VA 2017 00718 A.P. Møller – Mærsk A/S. Farven ’Lyseblå’. Mærket er registreret på baggrund af indarbejdelse. Mærket er et farvemærke og mangler iboende særpræg. Mærket har været brugt siden 1955, en markedsundersøgelse påviser en uhjulpet kendskabsgrad på 88 % blandt tilfældigt udvalgte personer over 18 år. Undersøgelser viser, at den lyseblå farve ikke ses almindeligt anvendt for tjenesteydelserne ”søfragttransport”. Styrelsen har ved vurderingen af mærkets indarbejdelse lagt vægt på den langvarige brug af mærket, samt den meget høje kendskabsgrad, ligesom det er styrelsens vurdering, at der ikke er tale om en utilbørlig begrænsning af rådighed over for farver for andre erhvervsdrivende. Mærket er dermed påvist indarbejdet for ”søfragttransport”.

MobilePay A/S, c/o Danske Bank A/S
Mærkerne, der består af tre lydmærker, er ikke egnet til at adskille varerne og tjenesteydelserne fra de af andre erhvervsdrivende, jf. varemærkelovens § 13, stk. 1, jf. § 2, stk. 1. Det vurderes, at lydmærkerne på baggrund af deres udformning ikke er egnet til at angive oprindelsen af de omhandlede varer eller tjenesteydelser, idet den relevante omsætningskreds er vant til at f.eks. at software på mobiltelefoner i form af apps mv. er udstyret med en lyd. Dernæst er forbrugeren derimod ikke vant til at anse lyde og lydmærker, som et selvstændigt varemærke, hvorfor en eventuel kundekreds ikke uden forudgående kendskab ville være i stand til at identificere lydelementerne, der angiver varerne og tjenesteydelserne, som kommende fra indehaveren. Lydmærkerne vurderes dermed uden særpræg.

FKP SOJUZPLODOIMPORT
Billede nr. 1 er ansøgningsbilledet, som er i gråtoner. Ansøger angav i ansøgningen, at mærket var sort/hvid. Da styrelsen betragter gråtoner som en farve, var det nødvendigt, at ansøger indsendte mærket i sort/hvid. Ansøger indsendte derfor nye billeder, og kun billede nr. 5, kunne accepteres.
Billede nr. 2 kunne ikke accepteres, da kanten omkring elementerne forsvinder, ordelementet "Cool before drinking" mangler, og visse af ordelementerne er ulæselige.
Billede nr. 3 kunne ikke accepteres, da kanten omkring elementerne forsvinder, og visse af ordelementerne er ulæselige. Billede nr. 4 kunne ikke accepteres, da der mangler et figurelement øverst i venstre hjørne. Derudover er billede nr. 4 i gråtoner.
Billede nr. 5 accepterede styrelsen, idet alle væsentlige ord og figurer fra billede nr. 1 samt kanten omkring elementerne er gengivet i dette billede, og billedet kun består af farverne sort og hvid.

Dette lydmærke er gengivet grafisk på en tilstrækkelig entydig måde, da mærket indeholder et nodesystem opdelt i takter med angivelse af nøgle, musiknoder og pauser.

Dette lydmærke er gengivet grafisk på en tilstrækkelig entydig måde, da mærket indeholder et nodesystem opdelt i takter med angivelse af nøgle, musiknoder og pauser.

Dette lydmærke er gengivet grafisk på en tilstrækkelig entydig måde, da mærket indeholder et nodesystem opdelt i takter med angivelse af nøgle, musiknoder og pauser.

Dette lydmærke er gengivet grafisk på en tilstrækkelig entydig måde, da mærket indeholder et nodesystem opdelt i takter med angivelse af nøgle, musiknoder og pauser.

Dette lydmærke er gengivet grafisk på en tilstrækkelig entydig måde, da mærket indeholder et nodesystem opdelt i takter med angivelse af nøgle, musiknoder og pauser.

Dette lydmærke er gengivet grafisk på en tilstrækkelig entydig måde, da mærket indeholder et nodesystem opdelt i takter med angivelse af nøgle, musiknoder og pauser.

Dette lydmærke er gengivet grafisk på en tilstrækkelig entydig måde, da mærket indeholder et nodesystem opdelt i takter med angivelse af nøgle, musiknoder og pauser.

Dette lydmærke er gengivet grafisk på en tilstrækkelig entydig måde, da mærket indeholder et nodesystem opdelt i takter med angivelse af nøgle, musiknoder og pauser.

Ditas A.m.b.A.
Det bevægelige mærke, Brøleren, blev registreret, efter at afbildningen af bevægelsen blev samlet i én billedfil, og der blev angivet en nummereret rækkefølge på billedsekvensen. (nummerering var et krav på det pågældende tidspunkt)

VENDLET APS
Det bevægelige mærke, der forestiller et par bevægelige fødder, blev registreret, efter at billederne af bevægelsen fik en nummereret rækkefølge. (nummerering var et krav på det pågældende tidspunkt)

Birkenstock Sales GmbH
Ankenævnet har hjemvist sagen til fornyet behandling af spørgsmålet om indarbejdelse. Styrelsen har afslået positionsmærket. Ankenævnet er uenig i at formen følger af varens egen karakter og at mønstret på sålen udelukkende opfylder en teknisk funktion. Ankenævnet anser ud fra en formålsfortolkning sålen som dekorativ.
Ankenævnet tiltræder styrelsens vurdering af, at kravet om gengivelse er opfyldt for så vidt angår ”fodtøj” men ikke for de øvrige varer. Klager havde påstået, at mærket må anses for at være behørigt gengivet for en bredere kategori af varer herunder for bl.a. kilehæle, kilereparationsstrimler og andet, som ikke kan karakteriseres som ”fodtøj”.

