Urban Jürgensen AG, Schweiz vs. FLT2019 ApS, Danmark
Ophævelsen blev taget til følge på baggrund af manglende brug, da det indsendte materiale fra indehaver var meget sparsomt. Størstedelen af materialet var ikke dateret eller dateret udenfor den relevante tidsperiode. Derudover havde styrelsen ikke modtaget dokumentation, der kunne vise at varemærket var brugt for de fleste varer og tjenesteydelser som var omfattet af registreringen.
Anmoder påstod også at indehaver var i ond tro på ansøgningstidspunktet. Det var dog styrelsen vurdering at ansøger ikke har været i ond tro. Styrelsen har lagt vægt på at, anmoder ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at det har været indehavers hensigt at hindre anmoders brug i Danmark eller på anden måde skade anmoder. Konstateringen af en rettighed i Schweiz, kan ikke i sig selv begrunde, at indehaver har været i ond tro på ansøgningstidspunktet. At indehaver ønskede at holde mærket på danske hænder, udgør efter styrelsen opfattelse ikke tilstrækkeligt indicium til at anse varemærket ansøgt og registreret i ond tro.
Registreringen blev således ophævet.

H. Young (Operations) Limited, Storbritannien
VS
HF Christiansen Holding A/S

Det er styrelsens vurdering, at det fremsendte materiale dokumenterer, at indehavers varemærke er blevet brugt i overensstemmelse med varemærkelovens bestemmelser om reel brug af et registreret varemærke, for ”cykler” i klasse 12. Den indsendte dokumentation viser mærket GENESIS brugt sammen med andre særprægede elementer, nemlig MBK og WINTHER på en måde, hvor GENESIS bevarer selvstændigt særpræg. Dokumentationen viser desuden GENESIS, brugt som varemærke i overensstemmelse med varemærkets grundlæggende oprindelsesfunktion. Henset til mængden og beskaffenheden af den indsendte dokumentation er det styrelsens vurdering, at indehaver har dokumenteret reel brug af mærket i relation til cykler i klasse 12. Vi tager derfor ikke anmodningen om ophævelse til følge.

Afgørelsen er anket.

PepsiCo Inc. mod Lorenz Snack-World Beteiligung GmbH Germany

PepsiCo Inc. har bedt Lorenz Snack-World Beteiligung GmbH Germany dokumentere at brugspligten er opfyldt for mærket MONSTER MUNCH.

Det er styrelsens vurdering, at indehaver har fremsendt materiale som dokumenterer, at indehavers varemærke er blevet brugt i overensstemmelse med varemærkelovens bestemmelser om reel brug af et registreret varemærke for så vidt angår varerne ekstruderede kartoffelprodukter i klasse 30.

Der er indsendt fakturaer indeholdende varen MONSTER MUNCH og produktafbildninger, hvilket har været afgørende materiale i vores vurdering om at der er sket reel brug af mærket MONSTER MUNCH for "ekstruderede kartoffelprodukter (bagerivarer)" i klasse 30 i den relevante periode. Der er ikke fremlagt relevant materiale i forhold til de øvrige varer, og brugspligten er derfor ikke dokumenteret for "kartoffelchips" i klasse 29 og "kager, kiks og biscuits" i klasse 30.

Anmodningen er derfor taget delvist til følge og registreringen vil blive delvist ophævet.

Registreringen vil herefter omfatte følgende varer: Klasse 30 Ekstruderede kartoffelprodukter (bagerivarer).

scusi ! v/Ane Mina Johansen mod B. S. COMPANY ApS
Det er styrelsens vurdering, at det fremsendte materiale dokumenterer, at indehavers varemærke er blevet brugt i overensstemmelse med varemærkelovens bestemmelser om reel brug af et regi-streret varemærke, for så vidt angår varerne "jakker", "frakker" og "dunjakker" i klasse 25. Der er indsendt annoncer og produktafbildninger der omhandler jakker, frakker og dunjakker, som sammenholdt med en række fakturaer vedrørende disse varer, vurderes at påvise reel brug af mærket SCUSI for jakker, frakker og dunjakker. I forhold til de resterende varer i klasse 25, er der alene fremlagt få fakturaer vedrørende varen støvler og få produktbilleder. Dette anses dog ikke for at være tilstrækkelig dokumentation til, at der er påvist reel brug af mærket for varen støvler, i den relevante periode.
Anmodningen tages delvist til følge og registreringen vil blive delvist ophævet.

