- Guidelines for varemærker
- Artikler emneindelt
- Danske varemærkeregistreringer
- Absolutte hindringer
- Særpræg
- Deskriptivitet
- Distinktivitet
- Ord- og talmærkers særpræg
- Figurlige mærkers særpræg
- Sædvanlige betegnelser for varen/tjenesteydelsen
- Eksempelsamling - særlige områder
- Form, der følger af varens egen karakter, nødvendig for at opnå et teknisk resultat eller giver væsentlig værdi
- Varemærker som strider mod lov
- Varemærker som strider mod den offentlige orden
- Varemærker som strider mod sædelighed
- Vildledende varemærker
- Varemærker som indeholder officielle kendetegn
- Beskyttede geografiske indikationer
- Varemærker ansøgt i ond tro
- Plantesortsnavne
Søg i artikler
Særpræg
- Artikel
- Domme og afgørelser
- Relaterede paragraffer
Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelser i ansøgninger
Dato | Sag | Mærke eller navn | Link til dom/afgørelse |
12. jul 2021 | VA 2021 00159
(Se resume) EJEGOD HOI ApS Mærket mangler særpræg for ydelser der almindeligvis kan ydes af en brancheorganisation/-forening, da mærket vil blive opfattet som et sted, et hus, hvor industrien kan henvende sig for at få bistand i form af eks. rådgivning eller kurser. Mærket afslås derfor for ydelserne i klasse 35 samt en del af klasse 41. | HOUSE OF INDUSTRY | Se afgørelsen |
7. maj 2021 | VA 2020 02159
(Se resume) Nuuday A/S, c/o TDC A/S Ordmærket og figurmærkets ordelementer manglede særpræg for flere af de ansøgte varer og ydelser, da mærket blot vil blive opfatte som en angivelse af ”mere musik”. Figurmærket havde særpræg på grund af dets figurlige udformning, idet det ikke er almindeligt, at et enkelt ordelement er skrevet inde i et bogstav i et andet ordelement. | MORE MUSIC | Se afgørelsen |
10. apr 2021 | VA 2020 2160
(Se resume) Nuuday A/S, c/o TDC A/S Ordmærket og figurmærkets ordelementer manglede særpræg for flere af de ansøgte varer og ydelser, da mærket blot vil blive opfatte som en angivelse af ”mere musik”. Figurmærket havde særpræg på grund af dets figurlige udformning, idet det ikke er almindeligt, at et enkelt ordelement er skrevet inde i et bogstav i et andet ordelement. | MORE MUSIC | Se afgørelsen |
23. feb 2021 | VA 2020 01954
(Se resume) EDC-gruppen a/s Mærket har tilstrækkeligt særpræg, da det vurderes at flaget ikke blot har mindre afvigelser fra stutflaget. Flaget er udformet som et hus og den vandrette del af korset samt den nederste kant af flaget bølger. Det faktum, at korset er trukket til venstre i flaget, hvilket medfører, at det muligvis ligner dannebrog mere end tidligere praksis, er ikke nok til, at mærket kun afviger i mindre grad fra stutflaget. | FERIEPARTNER DANMARK | Se afgørelsen |
23. feb 2021 | VA 2020 02346
(Se resume) KATHRINE ANDERSEN CHOKOLADE ApS Mærkerne havde særpræg, og var alene suggestive i forhold til de ansøgte varer og ydelser, som alle vedrørte chokolade. ”Chokolader” er et almindeligt kendt ord, hvorfor stavefejlen(e) er mere iøjefaldende. Det forhold, at d’et er udskiftet med et t medfører endvidere, at ordets udtale ændres. Der var derfor ikke tale om en misspelling af ordet chokolader. ”Chocolatier” er et mere ”sjældent” ord, hvorfor stavefejlen er mindre synlig. Der er dog forskel på udtalen af chocolatier og chocolater/chokolater, og mærkerne vil derfor ikke blive opfattet som en angivelse af en chocolatier. Der var således ikke tale om en misspelling af hverken ”chokolader” eller ”chocolatier”. | Chokolater | Se afgørelsen |
23. feb 2021 | VA 2020 02347
