Livingday v/Manja Wohlert Conrad mod NYKREDIT REALKREDIT A/S

Indsiger har påstået, at det ansøgte mærke &Living er forveksleligt med indsigers ibrugtagne varemærke Livingday og virksomhedsnavn Livingday v/Manja Wohlert Conrad.

Det er styrelsens vurdering, at indsiger ikke har dokumenteret at have en ibrugtagen varemærkeret til mærket Livingday efter varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 3. Det er også styrelsens vurdering, at Nykredit Realkredit A/S’s ansøgning om registrering af mærket&Living ikke udgør en krænkelse af indsigers virksomhedsnavn efter varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 4. Dette skyldes særligt, at det fremlagte materiale af indsiger for at dokumentere ibrugtagen varemærkeret og brug af virksomhedsnavnet, ikke viser at brugen har mere end lokal karakter.

Indsigelsen tages derfor ikke til følge, og ansøgningen opretholdes.

Olabi Ogcullary Coffee vs. Fantazia

Indsiger har påstået, at de har en ældre ibrugtagen varemærkeret som er identisk til det ansøgte mærke.

Der er sendt begrænset materiale, som viser brug af varemærket og som vi kan tillægge vægt i vurderingen. En stor del af materialet viser ikke brug af varemærket i den relevante periode i Danmark, da det enten er udateret, uden for relevante periode, henvender sig til udlandet eller hvor varemærket ikke fremgår. Der kan tillægges begrænset vægt på de 4 fakturaer og 5 ordrehåndteringer, fordi der er tale om enkelte fakturaer til to kunder, som udgør begrænset omsætning, og i ordrehåndteringer kan man ikke se hvilke varer de vedrører. De fremsendte Facebook-opslag og anmeldelserne af butikken på Google kan ligeledes tillægges begrænset vægt. Det skyldes, at der er tale om få Facebook-opslag, og da kundeanmeldelser af indsigers lokale butik ikke viser, at indsiger har brugt mærket i en mere end lokalt afgrænset karakter.

Samlet set er det fremsendte materiale ikke nok til at dokumentere en ibrugtagen varemærkeret, hvilket særligt skyldes, at omfanget af brugen er begrænset og brugen dokumenterer ikke mere end lokal brug. Det er derfor styrelsens vurdering, at indsiger ikke har dokumenteret at have stiftet en varemærkeret gennem ibrugtagning efter varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 3. Styrelsen tager derfor ikke påstanden om risiko for forveksling, jf. varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2, til følge.

Roses ApS vs. Watami Group ApS

Det er ikke dokumenteret, at indsiger har stiftet en ret til varemærket KIYOSAKI ved ibrugtagning efter varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 3. Styrelsen tager derfor ikke påstanden om risiko for forveksling, jf. varemærkelovens § 15, stk. 2, nr. 4, til følge.

Styrelsen tager heller ikke påstanden om risiko for forveksling efter varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2, til følge, da ansøgningsdatoen for VA 2022 00441, KIYOSAKI er korrekt. Indsigers registrering VR 2022 00925/VA 2022 00417 KIYOSAKI er derfor ikke ældre end VA 2022 00441 KIYOSAKI.

Indsigelsen tages derfor ikke til følge, og ansøgningen opretholdes.

Sagen vedrører om anmoder har en kendetegnsret til betegnelsen DENFO som varemærke og virksomhedsnavn og dermed kan forhindre registreringen af varemærket DENFO jf. varemærkelovens § 15 stk. 2 nr. 4 og § 15 stk. 3 nr. 4 . Endvidere omhandler sagen om indehaver har været i ond tro ved ansøgning om registrering af varemærket jf. varemærkelovens § 14 stk. 1 nr. 9. Anmoder har ikke løftet bevisbyrden for at der er opnået en ibrugtagen rettighed til varemærket DENFO eller at der er opnået en kendetegnsret til virksomhedsnavnet DENFO. På baggrund af at indehavers brug og registrering af varemærket DENFO er opstået i forbindelse med en fusion af to foreninger har indehaver haft en berettiget forventning om, at have ejerskabet til varemærket DENFO. Det er derfor styrelsens vurdering, at indehaver ikke har været i ond tro ved ansøgning om registrering af varemærket jf. varemærkelovens § 14 stk. 1 nr. 9.

Manufacture Française des Pneumatiques Michelin mod Zhongce Rubber Group Company

er er visse forskelle mellem ansøgers og indsigers mærker, men det vurderes at der består en betydelig lighed mellem mærkerne, idet ordelementerne er det dominerende i begge mærker og da mærkerne kun adskiller sig fra hinanden med ét bogstav, som findes i midten af begge mærker. I forhold til varefortegnelserne, består disse af identiske, sammenfaldende og i høj grad ligeartede varer, med undtagelse af bicycle tyres i ansøgers varefortegnelse. Princippet om det udviskede erindringsbillede medfører, at selvom der mellem ansøgers og indsigers mærker er visse for-skelle, kan der alligevel være risiko for forveksling. Hertil skal medtages produktreglen, hvoraf følger, at hvis der er nogle forskelle i mærkerne, kan der stilles større krav til ligeartetheden imellem varerne

Det er på denne baggrund vores vurdering, at mærkerne er forvekslelige fsva. identiske, sammenfaldende og i høj grad ligeartede varer. Der er dog ikke fundet at være risiko for forveksling med de varer, som har en lav grad af ligeartethed med indsigers varefortegnelse. Der er således vurderet at være risiko for forveksling med indsigers mærker for følgende af ansøgers varer:

Klasse 12 : Automobildæk; dæk til hjul til befordringsmidler; slidbaner til pålægning på dæk.

For varen " treads for retreading tyres" i klasse 12 er der lagt vægt på at denne vare er en del af selve "automobile tyre"s og at producent, distributør samt omsætningskredse vil være den samme. Varerne "bicycle tyres" og "automobile tyres" har derimod alene det til fælles at de begge består af dæk og de store aktører på markedet producerer begge dele. Dog har de forskellige omsætningskredse, formål, salgskanaler og erstatter eller supplerer ikke hinanden, og vi finder derfor ikke at der for "bicycle tyres" i klasse 12 er en risiko for forveksling.

Watami Group ApS vs. Zhang Xiaoli
Indsigers dokumentation er ikke tilstrækkelig til at bevise en ret stiftet ved brug og kan derfor ikke hindre ansøgningen. Materialet viser brug i begrænset udstrækning og lokalt.

United Drinks A/S mod Spritfabrikken Danmark ApS

Anmoder har påstået mærket Astronot ophævet, fordi det er forveksleligt med anmoders varemærkeret til Astronaut stiftet ved brug. Anmoder har ikke bevist, at der er stiftet en ret ved brug. Materialet viser derimod blot, at anmoder markedsfører sit eget produkt Råstoff Strawberry-Rhubarb med at man kan bruge det som en ingrediens til lave en bestemt drink ved navn Astronaut. Dette fører ikke til, at anmoder har brugt Astronaut som et varemærke.

Registreringen af mærket Astronot opretholdes.

Frisbæk Holding ApS vs. Charlotte Mansted
Indsiger og ansøger har begge indsendt materiale til dokumentation for ældre varemærkeret stiftet ved brug, jf. varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 3. Ud fra begge parters materiale er det styrelsens vurdering, at indsiger og ansøger i fællesskab har stiftet ældre varemærkeret ved brug til såvel ord- som figurmærket MANSTED for "strikkede beklædningsgenstande til kvinder".
Eftersom indsiger og ansøger i fællesskab har en ældre varemærkeret stiftet ved brug har styrelsen vurderet om der er dobbeltidentitet og risiko for forveksling med ansøgers mærke mansted (ordmærke).
Der er dobbeltidentitet mellem ansøgers mærke og den i fællesskab stiftede varemærkeret for varerne ”beklædningsgenstande – særligt strik og t-shirt beklædningsgenstande, og vævede beklædningsgenstande” i klasse 25, jf. varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 1.
Der er risiko for forveksling af ansøgers mærke og den i fællesskab stiftede varemærkeret for varerne ”tekstil og erstatninger for tekstiler; tekstil og erstatninger for tekstiler; husholdningslinned” i klasse 24 og varerne ”fodtøj og hovedbeklædning” i klasse 25. Der er lighed mellem de nævnte varer og "strikkede beklædningsgenstande til kvinder", og ordmærkerne "mansted" er identiske. Der henvises til varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2.
Der er ikke risiko for forveksling af ansøgers mærke og den i fællesskab stiftede varemærkeret for varerne ”gardiner af tekstil eller plastik” i klasse 24, fordi disse varer ikke ligner "strikkede beklædningsgenstande til kvinder".