Athleta (ITM) Inc., USA vs. SPORTS GROUP DENMARK A/S

Indsiger har ikke løftet bevisbyrden for, at der er gjort reel brug af EU-varemærkerne EUTM007234503 ATHLETA (ordmærke) og EUTM007234628 ATHLETA (figurmærke) indenfor EU i den relevante periode. Disse mærker indgår derfor ikke i vurderingen af risiko for forveksling.

Indsigers tredje EU-varemærke EUTM016581605 ATHLETA (ordmærke) anses for at besidde svag grad af særpræg og dermed ligeledes for at have begrænset beskyttelsesomfang for varer og tjenesteydelser i relation til sport og sportsudøvere. Det skyldes, at mærket kan henlede tankerne både på anvendelsen ved at være til brug for sport og på målgruppen for sådanne varer og tjenesteydelser, nemlig atleter/sportsudøvere.

Ud fra en helhedsvurdering, er det styrelsens vurdering, at der alene er risiko for forveksling af ansøgers mærke ATHLECIA (figurmærke) og indsigers EU-varemærke EUTM016581605 ATHLETA (ordmærke) for sammenfaldende varer og tjenesteydelser samt for ligeartede varer eller tjenesteydelser, i de tilfælde hvor indsigers mærke ikke kan anses for svagt, nemlig for ansøgers varer ”bagage” i klasse 18 og tjenesteydelserne ”detail[-] og engroshandel, inklusiv via internettet, bestående af hårfæstende artikler og hårbånd" i klasse 35.

For de resterende varer og tjenesteydelser omfattet af ansøgers ansøgning i klasse 9, 18, 21, 24, 25, 26, 28 og 35, hvor der er sammenfaldende eller ligeartede varer og tjenesteydelser til indsigers varer og/eller tjenesteydelser omfattet af EU-varemærke EUTM016581605 ATHLETA (ordmærke), anses indsigers mærke for svagt og for dermed at have begrænset beskyttelsesomfang.

Det forhold, at der er tale om sammenfaldende eller ligeartede varer og/eller tjenesteydelser, opvejer ikke den lave grad af lighed mellem mærkerne tilstrækkeligt til, at der kan konstateres risiko for forveksling af mærkerne.

Sagen blev anket til Ankenævnet som stadfæstede styrelsens afgørelse den 3. november 2022. Indsiger havde den 27. december 2022 anlagt sagen, men hævede sagen den 1. februar 2023. Sø- og Handelsretten anså derfor at Ankenævnet og Sports Group Denmark for at have vundet sagen, jf. kendelse fra Sø- og Handelsretten af den 3. marts 2023 BS-54476/2022-SHR.

Andersen & Meldgaard ApS vs. Christiania Bikes ApS
I forlængelse af afgørelserne fra Sø- og Handelsretten og Østre Landsret, er det styrelsens vurdering, at der ikke er grundlag for at antage, at mærket ikke skulle have besiddet iboende særpræg på registreringstidspunktet, for alle vare omfattet af registreringens klasse 12. For så vidt angår påstanden om manglende brug, er det styrelsens opfattelse, at afgørelserne fra Sø- og Handelsretten og Østre Landsret, samt bilag indsendt af såvel indehaver som anmoder, viser mærket brugt for varerne ladcykler og kalecher til ladcykler i klasse 12. Mærket ses derimod ikke brugt for de øvrige varer omfattet af registreringen i klasse 12, eller for varerne i klasse 16, 24 og 25, hvorfor mærket vil blive ophævet for disse varer.
Afgjort efter lovbekendtgørelse nr. 223 af 26. februar 2017 Denne afgørelse blev indbragt for Ankenævnet for Patenter og Varemærker, som omgjorde styrelsens afgørelse.

