ContextLogic Inc., USA vs. Like house (Haikou) Network Technology Co., Ltd., Kina
Indsiger har gjort gældende at indsigers ældre varemærker WISH er velkendte indenfor den Europæiske Union. Indsiger har sendt en lang række artikler fra forskellige nyhedsbureauer både danske og internationale. Herunder har indsiger også kunne påvise at WISH ligger på en samlet 2. plads over mest downloadede apps i Europa i 2018. Styrelsen har vurderet, ud fra det indsendte materiale, at mærket er velkendt for en række tjenesteydelser indenfor detailhandel i klasse 35.
Styrelsen finder også at mærkerne er forvekslelige med hinanden for en række ydelser i klasse 35. Det dominerende element i indehavers mærke er ordelementet WISH som er fuldstændig indeholdt i indsigers mærke. Velkendtheden af indsigers mærke understreger blot det dominerende element i ansøgers mærke, som tillægges en særlig vægt i vurderingen af, hvorvidt mærkerne er forvekslelige.
For de ydelser i klasse 35, hvor styrelsen har fundet at der ikke er risiko for forveksling, mener styrelsen, at brugen af indehavers mærke i forbindelse med disse, ikke vil medføre en utilbørlig udnyttelse af indsigers mærkes særpræg eller renommé. Dette skyldes at ydelserne ligger så tilpas langt fra hinanden, at der i branchen ikke er en særlig sammenhæng eller tilknytning mellem disse.

Swatch AG (Swatch SA) (Swatch Ltd.) vs. Apple Inc.
Styrelsens afgørelse af den 18. juli 2018 blev anket af indsiger, og Ankenævnet hjemvist den 28. juni 2019 til styrelsen til fornyet behandling på baggrund af nyt materiale i sagen.

Indsiger har påvist at brugspligten for EUTM000226019 SWATCH og IR962366 er opfyldt for ”armbåndsure” i klasse 14 i EU, og har dokumenteret at EUTM000226019 SWATCH er velkendt for ”armbåndsure” i klasse 14.

I forhold til IR962366 og IWATCH er det styrelsens vurdering, at der består tilstrækkelige synmæssige og lydige ligheder til, at der foreligger risiko for forveksling for så vidt angår ”kronometriske instrumenter, ure og armbånd; tilbehør (ikke indeholdt i andre klasser), dele, komponenter og hylstre til alle de førnævnte varer” i klasse 14, som er sammenfaldende og vis til høj grad ligeartede med indsigers varer ”armbåndsure” i klasse 14. Det er derimod vores vurdering, at der ikke foreligger risiko for forveksling i mellem indehavers klasse 9 og indsigers varer ”armbåndsure” i klasse 14, idet ikke er ligeartede, hvilket skyldes de væsentlige forskelle der er i forhold til producent, formål, målgruppe og forhandlere.

I forhold til EUTM000226019 SWATCH og IWATCH har styrelsen fundet, at der er sammenfald og vis til høj grad af ligeartethed for varerne i klasse 14, men på trods af dette og på trods af mærkets øgede grad af særpræg grundet velkendthed, foreligger der ikke en risiko for forveksling. Dette skyldes de store og væsentlige lydlige, synsmæssige og begrebsmæssige forskelle mellem SWATCH og IWATCH.

I forhold til IR1134259 SWATCH og IWATCH er det ligeledes styrelsens vurdering, at de lydlige, synsmæssige og begrebsmæssige forskelle mellem mærkerne IWATCH og SWATCH fører til, at det ikke kan anses for at være risiko for at omsætningskredsen vil forveksle mærkerne, på trods af sammenfald af varer i klasse 9.

Dernæst har styrelsen vurderet, at trods det forhold at indsigers mærke SWATCH er velkendt for ”armbåndsure” i klasse 14, findes der ikke at være sket en utilbørlig udnyttelse af og skade på indsigers mærkes særpræg eller renomme. Årsagen hertil er, at der ikke skabes en forbindelse mellem varemærkerne.

Styrelsen tager derfor indsigelsen delvist til følge, således at der foreligger risiko for forveksling for klasse 14, men ikke for klasse 9.