(Se resume) KATHRINE ANDERSEN CHOKOLADE ApS Mærkerne havde særpræg, og var alene suggestive i forhold til de ansøgte varer og ydelser, som alle vedrørte chokolade. ”Chokolader” er et almindeligt kendt ord, hvorfor stavefejlen(e) er mere iøjefaldende. Det forhold, at d’et er udskiftet med et t medfører endvidere, at ordets udtale ændres. Der var derfor ikke tale om en misspelling af ordet chokolader. ”Chocolatier” er et mere ”sjældent” ord, hvorfor stavefejlen er mindre synlig. Der er dog forskel på udtalen af chocolatier og chocolater/chokolater, og mærkerne vil derfor ikke blive opfattet som en angivelse af en chocolatier. Der var således ikke tale om en misspelling af hverken ”chokolader” eller ”chocolatier”. | Chocolater | Se afgørelsen |
9. feb 2021 | VA 2020 00226
(Se resume) LØGISMOSE MEYERS A/S Indenfor fødevarebranchen er det sædvanligt at angive fx at en vare kommer fra en bestemt ø. Det var derfor styrelsens opfattelse, at Lilleø i forbindelse med diverse fødevareprodukter i klasse 29, 30 og 33, ville blive opfattet som en angivelse af varernes oprindelse. | Lilleø | Se afgørelsen |
21. jan 2021 | VA 2020 02041
(Se resume) PROTECT-AID INTERNATIONAL ApS Mærket har særpræg, da der var tale om en usædvanlig ordsammensætning, samt grammatisk ordstilling. | Protect-Aid | Se afgørelsen |
21. jan 2021 | VA 2020 02042
(Se resume) PROTECT-AID INTERNATIONAL ApS Mærket har særpræg, da der var tale om en usædvanlig ordsammensætning, samt grammatisk ordstilling. | Se afgørelsen | |
4. jan 2021 | VA 2020 01834
(Se resume) BIOSYM A/S Det antages, at omsætningskredsen i visse sammenhænge vil forstå ordet ’Omni’, hvilket er tilfældet her. Omsætningskredsen vil dermed opfatte mærket i betydningen ’Alt-Immun’ eller ’Immun over for alt’. ’Immun over for alt’ giver til dels mening, men sammensætningen af ordene ’Omni-Immune’ giver det noget andet og er en særpræget sammensætning af ordene. Derudover er det ikke normalt en vending man vil bruge, selv i de tilfælde, hvor man har et præparat der favner bredt. Selvom det antages, at omsætningskredsen vil forstå ’Omni’, har mærket derfor særpræg som følge af den særlige sammensætning. | Omni-Immune | Se afgørelsen |
28. dec 2020 | VA 2020 01588
(Se resume) TEC, Technical Education Copenhagen s/i H.C. Ørsted er en kendt historisk person, og kan udgøre emnet for bl.a. undervisningsmateriale i klasse 16 og undervisningsvirksomhed i klasse 41. HCØ er imidlertid ikke en almindelig forkortelse for Hans Christian Ørsted, og omsætningskredsen vil derfor ikke opfatte HCØ som en benævnelse af H.C. Ørsted. Mærket har derfor særpræg. | HCØ | Se afgørelsen |
3. dec 2020 | VA 2020 02365
(Se resume) Toolport GmbH Mærket afslås for detailhandel, da det er egnet til at angive arten af de varer, som der detailhandles med samt udbyderen af ydelserne. I selve ordet partner ligger der en ydelse: der er en relation mellem udbyder og forbruger. Mærket accepteres derfor for de ansøgte varer. Mærkets figurlige udformning bidrager ikke med noget til særpræget. | Teltpartner | Se afgørelsen |
20. nov 2020 | VA 2020 01576
(Se resume) Rabarbergaarden Mærket har særpræg, da Rabarbergaarden ikke er et fast begreb, vi kender eller vil forbinde med bestemte typer af varer og/eller tjenesteydelser, som stammer fra en gård. Modsat eks. VA 2009 00658 ØKOGAARDEN, som netop beskriver, at der er tale om økologiske varer, som stammer fra en gård. | Rabarbergaarden | Se afgørelsen |
13. nov 2020 | VA 2020 00757
(Se resume) Henriette Louise Hellesøe Ord på svensk skal være kendt af en stor del af den relevante omsætningskreds, for at ordet kan anses for at være kendt af den almindelige danske forbruger. Hvis omsætningskredsen kender ordet, er det afgørende, hvilken forståelse den danske forbruger har af ordet. I det konkrete tilfælde vil en tilstrækkeligt stor del omsætningskredsen ikke opfatte udtrykket, som en anprisende angivelse af tilpas eller passende for de konkrete varer og tjenesteydelser, hvorfor mærket har det fornødne særpræg for de ansøgte varer og tjenesteydelser. | Lagom | Se afgørelsen |
2. nov 2020 | VA 2020 01530