Ahlers AG, Tyskland vs. Urban Pioneers AS, Norge
Det er styrelsens vurdering, at der er sket ”reel brug” af indsigers mærke Pionier workwear, i den relevante periode, skønt brugen vist ikke er identisk med det registrerede mærke. Dokumentationen indsendt har vist mærket reelt brugt for varen arbejdstøj. For så vidt angår påstanden om risiko for forveksling finder styrelsen at der ud fra en samlet vurdering er risiko for forveksling mellem mærkerne for så vidt angår de sammenfaldende og ligeartede varer i klasse 25, nemlig indehavers varer beklædningsgenstande, fodtøj og hovedbeklædning. Registreringen vil derfor blive ophævet for disse varer og opretholdt for de resterende varer i klasse 9 og 18.
Afgjort efter gammel lov.
Denne afgørelse blev indbragt for Ankenævnet for Patenter og Varemærker, som omgjorde styrelsens afgørelse i AN 2021 00001.

Aiwa Corporation vs. AIWA CO., LTD.
Indehavers påståede forberedende handlinger til relancering anses ikke som tilstrækkeligt til at opfylde brugspligten. Indehaver har også påstået at have rimelig grund som følge af anmoders handlinger i forbindelse med tvist om mærket, hvilket heller ikke tages til følge.

Evendo Danmark ApS vs. EOVENDO ApS
Indehaver har dokumenteret at der er gjort reel brug af mærket i relation til ""annonce- og reklamevirksomhed", idet indehavers mærke er vist anvendt for en tjeneste der består i at vise online reklamefilm for annoncører, som brugere kan tjene penge på at se og vurdere. Registreringen opretholdes dermed ikke for varer i klasse 9 eller tjenesteydelser i klasse 38 og 42, som påstået af indehaver.

Eurosweet AB, Sverige vs. Haribo Lakrids A/S
Brugspligten for indsigers mærke ZIG-ZAG er bevist opfyldt for "pebermyntepastiller" i klasse 30. Denne vare er konkret sammenfaldende med indehavers registrering af "tyggeslik" uanset at indehaver har begrænset varerne i klasse 30 til værende uden pebermynte eller pebermyntesmag. Der er ikke sammenfald i relation til indehavers øvrige varer "vingummi, lakrids, skumfiduser; ingen af de forannævnte varer indeholdende pebermynte eller værende med pebermyntesmag". Der er risiko for forveksling af mærkerne i relation til de sammenfladende varer.

FZT GROUP ApS vs. EVYAP SABUN, YAG, GLISERIN SANAYI VE TICARET ANONIM SIRKETI, Tyrkiet
Indehaver har alene dokumenteret meget begrænset lokal og kvantitativ brug af mærket ARKO i Danmark, som ikke udgjorde "reel brug" af mærket. Mærket er derfor blevet ophævet i dets helhed.
Afgørelsen er efterfølgende blevet omgjort delvist af Ankenævnet, som i kendelse af den 8. februar 2018 har vurderet, at brugspligten var opfyldt, idet der var gjort reel brug af mærket ARKO for "præparater til brug forud for barbering" og "aftershavepræparater" i klasse 3 i den relevante periode.

JENS POULSEN HOLDING ApS vs. staag. aps Anmoder har ikke løftet bevisbyrden for at der er gjort reel brug af anmoders mærke inden for den relevante periode i 2011-2016 i relation til de registrerede varer i klasse 25. Indehavers registrering i klasse 18, 24 og 25 opretholdes derfor. Ankenævnet har i AN 2017 00010 stadfæstet afgørelsen.

AURORA GROUP DANMARK A/S vs. Juhl Bach Holding ApS Mærket er bevist brugt for "glasbeskyttelsesskærme til smartphones og tablets" i klasse 9, da der er vist reel brug inden for perioden. At mærket har undergået overdragelse er irrelevant for perioden for bevis for brug. AN har i AN 2017 00008 stadfæstet afgørelsen.

Nets A/S vs. Bankgirocentralen BGC AB
Indsiger har ikke bevist, at brugspligten er opfyldt for indsigers EU-varemærke, figurmærket EFAKTURA. For betalingstjenesteydelserne i klasse 36, som indsiger søger at bevise mærket brugt for, er der uanset sammenfald i klasse 36 ikke tilstrækkelig lighed mellem mærkerne, da ordelementet EFAKTURA er uden særpræg. Der er derfor heller ikke risiko for forveksling af mærkerne, såfremt brugspligten var bevist opfyldt. Indsigers påstand om manglende særpræg af ordmærket BG E-FAKTURA tages ikke til følge, da BG er et særpræget element, som ikke af den danske omsætningskreds vil blive opfattet som, er anvendt eller officiel forkortelse for "bankgiro."

2ndBest ApS vs. Per Gravesen
Dokumentationen der er indsendt for at påvise brug af mærket, er fundet tilstrækkelig til at påvise reel brug af mærket for enkelte varer i klasse 9. Anmodningen er derfor taget delvist til følge.

ORION VERSAND GMBH & CO. KOMMANDITGESELLSCHAF, Tyskland vs. Lustgården Aps
Mærker ophæves, da materialet ikke er tilstrækkeligt til at dokumentere at brugspligten er opfyldt for de varer som indehaver har påstået opretholdt, nemlig "massageolie" i klasse 3, "lingeri og strømper" i klasse 25 og "slik" i klasse 30. Materialet viser overordentlig beskedent salg, nemlig af 9 flasker massageolie inden for en enkelt måned og 1 salg af strømper.

Traxon Technologies Ltd., hong Kong vs. Darø Belysning A/S
Indehavers materiale er ikke tilstrækkeligt til at dokumentere brug af mærket. Der er tale om materiale som er ældre end 5 år gammelt og udateret materiale. De dokumenter som er dateret inden for perioden er ikke tilstrækkelige til at dokumentere reel brug.

Diseño Textil, S.A., Spanien vs. Ffauf S.A., Luxembourg
Indehaver har bevist brugspligten for figurmærket pastaZARA opfyldt for de registrerede varer: "Pastavarer" i klasse 30. Materialet omfatter bl.a. kataloger, uddrag fra tilbudsaviser samt fakturaer.

Mos Mosh A/S vs. Moshi Moshi ApS
Indehaver har bevist brug af mærket MOSHI MOSHI for "clothing" i klase 25. Indehaver har vist brug siden denne fik overdraget mærket og indtil begæringen om ophævelse. Indehaver har indsendt materiale som viser brug før Moshi Moshi ApS fik overdraget mærket, men denne brug har ikke været på vegne af den tidligere indehaver og viser således ikke brug af registreringen. Indehaver har heller ikke indleveret materiale som viser den tidligere indehavers brug. Ankenævnet har den 30. oktober 2014 stadfæstet afgørelsen.

Perfetti Van Melle S.P.A. vs. Cloetta AB
Indehavers mærke var registreret for: Klasse 30: Chokolade, konfekturer, karameller, drops, lakrids og lakridsvarer (ikke farmaceutiske), dragées, kakao og sukkervarer.
Styrelsen vurderede, at indehaver måtte anses for at have gjort reel brug af varemærket CENTER for varegruppen ”chokolade med fyld”.
Registreringen blev derfor ophævet, for alle varer på nær dem som mærket reelt var blevet brugt for.

Taster Wine A/S vs. Champagne Louis Roederer (CLR)
Styrelsen fandt, at det indsendte materiale ikke viste reel brug af figurmærket indenfor den relevante periode.
Dokumentationsmaterialet var i høj grad koncentreret om brugen af varemærket CRISTAL, og kunne derfor ikke tjene til at vise en reel brug af figurmærket CRISTAL CHAMPAGNE LR .

Taster Wine A/S vs. Champagne Louis Roederer (CLR)
Styrelsen fandt, at det indsendte dokumentation viste en reel brug af varemærket for "champagne" inden for de sidste 5 år.
Dette var dog ikke tilfældet for de øvrige varer omfattet af registreringen.

Zacco Denmark A/S vs. Haribo A/S
Brugspligten opretholdt for så vidt angår lakridsstænger i klasse 30, da indehaver har indsendt salgstal fra august 2006, som viser salg under navnet SORTE LABAN, hvilket præcis falder inden for brugspligtperioden. Selvom der er tale om beskedent salg (ca. 8700 kr.), er brugen ikke symbolsk. Der er bl.a. tale om ordrer til 5 forskellige grossister.

Adisseo France SAS vs. St. Hippolyt Nutrition Concepts Marketing- und Vertriebs GmbH
Da indsiger ikke kunne vise, at brugspligten var opfyldt for “næringsmidler til kvæg” i klasse 31, kunne indsiger ikke støtte ret på sin registrering i denne indsigelsessag.
Styrelsen tog derfor ikke indsigelsen til følge, og registreringen blev opretholdt.

Haribo Lakrids A/S vs. NorgesGruppen ASA
Indsiger kunne ikke løfte bevisførelsen for, at der var blevet gjort reel brug af mærket HARIBO BURGER.
Dermed havde indsiger ikke noget grundlag, at basere indsigelsen på.
Indsigelsen blev derfor ikke taget til følge.

Levinsky International A/S vs. Jean A. Véquaud GmbH & Co. KG
Det er styrelsens vurdering, at det indsendte materiale dokumenterer brug af indsigers mærke ATTITUDE, ENJOY THE PLEASURE for ”dameydrebeklædning”. Under denne indsigelsesafgørelse lægges det derfor til grund, at indsigers ordmærkeregistrering ATTITUDE, ENJOY THE PLEASURE omfatter ”dameydrebeklædning” i klasse 25. Det er ikke styrelsens vurdering, at indsiger har dokumenteret at have stiftet en varemærkeret til ATTITUDE forud for ansøgningsdatoen for indehavers mærke den 18. februar 2008. Under hensyn til mærkernes dominerende fælleselement, ATTITUDE, og til at der er sammenfald og en meget høj grad af lighed mellem varerne i klasse 25, er det - til trods for at ATTITUDE måtte være svagt - ud fra en samlet vurdering af ligheden mellem mærkerne samt de omfattede varer, styrelsens vurdering, at der er forvekslelighed mellem indehavers og indsigers mærker for så vidt angår ”beklædningsgenstande, hovedbeklædning, herunder huer, hatte, ørevarmer, tørklæder, halstørklæder, sjaler, vanter, ponchoer og veste, skindhandsker” omfattet af indehavers registrering i klasse 25 og ”dameyderbeklædning” i klasse 25, som indsigers mærke er dokumenteret brugt for.

BACK11BASICS A/S vs. Toms Gruppen A/S
Den reelle brug af mærket DELFOL for halspastiller har ikke været ophørt uafbrudt i 5 år forud for anmodningen.
Registreringen af mærket DELFOL kan opretholdes for det nærmeste overbegreb for lakridshalspastiller med forskellig smagstilsætning.
På denne baggrund opretholdes mærket for:
Klasse 5: Halspastiller (farmaceutiske) af lakrids.
klasse 30: Halspastiller (sukkervare) af lakrids.

BACK11BASICS A/S vs. Toms Gruppen A/S
I de indsendte salgs- og mængdeoversigter, samt det indsendte datamateriale fremgår det, at salget af varer under mærket DELFOL ACTIV BLÅ har udgjort 10 kg. i mængde og 3600 kr. i salg for året 2000, mens salget for 2001 er opgjort til 0 kg. og 400 kr. Det fremgår ikke af det indsendte materiale, at salget af varer under mærket DELFOL ACTIV senere er genoptaget. Der er således ikke dokumenteret tilstrækkelig brug af mærket DELFOL ACTIV i den relevante periode 19. november 2001 - 19. november 2006.
Mærket DELFOL AKTIV har ikke været brugt i den relevante periode.

ALDI KARLSLUNDE K/S vs. DDB DANMARK A/S

Der er dokumenteret en reel brug af mærket ST. VITUS for bittere inden for de seneste 5 år, hvorfor indsiger har opfyldt sin brugspligt, for så vidt angår bittere.

Trods angivelsen af ST. i indsigers mærke, er det styrelsens opfattelse, at mærkerne, ST. VITUS og VIRTUS, ligner hinanden. Ved denne vurdering er der særligt lagt vægt på, at orddelen VITUS i indsigers mærke er den dominerende del, og at der er en meget høj grad af lighed mellem VITUS og VIRTUS.

Det er derfor Patent- og Varemærkestyrelsens vurdering, at mærkerne VIRTUS og ST. VITUS er forvekslelige for så vidt angår "alkoholholdige drikke, dog ikke øl" i klasse 33, for hvilke varer, der er sammenfald mellem registreringerne.