Frisbæk Holding ApS vs. Charlotte Mansted
Anmoder har bedt indehaver om at bevise opfyldelse af brugspligt for indehavers mærke, da indehavers mærke mansted (figurmærke) er underlagt brugspligt. Indehaver har sendt materiale, der viser, at anmoders brug af mærket kan ligestilles med indehavers brug af mærket, jf. varemærkelovens § 10 c, stk. 5, da indehaver og anmoder i fællesskab har arbejdet sammen om mærket siden 2003. Eftersom anmoder behørigt dokumenterer brug af mærket mansted (figurmærke) i den relevante periode, er det styrelsens vurdering, at det er dokumenteret, at indehaver opfylder brugspligten for varemærket mansted (figurmærke) for varerne ”beklædningsgenstande, herunder særligt strik, t-shirts og vævede beklædningsgenstande som tørklæder” i klasse 25.
Det næste spørgsmål er, om de varemærkerettigheder, som indehaver og anmoder har stiftet ved brug i fællesskab til såvel ord- som figurmærket MANSTED, er opstået før indehaver har ansøgt om registrering af det registrerede mærke mansted (figurmærke) den 25. november 2008. Ud fra begge parters materiale er det styrelsens vurdering, at anmoder og indehaver i fællesskab har stiftet ældre varemærkeret ved brug til såvel ord- som figurmærket MANSTED for "strikkede beklædningsgenstande til kvinder".
Eftersom anmoder og indehaver i fællesskab har en ældre varemærkeret stiftet ved brug, har styrelsen vurderet, om der er dobbeltidentitet eller risiko for forveksling med indehavers mærke mansted (figurmærke).
Eftersom mærkerne er identiske og varerne er sammenfaldende er der dobbeltidentitet, jf. varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 1.

Foreningen Talk Town vs. Egmont Publishing A/S
Indsiger har dokumenteret en ibrugtagen rettighed til TALK TOWN for ”organisering, arrangering og afholdelse af debatfestivaler”, bl.a. fordi der har været omtale af festivalen i store landsdækkende medier fra 2016 og frem. Dog har indsiger ikke opnået en ibrugtagen rettighed til mærket for podcasts inden ansøgningsdatoen for det angrebne mærke.
Der er visse lighedspunkter mellem afholdelse af en debatfestival og ”podcasts; podcasts, der kan downloades” i klasse 9 og tjenesteydelserne ”stille underholdning til rådighed via podcast; produktion af audiovisuelle optagelser” i klasse 41. Optagelserne kan ligesom debatfestivaler bestå i meningsudvekslinger. Der kan også være tale om, at et indslag fra en debatfestival bliver optaget og efterfølgende kan tilgås som en podcast. Der er også fundet eksempler på, at festivaler udbyder podcasts og at nogle har deres egen podcastkanal. Da indholdet kan være det samme, kan tjenesteydelserne/varerne supplere hinanden og omfatte samme omsætningskreds.
Der er ikke fundet tilstrækkelige ligheder med de øvrige ansøgte varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 35, 38, 41 og 42, herunder ”tryksager” og ”nyhedsformidling”.
Da mærkerne TALK TOWN og TALKTOWN er kvasi-identiske, er det vores vurdering, at der efter en helhedsvurdering er risiko for forveksling mellem varemærkerne, herunder at det kan antages, at der er en forbindelse mellem dem, i de tilfælde hvor der er en vis lighed mellem indsigers ydelser ”organisering, arrangering og afholdelse af debatfestivaler” og ansøgers varer og tjenesteydelse.
Denne afgørelse blev indbragt for Ankenævnet for Patenter og Varemærker, som stadfæstede styrelsens afgørelse i AN 2020 00018.

Sociéte des Produits Nestlé S.A., Schweiz vs. Royal Biscuits Co. A/S
Indsiger har ikke stiftet ret til varemærket BREAK ved brug. Indsigers EU-varemærke HAVE A BREAK er velkendt og indarbejdet i EU og varemærket HAVE A BREAK, HAVE A KIT KAT er velkendt og velindarbejdet i Danmark. Indehavers mærke BIG BREAK er dog ikke forveksleligt med indsigers mærker, da der er en lav grad af lighed mellem mærkerne. Der er ved vurderingen særligt lagt vægt på, at ordelementet BREAK isoleret set er beskrivende for varerne i klasse 30, og de resterende dele af mærkerne ikke har nogen ligheder. Indehavers brug af mærket BIG BREAK findes heller ikke at udgøre en utilbørlig udnyttelse af indsigers mærkers særpræg eller renommé, da der ikke er en sådan lighed mellem mærkerne, at der vil skabes en forbindelse mellem dem i omsætningskredsens bevidsthed.
Denne afgørelse blev indbragt for Ankenævnet for Patenter og Varemærker, som stadfæstede styrelsens afgørelse i AN 2020 00013.

EASE.DK A/S vs. staag. aps
Anmoder har påstået mærket ophævet, fordi det er identisk med anmoders varemærkeret stiftet ved brug. Anmoder har ikke bevist, at der er stiftet en ret ved brug. Der er således ikke indsendt tilstrækkeligt dokumentation for brug, ligesom det er ikke er bevist, at det er anmoder, der har brugt mærket. Registreringen af mærket Ross River opretholdes.

Orkla Confectionery & Snacks Finland Ab vs. "GRAND CANDY" LLC
Indsigers EU figurregistreringer er ikke dokumenteret brugt eller velkendte, hvorfor indsigelsen ikke er taget til følge. Såfremt der var dokumenteret brug for de sammenfaldende varer, eksempelvis konfekturevarer, er det styrelsen vurdering at der ikke er tale om forvekslelighed.

RAT PACK Filmproduktion GmbH, Tyskland vs. RatPac Entertainment, LLC
Indsiger har ikke bevist at der er stiftet en ret ved brug af mærket RAT PACK for produktion af film. Det er ud fra det samlede materiale ikke tilstrækkelig klart, hvad omfanget af indsigers brug af mærket har været, og de eksempler på brug, der er vist gør det ikke muligt at fastslå, at tredjemand har haft mulighed for at stifte bekendtskab med brugen af mærket. Det er således heller ikke bevist, at indsiger har anvendt det udenlandske virksomhedsnavn Rat Pack Filmproduktion i Danmark. Indsigers påstand om ond tro, jf. varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 9 (tidligere § 15, stk. 3, nr. 3), tages heller ikke til følge, da indsiger udelukkende har henvist til indehavers formodede kendskab og ikke indgivet yderligere bevis for påstanden om ond tro hos indehaver. Et eventuelt kendskab er efter retspraksis ikke tilstrækkeligt til at løfte indsigers bevisbyrde. Ankenævnet har i AN 2017 00014 stadfæstet styrelsen afgørelse. Ankenævnet har vurderet, at indsiger ikke har dokumenteret en stiftet ret. Indsiger havde i ankesagen indsendt supplerende dokumentation, bl.a. udlån af de pågældende film på biblioteker i Danmark. Afgørelsen er efter indbringelse for Sø- og Handelsretten genoptaget i ankenævnet som efter ny dokumentation i kendelsen AN 2020 00003 vurderer, at indsiger har stiftet en ibrugtagen ret til mærket for "filmproduktion". Indehavers mærke ophæves derfor for produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41.
Sø- og Handelsretten har den 1. november 2021 i BS-33436-2020 afgjort, at der ikke er grund til at tilsidesætte ankenævnets vurdering af ibrugtagning. Spørgsmålet om risiko for forveksling lægges til grund som ubestridt.

Merete Bonde Pilgaard vs. Rona Naghizadeh
Indsiger påstod at det angrebne mærke VENLIGBOERNE DANMARK efter varemærkelovens § 15 krænkede indsigeres ældre ibrugtagne varemærkeret til Venligboerne. Det indsendte materiale dokumenterede imidlertid ikke en ved brug stiftet varemærkeret til mærket Venligboerne. Materialet viste alene omtale af foreningen Venligboerne, men ikke varemærkeretlig brug af mærket for nogle konkrete varer eller tjenesteydelser.

Friends of Cold Hawaii vs. Jakob Grønlykke
Indsiger EU-varemærkeregistrering er til hinder for indehavers registrering i forhold til visse tjenesteydelser i klasse 35, da mærkerne er identiske og ydelserne sammenfaldende. Indsiger har ikke løftet bevisbyrden for at have opnået en ret til COLD HAWAII gennem ibrugtagning.

LYSMESTEREN A/S vs. EKKO A/S
Indsiger har dokumenteret en ret stiftet ved brug til de to figurmærker L og LAMPELAND forud for ansøgningsdatoen for figurmærket L LAMPELAND, der er tilnærmelsesvist identisk med sammensætningen af indsigers to figurmærker. Det er dokumenteret, at der har været en tilknytning mellem ansøgeren af L LAMPELAND og de to ibrugtagne rettigheders tidligere indehaver PS LAMPELAND A.m.b.a.. Da det ud fra indehavers egne oplysninger ligeledes kan fastslås, at ansøger har haft kendskab til de ibrugtagne rettigheder, er det vores vurdering, at ansøger har forsøgt at tilegne sig rettighederne i forbindelse med, at PS LAMPELAND kom under konkursbehandling. Dette understreges også af, at ansøgningen fandt sted mindre end en måned efter PS LAMPELAND kom under konkursbehandling, og blot 7 dage efter overdragelsen af rettighederne fra konkursboet. Registreringen ophæves derfor i sin helhed for de ansøgte varer i klasse 11, da ansøger indgav ansøgningen i ond tro.

Valua ApS vs. Evalua ApS
Der er risiko for forveksling med indsigers registrerede mærke, da der er en høj grad af synsmæssig og lydlig lighed mellem mærkerne og sammenfald af varer og tjenesteydelser i klasse 5, 42 og 45. Anmoder har påstået at have stiftet en ret ved ibrugtagning til visse tjenesteydelser i klasse 35, men styrelsen har vurderet at dette ikke var tilstrækkeligt bevist. Anmoders selskabsnavn, Valua ApS, er ikke til hinder for indehavers varemærkeregistrering, da der ikke er tilstrækkelig lighed mellem navnet og varemærket.

Atlas Copco construction AB, Sverige vs. Staco Nordic A/S
Der er risiko for forveksling af mærkerne, som er identiske, i relation til ligeartetede varer i kalsse 7 og 8, da indsiger har stiftet en ret ved brug til "benzindrevne brydehammere", som er ligeartet med "Håndværktøj og redskaber (håndværktøj), mejsler (hånddrevne), hammere og mukkerter" omfattet af indehavers registrering i klasse 8.

ARCUS DENMARK A/S vs. J. J. Jacobsen L.P.
Det er styrelsens vurdering, at det af anmoder indsendte materiale hverken viser, at Isidor Henius bliver anvendt som forretningskendetegn for anmoder eller at det har en sådan karakter, at navnet Isidor Henius er blevet synonym med De Danske Spritfabrikker samt disses ejer (Arcus Denmark A/S). Anmoder har således ikke dokumenteret, at de har en ældre brugsbaseret ret til navnet ISIDOR HENIUS, jf. varemærkelovens § 15 stk. 1, jf. § 15, stk. 2, nr. 4 (tidligere § 15, stk. 4, nr. 2). Begæringen tages derfor ikke til følge, og registreringen vil blive opretholdt.

Pajo Bolte A/S vs. Kongerslev Fasteners ApS
Anmoder har stiftet en ibrugtagen ret til PAJO-BOLTE for boltevarer og kan dermed forhindre indehavers yngre mærke for sammenfaldende og lignende varer og tjenesteydelser i klasse 6 og 40. Ankenævnet har i AN 2014 00040 stadfæstet afgørelsen.

Pelican Products USa vs. Eric Storm A/S
Det ibrugtagne ordmærke STORM CASE er ikke forveksleligt med ordmærket STORM. Der er visse ligheder mellem mærkerne, og lighede mellem anmoders plastikkasser til transport og opbevaring i klasse 20 og indehavers registrering af engroshandel med emballage til brug for emballering inden for landbrug, gartnerier, byggeri og industri i klasse 35. Ud fra en helhedsbedømmelse kan styrelsen, henset til anmodermærkets svaghed, ikke nå til andet resultat end ankenævnet, som i AN 2012 00021 har afgjort at figurmærket STORM CASE ikke er forveksleligt med ordmærket STORM.
Ankenævnet har i AN 2014 00039 stadfæstet afgørelsen.

Radio City Trademarks, LLC Limited Liabiity Company Delaware vs. PARKEN VENUES A/S
Det er styrelsens vurdering, at det angrebne mærke ikke har særpræg for ” for underholdningsvirksomhed, sportsarrangementer og kulturelle arrangementer, afvikling af koncerter, musicals og events i klasse 41, idet mærket kan angive tjenesteydelsernes art, nemlig at arrangementerne består i et stort juleshow. Det angrebne mærke vil derfor blive ophævet for disse tjenesteydelser, jf. § 13, stk. 1, nr. 3 (tidligere § 13, stk. 2, nr. 1).
Det er endvidere styrelsens vurdering, at det af indsigers indsendte materiale ikke dokumenterer, at indsiger har stiftet en rettighed til mærket Radio City Christmas Spectacular i Danmark, jf. varemærkelovens § 15 stk. 1, jf. § 15, stk. 2, nr. 4 (tidligere § 15, stk. 4, nr. 2), eller at indsigers mærker kan anses som værende vitterlig kendte varemærker. Yderligere finder styrelsen, at varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 9 (tidligere § 15, stk. 3, nr. 3) ikke finder anvendelse, da det element som mærkerne har tilfælles består af et usærpræget mærkeelement. I øvrigt er det styrelsens opfattelse, at der efter ophævelsen af indehavers mærke for underholdningsmæssige ydelser ikke længere er tale om ydelser af samme eller lignende art. Indsigelsen tages således ikke til følge.

Poul Stig Briller A/S vs. Poul Stig Holding A/S
Der er risiko for forveksling mellem indehavers mærke POUL STIG og indsigers ibrugtagne mærker POUL STIG og POUL STIG BRILLER samt indsigers registrering af POUL STIG BRILLER. Sø- og Handelsretten har i V-82-01 afgjort omfanget af indsigers ibrugtagne rettigheder. Mærkerne omfatter bl.a. briller, kontaktlinser og dele og tilbehør i klasse 9 samt andre varer og ydelser i klasse 9, 10 og 44.

Poul Stig Briller A/S vs. Poul Stig Holding A/S
Der er risiko for forveksling mellem indehavers mærke POUL STIG DESIGN og indsigers ibrugtagne mærker POUL STIG og POUL STIG BRILLER samt indsigers registrering af POUL STIG BRILLER. Sø- og Handelsretten har i V-82-01 afgjort omfanget af indsigers ibrugtagne rettigheder. Mærkerne omfatter bl.a. briller, kontaktlinser og dele og tilbehør i klasse 9 samt andre varer og ydelser i klasse 9, 10 og 44.

MTRE ApS vs. M3 Arkitekter I/S
Indsiger har stiftet en kendetegnsret ved brug til mærket MTRE til tjenesteydelser inden for arkitektvirksomhed. Indsigers mærke er således forveksleligt med og kan forhindre indehavers mærke M3 ARKITEKTER for ydelser i klasse 42. Indsigers mærker er dog ikke til hindring for indehavers registrering af ydelser i klasse 37 inden for byggevirksomhed. Indsigers virksomhednavn MTRE ApS er ikke til hindring for mærket, da mærket og navnet adskiller sig synsmæssigt. Ankenævnet har den 13. november 2014, AN 2014 00009, omgjort styrelsens afgørelse og ophævet indehavers mærke i sin helhed.

Gaming A/S vs. SPILNU.DK A/S
Indsigelsen er fremsat med henvisning til, at det angrebne mærke mangler særpræg og at det angrebne mærke er forveksleligt med indsiger ibrugtagne og indarbejde mærke.
Den konkrete udformning af det angrebne mærke, med den fede skrifttype i rød samt de tilhørende skygger, afviger fra almindelige skrifttyper i en sådan grad, at den relevante omsætningskreds alene ud fra skriften vil blive sat i stand til at udlede varernes og tjenesteydelsernes kommercielle oprindelse.
Indsiger har endvidere ikke dokumenteret, at der er erhvervet en eneret til navnet LAS VEGAS i forhold til spilleautomater og produkter/ydelser af lignende art, hvorfor påstanden om forvekslelighed heller ikke tages til følge.

McDonald's International Property Company Ltd vs. Frédérique Moracchini Dit Mora
Indsiger gjorde gældende at mærket MC var forveksleligt med indehavers mærke og at det krænkede mærket MC, fordi MC er velkendt for McDonald's, også henset til at MC er den kendetegnende del af en varemærkefamilie. Indsiger har ikke dokumenteret at MC er velkendt, udelukkende, som styrelsen tidligere har vurderet, at McDonald's og figurmærket M er velkendt, da materialet ikek viste at MC er velkednt som mærke i Danmark. Indsiger har ikke vist en brug af en varemærkefamilie, hvorfor der ikke kan lægges vægt på dette. Der er ikke almindelig forvekslelighed af mærkerne, uanset sammenfald for "tilvejebringelse af mad og drikke" i klasse 43, da indsigers mærke Mc opfattes som forstavelsen på et gælisk efternavn og dermed ikke har tilstrækkelig lighed med MC2, som ikke vil blive opfattet som del af et navn og udtales som en forkortelse, modsat "mac".

David Colby og Wilhelm Moser vs. The Manipulator IPR s.r.l., Italien
Anmoder har ikke dokumenterer at gøre vedvarende brug af det omstridte mærke, idet der udelukkende er fremlagt dokumentation, som indikerer brug af varemærket frem til 1994. Den del af materialet som vedrører brug i 2008 er ikke tilstrækkeligt til at fastslå at der fortsat foreligger en varemærkeret.

McDonald's International Property Company Ltd vs. Frédérique Moracchini Dit Mora
Indsiger gjorde gældende at mærket MC var forveksleligt med indehavers mærke og at det krænkede mærket MC, fordi MC er velkendt for McDonald's, også henset til at MC er den kendetegnende del af en varemærkefamilie. Indsiger har ikke dokumenteret at MC er velkendt, udelukkende, som styrelsen tidligere har vurderet, at McDonald's og figurmærket M er velkendt, da materialet ikek viste at MC er velkednt som mærke i Danmark. Indsiger har ikke vist en brug af en varemærkefamilie, hvorfor der ikke kan lægges vægt på dette. Der er ikke almindelig forvekslelighed af mærkerne, uanset sammenfald for "tilvejebringelse af mad og drikke" i klasse 43, da indsigers mærke Mc opfattes som forstavelsen på et gælisk efternavn og dermed ikke har tilstrækkelig lighed med MC2, som ikke vil blive opfattet som del af et navn og udtales som en forkortelse, modsat "mac".

Beer Factory v/Mikael Langager vs. Fanø Bryghus af 2009 ApS
Indsiger har påstået at have brugt mærket STORMFLOD for "øl" i klasse 32 før indehaver og har dokumenteret mærket brugt siden oktober 2011. Indsiger har dog taget mærket i brug forud for indsiger, nemlig i april 2011, hvorfor indsiger ikke kan forbyde brugen af indehavers mærke, jf. varemærkelovens § 15, stk. 4, nr. 2.

Thisted Forsikring, G/S vs. Ole Toft
Indehavers mærke er identisk med indsigers anvendte kendetegn bortset fra en mindre farveændring. Der er sammenfald i klasse 36 og lighed mellem ydelser i klasse 36 og klasse 35 og 42.

ENERGISERVICE+ A/S vs. LYGAS.DK A/S
Af de grunde, der fremgår af retten i Glostrups dom af 19. april 2012, fandtes mærkerne ikke at være forvekslelige.

ENERGISERVICE+ A/S vs. LYGAS.DK A/S
Af de grunde, der fremgår af retten i Glostrups dom af 19. april 2012, fandtes mærkerne ikke at være forvekslelige.

ENERGISERVICE+ A/S vs. LYGAS.DK A/S
Af de grunde, der fremgår af retten i Glostrups dom af 19. april 2012, fandtes mærkerne ikke at være forvekslelige.

ENERGISERVICE+ A/S vs. LYGAS.DK A/S
Af de grunde, der fremgår af retten i Glostrups dom af 19. april 2012, fandtes mærkerne ikke at være forvekslelige.

ENERGISERVICE+ A/S vs. LYGAS.DK A/S
Af de grunde, der fremgår af retten i Glostrups dom af 19. april 2012, fandtes mærkerne ikke at være forvekslelige.

ENERGISERVICE+ A/S vs. LYGAS.DK A/S
Af de grunde, der fremgår af retten i Glostrups dom af 19. april 2012, fandtes mærkerne ikke at være forvekslelige.

Nicholas Eentileen Nicholas Poul Bjørndal vs. 1:1 Arkitekter ApS
Styrelsen finder, at indsiger har dokumenteret, at have stiftet en rettighed til de pågældende forretningskendetegn for ”arkitektvirksomhed i forbindelse med planlægning, design og formgivning af bygninger og produkter”. Denne rettighed er stiftet forud for indehavers registrering af selskabsnavnet 1:1 Arkitekter ApS. Da indehavers registrering af selskabsnavnet i CVR-registeret ikke ligger før indsigers stiftelse af den brugsbaserede rettighed, så kan indsiger hindre brugen af indehavers yngre varemærke såfremt dette findes at være forveksleligt med indsigers ibrugtagne rettighed.
Idet styrelsen finder, at indehavers mærke og indsigers forretningskendetegn ligner hinanden og da der er sammenfald for visse af de omfattede tjenesteydelser i klasse 42, så finder styrelsen, at der for så vidt angår disse tjenesteydelser er risiko forveksling mellem mærket og forretningskendetegnet, herunder at der er risiko for at antage en forbindelse mellem mærket og forretningskendetegnet. Ankenævnet har i AN 2012 00099 stadfæstet afgørelse.

Nicholas Eentileen Nicholas Poul Bjørndal vs. 1:1 Arkitekter ApS
Styrelsen finder, at anmoder har dokumenteret, at have stiftet en rettighed til de pågældende forretningskendetegn for ”arkitektvirksomhed i forbindelse med planlægning, design og formgivning af bygninger og produkter”. Denne rettighed er stiftet forud for indehavers registrering af selskabsnavnet 1:1 Arkitekter ApS. Da indehavers registrering af selskabsnavnet i CVR-registeret ikke ligger før anmoders stiftelse af den brugsbaserede rettighed, så kan anmoder hindre brugen af indehavers yngre varemærke såfremt dette findes at være forveksleligt med anmoders ibrugtagne rettighed.
Idet styrelsen finder, at indehavers mærke og anmoders forretningskendetegn ligner hinanden og da der er sammenfald for visse af de omfattede tjenesteydelser i klasse 42, så finder styrelsen, at der for så vidt angår disse tjenesteydelser er risiko forveksling mellem mærket og forretningskendetegnet, herunder at der er risiko for at antage en forbindelse mellem mærket og forretningskendetegnet.

Gerstenberg & Agger A/S vs. ENVIPOWER HOLDING ApS
Indehavers mærke udgjorde en krænkelse af anmoders kendetegnsret til virksomhedsnavnet ENVIPOWER A/S.
Der forekom dog ikke forvekslelighed mellem indsigers ibrugtagne figur, og indehavers ordmærke.
Indsigelsen blev taget delvist til følge, for nogle af de ansøgte varer og tjenesteydelser.

Ide Fabrikken/Idea Factory vs. Bahne Sørensen A/S
Indsiger har stiftet en kendetegnsret til ordet IDE FABRIKKEN for bl.a. engroshandel med en række reklameartikler. Der er derfor ligeartethed med en række varer omfattet af indehavers registrering i klasse 20 og 21, hvorfor det er vores vurdering, at der er risiko for forveksling i relation til visse varer.

SOS INTERNATIONAL A/S vs. VIASAT SPA
Indsiger har dokumenteret, at der er stiftet en rettighed til forretningskendetegnene SOS INTERNATIONAL og SOS samt at disse kendtegn er indarbejdet af indsiger. Mærkerne besidder således en vis grad af kendthed i omsætningskredsen. Indsiger har endvidere to registrerede mærker. Det er styrelsens vurdering, at der er sammenfald og lighed mellem de omfattede tjenesteydelser i klasse 36 og 45. Det er endvidere styrelsens vurdering, at mærkerne ligner hinanden. Der er derfor en risiko for, at mærkerne kan forveksles, herunder at der er en risiko for, at der kan antages en forbindelse mellem mærkerne for så vidt angår de omfattede tjenesteydelser i klasse 36 og 45. Ved denne vurdering har styrelsen særligt lagt vægt på, at det dominerende element i indsigers registrerede mærker samt indsigers ibrugtagne forretningskendetegn SOS indgår som første del af indehavers mærke, samt at der er sammenfald og lighed for så vidt angår de omfattede tjenesteydelser i klasse 36 og 45.

Assemble A/S vs. Nets Danid A/S, IT- og Telestyrelsen
Indsiger har påstået at have stiftet en varemærkeret til ordmærket NemID som betegnelsen for en sikkerhedsfunktion i et mailsystem udviklet af indsiger(klasse 9 og 42). Indsigers mærke mangler særpræg for disse varer og ydelser. Det er vores vurdering, at indsigers brug ikke er varemærkemæssig og indsiger dermed ikke har sitftet en ret og mærket er dermed ej heller indarbejdet eller velkendt. Som følge af vores fornyede vurdering af indehavers mærke, er det også vores vurdering, at indehavers mærke mangler særpræg for klassehovederne i klasse 38 og 42. I vores første behandling af ansøgningen afslog vi for visse varer i klasse 9, men fastholdt ikke vores indvending i klasse 38 og 42. Der vil efter vores fornyede vurdering ikke være sammenfald mellem indsigers påståede brug og indehavers registrering.
Ankenævnet stadfæstede senere Styrelsens afgørelse.

Hansen's Tagdækning/Deres tagdækker v/Michael Leif Hansen vs. "Din Tagdækker" v/Tonny Falk-Hansen
Det er styrelsens vurdering, at indsiger har dokumenteret en begrænset og lokal brug af forretningskendetegnet. Styrelsen finder det ikke dokumenteret, at indehaver har brugt mærket tidligere end indsiger. Der er forvekslelighed mellem indsigers forretningskendetegn og indehavers mærke, idet indsigers forretningskendetegn indgår fuldstændigt i indehavers mærke og der er sammenfald mellem de omfattede tjenesteydelser.

CT Coin vs. CTcash Limited
Det er Styrelsens vurdering, at indsiger ikke har dokumenteret, at der er stiftet en varerettighed til mærket Dolphin. Således viser materialet ikke vedvarende brug i forhold til den varegruppe, der er tale om, nemlig pengeseddeltællemaskiner. Indsigelsen er derfor ikke taget til følge, og registreringen er fortsat gyldig.
Ankenævnet omgjorde efterfølgende Styrelsens afgørelse, da det materiale der var fremlagt i ankenævnet, sammenholdt med det tidligere fremsendte materiale, på tilstrækkelig vis dokumenteret brug her i landet, og at denne brug lå før tidspunktet for det yngre mærkes registrering. Registeringen blev i sin helhed ophævet.

JSL RIGHTS ApS vs. DE LUXE MAGAZINES A/S
Det var indsigers påstand, at indehavers registrering af mærket GOLF EKSKLUSIV var en krænkelse af indsigers ret, stiftet ved ibrugtagning, til mærkerne GOLF EKSKLUSIV og GOLF MAGASINET EKSKLUSIV. Indsiger kunne dog ikke dokumente brug af disse mærker i tidsrummet før ansøgningsdatoen for indehavermærket. Registreringen opretholdes derfor.

Stig Nymand Viborg Pedersen
Efter en vurdering af det indsendte materiale er det styrelsens opfattelse, at indsiger har stiftet en kendetegnsret til logoerne REAL MÆGLERNE og REAL for ”ejendomsmæglervirksomhed”, og at denne ret går tilbage til den 27. februar 2000. Det indsendte materiale viser, at indehaver tilbage til den 9. april 1997 har stiftet en varemærkeret til figurmærket REAL ved brug for ”juridisk bistand”. Det kan derfor allerede af denne grund konkluderes, at varemærkelovens § 15 stk. 1, jf. § 15, stk. 2, nr. 4 (tidligere § 15, stk. 4, nr. 2) ikke finder anvendelse i nærværende sag i forhold til denne tjenesteydelse, og indsigelsen tages således på dette punkt ikke til følge. Indsigers ibrugtagne logoer REAL MÆGLERNE og REAL ligner indehavers figurmærke REAL i forhold til alle andre ydelser end ”finansiel virksomhed” omfattet af indehavers registrering. Der er ligeartethed mellem ”ejendomsmæglervirksomhed”, som indsigers logoer er brugt for, og ”ejendomsmæglervirksomhed og forsikringsvirksomhed”, som indehavers mærke er registreret for. Det er derfor ud fra en helhedsvurdering af mærkerne og tjenesteydelserne styrelsens opfattelse, at forbrugeren vil kunne antage en forbindelse mellem ”ejendomsmæglervirksomhed” og ”ejendomsmæglervirksomhed og forsikringsvirksomhed” i klasse 36. Mærkerne er således forvekslelige i relation til disse ydelser. Med hensyn til de øvrige tjenesteydelser i klasse 35, 36 og 45 omfattet af indehavers registrering, så ligner disse tjenesteydelser ikke ”ejendomsmæglervirksomhed”, hvorfor der ikke består en risiko for forveksling mellem mærkerne i forhold til disse.

