- Guidelines for varemærker
- Artikler emneindelt
- Danske varemærkeregistreringer
- Relative hindringer
- Forvekslelige varemærker
- Lighed mellem mærker
- Særligt om lighedsvurderingen af ordmærker
- Stavelser
- Identiske og næsten identiske mærker
- Mærker på 1 stavelse over for 1 stavelse
- Mærker på 1 stavelse over for 2 stavelser
- Mærker på 1 stavelse over for 3 stavelser
- Mærker på 1 stavelse over for 4 stavelser
- Mærker på 1 stavelse over for flere ord
- Mærker på 2 stavelser over for 1 stavelse
- Mærker på 2 stavelser over for 2 stavelser
- Mærker på 2 stavelser over for 3 stavelser
- Mærker på 2 stavelser over for 4 stavelser
- Mærker på 2 stavelser over for 5 stavelser eller derover
- Mærker på 2 stavelser over for flere ord
- Mærker på 3 stavelser over for 1 stavelse
- Mærker på 3 stavelser over for 2 stavelser
- Mærker på 3 stavelser over for 3 stavelser
- Mærker på 3 stavelser over for 4 stavelser
- Mærker på 3 stavelser over for 5 stavelser eller derover
- Mærker på 3 stavelser over for flere ord
- Mærker på 4 stavelser over for 1 stavelse
- Mærker på 4 stavelser over for 2 stavelser
- Mærker på 4 stavelser over for 3 stavelser
- Mærker på 4 stavelser over for 4 stavelser
- Mærker på 4 stavelser over for 5 stavelser eller derover
- Mærker på 4 stavelser over for flere ord
- Mærker med flere ord
- Lighed mellem mærker bestående af slogans
Søg i artikler
Mærker på 1 stavelse over for 2 stavelser
- Artikel
- Domme og afgørelser
- Relaterede paragraffer
Indsigelser og administrative ophævelser
Dato | Sag | Mærke eller navn | Link til dom/afgørelse |
21. jun 2023 | VA 2022 00173
(Se resume) G.R. Lane Health Products Limited vs. OPKO HEALTH SPAIN, S.L.U. Styrelsen har ud fra en helhedsvurdering vurderet, at mærkerne er forvekslelige på grund af de betydelige synsmæssige og lydlige ligheder, der findes at være i mærkerne og de sammenfaldende varer. Der er bl.a. lagt vægt på den fælles bestanddel KALM, samt begge mærker i deres helhed ikke har en kendt betydning, og det er vores vurdering, at den relevante omsætningskreds ikke vil opfatte BIKALM som en misspelling for be calm eller KALMS som en misspelling for calms. Det formodes derfor, at danske omsætningskreds ikke vil udtale mærkerne som be calm eller calms, men derimod som de staves, nemlig BI-KALM og KALMS. Påstanden om indsigers mærker er en del af en varemærkeserie er ikke taget til følge. | Se afgørelsen | |
19. feb 2020 | MP1342842
(Se resume) Bridgestone Corporation, Japan vs. PRINX CHENGSHAN(SHANDONG) TIRE COMPANY LTD., Kina
Indsiger gjorde indsigelse mod registreringen af figurmærket indeholdende ordet AUSTONE på baggrund af den ældre EU-registrering STONE. Indsigelsen blev taget til følge og registreringen ophævet for alle varer, fordi mærkerne i deres helhedsindtryk ligner hinanden så meget, at der er risiko for forveksling for de sammenfaldende varer. | Se afgørelsen | |
1. okt 2018 | VR 2017 02237
(Se resume) Axel Kaufmann ApS vs. Fam. Poulsen Holding ApS Sagen omhandler risiko for forveksling mellem mærkerne QUINCE og QUINT. Begge mærker indeholder varer i klasse 18 og 25, hvor indsigers registrering bl.a. indeholder overbegrebet "læder og læderimitationer samt varer fremstillet af disse materialer ikke indeholdt i andre klasser" i klasse 18, der vurderes at være sammenfaldende med bl.a. seletøj, halsbånd, snore og beklædningsgenstande til dyr. Foruden sammenfald i varerne findes mærkerne at have mærkelighed. | QUINCE vs. QUINT | Se afgørelsen |
