Særligt om kollektivmærker
Et kollektivmærke er et særligt kendetegn, der tilhører en sammenslutning af erhvervsdrivende, og som dens medlemmer benytter eller agter at benytte til varer eller tjenesteydelser.
Et kollektivmærke er ligesom et individuelt varemærke knyttet til varer eller tjenesteydelser.
Forskellen er, at hvor "fysiske og juridiske personer" kan være indehavere af et individuelt varemærke, skal et kollektivmærke tilhøre "en sammenslutning af fabrikanter, producenter, leverandører tjenesteydelser eller handlende eller offentligretlige juridiske personer", jf. varemærkelovens § 1 b, stk. 3.
Varemærkeloven definerer ikke nærmere, hvad der skal forstås ved ordet "sammenslutninger". Det antages imidlertid, at indehaveren af et kollektivmærke kan være enhver sammenslutning, hvor der er mulighed for medlemsoptagelse, og hvor medlemmerne består af erhvervsdrivende. Sammenslutningen som sådan behøver derimod ikke at være erhvervsdrivende. Det er et krav, at indehaveren er en selvstændig juridisk person.
Sammenslutninger i form af "foreninger", "fællesorganisationer", "laug", "forbund", "samfund" og "samarbejdende erhvervsdrivende" anerkendes som indehavere af kollektivmærker. Sådanne sammenslutningers organisation indebærer og er betinget af medlemsoptagelse. Det samme gælder udenlandske enheder med tilsvarende organisationsformer. Efter omstændighederne kan også "andelsselskaber" og "a.m.b.a.'er" anerkendes som indehavere af kollektivmærker, såfremt mærket skal bruges af medlemmerne.
Interessentskaber, aktieselskaber og anpartsselskaber optager ikke medlemmer og kan derfor ikke sidestilles med sammenslutninger. Det ville i øvrigt stride imod kollektivmærkets idé at anerkende interessentskaber, aktieselskaber og anpartsselskaber som indehavere af kollektivmærker. Det samme gælder udenlandske enheder med tilsvarende organisationsformer.
Som eksempler på kollektivmærker kan bl.a. henvises til følgende: