Livingday v/Manja Wohlert Conrad mod NYKREDIT REALKREDIT A/S

Indsiger har påstået, at det ansøgte mærke &Living er forveksleligt med indsigers ibrugtagne varemærke Livingday og virksomhedsnavn Livingday v/Manja Wohlert Conrad.

Det er styrelsens vurdering, at indsiger ikke har dokumenteret at have en ibrugtagen varemærkeret til mærket Livingday efter varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 3. Det er også styrelsens vurdering, at Nykredit Realkredit A/S’s ansøgning om registrering af mærket&Living ikke udgør en krænkelse af indsigers virksomhedsnavn efter varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 4. Dette skyldes særligt, at det fremlagte materiale af indsiger for at dokumentere ibrugtagen varemærkeret og brug af virksomhedsnavnet, ikke viser at brugen har mere end lokal karakter.

Indsigelsen tages derfor ikke til følge, og ansøgningen opretholdes.

Vennely Autisme Center ApS vs LATA ApS

Påstand om ansøgning indgivet i ond tro og krænkelse af virksomhedsnavn ikke tilstrækkeligt dokumenteret, uanset påvisning af indehavers kendskab til anmoder på ansøgningstidspunktet.

I forhold til ond tro, så er der ikke fremlagt materiale, som dokumenterer eller sandsynliggør, at det var indehavers hensigt med ansøgningen at hindre anmoders brug af Vennely. Anmoder har ligeledes af egen drift i CVR afmeldt navnet Vennely Autisme Center ApS som virksomhedsnavn efter varemærkeansøgningens indlevering og har i den forbindelse ikke søgt Vennely ApS eller Vennely Autisme Center ApS registreret som binavn, jf. CVR. Derudover er der ikke fremlagt brug af Vennely udover tre gange i 2019. Der foreligger derfor ikke tilstrækkeligt indicium til at anse mærket for ansøgt og registreret i ond tro, idet de fremlagte oplysninger ikke viser, at der er en retlig interesse at beskytte hos anmoder.

I forhold til krænkelse af virksomhedsnavn, så er betingelsen for at opnå beskyttelse efter varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 4, er ikke opfyldt, fordi virksomheden ikke længere har en registreret ret til et virksomhedsnavn indeholdende Vennely i CVR.

Vennely Autisme Center ApS vs LATA ApS

Påstand om ansøgning indgivet i ond tro og krænkelse af virksomhedsnavn ikke tilstrækkeligt dokumenteret, uanset påvisning af indehavers kendskab til anmoder på ansøgningstidspunktet.

I forhold til ond tro, så er der ikke fremlagt materiale, som dokumenterer eller sandsynliggør, at det var indehavers hensigt med ansøgningen at hindre anmoders brug af Vennely. Anmoder har ligeledes af egen drift i CVR afmeldt navnet Vennely Autisme Center ApS som virksomhedsnavn efter varemærkeansøgningens indlevering og har i den forbindelse ikke søgt Vennely ApS eller Vennely Autisme Center ApS registreret som binavn, jf. CVR. Derudover er der ikke fremlagt brug af Vennely udover tre gange i 2019. Der foreligger derfor ikke tilstrækkeligt indicium til at anse mærket for ansøgt og registreret i ond tro, idet de fremlagte oplysninger ikke viser, at der er en retlig interesse at beskytte hos anmoder.

I forhold til krænkelse af virksomhedsnavn, så er betingelsen for at opnå beskyttelse efter varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 4, er ikke opfyldt, fordi virksomheden ikke længere har en registreret ret til et virksomhedsnavn indeholdende Vennely i CVR.

Sagen vedrører om anmoder har en kendetegnsret til betegnelsen DENFO som varemærke og virksomhedsnavn og dermed kan forhindre registreringen af varemærket DENFO jf. varemærkelovens § 15 stk. 2 nr. 4 og § 15 stk. 3 nr. 4 . Endvidere omhandler sagen om indehaver har været i ond tro ved ansøgning om registrering af varemærket jf. varemærkelovens § 14 stk. 1 nr. 9. Anmoder har ikke løftet bevisbyrden for at der er opnået en ibrugtagen rettighed til varemærket DENFO eller at der er opnået en kendetegnsret til virksomhedsnavnet DENFO. På baggrund af at indehavers brug og registrering af varemærket DENFO er opstået i forbindelse med en fusion af to foreninger har indehaver haft en berettiget forventning om, at have ejerskabet til varemærket DENFO. Det er derfor styrelsens vurdering, at indehaver ikke har været i ond tro ved ansøgning om registrering af varemærket jf. varemærkelovens § 14 stk. 1 nr. 9.