Stig Nymand Viborg Pedersen
Efter en vurdering af det indsendte materiale er det styrelsens opfattelse, at indsiger har stiftet en kendetegnsret til logoerne REAL MÆGLERNE og REAL for ”ejendomsmæglervirksomhed”, og at denne ret går tilbage til den 27. februar 2000. Det indsendte materiale viser, at indehaver tilbage til den 9. april 1997 har stiftet en varemærkeret til figurmærket REAL ved brug for ”juridisk bistand”. Det kan derfor allerede af denne grund konkluderes, at varemærkelovens § 15 stk. 1, jf. § 15, stk. 2, nr. 4 (tidligere § 15, stk. 4, nr. 2) ikke finder anvendelse i nærværende sag i forhold til denne tjenesteydelse, og indsigelsen tages således på dette punkt ikke til følge. Indsigers ibrugtagne logoer REAL MÆGLERNE og REAL ligner indehavers ordmærke REAL i forhold til alle ydelser omfattet af indehavers registrering. Der er ligeartethed mellem ”ejendomsmæglervirksomhed”, som indsigers logoer er brugt for, og ”ejendomsmæglervirksomhed og forsikringsvirksomhed”, som indehavers mærke er registreret for. Det er derfor ud fra en helhedsvurdering af mærkerne og tjenesteydelserne, styrelsens opfattelse, at forbrugeren vil kunne antage en forbindelse mellem ”ejendomsmæglervirksomhed” og ”ejendomsmæglervirksomhed og forsikringsvirksomhed” i klasse 36. Mærkerne er således forvekslelige i relation til disse ydelser. Med hensyn til de øvrige tjenesteydelser i klasse 35, 36 og 45 omfattet af indehavers registrering, så ligner disse tjenesteydelser ikke ”ejendomsmæglervirksomhed”, hvorfor der ikke består en risiko for forveksling mellem mærkerne i forhold til disse.

Dan Cikorie ApS vs. Aarhusegnens Andel A.M.B.A
Ikke forvekslelighed med indsigers kendetegn stiftet ved brug, uanset sammenfald af varer, da Dan Cikorie ApS ikke ligner CIKODAN tilstrækkeligt. Der er således heller ikke en krænkelse af virksomhedsnavnet.

Ecovision AB vs. Danske Bank A/S

Det indsendte materiale er efter styrelsens vurdering ikke tilstrækkeligt til at dokumentere, at der ved brug er stiftet en ret til varemærket ProTrader i Danmark, og at denne ret vedvarer. Ved denne vurdering er der særligt lagt vægt på, at tre fakturaer over en 6-8 årige periode ikke kan anses for at være en vedvarende brug, at årsregnskabet ikke kan opfattes som rette mod det danske marked, og at det an-vendte mærke i de indsendte fakturaer uden undtagelse er Ecovision ProTrader eller Ecovision Pro Trader.

Vurderingen af forvekslelighed vil derfor alene blive foretaget i forhold til det registrerede EU-varemærke EU 23868337 - Ecovision ProTrader

Det dominerende ord i indsigers mærke er derfor ordet Ecovision.

Der er en begrænset grad af synsmæssig og lydlig lighed mellem mærkerne, fordi begge mærker inde-holder ordet/ordene ProTrader eller Pro Trader. Når der imidlertid henses til, at protrader beskriver målgruppen professionelle tradere, og når der henses til, at indsigers mærke indeholder det dominerende og særprægede ord Ecovision, mens indehavers mærke indeholder ordet Danske på en dominerende blå baggrund, er det styrelsens vurdering, at mærkerne i deres helhed ikke ligner hinanden.

Uanset at der er sammenfald mellem tjenesteydelser i klasserne 35, 36, 38 og 42, er der ikke er forvekslelighed mellem mærkerne, da mærkerne ikke ligner hinanden.

CAPITAL PARTNERS EUROPE A/S vs. AEG HOLDING ApS
Ifølge styrelsens vurdering, har anmoder ikke dokumenteret, at der er stiftet en rettighed til navnet FunkyDiva for "apparater til transmission af lyd og billede, herunder jukebokse" ved ibrugtagning. Styrelsen har ved vurderingen af det indsendte materiale lagt vægt på, at materialet er meget sparsomt og at den begrænsede brug som anmoder har gjort af mærket, alene er gjort i forbindelse med udlejning af jukebokse og ikke i forbindelse med selve varerne jukebokse. Anmoders påstand efter varemærkelovens § 15 stk. 1, jf. § 15, stk. 2, nr. 4 (tidligere § 15, stk. 4, nr. 2) kan derfor ikke tages til følge og registreringen er forsat gyldig.

Munkholm v/ René Munkholm vs. Munkhold wellnessprodukter & Angoraland v/ Bjarne Hansen
Da der findes flere forskellige lokaliteter med navnet Munkholm, og da det tillige er et efternavn, er det herefter styrelsens opfattelse, at den danske forbruger ikke entydigt vil opfatte Munkholm som lokaliteten Munkholm i Holbæk Kommune. Mærket MUNKHOLM er derfor ikke egnet til at vildlede med hensyn til en vares geografiske oprindelse, som påstået af indsiger. MUNKHOLM et efternavn med 715 bærere i Danmark, men samtidig også navnet på flere forskellige geografiske lokaliteter. Et efternavn, der har flere selvstændige betydninger på dansk, er ikke en hindring for registrering efter varemærkelovens § 14, nr. 4 af et varemærke, der består af eller indeholder dette navn. Efter en vurdering af det indsendte materiale i sin helhed er det herefter styrelsens opfattelse, at indsiger på baggrund af det indsendte materiale har stiftet en kendetegnsret til MUNKHOLM for "sæbe, saltscrub, aromabad, massageolie, fodbad, ansigtsmasker, creme og håndlotion" tilbage fra 1992. Indehaver har indsendt materiale tilbage fra 1998. Da indehaver således ikke kan dokumentere at have brugt mærket MUNKHOLM tidligere end indsiger, kan indsiger forbyde brugen af indehavers mærke. Da mærkerne næsten er identiske, og da der er sammenfald mellem varer omfattet af indehavers registrering i klasse 3 og de varer, som indsiger har brugt mærket for, er der risiko forvekslelighed, herunder risiko for at der antages en forbindelse mellem mærkerne. Indsigelsen er kun rettet mod klasse 3.

Jetmarker v/Jan Michael Seidenfaden vs. MINIJET INTL. 2008 ApS
Indsiger har ikke dokumenteret, at der er stiftet en rettighed til Jetmarker eller Jetmarker.com som forretningskendetegn ved ibrugtagning. Indsiger har endvidere ikke dokumenteret hvorledes virksomhedsnavnet Jetmarker v/Jan Seidenfaden er anvendt, herunder hvilke varer og tjenesteydelser indsiger udbyder under dette navn. Indsigelsen kan således ikke tages til følge, og registreringen er fortsat gyldig. Ankenævnet omgjorde delvist afgørelsen og ophævede registeringen i klasse 42.

DANSK HELIOS ERHVERVSDRIVENDE FOND vs. Validus AS Styrelsen finder ikke, at det indsendte materiale dokumenterer, at indsiger har stiftet en varemærkeret til HELIOS forud for ansøgningstidspunktet. Begrundelsen for dette er, at det indsendte materiale kun viser brug af mærket HELIOS i et vist omfang, og at den seneste dokumenterede brug af mærket HELIOS før ansøgningsdatoen for indehavers mærke er fra 2004. Indsigers påstand efter varemærkelovens § 15 stk. 1, jf. § 15, stk. 2, nr. 4 (tidligere § 15, stk. 4, nr. 2), kan derfor ikke tages til følge. Indehavers mærke HELIOS er identisk med firmadominanten HELIOS i indsigers selskabsnavn Dansk Helios Erhvervsdrivende Fond, ligesom der er branchesammenfald mellem engroshandelydelserne i klasse 35 i indehavers registrering og den branche og det formål indsigers selskabsnavn er registreret for/ med. Derimod er der ikke sammenfald mellem det registrerede selskabs brancheområde og formål, og de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af indehavers mærke i klasserne 3, 24, 25, 29, 30, 31, 32, 33 og ”Detailhandel med ….” og engroshandel med visse varer i klasse 35. Da mærket således alene vil kunne opfattes som indsigers selskabsnavn i forbindelse med visse tjenesteydelser i klasse 35, tages indsigelsen kun delvist til følge.

DANSK HELIOS ERHVERVSDRIVENDE FOND vs. Validus AS Styrelsen finder ikke, at det indsendte materiale dokumenterer, at indsiger har stiftet en varemærkeret til HELIOS forud for ansøgningstidspunktet. Begrundelsen for dette er, at det indsendte materiale kun viser brug af mærket HELIOS i et vist omfang, og at den seneste dokumenterede brug af mærket HELIOS før ansøgningsdatoen for indehavers mærke er fra 2004. Indsigers påstand efter varemærkelovens § 15 stk. 1, jf. § 15, stk. 2, nr. 4 (tidligere § 15, stk. 4, nr. 2), kan derfor ikke tages til følge. Indehavers mærke HELIOS er identisk med firmadominanten HELIOS i indsigers selskabsnavn Dansk Helios Erhvervsdrivende Fond, ligesom der er branchesammenfald mellem engroshandelydelserne i klasse 35 i indehavers registrering og den branche og det formål indsigers selskabsnavn er registreret for/ med. Derimod er der ikke sammenfald mellem det registrerede selskabs brancheområde og formål, og de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af indehavers mærke i klasserne 3, 24, 25, 29, 30, 31, 32, 33 og ”Detailhandel med ….” og engroshandel med visse varer i klasse 35. Da mærket således alene vil kunne opfattes som indsigers selskabsnavn i forbindelse med visse tjenesteydelser i klasse 35, tages indsigelsen kun delvist til følge.

DANSK HELIOS ERHVERVSDRIVENDE FOND vs. Validus AS Styrelsen finder ikke, at det indsendte materiale dokumenterer, at indsiger har stiftet en varemærkeret til HELIOS forud for ansøgningstidspunktet. Begrundelsen for dette er, at det indsendte materiale kun viser brug af mærket HELIOS i et vist omfang, og at den seneste dokumenterede brug af mærket HELIOS før ansøgningsdatoen for indehavers mærke er fra 2004. Indsigers påstand efter varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1 (tidligere § 15, stk. 4, nr. 2), kan derfor ikke tages til følge. Indehavers mærke HELIOS er identisk med firmadominanten HELIOS i indsigers selskabsnavn Dansk Helios Erhvervsdrivende Fond, ligesom der er branchesammenfald mellem engroshandelydelserne i klasse 35 i indehavers registrering og den branche og det formål indsigers selskabsnavn er registreret for/ med. Derimod er der ikke sammenfald mellem det registrerede selskabs brancheområde og formål, og de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af indehavers mærke i klasserne 3, 24, 25, 29, 30, 31, 32, 33 og ”Detailhandel med ….” og engroshandel med visse varer i klasse 35. Da mærket således alene vil kunne opfattes som indsigers selskabsnavn i forbindelse med visse tjenesteydelser i klasse 35, tages indsigelsen kun delvist til følge.

L'Oreal S.A. vs. HAIRMIX ApS

Mærket HAIRMIX har særpræg, og da indsiger ikke har dokumenteret, at have stiftet en varemærkeret, der stadig består, til TECNI.ART HAIRMIX eller HAIRMIX tages indsigelsen ikke til følge.
Omgjort af ankenævnet

COMPANY HOUSE

Den indsendte dokumentation kan ikke bevise, at anmoder har en ibrugtagen ret til betegnelsen COMPANY HOUSE.

Anmoder er ikke berettiget til at påberåbe sig EU-varemærket, som i øvrigt er tilbagetaget.

Der er ingen dokumentation for at betegnelsen company house, i betydningen kontorfællesskab, var i brug af i Danmark før indleveringen af ansøgningen. Der er ej heller tilstrækkelig dokumentation for, at mærket efterfølgende er blevet til en almindelig betegnelse som følge af indehavers aktivitet eller passivitet.

Anmodningen om ophævelse ikke taget til følge.

McDonald's International Property Company Ltd. vs. Fady Boustany
Ikke krænkelse af velkendt mærker.
Indsiger ikke dokumentere at MC er ibrugtaget eller velkendt.
Uanset at figurmærkerne MCDONALD'S og M er velkendte ligner mærkerne ikke indehavers tilstrækkeligt.
Ikke forvekslelighed med indsigers figurmærke MC, da mærkerne ikke ligner hinanden.

Cykelexperten v/Henrik dambo Nielsen Vs. Cykel-x-perten ApS Ikke dokumenteret, at indsiger ved brug har stiftet rettigheder til XPERT PRIS m.fl., hvorfor indsigelsen allerede af denne grund ikke tages til følge.

Bolig 1 ApS vs. Realmæglerne Holding A/S
Indsiger har stiftet en ret til forretningskendetegnet Bolig1, men indehavers mærke er ikke forveksleligt hermed. Styrelsen har ved denne vurdering særligt lagt vægt på, at de elementer som forretningskendetegnet og mærket har til fælles er usærprægede og at der i forhold til de øvrige elementer er store synsmæssige og lydlige forskelle.

Medinova Scientific A/S vs. Medinova AG
Ikke forvekslelighed. Indsiger påberåbt registrerede og ibrugtagne rettigheder til MEDINIOVA. Brugspligten for indsigers registrering ikke opfyldt, men indsiger har stiftet ibrugtagen ret til mærket for "engroshandel med kemiske og bikemiske produkter, herunder sådanne til medicinudvikling" i klasse 35. Der er dog hverken sammenfald eller lighed med indehavers varer i klasse 5.

Heine Christiansen vs. KANDI v/John Henriksen
Anmoder ikke har dokumenteret, at der er stiftet en rettighed til navnet KANDI ved ibrugtagning. Anmoders påstand efter varemærkelovens § 15 stk. 1, jf. § 15, stk. 2, nr. 4 (tidligere § 15, stk. 4, nr. 2) kan derfor ikke tages til følge og registreringen er forsat gyldig.

Anmoder har ikke dokumenteret at have stiftet en ret til navnet REALBOLIG ved brug. Begæringen om administrativ ophævelse kan derfor ikke tages til følge.

Home Bar ApS vs. Åben Group ApS
Ankenævnet stadfæster styrelsens afgørelse i VR 2018 02521 om opretholdelse af registreringen, idet mærket ikke anses for beskrivende og ikke udgør en krænkelse af virksomhedsnavnet Åbenbar NV, da navnet og mærket adskiller sig tilstrækkeligt. Klager har overfor ankenævnet ikke dokumenteret en ibrugtagen ret til varemærke ÅBENBAR for bar- og restaurationsvirksomhed. Hertil er brugen for snævert knyttet til den erhvervsaktivitet, som udøves på en bestemt, meget snæver geografisk lokalitet.

Foreningen Talk Town vs Egmont Publishing A/S
Ankenævnet stadfæster styrelsens afgørelse i VA 2019 00034 om afslag for visse af de ansøgte varer i klasse 9 og 41 med henvisning til risiko for forveksling med det ibrugtagne mærke TALK TOWN. Den viste brug af foreningsnavnet dækkede ikke flere varer eller ydelser end det ibrugtagne varemærke.

EASE.DK A/S vs Staag. ApS
Ankenævnet stadfæster styrelsens afgørelse i ophævelsen mod VR 2017 01906. Styrelsen tog ikke begæringen til følge, da anmoder i den indsendte dokumentation ikke har påvist, at de udstedte fakturaer af DK Company A/S, er sket på vegne af anmoder, EASE.DK A/S, hvorfor anmoder ikke har den rette adkomst til at påberåbe sig det påståede ibrugtagende mærke Ross River.

RatPac Entertainment, LLC vs. RAT PACK Filmproduktion GmbH, Tyskland
I kendelsen AN 2017 00014 af 28. februar 2018, får klager får ikke medhold, uanset at denne har indgivet supplerende materiale for stiftelse af en varemærkeret ved brug for produktion af film, da ankenævnt finder, at det ikke fremgår af materialet hvordan kendetegnet RAT PACK anvendes i forbindelse med de film, som er udlånt på biblioteket og udlåne derfor ikke kan anses for varemærkemæssig brug. Ankenævnet stadfæster dermed styrelsens afgørelse VR 2015 02390 også vedrørende brug af det udenlandske virksomhedsnavn og afvisningen af påstanden om ond tro.
Sagen indbringes for Sø- og Handelsretten, som på Ankenævnets anmodning på baggrund af ny dokumentation for brug, hjemviser sagen. Ankenævnet har den 30. juni 2020 omgjort sin kendelse, således at mærket ophæves for "produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41, idet klager har bevist en ibrugtagen ret til mærket RAT PACK for "filmproduktion".
Sø- og Handelsretten har den 1. november 2021 i BS-33436-2020 afgjort, at der ikke er grund til at tilsidesætte ankenævnets vurdering af ibrugtagning. Spørgsmålet om risiko for forveksling lægges til grund som ubestridt.

Nabil Ibrahim vs Amin Owliaie
Ankenævnet hjemviser sagen på styrelsens henstilling da anmoder fremlægger ny dokumentation for ibrugtagning for ankenævnet. Styrelsen tog ikke ophævelsesbegæringen mod VR 2017 01577 til følge på grund at utilstrækkelig dokumentation for ibrugtagen ret til mærket TM BAX.

J. & G. Grant vs. Sven Brassat
Styrelsen fandt i indsigelsessagen MP1068184 Glen Dowan, at indsiger ikke havde stiftet en ældre varemærkeret ved ibrugtagning af mærket Glen Dowan, hvorfor styrelsen ikke tog indsigelsen til følge. Der blev for Ankenævnet fremlagt supplerende materiale, men Ankenævnet stadfæstede styrelsens afgørelse. Det var ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at mærket Glen Dowan for whisky var blevet brugt andre steder end i Odense. Sådan brug, som måtte anses for lokal, var dermed ikke tilstrækkeligt til, at der var stiftet varemærkeret ved brug. Afgørelsen er indbragt til Sø- og Handelsretten.