UNILEVER N.V., Nederlandene
VS.
Kløver Apoteket Brædstrup v/Kerly Servilieri

Ansøgers mærke "Kløver Apoteket" og indsigers mærke "Kløver" har begge "Kløver" som det dominerende og særprægede element i mærket. Herudover er der ligheder mellem indsigers varer i klase 3 og 5 med ansøgers ydelser i klasse 44. I tillæg hertil er indsigers mærke velkendt for så vidt angår varerne i klasse 3. Ud fra en samlet vurdering er der fundet risiko for forveksling og i øvrigt fundet, at registreirng af ansøgte mærke vil medføre en utilbørlig udnyttelse af indsigers velkendte mærkes særpræg og rennomé.

Ansøgningen er afslået i sin helhed.

SCANKØB A/S mod TBJ GROUP ApS

Indsiger har ikke dokumenteret, at indsigers rettigheder til REDGREEN er kendt af en betydelig del af den relevante omsætningskreds og dermed ikke at de er velkendte i hverken Danmark eller EU.

Ansøgers mærke og indsigers mærkers er lydligt og begrebsmæssigt identiske, og for ordmærkernes vedkommende også synsmæssigt indentiske.

Der er en lav grad af lighed mellem ansøgers varer "gymnastik- og sportsartikler" i klasse 28 og indsigers varer "beklædningsgenstande, fodtøj og hovedbeklædning" i klasse 25. Henset til produktreglen, findes der at være risiko for forveksling mellem ansøgers mærke og indsigers ældre rettigheder.

Der er ikke varelighed mellem ansøgers varer "spil og legetøj; videospilapparater; juletræspynt" i klasse 28 og indsigers varer og tjenesteydelser og derfor ikke risiko for forveksling.

ORIGINAL BUFF, S.A. Spanien vs. IJH A/S
Indsiger havde ikke indsendt nok dokumentation for, at mærket BUFF var velkendt i Danmark eller EU for varer i klasse 25. Materialet bestod i tre afgørelser fra EUIPO samt en resultatliste fra Google, hvor der var søgt på ordet BUFF. Indsigelsen skulle derfor alene afgøres efter en almindelig forvekslelighedsvurdering.
Det var styrelsens vurdering, at mærkerne hverken synsmæssigt, lydligt eller begrebsmæssigt lignede hinanden tilstrækkelig til, at der efter en helhedsvurdering var risiko for forveksling mellem varemærkerne, herunder risiko for at omsætningskredsen ville antage en forbindelse mellem dem, uanset sammenfald for visse varer i klasse 25.

TRYG FORSIKRING A/S mod AnyCore TAG ApS

Ansøgers mærke TRYG I EGET HJEM kan udgøre en risiko for forveksling med indsigers mærke TRYG i relation til tjenesteydelsen ”forsikringsvirksomhed” som følge af indsigers mærkes vel-kendthed jf. § 15, stk. 1, nr. 2. >br> Herudover er der en risiko for utilbørlig udnyttelse af indsigers velkendte varemærke TRYG, i relati-on til tjenesteydelserne ”bankvirksomhed; bankvirksomhed for privatkunder; bankydelser; finansiel bankvirksomhed; forsikringsvirksomhed” i klasse 36. Der er i høj grad er en stor tilknytning mellem brancherne bankvirksomhed og forsikringsvirksomhed der gør, at der ved brugen af ansøgers mærke i forbindelse med bankvirksomhed, efter vores vurdering vil være en risiko for, at det kan føre til en utilbørlig udnyttelse af det velkendte mærkers særpræg og renommé i henhold til varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1.
Det er styrelsens vurdering, at der for de øvrige forskelligartede tjenesteydelser i ansøgers ansøgning i klasse 35 og 42, ikke er tilstrækkelige lighederne mellem mærkerne til, at der risiko for forveksling eller at der bliver skabt en sammenhæng, som kan drage fordel af indsigers særpræg eller renommé.