21. feb 2018 | VR 2015 01422
(Se resume) GILMAR S.p.A. vs. STAAG A/S Indsigers mærke ICE indgår som den første og ikke uvæsentlige del af indehavers mærke ICEMAN, den ikke fælles mærkebestanddel ”MAN” i indehavers mærke er et svagt element for visse varer, hvor mænd kan være målgruppen, og betydningerne af ordene ICE og ICEMAN giver i sig selv nogle af de samme associationer. Der er derfor risiko for forveksling af indsigers mærke ICE og indehavers mærke ICEMAN for de varer, hvor der er varesammenfald i klasse 18 og 24, eftersom der også er en vis lighed mellem mærkerne. | Se afgørelsen | |
21. feb 2018 | VR 2015 01553
(Se resume) GILMAR S.p.A. vs. STAAG A/S Indsigers mærke ICE indgår som den første og ikke uvæsentlige del af indehavers mærke ICEMAN, den ikke fælles mærkebestanddel ”MAN” i indehavers mærke er et svagt element for visse varer, hvor mænd kan være målgruppen, og betydningerne af ordene ICE og ICEMAN giver i sig selv nogle af de samme associationer. Der er derfor risiko for forveksling af indsigers mærke ICE og indehavers mærke ICEMAN for de varer, hvor der er varesammenfald i klasse 9 og 25, eftersom der også er en vis lighed mellem mærkerne. | Se afgørelsen | |
19. dec 2017 | VR 2016 00530
(Se resume) Eurosweet AB, Sverige vs. Haribo Lakrids A/S Brugspligten for indsigers mærke ZIG-ZAG er bevist opfyldt for "pebermyntepastiller" i klasse 30. Denne vare er konkret sammenfaldende med indehavers registrering af "tyggeslik" uanset at indehaver har begrænset varerne i klasse 30 til værende uden pebermynte eller pebermyntesmag. Der er ikke sammenfald i relation til indehavers øvrige varer "vingummi, lakrids, skumfiduser; ingen af de forannævnte varer indeholdende pebermynte eller værende med pebermyntesmag". Der er risiko for forveksling af mærkerne i relation til de sammenfladende varer. | ZIG-ZAG vs. ZIG | Se afgørelsen |
13. jun 2016 | VR 2015 01642
(Se resume) Apex Brands, Inc. vs. SAM PARTNER A/S Henset til det begrænsede beskyttelsesomfang for mærket GEARWRENCH og til forskellene mærkerne imellem, er det vores vurdering, at mærkerne adskiller sig tilstrækkeligt fra hinanden til, at de ikke er forvekslelige, og at omsætningskredsen ikke vil antage en forbindelse imellem mærkerne. Dette uanset at der er sammenfald af varerne "håndværktøj og redskaber (hånddrevne)" i klasse 8. | Se afgørelsen | |
12. aug 2015 | VR 2014 02026
(Se resume) Sky International AG, Schweiz vs. Rune Gregersen Der er risiko for forveksling af mærkerne, som er sammenfaldende i kalsse 35, 36 og 38. Uanset at SKY kan anses for svagt for telekommunikationsydelser i klasse 38, udgør det den første halvdel af indehavers mærke. Samtidig er mærkedelen PAY svag eller usærpræget for visse af tjenesteydelserne. | SKY et al. vs. SKYPAY | Se afgørelsen |
12. maj 2015 | VR 2013 00768