RAT PACK Filmproduktion GmbH
Klager får ikke medhold, uanset at denne har indgivet supplerende materiale for stiftelse af en varemærkeret ved brug for produktion af film, da ankenævnt finder, at det ikke fremgår af materialet hvordan kendetegnet RAT PACK anvendes i forbindelse med de film, som er udlånt på biblioteket og udlåne derfor ikke kan anses for varemærkemæssig brug. Ankenævnet stadfæster dermed styrelsens afgørelse VR 2015 02390 også vedrørende brug af det udenlandske virksomhedsnavn og afvisningen af påstanden om ond tro. Sagen indbringes for Sø- og Handelsretten, som på Ankenævnets anmodning på baggrund af ny dokumentation for brug, hjemviser sagen. Ankenævnet har den 30. juni 2020 i AN 2020 0003 omgjort sin kendelse, således at mærket ophæves for "produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41, idet klager har bevist en ibrugtagen ret til mærket RAT PACK for "filmproduktion". Sø- og Handelsretten har den 1. november 2021 i BS-33436-2020 afgjort, at der ikke er grund til at tilsidesætte ankenævnets vurdering af ibrugtagning. Spørgsmålet om risiko for forveksling lægges til grund som ubestridt.

Pelican Products USa vs. Eric Storm A/S
Ankenævnet stadfæstede styrelsens afgørelse, at der ikke er risiko for forveksling af anmoders brugsbaserede mærke STORM over for indehavers mærke STORM CASE i klasse 35 og 42. Ankenævnet udtaler: "Ankenævnet for Patenter og Varemærker har tidligere truffet afgørelse i en sag mellem parterne, som involverede indsigers mærke STORM CASE, se AN 2012 00021 af 16. april 2013, hvoraf fremgår følgende: ”Indsigers mærke, STORM CASE, indeholder to engelske ord, som isoleret set og også på dansk har almindelig betydning som hhv. ”storm” og ”kasse”/”kassette”. Mærkebestanddelen ”CASE” savner i sig selv særpræg for de varer i klasse 20, som 2/16 mærket er registreret for, men sammensætningen af de to ord – ”STORM CASE” – kan ikke anses for at være beskrivende for sådanne varer. Afgørende for, om der foreligger en risiko for forveksling mellem indsigers figurmærke STORM CASE og indehavers ordmærke STORM, er således en almindelig helhedsbedømmelse. Med hensyn til spørgsmålet om varelighed kan ankenævnet tiltræde Patent- og Varemærkestyrelsens vurdering af, at der foreligger lighed, men ikke sammenfald, mellem de varer i klasse 20, som indsigers mærke er registreret for, og engroshandel med emballage i klasse 35, som indehavers mærke er registreret for. Hvad angår mærkelighedsbedømmelsen kan man notere sig, at begge mærker indeholder ordet ”STORM”, idet dette for indsigermærkets vedkommende udgør den dominerende del. Ligheden mellem de to mærker afsvækkes dog betydeligt af, at ordet ”STORM” indgår i indsigermærket i en særlig figurlig udformning, hvor bogstavet ”O” er gengivet som en stiliseret hvirvelvind eller en rundsavklinge. Dette figurelement bidrager efter ankenævnets opfattelse klart til, at en gennemsnitsforbruger må få et forskelligt helhedsindtryk af de to mærker. Når hertil yderligere kommer, at mærkebestanddelen ”CASE”, selv om den isoleret set er svag, dog medfører, at de to mærker også i henseende til deres udtale adskiller sig fra hinanden, og at der som nævnt ikke er varesammenfald, finder ankenævnet efter en helhedsbedømmelse, at der ikke er risiko for forveksling mellem de to mærker..” Da ankenævnet kan tiltræde styrelsens vurdering i den nu foreliggende sag, hvorefter indsiger gennem brug har opnået varemærkeret til ordmærket STORM CASE, adskiller den foreliggende sag sig fra den tidligere ved, at indsigers mærke i den nu foreliggende sag alene består af ordene ”STORM CASE” dvs. uden den særlige, figurlige udformning af bogstavet ”O”. Graden af mærkelighed er højere i den foreliggende sag end i den tidligere. Udgangspunktet for vurderingen af, om der er risiko for forveksling, er dog fortsat en helhedsbedømmelse, hvori indgår de ovenfor nævnte kriterier, herunder at der er varelighed men ikke –sammenfald, at mærkebestanddelen ”STORM” genfindes i begge mærker, at indsigermærket er svagt (men ikke beskrivende), da det består af engelske ord, som også på dansk har almindelig betydning, og at mærkebestanddelen ”CASE”, selv om den er svag, dog bidrager til, at de to mærker adskiller sig fra hinanden i udtalemæssig henseende. Ankenævnet finder, at disse omstændigheder er tilstrækkelige til, at der ikke i den foreliggende sag er en sådan lighed mellem de to mærker, at der består en risiko for forveksling bedømt ud fra en gennemsnitsforbrugers synsvinkel."

Gaming A/S vs. Spilnu.dk A/S
Styrelsen fandt, at indsiger ikke havde stiftet en ældre varemærkeret ved ibrugtagning af mærket SAFARI, hvorfor styrelsen ikke tog indsigelsen til følge. Ankenævnet stadfæstede styrelsens afgørelse, og bemærkede i øvrigt, at der, grundet ophør i brugen af mærket SAFARI for spillemaskiner i fire år, ikke længere kunne anses for at eksistere en ibrugtagen varemærkeret hertil.

MTRE ApS vs. M3 Arkitekter I/S
Styrelsen tog indsigelsen delvist til følge og afgjorde, at der var risiko for forveksling af mærkerne for så vidt angår sammenfaldende tjenesteydelser i klasse 42. Ankenævnet har omgjort afgørelsen, og ophævet indehavers mærke i sin helhed, dvs også for ligeartede tjenesteydelser i klasse 37. Klager har fremlagt uddybende dokumentation for ankenævnet vedrørende klagers ibrugtagne ret.

Morten Sørensen vs Dan Group Alarm S.M.B.A. Ankenævnet stadfæstede styrelsens afgørelse om administrativ ophævelse på bagrund af risiko for forveksling med anmoders ibrugtagne varemærkeret. Klager (indehaver) har gjort gældende, at klager har stiftet en selvstændig ret til det omstridte varemærke gennem brug. Det følger imidlertid af dommen U 1981.111H, at det er tidspunktet for ansøgningen om registrering af et varemærke, der er afgørende for, om der findes ældre rettigheder, der kan udgøre en registreringshindring.

Ankenævnet stadfæstet styrelsens afgørelse. Indklagede har dokumenteret brug af et med det af sagen omhandlede varemærke forveksleligt forretningskendetegn, og at dette er sket forud for den 6. maj 2008, hvor klager registrerede sit selskabsnavn ”1:1 Arkitekter ApS”. Ankenævnet har lagt vægt på blandt andet, at indklagede har dokumenteret i hvert fald to erhvervsmæssige arkitektprojekter fra tiden før den 6. maj 2008, og at indklagede i forbindelse med begge disse to projekter har brugt det pågældende forretningskendetegn på en sådan måde, at der er stiftet en rettighed. Ankenævnet kan endvidere tilslutte sig Patent- og Varemærkestyrelsens synspunkt om, at der er forvekslelighed mellem parternes kendetegn/varemærker. Ankenævnet har lagt vægt på den lydlige og den begrebsmæssige identitet. Det af klager anførte om mærkernes begrænsede særpræg for de relevante tjenesteydelser sammenholdt med forskellene i udformning mv., sidstnævnte dokumenteret af klager ved bilagene N og O, kan ikke føre til et andet resultat. Der henvises i det hele til styrelsens begrundelse i afgørelsen af 5. marts 2012. Ankenævnet bemærker, at det af klager anførte om, at indklagede agerer i en forening med visse ideologiske aspekter, og at der endvidere skulle herske uklarhed med hensyn til, hvilke af foreningens medlemmer, der har ydet den rådgivning, som danner grundlag for etableringen af kendetegnsretten, herunder med hensyn til disses ejendomsret til forretningskendetegnet, ikke kan føre til et andet resultat.

Park GmbH, Tyskland vs. DT Group A/S
Ankenævnet stadfæstede med 1 dissens styrelsens afgørelse om, at mærket ikke er forveksleligt med indsigers varemærke. Begge figurmærker indeholder ordet ”park”, som er en svag mærkebestanddel og efter en helhedsvurdering er der en betydelig grad af ligeartethed, men ikke identitet, mellem de varer, som de to figurmærker er henholdsvis registreret og taget i brug for.

Assemble A/S vs. Nets Danid A/S, IT- og Telestyrelsen
Det ansøgte varemærke, NemID, havde ikke det for registeringen nødvendige særpræg for ”telekommunikationsvirksomhed” i klasse 38, ”Videnskabelige og teknologiske tjenesteydelser samt forskning og design i forbindelse dermed, design og udvikling af computer hardware og computer software” i klasse 42 og ”magnetiske databærere og databehandlingsudstyr” i klasse 9. Ankenævnet tilsluttede sig endvidere Styrelsen synspunkt om, at det ansøgte varemærke ikke var indarbejdet som varemærke for de ansøgte varer/tjenesteydelser. Dokumentationen fremlagt for Ankenævnet kunne ikke medføre at klagers mærket opnåede særpræg på grund af indarbejdelse idet det ansøgte mærke ikke i dokumentationen var blevet anvendt som et varemærke, men alene som et beskrivende navn på en blandt flere funktioner i klagers mailsystem.
Ankenævnet stadfæstede dermed Styrelsens afgørelse.