Aktieselskabet af 21. november 2001 vs. E. Tjellesen
Der var stiftet varemærkeret til mærket GOSHA BY VERO MODA for ”tøj til kvinder” i klasse 25 gennem ibrugtagning. Der fandtes endvidere at være tilstrækkelig lighed mellem indehavers mærke GOSHA og indsigers ibrugtagne varemærke GOSHA BY VEROMODA til, at der kunne statueres risiko for forveksling mellem mærkerne for tøj. Eftersom der ikke var stiftet en varemærkeret gennem ibrugtagning til øvrige varer, opretholdes indehavers registrering for varerne omfattet af klasse 3, 18 samt ”fodtøj” i klasse 25.

I denne sag besluttede Domstolen, at gengivelserne af Red Bull mærkerne ikke var tilstrækkeligt præcise.

Domstolen stadfæstede Rettens afgørelse bl.a. med den begrundelse, at det ikke var i strid med de principper, som Domstolen har opstillet, at Retten kom frem til den konklusion, at ”den blotte angivelse af forholdet mellem de to farver, blå og sølv, muliggjorde opstillingen af disse farver i adskillige forskellige kombinationer, og derfor ikke udgjorde en systematisk opstilling, der forbandt farverne på en forudbestemt og uforanderlig måde”.

Et krav om, at et varemærke, som består af en kombination af farver, skal udgøre en systematisk opstilling, der forbinder farverne på en forudbestemt og uforanderlig måde, kan på ingen måde ændre denne type af varemærke til et figurmærke, for så vidt som dette krav ikke indebærer, at farverne skal afgrænses af konturer.

I denne sag tog domstolen stilling til om smag opfyldte kravene til at opnå ophavsretlig beskyttelse. Domstolen kom frem til, at smag ikke nyder ophavsretlig beskyttelse, da det ikke er muligt at foretage en præcis og objektiv identifikation af smagen af et levnedsmiddel.

Specsavers har registreret ordmærket "Specsavers" og et figurmærke uden ord. Figurmærket og ordmærket er desuden registreret tilsammen. Domstolen fastslår, at kravet om reel brug er opfyldt når et tomt figurmærke alene bruges sammen med et registreret ordmærke, uanset at kombinationen af de to varemærker desuden selv er et registreret varemærke, så længe dette ikke forandrer varemærkets særpræg. Varemærket kan dermed bruges i forskellige variationer, uden at det anses for ikke at udgøre reel brug af varemærket i sin oprindelige form.

Domstolen tiltræder den engelske varemærkemyndigheds afgørelse hvorefter, Dyson ikke kunne opnå varemærkeretlig beskyttelse af en plasticbeholder til opsamling af støv på en støvsuger, da Dyson dermed ville få eneret til enhver form for udformning af en plasticbeholder på en støvsuger. Domstolen fandt desuden, at det dagældende krav om grafisk gengivelse af mærket, ligeledes gør sig gældende for varemærker, der stiftes ved ibrugtagning.

KWS Saat mod KHIM
KWS fik afslag på ansøgning om registrering af farven orange alene. Domstolen anfører, at en farve kan få fornødent særpræg gennem brug, men kun undtagelsesvist kan antages at have særpræg før brug, særligt når der søges registrering for et begrænset antal varer og tjenesteydelser. Ydermere fastslår Domstolen, at anvendelse af farven orange ikke er usædvanlig for varer i klasse 7, 11 og 31.

Kravene til grafisk gengivelse af et lydtegn er ikke opfyldt ved hjælp af en beskrivelse i skriftsprog, ved hjælp af et onomatopoetiko uden anden præcisering eller ved hjælp af en sekvens af musiknoder uden anden præcisering. Kravene til grafisk gengivelse er opfyldt, når et lydtegn gengives ved hjælp af et nodesytem opdelt i takter, hvori der bl.a. er angivet en nøgle, musiknoder og pauser, hvis udformning angiver den relative værdi og i givet fald eventuelle ændringer af fortegn.

I sagen tager Domstolen stilling til det dagældende krav om grafisk gengivelse i dette tilfælde af duftmærker. Ralf Sieckmann har ansøgt om registrering af et duftmærke og har under gengivelse af mærket deponeret en prøve, angivet duftens indhold, afbildet strukturformen og beskrevet duften. Domstolen finder, at såfremt et tegn ikke kan opfattes visuelt, kan det stadig udgøre et varemærke, såfremt det kan gengives grafisk. De færreste vil dog genkende en duft ud fra en kemisk formel. Hverken deponering af en duft eller beskrivelse heraf opfylder kravene om klarhed og præcision og kan ikke anses for grafisk gengivelse.