CEDC International sp. z o.o., Polen vs. Semper idem Underberg AG, Tyskland
Indsiger havde påstået, at ŻUBRÓWKA var kendt på det danske marked og derfor nød en udvidet beskyttelse. Det indsendte materiale bestod i to resultatlister fra Google samt dokumentation for, at ŻUBRÓWKA fremgik af nogle globale ranking lister for spiritus. Styrelsen vurderede, at dette ikke var tilstrækkeligt dokumentation for, at mærket var kendt af en betydelig del af den relevante omsætningskreds i en væsentlig del af Danmark eller EU.
Begge mærker er registreret for ”alkoholholdige drikke (undtagen øl)” i klasse 33. De bliver begge anvendt for varen vodka. Der findes en bestemt vodkatype, der er kendt for at få sin karakteristika ved tilsætningen af græsstrå fra et sted, hvor bisoner græsset. Dette kaldes bisongræs, og vodkaen går således under navnet bisongræs vodka.
Henset til forskellene i mærkernes særprægede ordelementer ŻUBRÓWKA og GRASOVKA, samt til forskellene i de usærprægede mærkeelementer, er det styrelsens vurdering, at der ud fra en helhedsvurdering ikke er risiko for forveksling mellem mærkerne, uanset varesammenfald i klasse 33. I vurderingen er der bl.a. taget stilling til, at begge mærker indeholder en naturtro bison på græs. Da der imidlertid skal mere end begrebsmæssig lighed til for at statuere forvekslelighed, især hvis det begrebsmæssige er usærpræget eller svagt som her, har styrelsen lagt vægt på, at bisonernes udtryk er særdeles forskellig. På samme måde formår græsstråene at fremstå forskellige på trods af de få variationsmuligheder, der naturligt er.

Lego Juris A/S mod Zonglong Xie

Der er identitet og stor lighed mellem størstedelen af varerne i parternes varemærker, og der er visse ligheder mellem mærkerne. Det er dog vores vurdering, mærkerne også adskiller sig betydeligt, særligt da indehavers mærke indeholder flere individuelle og særprægede elementer som ikke genfindes i anmoders mærke. Helhedsindtrykket er derfor forskelligt og der foreligger ikke en risiko for forveksling. Trods det forhold at anmoders mærker er velkendte, findes der ikke at være sket en utilbørlig udnyttelse af og skade på anmoders mærkers særpræg eller renomme. Årsagen hertil er, at der ikke skabes en forbindelse mellem varemærkerne. Slutteligt har styrelsen ikke fundet det dokumenteret at indehaver har været i ond tro omkring varemærkeansøgningen for det pågældende varemærke, idet anmoder alene har henvist til at indehaver må have haft kendskab til anmoders tidligere rettigheder og virksomhed.

Styrelsen tog derfor ikke anmodningen til følge.

Sagen er herefter afgjort af ankenævnet, som tiltrådte styrelsens vurdering i AN 2021 00007. Ankenævnsafgørelsen er indbragt for domstolene.

Samsonite IP Holdings S.à.r.l., vs. Obshchestvo s ogranichennoi otvetstvennost'yu "Mezhdunarodnaya kompaniya "Sibirskoe zdorov'ye. Sagen er afgjort i henhold til lovbekendtgørelse nr. 223 af 26. februar 2017. Sagen omhandler risiko for forveksling mellem indehavers figurmærke og indsigers 4 figurmærker. Indsiger har påstået at mærkerne er velkendte EU-varemærker. Endvidere har indsiger påstået, at indehaver har indgivet ansøgningen i ond tro. På baggrund af den fremsendte dokumentation er det ikke fundet bevist, at indsigers mærker er velkendte EU-mærker. I forhold til spørgsmålet om ond tro har indsiger ikke fremsendt dokumentation for at indehaver har været i ond tro jf. EU-domstolens afgørelse i C-371/18 (Skykick), og styrelsen tager derfor ikke påstanden til følge. Det er styrelsens vurdering, at indehavers mærker og indsigers mærker ud fra en helhedsvurdering adskiller sig i en sådan grad, at der ikke består risiko for forveksling på trods af sammenfald af varer i klasse 9 og 16.