Eastman Kodak Company vs. KONTRAFRAME ApS
Samlet anser styrelsen, at indsiger har vist brug af mærkerne i VR 1975 02096 og VR 1975 02097 for fotografisk papir, fremkaldevæsker og fotografiske fremkaldere i klasse 1, farvefilm i klasse 9, samt for fotofremkaldelse i klasse 40.
Det er styrelsens opfattelse, at der ikke foreligger nogen risiko for almindelig forveksling mellem indsigers mærker og indehavers mærke, da mærkeligheden mellem mærkerne er minimal og ligheden mellem varerne/tjenesteydelserne er ligeså, hvorfor at reglen med at en lav grad af lighed mellem varer og tjenesteydelser kan udlignes af en højere grad af lighed mellem mærkerne ikke kan finde anvendelse.
Samlet finder styrelsen, at Kodak har dokumenteret, at VR 1975 02097 er velkendt for farvefilm i klasse 9 på trods af at materialet er spinkelt og er fra 2002.
Ud fra en samlet vurdering af sagens forhold er det styrelsens opfattelse, at brugen af indehavers mærke for fotografering i klasse 41 og for videnskabelige og teknologiske tjenesteydelser samt forskning og design i forbindelse dermed i klasse 42 ikke vil skade indsigers mærkers særpræg eller renommé, eller medføre en utilbørlig udnyttelse af indsigers mærkes særpræg eller renommé.
Sagen er stadfæstet af Ankenævnet AN 2010 00004.

Euryza GmbH(indsiger) vs Axiom Food, Inc. (ansøger)
Ankenævnet stadsfæster styrelsen afgørelse i VA 2019 01669 om manglende risiko for forveksling, dog med 1 dissens.

Ankenævnet stadfæster styrelsens afgørelse og registreringen ophæves på grund af manglende reel brug af varemærket. Ankenævnet lægger i afgørelsen vægt på, at det fremlagte materiale ikke udgør tilstrækkelig dokumentation for reel brug af varemærket. Ankenævnet finder endvidere ikke at covid-19 pandemien samt indehavers produktions- og distributionsmetoder kan tillægges betydning ved vurderingen af, om det omtvistede mærke er blevet brugt på det danske marked for bestemte varer eller tjenesteydelser

LATRON ApS vs Thomas Olesen Holding ApS
Ankenævnet stadfæster styrelsens afgørelse i ophævelsessagen mod VR 2012 01214. Registreringen ophæves som følge af manglende brug.

EVYAP SABUN, YAG, GLISERIN SANAYI VE TICARET ANONIM SIRKETI, Tyrkiet vs. FZP GROUP ApS
Ankenævnet har delvist omgjort styrelsens afgørelse i VR 1992 0211, idet Ankenævnet finder, at indehaver har fremlagt materiale, der dokumenterer reel brug af mærket ARKO for "præparater til brug forud for barbering" og "aftershavepræparater" i klasse 3 i den relevante periode. Registreringen opretholdes således for de nævnte varer.

Jens Poulsen Holding ApS vs. Staag ApS
Ankenævnet stadfæster styrelsens afgørelse i VR 2015 00371, at anmoder ikke har bevist at brugspligten for anmoders EU-varemærke er opfyldt. Ankenævnet henviser til at der er tale om almindelige forbrugsgoder (beklædningsgenstande i klasse 25). Det relevante marked er således det almindelige marked for disse varer i EU, der udover at være et marked med en meget stor omsætning bl.a. er kendetegnet ved at være rettet mod handlende og forbrugere i hele i EU, jf. C-149/11 Leno Merken. Anmoder havde gjort gældende, at der var risiko for forveksling med indehavers registrering af det identiske mærke i klasse 24 og 25. Da anmoder ikke kan støtte ret på sin registrering i ophævelsesbegæringen, opretholdes indehavers mærke.

AURORA GROUP DANMARK A/S vs. Juhl Bach Holding ApS
Ankenævnet stadfæster styrelsens afgørelse i VR 2015 00955 om ophævelse af registreringen for alle varer undtagen "glasbeskyttelsesskærme til smartphones og tablets" i klasse 9, som brugpligten er bevist opfyldt for.

