger selv kan formulere de varer og/eller tjenesteydelser din ansøgning skal omfatte. Du kan også vælge at benytte de forhåndsgodkendte termer i form af Nice-termer eller termer fra den europæiske harmoniserede database (TMclass), men det er ikke et krav. Ved behandling af ansøgningen, vil styrelsen ligeledes undersøge, om der er ældre rettigheder dit mærke kunne krænke. Disse er kun såkaldte relative hindringer, og det er derfor op til dig, om du vil fortsætte med ansøgningen på trods af de fundne tidligere rettigheder. Disse rettigheder vil fremgå i en vedlagt søgningsrapport.
Det er muligt at tilkøbe en såkaldt begrundet søgningsrapport til den normale ansøgning. Vi vil da uddybe hvorfor de mærker der fremgår af søgningsrapporten er fundet forvekslelige med det ansøgte mærke.
En Fast track ansøgning anvendes hvis man ønsker at ansøgningen skal behandles hurtigere end behandlingen ved den normale ansøgning. Denne type af ansøgning kan kun vælges hvis den indleveres gennem e-ansøgningen. Ved denne type af ansøgning foretager vi ikke en søgning efter ældre rettigheder, som ved en normal ansøgning. En Fast track ansøgning kan derudover kun indeholde en fortegnelse over varer og tjenesteydelser fra de forhåndsgodkendte termer i e-ansøgningen, der består af Nice-termer og de europæiske harmoniserede termer.