GRUNDFOS HOLDING A/S vs. TAIZHOU GRANDFAR INTERNATIONAL TRADING CO., LTD, Kina
Foruden en lang række ordmærker til GRUNDFOS, har anmoder også påberåbt sig en varemærkeret stiftet ved brug til et figurmærke indeholdende ordelementet GRUNDFOS. Eftersom anmoders registrerede ordmærker til GRUNDFOS omfatter de samme varer, som det ibrugtagne figurmærke, har der ikke været grundlag for at vurdere, hvorvidt anmoder har stiftet en varemærkeret ved brug til figurmærket.
Der er identitet eller sammenfald mellem varerne omfattet indehavers registrering og varer omfattet af anmoders registreringer. Der er dog ikke tilstrækkelig synsmæssig, lydlig og begrebsmæssig lighed mellem mærkerne til, at der ud fra en helhedsbedømmelse, er risiko for forveksling mellem mærkerne.
Anmoder har også påberåbt sig, at anmoders varemærke GRUNDFOS er velkendt i Danmark og derfor skal nyde en udvidet beskyttelse. Anmoder har indsendt sparsomt, om end tilstrækkeligt, materiale som dokumentation for, at anmoders varemærke GRUNDFOS er velkendt i Danmark for "cirkulationspumper" i klasse 7. Henset til 1) indehavers varer ikke er identiske eller sammenfaldende med anmoders "cirkulationspumper" - der er højest en vis grad af lighed mellem nogle af indehavers varer og anmoders "cirkulationspumper", 2) at der ikke er særlig høj grad af lighed mellem mærkerne GRUNDFOS og GRANDFAR, samt 3) at intensiteten af anmoders velkendte varemærkes renommé ikke vurderes at være ekstrem eller overvældende på baggrund af det forelagte materiale, er det styrelsens vurdering, at der hos omsætningskredsen ikke skabes en sammenhæng mellem anmoders velkendte varemærke GRUNDFOS og indehavers mærke GRANDFAR. Betingelserne for en udvidet beskyttelse efter varemærkelovens § 15, stk. 3 nr. 1 er dermed ikke opfyldt, og der består således ikke en krænkelse af det velkendte varemærke GRUNDFOS.
Denne afgørelse blev indbragt for Ankenævnet for Patenter og Varemærker, som hjemviste sagen til fornyet behandling i styrelsen.

Max Burgers AB, Sverige vs. Comedus ApS
Der er risiko for forveksling mellem indsigers figurmærke MAX og indehavers ordmærke By Max for varer omfattet af indehavers registrering i klasse 29 og 30. Der er høj grad af lighed mellem mærkerne, idet ordelementet "by" i indehavers mærke bare opfattes som en angivelse af, at noget er produceret af den/det, der er angivet efter "by" - i nærværende tilfælde af Max, og idet begge mærker indeholder ordet Max, som i begge mærker i øvrigt vil blive opfattet som drengenavnet Max. Det bemærkes dog, at personnavne anses for at have en forholdsvis snæver beskyttelse. Der er sammenfald eller lighed mellem varerne omfattet af indehavers mærke og varerne omfattet af det ene af indsigers mærker. Der er ikke lighed mellem indehavers tjenesteydelser i klasse 35 og varer eller tjenesteydelser omfattet af indsigers mærker i klasse 29, 30 og 43, idet der er tale om varer og tjenesteydelser med vidt forskellige formål, producenter, distributionskanaler og omsætningskreds.
Indsiger har også påberåbt sig, at indsigers varemærker til MAX er velkendte EU-varemærker, som medfører, at de skal tildeles en udvidet beskyttelse - også mod mærker, som registreres for ikke identiske varer eller tjenesteydelser. Indsiger har dokumenteret, at MAX-figurmærkerne må anses for velkendte i Sverige for tjenesteydelsen "fastfoodrestauranter" i klasse 43. Uanset mærkerne er velkendte EU-varemærker, forudsætter anvendelsen af varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1 om velkendthed, at der i den relevante omsætningskreds' bevidst skabes en association mellem mærkerne. På baggrund af sagens omstændigheder er det styrelsens vurdering, at indsiger ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at det er tilfældet for den relevante omsætningskreds i Danmark. Indsiger har alene været til stede på det danske marked i 4 år forud for tidspunktet, hvor indehaver har indgivet varemærkeansøgning den 4. juni 2017. På daværende tidspunkt havde indsiger alene 3 restauranter i Danmark, som alle var placeret i Storkøbenavn. Indsigers henvisning til enkelte smagsprøver på landsdækkende tv, omtale i landsdækkende aviser, som fortrinsvis har været i forbindelse med etableringen i 2013, sammenholdt med det forhold, at MAX er et personnavn, som må anses for at have en snæver beskyttelse, og at der er tale om så vidt forskellige tjenesteydelser for så vidt angår indsigers ”fastfoodrestauranter” i klasse 43 og indehavers ”annonce- og reklamevirksomhed; forretningsledelse; forretningsadministration; varetagelse af kontoropgaver” i klasse 35, må det medføre, at det ikke findes tilstrækkeligt sandsynliggjort, at omsætningskredsen i Danmark ved mødet med varemærket By Max for tjenesteydelserne ”annonce- og reklamevirksomhed; forretningsledelse; forretningsadministration; varetagelse af kontoropgaver” i klasse 35, vil skabe en sammenhæng og association til de for tjenesteydelsen ”fastfoodrestauranter” i klasse 43 velkendte EU-varemærker MAX. Der er således ikke tale om en krænkelse af de velkendte EU-varemærker MAX for så vidt angår klasse 35. Mærket opretholdes dermed for tjenesteydelserne i klasse 35.