(Se resume) Calberg Consulting Sloganet har ikke har et klart og entydigt budskab, men er derimod op til fortolkning. Mærket har derfor det nødvendige særpræg. | You are unlimited | Se afgørelsen |
8. sep 2020 | VA 2020 01153
(Se resume) Greeter ApS ”Greeter” er en almindelig engelsk betegnelse for en vært på restauranter eller en person, som byder kunder eller gæster velkommen. Betegnelsen er også ved at blive mere almindeligt anvendt i Danmark for personale der står ved indgangen og byder kunder velkommen. Mærket mangler derfor særpræg for ydelserne vedrørende restaurationsvirksomhed mv. i klasse 43, idet greeter vil blive opfattet som personale på restauranter, ligesom tjenere eller kokke. | Greeter | Se afgørelsen |
9. jan 2020 | VA 2017 00161
(Se resume) Gastech-Energi A/S Mærkets figurlige elementer tilfører ikke mærket det fornødne særpræg. Styrelsen har især lagt vægt på, at en symbolsk/stiliseret afbildning af en gasflamme er almindeligt anvendt og har en direkte forbindelse til de varer og tjenesteydelser, som ordelementerne er beskrivende for. Den stiliserede gasflamme understøtter således blot mærkets beskrivende ordelementer. Mærket mangler derfor særpræg for varer, der er baseret på eller bruger gasteknologi til at producere energi. | GASTECH ENERGI | Se afgørelsen |
28. okt 2019 | VA 2017 02637
(Se resume) PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Mærket mangler særpræg for en del af de ansøgte varer og tjenesteydelser. Mærket består af ordelementerne ”tillids” og ”barometer”. Tillid er et udtryk for at have en stærk følelse af at kunne tro eller stole på nogen eller at kunne regne med noget. Barometer er per definition et måleinstrument til måling af lufttryk, jf. sproget.dk. Barometer er imidlertid også en almindelig betegnelse for et tænkt instrument der måler noget andet end tryk. Sammensat kan mærket således angive, at der er tale om et barometer der måler tillid, altså et analyseværktøj der kan anvendes til at måle tillid. Styrelsen har endvidere i forbindelse med undersøgelsen af mærket fundet at udtrykket tillidsbarometer er almindeligt anvendt for et analyseværktøj der måler tilliden til for eksempel en bestemt virksomhed eller regering. | Tillidsbarometer | Se afgørelsen |
17. sep 2019 | VA 2018 01614
(Se resume) Wellness.dk Mærket består af elementerne ”wellness” og ”.dk” Mærket blev vurderet usærpræget for et antal varer i klasse 3 i form af diverse kosmetiske varer, da ”wellness” er et ord, der kan bruges beskrivende for et stort antal varer, herunder de kosmetiske varer i klasse 3. ”.dk” er et topdomænenavn og vil derfor blive opfattet som en henvisning til fx en hjemmeside, hvorfor denne del ikke tilfører mærket særpræg. | wellness.dk | Se afgørelsen |
12. jul 2019 | VA 2017 02014
(Se resume) Roberto Jeans A/S Mærket er fundet beskrivende for varernes geografiske oprindelse, fordi det vil blive forstået som USA og Brasilien. Der er et tungtvejende behov for at friholde landenavne. | US Brazil | Se afgørelsen |
12. jul 2019 | VA 2019 00561
(Se resume) Dansk Råd for Genoplivning Bevægelsen i mærket gør, at mærket har det til registrering fornødne særpræg. Det at ”h’et” i mærket blinker, kan symbolisere en hjernefejl og derfor får det en betydning i sammensætningen med ordelementet, som er nok til, at bevægelsen vil blive opfattet som et særpræget element i mærket som omsætningskredsen kan huske. | Lydmærke | Se afgørelsen |
20. apr 2019 | VA 2017 01910
(Se resume) Pilateshuset ApS Det er styrelsens vurdering, at mærket vil blive opfattet som et sted, hvor man kan dyrke pilates, eventuelt med vejledning af en instruktør. Der kan således være tale om en pilatesklub eller pilatesforening. Styrelsen har vurderet, at det er almindeligt at anvende endelsen -hus eller -huset i forbindelse med en aktivitet, for at angive en bygning, der rummer en forening eller lignende, som beskæftiger sig med den pågældende aktivitet. Mærket mangler følgelig særpræg for en række ydelser i klasse 41 og 44. Ligeledes for undervisningsmateriale i klasse 9. | Pilateshuset | Se afgørelsen |
9. apr 2019 | VA 2017 00468
(Se resume) Pret A Manger (Europe) Limited Mærket består af den franske frase PRET A MANGER som på dansk kan oversættes til ”klar til at spise”. Ifølge Gyldendals Røde Fransk-Dansk ordbog er frasen prêt-à-mange en gængs betegnelse for fastfood. Indledningsvist vurderede styrelsen, at mærket var beskrivende for en række varer i klasse 29, 30 og 31, idet styrelsen fandt at mærket kan beskrive en beskaffenhed, nemlig at der er tale om fødevarer som er klar til at spise. Styrelsen fandt også at mærket var beskrivende for bl.a. tilvejebringelse af mad og drikke i klasse 43, da mærket kan angive at der tilvejebringes fast-food. Styrelsen har efterfølgende trukket sit afslag tilbage på bagrund af en markedsundersøgelse indsendt af ansøger. Markedsundersøgelsen viste, at den relevante omsætningskreds, den gennemsnitlige danske forbruger, ikke forstår betydningen af mærkets ordelement PRET A MANGER. | PRET A MANGER | Se afgørelsen |
9. apr 2019 | VA 2017 00469
(Se resume) Pret A Manger (Europe) Limited Mærket indeholder den franske frase PRET A MANGER som på dansk kan oversættes til ”klar til at spise”. Ifølge Gyldendals Røde Fransk-Dansk ordbog er frasen prêt-à-mange en gængs betegnelse for fastfood. Indledningsvist vurderede styrelsen, at mærket var beskrivende for en række varer i klasse 29, 30 og 31, idet styrelsen fandt at mærket kan beskrive en beskaffenhed, nemlig at der er tale om fødevarer som er klar til at spise. Styrelsen fandt også at mærket var beskrivende for bl.a. tilvejebringelse af mad og drikke i klasse 43, da mærket kan angive at der tilvejebringes fast-food. Styrelsen har efterfølgende trukket sit afslag tilbage på bagrund af en markedsundersøgelse indsendt af ansøger. Markedsundersøgelsen viste, at den relevante omsætningskreds, den gennemsnitlige danske forbruger, ikke forstår betydningen af mærkets ordelement PRET A MANGER. | PRET A MANGER | Se afgørelsen |
13. mar 2019 | VA 2018 01522
(Se resume) Det Belgiske Hus/Ralf Tobiesen Mærke KØL blev afslået for de ansøgte varer i klasse 32 og 33, idet ordet køl henviser til et anlæg til afkøling af fødevarer, fx køleskab eller anden kølig beholder. Køl anvendes også om den afkøling som anlægget yder. Køl kan således for de ansøgte drikkevarer i klasse 32 og 33 angive en beskaffenhed, nemlig at disse varer bør nydes/drikkes afkølet eller at varerne skal opbevares på køl/køligt. Ordet køl anvendes i detailhandlen med føde- og drikkevarer som en angivelse af en afdeling i en butik (værende fysisk eller online) hvori man finder de varer der almindeligvis opbevares på køl. I køleafdelingen i et supermarked finder man typisk kød, pålæg, mejerprodukter, drikkevarer såsom juice og lignende. Større supermarkeder har ofte flere køleafde-linger inddelt i de forskellige varegrupper. Det ses i denne forbindelse ofte, at der også i vinafdelingen er placeret en lille køleafdeling. Også i specialforretninger som eksempelvis vinhandlere kan man finde vin, øl og eventuelt forskellige typer af lemo-nader og sodavand på køl i køleafdelingen. Mærket KØL besidder således ikke den for registrering fornødne kendetegnsfunktion i relation til de ansøgte drikkevarer, idet mærket af den relevante omsætningskreds vil blive opfattet som en angivelse af hvordan varerne bør blive opbevaret på lige fod med eksempelvis information i en varedeklaration. | KØL | Se afgørelsen |
1. mar 2019 | VA 2017 01465
