Prioritet
Prioritet giver en varemærkeansøgning førsteret i forhold til andre varemærker, der er ansøgt eller taget i brug i perioden mellem varemærkets prioritetsdato og ansøgningsdato (prioritetsperioden).
Hvis et forveksleligt varemærke søges registreret eller tages i brug i prioritetsperioden kan det prioritetsbærende varemærke altså ikke forhindres på grundlag af disse mellemkommende rettigheder. De mellemkommende rettigheder skal således respektere og evt. vige for det prioritetsbaserede mærke, hvilket indebærer, at prioritetshaveren kan få ophævet den mellemkommende registrering og forbyde den fortsatte brug. Indehaveren af den vigende ret kan dog ikke blive mødt med en krænkelsespåstand for brugen i prioritetsperioden.
I forhold til at opnå prioritet, når der er tale om forskellige mærketyper, er det afgørende for om mærkerne er identiske ikke om der er valgt den samme mærketype. Hvis mærkerne er ens vil der efter omstændighederne kunne opnås prioritet selvom mærketyperne er forskellige.
Der findes to former for prioritet:
- konventionsprioritet
- udstillingsprioritet
Konventionsprioritet
Efter varemærkelovens § 12 a stk. 1 kan en ansøger af et dansk varemærke få prioritet fra en tidligere udenlandsk ansøgning, når følgende betingelser er opfyldt:
Den danske ansøgning skal indleveres hos Patent- og Varemærkestyrelsen, inden der er gået 6 måneder fra tidspunktet for indlevering af den udenlandske ansøgning, og begæringen om, at ansøger påberåber sig prioritet, skal fremsættes i ansøgningen. Prioritet kan således ikke påberåbes efter ansøgningen er indgivet til styrelsen.
Den udenlandske ansøgning skal være den første ansøgning om mærket.
Den udenlandske ansøgning skal være indleveret i et andet land end Danmark. Dette land skal være tilsluttet Pariserkonventionen, være medlem af World Trade Organization (WTO) eller der skal være indgået en gensidig aftale om anerkendelse af prioritet mellem Danmark og det pågældende land. EU-ansøgninger kan også være prioritetsgivende.
Den danske ansøgning skal omfatte de varer og tjenesteydelser, som den udenlandske ansøgning også dækker. Hvis den danske ansøgning omfatter flere varer eller tjenesteydelser end den udenlandske, stiller styrelsen ikke krav om, at ansøger indleverer en specificeret fortegnelse over disse. Ansøger skal da blot oplyse, at der ønskes delvis prioritet. Opstår der senere en konflikt, kan det danske varemærkes omfang let afklares ved at indsende det udenlandske prioritetsbevis.
Mærkerne skal som udgangspunkt være identiske. Styrelsen accepterer fx ikke prioritet fra en udenlandsk ansøgning i farver, hvis den danske ansøgning vedrører et mærke i sort/hvid.
For at kunne påberåbe sig prioritet skal man oplyse, fra hvilken dag og fra hvilket land prioriteten påberåbes. Styrelsen vil desuden bede om oplysninger om nummeret på varemærkeansøgningen i det pågældende land, og styrelsen kan i tvivlstilfælde forlange, at ansøgeren indsender prioritetsbeviset.
Behandlingen af ansøgningen i Danmark er uafhængig af resultatet af behandlingen af den ansøgning, prioriteten baseres på, jf. Pariserkonventionens art. 4 A, nr. 3. Det er derfor ikke en betingelse for at opnå prioriteten, at den udenlandske ansøgning fører til registrering.
Det forekommer, at der bliver indleveret ansøgninger med bedre prioritet end allerede ansøgte eller registrerede varemærker. Hvis der er tale om identiske eller forvekslelige mærker, kan indehaveren af den ansøgning, som har en bedre prioritet, fremsætte indsigelse eller anmode om administrativ ophævelse af det andet mærke. Fremsættes der indsigelse, eller anmodes der om administrativ ophævelse, vil styrelsen kræve dokumentation for prioriteten fra indehaveren af ansøgningen. Styrelsen kan herefter afslå/ophæve det andet mærke efter reglerne i varemærkelovens §§ 19 og 34 om indsigelse og administrativ ophævelse.
Udstillingsprioritet
Efter varemærkelovens § 12 b kan en ansøger af et dansk varemærke få prioritet fra det tidspunkt, hvor varemærket første gang har været vist på en officiel eller officielt anerkendt international udstilling, hvis ansøgningen indleveres inden 6 måneder efter udstillingen.
Udstillingen skal opfylde de betingelser, som er defineret i Udstillingskonventionen af 22. november 1928 med senere revisioner.
Af konventionen fremgår, at udstillingen skal have varet mindst tre uger, mere end én stat skal have været repræsenteret, og der må ikke alene være tale om en kunstudstilling eller en udstilling af udpræget kommerciel (handelsmæssig) karakter. Det vil derfor typisk være verdensudstillinger, der kan opnås prioritet fra. Lokale udstillinger kan f. eks. ikke danne grundlag for prioritet.
Prioriteten gælder fra det tidspunkt, hvor mærket har været vist på udstillingen. Udstillingsprioriteten skal kunne dokumenteres.
Dokumentationen kan bestå i en erklæring fra arrangøren af udstillingen om, at de pågældende varer har været vist på udstillingen med det ansøgte mærke, samt hvornår udstillingen fandt sted.
Såvel udenlandske som danske ansøgere kan påberåbe sig prioritet fra en international udstilling. Hvis den danske ansøgning omfatter flere varer end dem, der blev vist på udstillingen, kan der kun opnås prioritet for de varer, der er omfattet af prioritetsretten, såkaldt delvis prioritet. De konkrete varer og tjenesteydelser, for hvilke der påberåbes prioritet, skal oplyses.
Prioritetsbevis
Prioritetsbeviset er en dokumentation for, hvordan en ansøgning så ud på ansøgningstidspunktet i det første land, hvor ansøgningen om varemærke blev indleveret. Prioritetsbeviset skal indeholde oplysninger om ansøgers navn, en gengivelse af varemærket og oplysninger om varefortegnelsen, som disse oplysninger forelå på den dag, ansøgningen har ansøgningsdato. Prioritetsbeviset udstedes af den varemærkemyndighed, hvor varemærket første gang blev ansøgt.
Prioritetsdato
Når der i en varemærkeansøgning er påberåbt prioritet, er prioritetsdatoen den dato, hvor en ansøgning af et varemærke første gang blev indleveret i et andet land eller region, eller hvor varemærket første gang blev fremvist på en international udstilling.