(Se resume) INTERMAR SIMANTO NAHMIAS (Individual Company), Tyrkiet vs. Nike Innovate C.V., Nederlandene Indsiger har bevist brugspligten opfyldt for ordet JUMP ved brug i Bulgarien inden for den relevante periode for "fodtøj". Der er dermed risiko for forveksling med indehavers mærke JUMPMAN i relation til "beklædningsgenstand, fodtøj", da mærkerne ligner hinanden. Uanset at JUMPMAN begrebsmæssigt til dels adskiller sig fra JUMP er indsigers mærke fuldstændigt indeholdt i mærket og MAN mangler som ord selvstændigt særpræg. Mærket opretholdes for ikke sammenfaldende beklædningsgenstande. Ankenævnet har i AN 2015 00025 omgjort styrelsens afgørelse, idet ankenævnet opretholdt registreringen, idet det ikke fandtes bevist, at indsigers EU-mærke var bevist brugt i et sådan omfang, at der var tale om reel brug. | Se afgørelsen | |
17. dec 2014 | VR 2014 01143
(Se resume) Unilever N.V., Holland vs. LUXPLUS ApS Der er risiko for forveksling mellem figurmærket LUXPLUS og ordmærket LUX i relation til de sammenfaldende varer i klasse 3, da der er tilstrækkelig lighed mellem mærkerne uanset svagheden af både elementet LUX og PLUS. Indsiger har påstået ligeartethed mellem varerne i klasse 3 og klassehovedet i klasse 35, uden i øvrigt at påvise ligheder. | Se afgørelsen | |
17. dec 2014 | VR 2014 01144
(Se resume) Unilever N.V., Holland vs. LUXPLUS ApS Der er risiko for forveksling mellem ordmærkerne LUXPLUS og LUX i relation til de sammenfaldende varer i klasse 3, da der er tilstrækkelig lighed mellem mærkerne uanset svagheden af både elementet LUX og PLUS. Indsiger har påstået ligeartethed mellem varerne i klasse 3 og klassehovedet i klasse 35, uden i øvrigt at påvise ligheder. | LUX vs. LUXPLUS | Se afgørelsen |
25. nov 2014 | VR 2013 02656
(Se resume) Emil Lux GmbH & Co. KG, Tyskland vs. Treetops Trading A/S Der er ikke risiko for forveksling af mærkerne, givet mærkedelens LUX' svage karakter og hyppige anvendelse og særligt henset til forskellen på mærkernes helhedsindtryk. Der er sammenfald af varer i klasse 19. | LUX, LUX TOOLS m. fl. vs. TREELUX | Se afgørelsen |
20. maj 2014 | VR 2013 01365
(Se resume) BEV.CON ApS vs AQUA NRG INVESTMENTS LIMITED, Cypern
Der er risiko for froveksling, da der er er fuldstændigt varesammenfald og en høj grad af synsmæssig og lydlig lighed mellem mærkerne. Samtidig er mærkeelementernes meningsindhold og associationer ensartede, hvorfor der er en vis begrebsmæssig lighed mellem mærkerne. På trods af at de dominerende mærkeelementer i begge mærker er svage i relation til varerne i klasse 32 og 33 er det styrelsens vurdering, at ligheden mellem mærkerne sammenholdt med, at der er tale om identiske varer betyder, at der er risiko for, at forbrugeren kan antage en forbindelse mellem mærkerne. | Se afgørelsen | |
17. mar 2014 | VR 2013 00698
(Se resume) NIMBU ApS vs. Tivoli A/S Styrelsen ophævede registreringen af mærket NImbu fuldstændigt. Der blev i den forbindelse lagt afgørende vægt på, at Nimb er fuldstændigt indeholdt i Nimbu og kun adskiller sig med bogstavet u. Styrelsen fandt i øvrigt, at antallet af bærere af efternavnet Nimb er så lille, at omsætningskredsen ikke vil opfatte Nimb som et navn, og mærkerne adskiller sig derfor heller ikke deres begrebsmæssige indhold. Mærkerne er derfor forvekslelige i relation til alle de sammenfaldende varer. For så vidt angår "ædle metaller og legeringer heraf" i klasse 14 var det styrelsens vurdering, at disse besidder så tilstrækkelig store ligheder med varerne "ædelstene" i indsigers registrering, at mærkerne samlet set ligeledes er forvekslelige herfor. | Nimbu vs. Nimb | Se afgørelsen |
11. nov 2013 | MP933068