CTCoin A/S vs. CTcash Limited, Hong Kong
Styrelsen vurderede, at indsiger ikke havde dokumenteret en ret til mærket Dolphin, da det indsendte materialet ikke viser vedvarende brug i forhold til den konkrete varegruppe. Ankenævnet konkluderede dog, at det materiale, der var fremlagt for Ankenævnet, sammenholdt med det tidligere indsendte materiale på tilstrækkelig vis dokumenteret brug her i landet, og at denne brug lå før tidspunktet for det yngre mærkes registrering.
Styrelsens afgørelse blev herefter omgjort, og registeringen blev ophævet i sin helhed. afgørelse

MINIJET INTL. 2008 APS vs. JetMarker v/Jan Seidenfaden
Indsiger gjorde gældende, at have opnået eneret til mærket Jetmarker.com, da betagnelsen var ibrugtaget inden ansøger fik registreret varemærket. Patent- og Varemærkestyrelsen tog ikke indsigelsen til følge og opretholdt registreringen. Ankenævnet omgjorde Styrelsens afgørelse og indsigelsen blev herefter delvist taget til følge, og registreringen blev ophævet for så vidt angår klasse 42 hvor der var sammenfald mellem tjenesteydelserne.

IMPLEMENT V/BENT OKHOLM
IMPLEMENT var et ibrugtaget varemærke, da det var blevet brugt og anvendt som firmanavn siden 1987. Styrelsen ophævede derfor registreringen delvist for visse af tjenesteydelserne ”undervisning vedrørende implementering af standard IT programmer” i klasse 41 og ”tekniske projektstudier; rådgivning om strategi og implementering vedrørende standard IT programmer” i klasse 42. Afgørelsen blev indbragt for Ankenævnet, som stadfæstede styrelsens afgørelse.

Aktieselskabet af 21. november 2001 vs. E. Tjellesen
Der var stiftet varemærkeret til mærket GOSHA BY VERO MODA for ”tøj til kvinder” i klasse 25 gennem ibrugtagning. Der fandtes endvidere at være tilstrækkelig lighed mellem indehavers mærke GOSHA og indsigers ibrugtagne varemærke GOSHA BY VEROMODA til, at der kunne statueres risiko for forveksling mellem mærkerne for tøj. Eftersom der ikke var stiftet en varemærkeret gennem ibrugtagning til øvrige varer, opretholdes indehavers registrering for varerne omfattet af klasse 3, 18 samt ”fodtøj” i klasse 25.

RatPac Entertainment, LLC vs. Ankenævnet (Rat Pack Flmproduktion GmbH)
Sø- og Handelsretten afgør, at der ikke er grund til at tilsidesætte ankenævnets vurdering af ibrugtagning i AN 2020 0003. Spørgsmålet om risiko for forveksling lægges til grund som ubestridt.

Mad & Kaffe Holding ApS vs. Stefanos Mad & Kaffe ApS
Sagsøger havde ikke stiftet varemærkeret ved brug til ”Mad & Kaffe” for restaurationsvirksomhed, fordi der alene var tale om lokal brug i København, varigheden af brugen kunne ikke tilskrives mere end tre år, der var alene dokumenteret sparsom markedsføring og omtale, herunder et sparsomt markedsføringsbudget, samt det forhold, at mærket ikke besad fornødent særpræg. Mærket havde ikke været brugt og markedsført på en tilstrækkelig intensiv, varig og landsdækkende måde til, at det havde fået fornødent særpræg som følge af indarbejdelse.

Den Rene Linie v/René Gregersen vs. Den Rene Linie ApS og Den Rene Linie Holding ApS
Sagsøger havde stiftet varemærkeret ved brug til mærket Den Rene Linie for rengøringstjenesteydelser gennem kontinuerlig brug i 30 år. Sagsøgtes brug af mærket Den Rene Linie for ligeledes rengøringsvirksomhed udgjorde dog ikke en krænkelse af sagsøgers tidligere varemærkeret, fordi sagsøger havde forholdt sig passivt i forhold til sagsøgtes brug af mærket i næsten 14 år.

Kiin ApS vs. Som Tam ApS og Elizabeth Tasarra Hansen
Sagsøger havde stiftet varemærkeret til mærket ”Kiin” for restaurationsvirksomhed på baggrund af kontinuerlig brug af mærket siden 2006, markedsføring af restauranten via egen hjemmeside, i egen restaurant og Facebook samt det forhold, at mærket havde fornødent særpræg. Det udgjorde derfor en krænkelse efter varemærkeloven, at sagsøgte bl.a. brugte mærket ”Kiin Thai” for thai-restaurantvirksomhed.

Danish DeeJay Awards og Danish DeeJay Organization v/BeatBeat ApS vs. Stöj /Soprano Solution v/Lennart Lorenzen
Der var stiftet varemærkeret til mærket Danish DeeJay Awards for musikeventens på baggrund af brug af mærket siden 2001, og fordi mærket måtte anses for kendt i branchen.

Sarbanes-Oxley Institute, Sarbanes-Oxley Group llc vs. Controllers ApS og Kersi F. Porbunderwalla Højesteret fandt - i modsætning til Sø- og Handelsretten - at Controllers brug af betegnelserne SOX INSTITUTE og EUROSOX INSTITUTET, herunder som domænenavne, ikke krænkede rettigheder tilhørende Sarbanes-Oxley Institute og Sarbanes-Oxley Group llc. Det blev i den forbindelse bl.a. anført af Højesteret, at Sarbanes-Oxley Institute og Sarbanes-Oxley Group llc ikke havde etableret en varemærkeret hverken i USA, Danmark eller andre lande i den relevante periode, og at der følgelig allerede af denne grund ikke var sket en krænkelse efter varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 9 (tidligere § 15, stk. 3, nr. 3) eller § 4. Endvidere, at registreringen af de omstridte domænenavne ikke var sket som led i et samarbejde mellem parterne eller efter aftale med eller samtykke fra Sarbanes-Oxley Institute, og at der iøvrigt ikke er grundlag for at anse EUROSOX INSTITUTE for forveksleligt med SOX INSTITUTE, idet Eurosox efter det oplyste anvendes som betegnelse for den europæiske regulering af god selskabsledelse mv.

Lyngholm Kloak Service I/S, Lyngholm Kloak-Renovering A/S, og Lyngholm TV-Inspektion ApS vs. DBE Lyngholm ApS
Sagsøgers eneret omfatter kun brug af farven gul i den aktuelle udformning sammen med navnet Lyngholm. På baggrund af adskillige års brug er mærket i sin helhed beskyttet. Dette gav dog ingen eneret til farven i sig selv, og sagsøgte kunne derfor bruge denne på deres biler og logo.
Sagsøgte har ligeledes ret til at bruge sit navn i forbindelse med sin virksomhed, og da han ikke havde handlet utilbørlig forelå der ikke krænkelse.

Guccio Gucci S.p.A. og Bottega Veneta International SARL vs. Handelsselskabet Rudi og Harald Nielsen A/S
Sagsøgeren har ikke gennem ibrugtagning og indarbejdelse opnået varemærkeret til en fletteteknik, som de har forfinet. Dog har en taske udført med denne fletteteknik særpræg og er beskyttet efter markedsføringsloven, hvilket betyder, at sagsøgte kan forbydes at sælge og markedsføre en taske med samme fremtoningssærpræg.
Endvidere fandt retten blandt andet, at Gussacci ikke er forveksleligt med Gucci, at kombinationen af bidsel og webbing i et varemærke, som hver især kun nyder varemærkeretlig beskyttelse mod slaviske efterligninger, er beskyttet efter markedsføringsloven, og at Guccis registreringer af figurmærkerne ”G” alene giver beskyttelse mod den eksakte udformning.

Sarbanes-Oxley Institute, Sarbanes-Oxley Group llc vs. Controllers ApS og Kersi F. Porbunderwalla
Sagsøger havde taget kendetegnet SOX INSTITUTE i brug for sine tjenesteydelser, da sagsøgte ansøgte om registrering. Der var sammenfald mellem tjenesteydelserne, ligesom der kunne dokumenteres ond tro.
Der forelå dermed krænkelse. Denne afgørelse blev omgjort ved Højesterets dom af 19. august 2014 i sag 171/2010.

UNI-C vs. Assemble A/S
UNI-C har taget BørneIntra i brug som varemærke før Assembles registrering af ordmærket med den identiske tekst i klasse 9, 38 og 42. Da navnet bruges for sammenfaldende produkter, er der risiko for forveksling.
Sagen er anket og afsluttet ved Højesteret (HR 131/10)

TLT‐Toftlund Logistik & Transport A/S vs. TBL Trailer A/S
Intialer er også omfattet af retten til, at benytte ens navn som forretningskendetegn.
Der var stiftet en varemærkeret ved brug, ligesom sagsøger var berettiget til at benytte TLT, der var initialerne på selskabets ejer.
Dette var dog kun tilfældet frem til det tidspunkt, hvor virksomheden skriftede navn til TBL Trailer A/S, herefter forsvandt grundlaget for at støtte ret herpå.

Anheuser-Busch Inc. vs. OHIM - Budějovický Budvar, národní podnik
Domstolen tager stilling til den geografiske beskyttelse af Budvar.
Sagen blev henvist til fornyet behandling hos Retten, da den anket afgørelse var behæftet med en retlig fejl, i forhold til fortolkningen af artikel 8, stk.4, litra b.