(Se resume) ORKLA CONFECTIONERY & SNACKS DANMARK A/S Mærket består af en usærpræget sammensætning af beskrivende ord som består af figurligt udformede bogstaver udført i fem forskellige farver. Mærkets figurlige udformning vurderes ud fra en helhed ikke at være tilstrækkeligt særpræget, idet der blot er tale om en almindelige skrifttype samt et farvevalg som det ikke kan forventes, at en omsætningskreds med entydighed vil kunne genkalde sig den konkrete brug af farver, men blot vil erindre mærket som "mange farvet". | SNACK CHIPS | Se afgørelsen |
25. feb 2019 | VA 2018 00993
(Se resume) BERRIFINE A/S Det er styrelsens vurdering, at mærket mangler særpræg for varen ”frugtsaft” i klasse 32, idet den almindelige forbruger ikke vil anse ”Squeeze-it” som et varemærke, men derimod som en angivelse af en egenskab ved varen, nemlig at indholdet skal/kan presse, klemmes eller trykkes ud af emballagen. Der er ved afgørelsen særligt lagt vægt på, at denne egenskab gøres til genstand for markedsføringen på niveau med selve indholdet af emballagen. Endvidere anvendes ordene squeeze og klemme hyppigt i forbindelse med markedsføring af diverse drikkevarer, hvorfor forbrugeren er vant til at se disse ord som en angivelse af en egenskab ved varerne. Det er på denne måde blevet almindeligt kendt for den relevante om-sætningskreds, at det er en del af denne type vare, at forbrugeren skal klemme, trykke eller presse på emballagen for at få indholdet ud. | SQUEEZE-IT | Se afgørelsen |
5. dec 2018 | VA 2018 00906
(Se resume) Vallø Stift VALLØ mangler særpræg, fordi det er beskrivende for de ansøgte varer og tjenesteydelser, idet mærket kan angive oprindelsen heraf, bl.a. på bag-grund af, at Vallø er et supplerende bynavn i Stevns kommune og har lagt navn til Vallø Kommune i årene 1970 til 2006 og til jernbanestationen Vallø St, samt at der er adskillige virksomheder der benytter sig af ”VALLØ” til at be-skrive deres tilhørselsforhold, hvorfor der er et friholdelsesbehov. | VALLØ | Se afgørelsen |
6. sep 2018 | MP1365487
(Se resume) Quantum Healing Hypnosis Academy QHHT er en forkortelse for hypnoseformen ”Quantum Healing Hypnosis Technique”. Hypnose i form af QHHT udbydes af flere hypnotisører og der ses ingen klar linje til ophavsmanden, sådan som i AN 2010 00043 LP-Modellen. Mærket vil blive opfattet beskrivende for ”educational services”. | QHHT | Se afgørelsen |
6. nov 2017 | VA 2017 01891
(Se resume) MobilePay A/S, c/o Danske Bank A/S Mærkerne, der består af tre lydmærker, er ikke egnet til at adskille varerne og tjenesteydelserne fra de af andre erhvervsdrivende, jf. varemærkelovens § 13, stk. 1, jf. § 2, stk. 1. Det vurderes, at lydmærkerne på baggrund af deres udformning ikke er egnet til at angive oprindelsen af de omhandlede varer eller tjenesteydelser, idet den relevante omsætningskreds er vant til at f.eks. at software på mobiltelefoner i form af apps mv. er udstyret med en lyd. Dernæst er forbrugeren derimod ikke vant til at anse lyde og lydmærker, som et selvstændigt varemærke, hvorfor en eventuel kundekreds ikke uden forudgående kendskab ville være i stand til at identificere lydelementerne, der angiver varerne og tjenesteydelserne, som kommende fra indehaveren. Lydmærkerne vurderes dermed uden særpræg. | Se afgørelsen | |
11. apr 2015 | VA 2014 02906
(Se resume) NYMANN THOMSEN & CO. ApS Mærket har særpræg. ”Blac-king” fremstår som to ord, hvor ”king” er dominerende og mærket vil derfor først efter en kognitiv blive opfattet som det engelske ord for sværte ”blacking”. Dette følger også af praksis i ankenævnets afgørelse AN 2010 00025 (Ce'real), hvor det blev vurderet, at en ikke sagkyndig ikke vil opfatte mærket som det engelske "cereal" men som to ord, der ikke har relationer til "cereal". | Blac-king | Se afgørelsen |
9. feb 2010 | VA 2010 00259
(Se resume) "Skum" er en almindelig brugt betegnelse for en særlig type af slik, og det er sædvanligt, at konfekturevarer er formet som nisser., jfr. søgeresultat fra søgemaskinen Google. Men ordstillingen giver mærket særpræg for bl.a. "konfekturevarer", da der står NISSESKUM og ikke SKUMNISSE.