Max Burgers AB, Sverige vs. Comedus ApS
Der er risiko for forveksling mellem indsigers figurmærke MAX og indehavers ordmærke Suppe by Max for varer omfattet af indehavers registrering i klasse 29 og 30. Der er høj grad af lighed mellem mærkerne, idet ordelementet "suppe" i indehavers mærke er en artsbetegnelse for en madret og ordelementet "by" i indehavers mærke bare opfattes som en angivelse af, at noget er produceret af den/det, der er angivet efter "by" - i nærværende tilfælde af Max, og idet begge mærker indeholder ordet Max, som i begge mærker i øvrigt vil blive opfattet som drengenavnet Max. Det bemærkes dog, at personnavne anses for at have en forholdsvis snæver beskyttelse. Der er sammenfald eller lighed mellem varerne omfattet af indehavers mærke og varerne omfattet af det ene af indsigers mærker. Der er ikke lighed mellem indehavers tjenesteydelser i klasse 35 og varer eller tjenesteydelser omfattet af indsigers mærker i klasse 29, 30 og 43, idet der er tale om varer og tjenesteydelser med vidt forskellige formål, producenter, distributionskanaler og omsætningskreds.
Indsiger har også påberåbt sig, at indsigers varemærker til MAX er velkendte EU-varemærker, som medfører, at de skal tildeles en udvidet beskyttelse - også mod mærker, som registreres for ikke identiske varer eller tjenesteydelser. Indsiger har dokumenteret, at MAX-figurmærkerne må anses for velkendte i Sverige for tjenesteydelsen "fastfoodrestauranter" i klasse 43. Uanset mærkerne er velkendte EU-varemærker, forudsætter anvendelsen af varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1 om velkendthed, at der i den relevante omsætningskreds' bevidst skabes en association mellem mærkerne. På baggrund af sagens omstændigheder er det styrelsens vurdering, at indsiger ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at det er tilfældet for den relevante omsætningskreds i Danmark. Indsiger har alene været til stede på det danske marked i 4 år forud for tidspunktet, hvor indehaver har indgivet varemærkeansøgning den 25. september 2017. På daværende tidspunkt havde indsiger alene 3 restauranter i Danmark, som alle var placeret i Storkøbenavn. Indsigers henvisning til enkelte smagsprøver på landsdækkende tv, omtale i landsdækkende aviser, som fortrinsvis har været i forbindelse med etableringen i 2013, sammenholdt med det forhold, at MAX er et personnavn, som må anses for at have en snæver beskyttelse, og at der er tale om så vidt forskellige tjenesteydelser for så vidt angår indsigers ”fastfoodrestauranter” i klasse 43 og indehavers ”annonce- og reklamevirksomhed; forretningsledelse; forretningsadministration; varetagelse af kontoropgaver” i klasse 35, må det medføre, at det ikke findes tilstrækkeligt sandsynliggjort, at omsætningskredsen i Danmark ved mødet med varemærket Suppe by Max for tjenesteydelserne ”annonce- og reklamevirksomhed; forretningsledelse; forretningsadministration; varetagelse af kontoropgaver” i klasse 35, vil skabe en sammenhæng og association til de for tjenesteydelsen ”fastfoodrestauranter” i klasse 43 velkendte EU-varemærker MAX. Der er således ikke tale om en krænkelse af de velkendte EU-varemærker MAX for så vidt angår klasse 35. Mærket opretholdes dermed for tjenesteydelserne i klasse 35.