Ankenævnet stadfæster styrelsens afgørelse, at der ikke er risiko for forveksling af mærkerne, herunder henset til den svage mærkedel LINE. Indsiger havde opfyldt brugspligten for mærket.

TRYGVESTA FORSIKRING A/S vs. Repono Holding AB, Sverige.
Denne afgørelse stadfæster Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse om delvis administrativ ophævelse af figurmærket TRYGG HANSA som følge af manglende opfyldelse af brugspligten. Registreringen blev begrænses til kun at omfatte klasse 36: Forsikringsvirksomhed, nemlig forsikring af fritidshuse, da annonceringen herfor blev anset for at opfylde betingelsen om reelt brug. Derudover fandtes det ikke påvist, at indehaveren havde kendskab til ophævelsesbegæringen, således at varemærkelovens § 28, stk. 3 kunne finde anvendelse.

Vedrørende den territoriale udstrækning af kravet om reel brug for et EF-varemærke finder Domstolen, at det ikke er udelukket, at kravet om reel brug indenfor Fællesskabet for et EF-varemærke kan være opfyldt ved brug i en enkelt medlemsstat. Der kan dog ikke tages hensyn til brug i tredjelande.

Anheuser-Busch Inc. vs. OHIM - Budějovický Budvar, národní podnik
Budějovický Budvar kunne forvise en reel brug af de omhandlede ældre mærker.
Domstolen frifandt Retten, og stadfæster Appelkammerets afgørelse, hvorefter indsigelsen tages til følge for varerne »øl, ale og porter og alkoholholdige drikkevarer fremstillet af malt«. Da ordmærkerne er identiske, og åbenbart er af lignende art kunne indsigelsen for de resterende varer (»ikke-alkoholholdige drikkevarer«) ligeledes tages til følge.

I sagen indgav Radetzky-Orden begæring om annullation af BKFR's varemærker grundet manglende brug. Domstolen fastslog at begrebet "Reel brug" skal forstås som indehavers brug på markedet for de varer eller tjenesteydelser, som varemærket omfatter og at brugen ikke alene må være symbolsk. Det kan i visse tilfælde ligeledes anses som reel brug såfremt en almennyttig forening anvender varemærket på eksempelvis meddelelser om arrangementer, uden at denne ydelse leveres med gevinst for øje.

Sunrider mod KHIM
I sagen tager Domstolen stilling til begrebet reel brug. Domstolen finder, at der ikke kan fastsættes en bagatelgrænse for reel brug. Der er gjort »reel brug« af et varemærke, når dette er anvendt i overensstemmelse med varemærkets grundlæggende funktion, som er at garantere oprindelsen af de varer eller tjenesteydelser, som det er blevet registreret for, med henblik på at skabe eller bevare en afsætningsmulighed for disse varer og tjenesteydelser, bortset fra en rent symbolsk brug, der alene gøres med henblik på at bevare de til varemærket knyttede rettigheder. Bedømmelsen af, om brugen af varemærket er reel, skal foretages på grundlag af samtlige faktiske omstændigheder, der kan godtgøre, at varemærket virkelig anvendes handelsmæssigt, navnlig de former for brug, der i den pågældende branche anses for begrundet i fastholdelse eller erhvervelse af markedsandele for de varer eller tjenesteydelser, der beskyttes af varemærket, disse varers eller tjenesteydelsers art, de særlige forhold på markedet samt omfanget og hyppigheden af brugen af varemærket.

Domstolen tager i sagen stilling til opfyldelse af kravet om reel brug af et varemærke. Domstolen udleder sin besvarelse af Ansul-dommen hvorefter fandtes, at selv begrænset brug kan udgøre reel brug samt, at kravet om reel brug kan opfyldes af en tredjemand, der har ret til at bruge varemærket.

I sagen mellem Ansul og Ajax - Minimax GmbH tager Domstolen stilling til begrebet "reel brug" jf. art. 12, stk. 1's forstand. Domstolen udtaler, at der er gjort reel brug af et varemærke, når det er anvendt til at garantere oprindelsen af de varer/tjenesteydelser, som det er registreret for. Brugen skal ske med henblik på at skabe eller bevare en afsætningsmulighed, hvormed symbolsk brug alene for at bevare rettighed således ikke er omfattet.