| NISSESKUM | Se afgørelsen |
14. aug 2009 | VA 2008 04524
(Se resume) Rose Poultry A/S Mærket er mangler særpræg, da det angiver arten for "kød og fjerkræ" samt en egenskab ved "kødekstrakter". | ØKOLOGISK KYLLING | Se afgørelsen |
15. jul 2009 | MP943786
(Se resume) G.I.C.O. S.P.A. Mærket er delvist afslået, jf. § 13, stk. 1, idet mærket er en gengivelse af varen selv. | Se afgørelsen |
Indsigelser og administrative ophævelser
Dato | Sag | Mærke eller navn | Link til dom/afgørelse |
27. sep 2023 | VR 2023 00050
(Se resume) SPICE BY SPICE mod Chokolenten - Thya V/Alice Bisgaaard
Det er anmoders påstand, at Nissepis er blevet almindelig som betegnelse for en drik og dermed deskriptiv efter varemærkelovens § 13, stk. 1, nr. 4. Det er styrelsens vurdering, at de fremlagte eksempler sammenholdt med vores egne fornyede undersøgelser af Nissepis, ikke er nok til at vise, at dette er blevet en almindelig betegnelse for en alkoholholdig drik. Dette skyldes, at resultaterne viser, at få privatpersoner, private blogs eller erhvervsdrivende af meget lokal afgrænset karakter henviser til opskrifter med navnet Nissepis. Hertil skal også medtages i vurderingen, at en stor del af søgeresultaterne enten viser varemærkeretlig brug fra inde-haver eller anmoder. Disse typer af materiale, som viser varemærkeretlig brug fra indehaver eller anmoder, kan ikke understøtte, at Nissepis er blevet en almindelig betegnelse hos omsætningskredsen. Styrelsens undersøgelse af mærket viser, at en meget lille del af den danske omsætningskreds vil opfatte det som en henvisning til en alkoholholdig drik, men det er vores vurdering, at den gennemsnitlige danske forbruger, som vil opfatte nissepis som en henvisning til en bestemt type alkoholholdig drik. Det er derfor efter en fornyet behandling fortsat styrelsens vurdering, at den generelle omsætningskreds i Danmark vil opfatte mærket Nissepis som en sammensætning af ordene nisse og pis og snarere opfatte dette som urin fra en nisse end en almindelig betegnelse for en alkoholholdig drik. Mærket har således det fornødne særpræg. Mærket er ikke blevet en deskriptiv betegnelse efter varemærkelovens § 13, stk. 1, nr. 4. | NISSEPIS | Se afgørelsen |
29. jan 2021 | VR 2019 01795
(Se resume) METAsundhed Danmark vs. META-Health International CIC, GB Styrelsen vurderer, at den af anmoder fremlagte dokumentation og argumentation, sammenholdt med styrelsens egen dokumentation i det oprindelige afslag af dette mærke samt afslaget af VA 2015 00601 METAsundhed & Metamedicin, viser at metasundhed på ansøgningstidspunktet på det danske marked blev brugt som en almindelig betegnelse for en specifik metode. En metode der tager udgangspunkt i et sundhedsmæssigt samspil mellem et menneskes psykiske og fysiske velbefindende. Mærket vil derfor blive ophævet, for de ydelser i klasse 41 og 44, som styrelsen vurderer mærket manglede særpræg for. Denne afgørelse blev indbragt for Ankenævnet for Patenter og Varemærker, som omgjorde styrelsens afgørelse i AN 2021 00013 og AN 2021 00014. | METAsundhed | Se afgørelsen |
13. jan 2021 | VR 2004 01147