(Se resume) Hansa Mineralbrunnen GmbH, Tyskland vs. Hell Energy Magyarorszag Kft. Ungarn Mærkerne er forvekslelige, da der er sammenfald af varer i klasse 32 og indsigers mærke er fuldstændigt indholdt i det dominerende ordelement i indehavers mærke. Mærkernes begrebsmæssige forskel opvejer ikke lighederne. | Se afgørelsen | |
14. maj 2013 | VR 2011 01106
(Se resume) Sky International AG vs. MCH A/S Ud fra en helhedsbedømmelse er det styrelsens vurdering, at der er risiko for forveksling mellem indsigers mærke, SKY, og indehavers mærke, SKYBUS, bedømt ud fra en gennemsnitsforbrugers opfattelse af mærkerne. Styrelsen har herved navnlig lagt vægt på, at indehavers mærke indeholder hele indsigers varemærke, at der er varesammenfald, og at den indledende mærkebestanddel SKY vil blive tillagt særlig vægt og således udgøre den i både syns- og lydmæssig henseende karakteristiske del af indehavers mærke. Der er efter styrelsens vurdering ikke en tilsvarende risiko for forveksling i forhold til indsigers to mærker, SKY BOX | SKYBUS <w> vs. SKY <w>, SKY BOX <w> og SKY BUY <w> | Se afgørelsen |
28. nov 2012 | MP1059697
(Se resume) MAN SE vs- Shaanxi Heavy-Duty Automobile Co, ltd., Kina Mærkerne ligner ikke hinanden tilstrækkeligt til at der er risiko for forveksling, uanset smmenfald af varer i klasse 12, da indsigers mærke er kort og indeholdt som sidste del af indehavers mærke. Mærkernes helhedsindtryk er derfor forskelligt. | Se afgørelsen | |
11. jul 2012 | VR 2012 02222
(Se resume) TDC A/S vs. Cetrea A/S Mærkerne er forvekslelige, da indsigers mærke er identisk med første del af indehavers mærke, som udgør første stavelse af to. Indsigelsen er kun rettet mod "telekommunikationsvirksomhed" i klasse 38. Mærket CLICK kan giver associationer til tjenesteydelserne, men mærkernes ligheder er tilstrækkeligt til, at indsigers mærke udgør en hindring fro det yngre mærke. | CLICK vs. CLICKDROP | Se afgørelsen |
14. maj 2012 | VR 2011 01830
(Se resume) AB Lindex vs. Inge-Dorte Graakjær Mærkerne er forvekslelige, da der er synsmæssig, lydlig og begrebsmæssig ligehd mellem mærkerne og sammenfald af varer i klasse 25. | FIX vs. IDFIX | Se afgørelsen |
9. mar 2012 | VR 2007 00276
(Se resume) Sky IP International Limited, Storbritannien vs. Skyhost ApS Forvekslelighed i relation til sammenfaldende varer og tjenesteydelser i klasse 9 og 42, hvor HOSt er svagt eller usærpræget. | SKY vs. SKYHOST | Se afgørelsen |
9. dec 2011 | VR 2010 02936
(Se resume) Nordic Game Production A/S vs. GAP (ITM) INC, USA Mærkerne er forvekslelige, da der er synsmæssig, lydlig og begrebsmæssig ligehd mellem mærkerne og sammenfald af varer i klasse 9 mellem "databehandlingsudstyr" og "computerspil (edb-programmer)". | GAP vs. NOGAP | Se afgørelsen |
25. nov 2010 | VR 2005 04765
(Se resume) British Broadcasting Limited vs. Skyhawke Technologies LLC Forvekslelighed mellem SKY og SKYGOLF i relation til de varer i kalsse 9, 16 og 28, hvor GOLF mangler særpræg. Der er ikke tilstrækkelig lighed i relation til andre varer. Indsiger havde påstået en serie af varemærker, men dette blev ikke tilstrækkeligt dokumenteret. | SKY et al. vs. SKYGOLF | Se afgørelsen |
25. nov 2010 | VR 2005 04761
(Se resume) British Broadcasting Limited vs. Skyhawke Technologies LLC Forvekslelighed mellem SKY og SKYGOLFGPS i relation til de varer i kalsse 9, 16 og 28, hvor GOLFGPS mangler særpræg. Der er ikke tilstrækkelig lighed i relation til andre varer. Indsiger havde påstået en serie af varemærker, men dette blev ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Ankenævnet ophævede senere registeringen i sin helhed. | SKY et al. vs. SKYGOLFGPS | Se afgørelsen |