Sagen vedrører om indsiger har en kendetegnsret til navnet Operators hockey club, og dermed kan forhindre registreringen af mærket OPERATORS HOCKEY CLUB. Indsiger har i sagen bl.a. påstået, at der er tale om en krænkelse af indsigers virksomhedsnavn jf. varemærkelovens § 15 stk. 3 nr. 4. Da indsiger er en frivillig forening finder § 15 stk. 3 nr. 4 imidlertid ikke anvendelse. I stedet skal det afgøres om indsiger har en kendetegnsret jf. varemærkelovens § 15 stk. 3 nr. 5. Indsiger har i sagen fremlagt en række bilag, der efter styrelsens vurdering, dokumenterer at indsiger har løftet bevisbyrden for at der er stiftet en kendetegnsret til navnet Operators hockey club jf. § 15 stk. 3 nr. 5 for en række tjenesteydelser i form af "arrangering, organisering og afholdelse af sportsarrangementer i form af ishockeykampe; underholdningsvirksomhed i form af ishockeykampe”. Fordi indsigers kendetegn er identisk med ansøgers mærke, og da der er er sammenfald og lighed mellem tjenesteydelserne omfattet af ansøgers mærke og indsigers kendetegn er det styrelsens vurdering, at der er risiko for forveksling mellem mærket og kendetegnet. På den baggrund afslås ansøgningen.

Sagen vedrørte hvorvidt indsiger havde opnået en ret til et virksomhedsnavnet "Eventyrskoven". Da indsiger ikke har fremsendt dokumentation for at virksomhedsnavnet har været anvendt som kendetegn for indsigers virksomhed, og idet indsigers virksomhed ikke længere er registreret i det Central Virksomhedsregister med navnet "Eventyrskoven" er betingelsen for at opnå beskyttelse efter varemærkelovens § 15 stk. 3 nr. 4 ikke opfyldt.

Home Bar ApS vs. Åben Group ApS
Mærket Åbenbar for bar- og restaurationsvirksomhed i kl. 43 mangler ikke særpræg, men må derimod anses for suggestivt og dog svagt med et begrænset beskyttelsesomfang. Mærket vil indledningsvis opfattes i den direkte betydning, som det almindelige danske ord "åbenbar" har, og ikke som en sammensætning af de to selvstændige ord "åben" og "bar". Indsiger har endvidere påberåbt sig et ældre virksomhedsnavn, Åbenbar NV ApS (binavn) registreret i CVR for branchen "563000 Cafeér, værtshuse, diskoteker mv.", som indsiger mener, at indehavers mærke Åbenbar er en krænkelse af. Eftersom bestanddelen "NV" i indsigers virksomhedsnavn har særpræg anses betanddelen "Åbenbar NV" i sig selv for at være firmadominanten i indsigers virksomhedsnavn. Da kravet er, at varemærket skal være identisk eller næsten identisk med virksomhedsnavnets firmadominant, er det styrelsens vurdering, at der ikke er tale om tilstrækkelig lighed mellem mærket Åbenbar og virksomhedsnavnet Åbenbar NV ApS og dermed ej heller en krænkelse af virksomhedsnavet. Registreringen af varemærket Åbenbar opretholdes.
Sagen er anket.

Dan Cikorie ApS vs. Aarhusegnens Andel A.M.B.A
Ikke forvekslelighed med indsigers kendetegn stiftet ved brug, uanset sammenfald af varer, da Dan Cikorie ApS ikke ligner CIKODAN tilstrækkeligt. Der er således heller ikke en krænkelse af virksomhedsnavnet.

Jensen´s Bøfhus vs. Jensens Fiskerestaurant
Jensen´s Bøfhus får ikke medhold i sin indsigelse mod Jensens Fiskerestaurant med påstand om forvekslelighed mellem ordmærkerne, da der ikke er opnået en brugsbaseret ret til navnet "Jensen´s", siden efternavnet "Jensen" anses som et almindeligt dansk efternavn, uden særpræg. Sø-og Handelsretten finder, at Jensens Fiskerestaurants nye figurmærke, udgør en krænkelse af varemærkeretten til Jensen´s Bøfhus og Jensen´s, da figurmærkerne efter helhedsbedømmelsen er forvekslelige. Sagen er delvis omgjort af Højesteret d. 19. september 2014 i sag 228/2013

Det præjudicielle spørgsmål vedrørte hvorvidt det registrerede ordmærke CÉLINE kunne forbyde virksomheden Céline SARL at anvende forretningstegnet Céline. Domstolen udtaler at retten til brug af eget navn ikke er begrænset til fysiske personers navne. Domstolen fastslog ligeledes, at når det skal vurderes, hvorvidt tredjemands brug af et forretningsnavn krænker et ældre varemærke, skal det undersøges om den pågældendes brug af forretningsnavnet er i overensstemmelse med redelig markedsføringsskik.
Det blev også i dommen fastslået, at en konflikt mellem et virksomhedsnavn og et varemærke kræver, at virksomhedsnavnet anvendes som kendetegn for varer og/eller tjenesteydelser.