(Se resume) Andersen & Meldgaard ApS vs. Christiania Bikes ApS I forlængelse af afgørelserne fra Sø- og Handelsretten og Østre Landsret, er det styrelsens vurdering, at der ikke er grundlag for at antage, at mærket ikke skulle have besiddet iboende særpræg på registreringstidspunktet, for alle vare omfattet af registreringens klasse 12. For så vidt angår påstanden om manglende brug, er det styrelsens opfattelse, at afgørelserne fra Sø- og Handelsretten og Østre Landsret, samt bilag indsendt af såvel indehaver som anmoder, viser mærket brugt for varerne ladcykler og kalecher til ladcykler i klasse 12. Mærket ses derimod ikke brugt for de øvrige varer omfattet af registreringen i klasse 12, eller for varerne i klasse 16, 24 og 25, hvorfor mærket vil blive ophævet for disse varer. Afgjort efter lovbekendtgørelse nr. 223 af 26. februar 2017 Denne afgørelse blev indbragt for Ankenævnet for Patenter og Varemærker, som omgjorde styrelsens afgørelse. | CHRISTIANIA BIKES | Se afgørelsen |
18. jan 2017 | VR 2016 01629
(Se resume) VR 2014 01629 Reddocks Media vs. Datech ApS Ordmærket Sugardaters er delvist ophævet, da det blev vurderet, at mærket på ansøgningstidspunktet var beskrivende for visse af de ansøgte varer og tjenesteydelser, og derfor manglede det til registrering påkrævede særpræg. | Sugardaters | Se afgørelsen |
27. maj 2016 | VR 2014 01628
(Se resume) Reddocks Media vs. Datech ApS Ordmærket SugarDating er ophævet i sin helhed, da det blev vurderet, at mærket på ansøgningstidspunktet var beskrivende for de ansøgte varer og tjenesteydelser, og derfor manglede det til registrering påkrævede særpræg. | SugarDating | Se afgørelsen |
7. jun 2011 | VR 1998 00372
(Se resume) DANSK NLP INSTITUT A/S vs. DANSK NLP-PSYKOTERAPEUT FORENING Mærket ophæves, da mærket som følge af indehavers virksomhed var blevet en almindelig betegnelse indenfor branchen, og derfor ansås for degenereret. Ankenævnet omgjorde senere begrundelsen for ophævelsen, og konkluderede at mærket ikke på ansøgnings tidspunktet kunne anses for degenereret men var beskrivende for de af registreringen omfattede tjenesteydelser. Ophævelsen blev med den nye begrundelse, fastholdt. | NLP-Psykoterapeut | Se afgørelsen |
17. sep 2009 | VR 2005 02340
(Se resume) Biosym A/S vs. Pernille Richardt Mærket DETOX mangler særpræg for varer i klasse 16 samt ydelser i klasse 41 og 42. "Detox" anvendes synonymt med "afgiftning" eller "rensning" af krop, sind og livsstil. Indehavers dokumentation ikke tilstrækkelig til at bevise mærket indarbejdet. | DETOX | Se afgørelsen |
Ankenævnets kendelser
Dato | Sag | Mærke eller navn | Link til dom/afgørelse |
9. apr 2014 | AN 2012 00022
(Se resume) Novartis AG
Ankenævnet stadfæstede styrelsens afgørelse om, at mærket mangler særpræg.
Mærket består af en todimensional gengivelse af et produkt, i form af et plaster i beskyttende folie, og som efter det oplyste er påført et farmaceutisk præparat til behandling af demens af Alzheimers-typen. Ved vurderingen af, om mærket har særpræg, skal lægges vægt på, at gennemsnitsforbrugeren ikke er vant til at udlede varers oprindelse af deres form. Ankenævnets finder, at mærket hverken i sig selv eller i den viste helhed vil blive opfattet som kendetegnsbærende elementer.