9. jul 2010 | VR 2008 03157
(Se resume) Kraft Foods AS vs. The Smiley Company SPRL Da indsiger i nærværende sag ikke har dokumenteret, at mærket SMIL er velindarbejdet og velkendt, er der ikke i denne sag indsendt sådanne nye oplysninger, at styrelsen har anledning til at foretage en anden vurdering, end den der er foretaget af Ankenævnet i AN 2008 00001 vedrørende mærkerne SMIL og SMILEY. Mærkerne er ikke forvekslelige, da der ikke er mærkelighed. Ankenævnet stadfæstede Styrelsens afgørsel. | SMIL <w> vs. SMILEY <w> | Se afgørelsen |
Ankenævnets kendelser
Dato | Sag | Mærke eller navn | Link til dom/afgørelse |
15. jun 2020 | AN 2019 00021
(Se resume) STAAG A/S vs. Gilmar S.p.A. Ankenævnet stadfæster styrelsens afgørelse i indsigelsen mod VR 2018 00440 ICEMAN. Styrelsen tog indsigelsen til følge og ophævede registreringen for varerne i klasse 18 og 25 på grund af risiko for forveksling. | Se afgørelsen | |
17. apr 2019 | AN 2018 00009
(Se resume) GILMAR S.p.A. vs. STAAG A/S Ankenævnet stadfæster styrelsens afgørelse i VR 2015 01422 om, at der er risiko for forveksling mellem mærkerne ICE Ankenævnet udtaler i øvrigt, at Ankenævnet i det hele kan tiltræde Patent- og Varemærkestyrelsens vurdering af og begrundelse for, at der foreligger risiko for forveksling mellem de omhandlede mærker i klasse 18 og 24. | Se afgørelsen | |
17. apr 2019 | AN 2018 00010
(Se resume) GILMAR S.p.A. vs. STAAG A/S Ankenævnet stadfæster styrelsens afgørelse i VR 2015 01553 om, at der er risiko for forveksling mellem mærkerne ICE og ICEMAN i relation de sammenfaldende og ligeartede varer i klasse 9 og 25, og at der ikke er risiko for forveksling mellem mærkerne for så vidt angår de øvrige varer i klasse 9 og 14. Ankenævnet udtaler i øvrigt, at Ankenævnet i det hele kan tiltræde Patent-og Varemærkestyrelsens vurdering af og begrundelse for, at der foreligger risiko for forveksling mellem de omhandlede mærker for så vidt angår de identiske eller ligeartede varer i klasse 9 og 25. Ankenævnet finder, at det også er tilfældet, når det drejer sig om de varer i klasse 9, der først og fremmest købes af professionelle, herunder især, at der kan antages at være en forbindelse mellem mærkerne som følge af den begrebsmæssige association mellem ICE og ICEMAN. Ankenævnet finder endvidere, at der, henset til den begrænsede grad af lighed mellem klagers varer “juvelerarbejder, smykker; ure og kronometriske instrumenter” i klasse 14 og indklagedes varer, ud fra en helhedsvurdering ikke foreligger risiko for forveksling for disse varer. | Se afgørelsen | |
17. feb 2012 | AN 2011 00006
(Se resume) British Broadcasting Limited vs. Skyhawke Technologies LLC For så vidt angår indsigers mærke SKY fandt Ankenævnet, at der bestod en risiko for forveksling mellem dette mærke og SKYGOLF bedømt ud fra en gennemsnitsforbrugers opfattelse af mærkerne. Denne risiko må antages at være til stede for så vidt angår alle de varer i klasse 9, 16 og 28, som indehavers mærke var registreret for. Ankenævnet lagde navnlig vægt på, at SKYGOLF indeholdte hele indsigers varemærke, at der var varesammenfald, og at den indledende mærkebestanddel ”SKY” på grund af mærkets karakter af et kunstord, som ikke af gennemsnitsforbrugeren havde en kendt betydning, ville blive tillagt særlig vægt og således udgør den i både syns- og lydmæssig henseende karakteristiske del af indehavers mærke. Efter ankenævnets opfattelse var der ikke en tilsvarende risiko for forveksling fsva. indsigers øvrige mærker, idet tilføjelsen af - SPORTS og - TV medfører et helhedsindtryk, som adskiller sig fra indehavers mærke. Ankenævnet ophævede herefter registreringen i sin helhed, og ændrede derfor Styrelsens afgørelse. | SKY et al. vs. SKYGOLF | Se afgørelsen |
11. maj 2011 | AN 2010 00029
(Se resume) Kraft Foods AS vs. The Smiley Company Sprl. Styrelsen anså ikke mærkerne for forvekslelige, da der ikke var mærkelighed. Der blev især lagt vægt på, at der auditivt var stor forskel på de to mærker. Indsigers mærke SMIL var påstået, men ikke dokumenteret, velkendt. Ankenævnet stadfæstede Styrelsens afgørelse og registeringen blev derfor opretholdt. Sø- og Handelsretten har den 3. december 2012 i sag V-0072-11 fundet, at mærket SMIL ikke var indarbejdet forud for indehavers ansøgning og ikke dokumenteret velkendt. Retten finder heller ikke,at der er risiko for forveksling af mærkerne med henvisning til den synsmæssige forskel på mærkerne. | SMIL vs. SMILEY | Se afgørelsen |
22. mar 2011 | AN 2010 00030
(Se resume) Taus Kasper Welle Borup Sørensen vs. Dako Denmark A/S På baggrund af en helheds vurdering, fandt Styrelsen at der ikke var mærkelighed trods at de to første bokstaver var ens, da der var tale om korte mærker som ikke delte nogle stavelser. Det var således kun to bogstaver og halvdelen af indsigers korte mærke der var fælles. Da der heller ikke var varesammenfald, var der ingen risiko for forveksling. Ankenævnet stadsfæstede Styrelsen afgørelse. | DAC vs. DAKO | Se afgørelsen |
30. sep 2010 | AN 2009 00014
(Se resume) SAP AG vs. LOMAX A/S Ankenævnet omgjorde Styrelsens afgørelse om ikke at ophæve varemærket SAPA. Nævnet fandt, at der var mærkelighed mellem mærkerne SAP og SAPA og tilbagesendte sagen til styrelsen med henblik på at vurdere ligheden mellem varerne og tjenesteydelserne og risikoen for forveksling. | Se afgørelsen |
Danske Domstole
Dato | Sag | Mærke eller navn | Link til dom/afgørelse |
3. dec 2012 | V-0072-11
(Se resume) SMIL VS. SMILEY Den gennemsnitlige forbruger, vil kunne forveksle mærkerne SMIL og SMILEY, da mærkerne er lydeligt ens. Begrebsmæssigt associerer de to varemærker til noget forskelligt, og de ligner heller ikke hinanden visuelt. Retten har lagt vægt på en helhedsbedømmelse, og når henses til de auditive forskelle, finder retten at der ikke er risiko for forveksling, selvom forbrugeren i købssituationen opfatter mærket visuelt. | Se afgørelsen | |
19. nov 2010 | V-84-09
(Se resume) Staff A/S vs. Nué I/S Ingen risiko for forveksling. Der er hverken synsmæssig eller fonetisk lighed mellem forretningskendetegnet Nué og ordmærket Nü, ligesom ingen af mærkerne giver associationer til et ord eller begreb. Det at der er anvendt det tyske ”umlaut” tegn over det ene bogstav tilfører ikke umiddelbart mærket særpræg, men det havde dog betydning for den synsmæssige lighed. | nü vs. nué | Se afgørelsen |
Opdateret: 17. december 2019
Patent- og Varemærkestyrelsen
Helgeshøj Allé 81
2630 Taastrup
Tlf: 43 50 80 00
Fax: 43 50 81 00
E-mail: pvs@dkpto.dk