Sø- og Handelsretten har den 22. juni afsagt dom i sagen V-33-14. Retten finder, ligesom Ankenævnet og styrelsen, at mærket mangler særpræg. Mærket er heller ikke bevist indarbejdet hos målgruppen.
| Se afgørelsen | |
23. feb 2012 | AN 2011 00033
(Se resume) K.S.C.Holding A/S Da sagen ikke var blevet afgjort på baggrund af en korrekt vurdering af det pågældende omfanget af de tjenesteydelser som ansøgningens varefortegnelse omfatter, havde det haft en afgørende betydning for Styrelsens særprægs vurderingen. Sagen blev - efter ønske fra Styrelsen - herefter henvist til fornyet behandling, og Styrelsen registrerede mærket for visse vare og tjenesteydelser i Klasse 9 og 42. | UdeTeknik | Se afgørelsen |
9. feb 2012 | AN 2011 00027
(Se resume) Dansk NLP Institut A/S vs. Dansk NLP-Psykoterapeut Forening Ankenævnet konkluderede, at mærket NLP-Psykoterapeut i sin helhed var– også på ansøgningstidspunktet – beskrivende for de af registreringen omfattede tjenesteydelser i Klasse 41: Uddannelses- og undervisningsvirksomhed. Ankenævnet omgjorde Styrelsens registering og mærket blev derfor ophævet som følge af manglende særpræg. | NLP-Psykoterapeut | Se afgørelsen |
Danske Domstole
Dato | Sag | Mærke eller navn | Link til dom/afgørelse |
15. mar 2013 | V-0085-10
(Se resume) Prelatura Del Opus Dei Region De Espana vs. Dema Games ApS.
Varemærket OPUS DEI, som ejes af Prælaturet kan ikke anses for velkendt i Danmark, hvorfor sagen ikke er blevet afgjort efter VML § 4, stk. 2, men efter eneretsreglen i VML § 4, stk. 1. Retten fastslår, at EF-varemærket OPUS DEI har fornødent særpræg, og er brugt for de varer og tjenesteydelser som er omfattet af registreringen. Retten har lagt vægt på, at Opus Dei ikke kan anses for beskrivende for religiøs undervisning, siden offentligheden ikke opfatter mærket som en beskrivelse af de tjenesteydelser virksomheden tilbyder. Brugspligten er ikke opfyldt for undervisningsmateriale i vareklasse 41, da det forhold, at Prælaturet tilbyder kristen undervisning, ikke er tilstrækkeligt til, at det kan anses for godtgjort, at Prælaturet tillige udgiver undervisningsmateriale. Der foreligger ikke varelighed mellem de varer som Dema Games ApS og Prælaturet tilbyder, hvorfor mærkerne ikke anses for forvekslelige.
| Se afgørelsen |
EU-Domstole (hentet fra EU-domstolens database på www.curia.europa.eu)
Dato | Sag | Mærke eller navn | Link til dom/afgørelse |
7. jul 2005 | C-353/03
(Se resume) Præjudicielt spørgsmål fra UK i forbindelse med vurdering af indarbejdelse af sloganet "Have a break… ", hvor ansøger havde brugt "Have a break..Have a KITKAT". Et varemærkes fornødne særpræg, som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i første direktiv 89/104 om varemærker, kan opnås som følge af brugen af dette varemærke som en del af eller sammen med et registreret varemærke. | KIT KAT | Se afgørelsen |
6. maj 2003 | C-104/01
(Se resume) Libertel fik afslag på en ansøgning om registrering af farven orange grundet, at farven ikke havde fået fornødent særpræg gennem brug. Domstolen finder, at en farve skal, for at udgøre et varemærke, udgøre et tegn, kunne gengives grafisk og have adskillelsesevne. Der gælder dog for farver, at der ved vurderingen skal tages hensyn til den almene interesse i ikke utilbørligt at begrænse rådigheden over farver for andre erhvervsdrivende. | Se afgørelsen |
Opdateret: 20. januar 2023
Patent- og Varemærkestyrelsen
Helgeshøj Allé 81
2630 Taastrup
Tlf: 43 50 80 00
Fax: 43 50 81 00
E-mail: pvs@dkpto.dk