Max Burgers AB, Sverige vs. Comedus ApS
Der er risiko for forveksling mellem indsigers figurmærke MAX og indehavers ordmærke Fond by Max for varer omfattet af indehavers registrering i klasse 29 og 30. Der er høj grad af lighed mellem mærkerne, idet ordelementet "fond" i indehavers mærke er en artsbetegnelse for en ingrediens og smagsgiver i form af koncentreret bouillon, som især bruges i saucer, og ordelementet "by" i indehavers mærke bare opfattes som en angivelse af, at noget er produceret af den/det, der er angivet efter "by" - i nærværende tilfælde af Max, og idet begge mærker indeholder ordet Max, som i begge mærker i øvrigt vil blive opfattet som drengenavnet Max. Det bemærkes dog, at personnavne anses for at have en forholdsvis snæver beskyttelse. Der er sammenfald eller lighed mellem varerne omfattet af indehavers mærke og varerne omfattet af det ene af indsigers mærker. Der er ikke lighed mellem indehavers tjenesteydelser i klasse 35 og varer eller tjenesteydelser omfattet af indsigers mærker i klasse 29, 30 og 43, idet der er tale om varer og tjenesteydelser med vidt forskellige formål, producenter, distributionskanaler og omsætningskreds.
Indsiger har også påberåbt sig, at indsigers varemærker til MAX er velkendte EU-varemærker, som medfører, at de skal tildeles en udvidet beskyttelse - også mod mærker, som registreres for ikke identiske varer eller tjenesteydelser. Indsiger har dokumenteret, at MAX-figurmærkerne må anses for velkendte i Sverige for tjenesteydelsen "fastfoodrestauranter" i klasse 43. Uanset mærkerne er velkendte EU-varemærker, forudsætter anvendelsen af varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1 om velkendthed, at der i den relevante omsætningskreds' bevidst skabes en association mellem mærkerne. På baggrund af sagens omstændigheder er det styrelsens vurdering, at indsiger ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at det er tilfældet for den relevante omsætningskreds i Danmark. Indsiger har alene været til stede på det danske marked i 4 år forud for tidspunktet, hvor indehaver har indgivet varemærkeansøgning den 25. september 2017. På daværende tidspunkt havde indsiger alene 3 restauranter i Danmark, som alle var placeret i Storkøbenavn. Indsigers henvisning til enkelte smagsprøver på landsdækkende tv, omtale i landsdækkende aviser, som fortrinsvis har været i forbindelse med etableringen i 2013, sammenholdt med de forhold, at MAX er et personnavn, som må anses for at have en snæver beskyttelse, og at der er tale om så vidt forskellige tjenesteydelser for så vidt angår indsigers ”fastfoodrestauranter” i klasse 43 og indehavers ”annonce- og reklamevirksomhed; forretningsledelse; forretningsadministration; varetagelse af kontoropgaver” i klasse 35, må det medføre, at det ikke findes tilstrækkeligt sandsynliggjort, at omsætningskredsen i Danmark ved mødet med varemærket Fond by Max for tjenesteydelserne ”annonce- og reklamevirksomhed; forretningsledelse; forretningsadministration; varetagelse af kontoropgaver” i klasse 35, vil skabe en sammenhæng og association til de for tjenesteydelsen ”fastfoodrestauranter” i klasse 43 velkendte EU-varemærker MAX. Der er således ikke tale om en krænkelse af de velkendte EU-varemærker MAX for så vidt angår klasse 35. Mærket opretholdes dermed for tjenesteydelserne i klasse 35.

Max Burgers AB, Sverige vs. Comedus ApS
Der er risiko for forveksling mellem anmoders figurmærke MAX og indehavers ordmærke SOVS by Max for varer omfattet af indehavers registrering i klasse 29 og 30. Der er høj grad af lighed mellem mærkerne, idet ordelementet "SOVS" i indehavers mærke er en artsbetegnelse for en væske med en særlig smag, som bruges som tilbehør til madretter, og ordelementet "by" i indehavers mærke bare opfattes som en angivelse af, at noget er produceret af den/det, der er angivet efter "by" - i nærværende tilfælde af Max, og idet begge mærker indeholder ordet Max, som i begge mærker i øvrigt vil blive opfattet som drengenavnet Max. Det bemærkes dog, at personnavne anses for at have en forholdsvis snæver beskyttelse. Der er sammenfald eller lighed mellem varerne omfattet af indehavers mærke og varerne omfattet af det ene af anmoders mærker. Der er ikke lighed mellem indehavers tjenesteydelser i klasse 35 og varer eller tjenesteydelser omfattet af anmoders mærker i klasse 29, 30 og 43, idet der er tale om varer og tjenesteydelser med vidt forskellige formål, producenter, distributionskanaler og omsætningskreds.
Anmoder har også påberåbt sig, at anmoders varemærker til MAX er velkendte EU-varemærker, som medfører, at de skal tildeles en udvidet beskyttelse - også mod mærker, som registreres for ikke identiske varer eller tjenesteydelser. Anmoder har dokumenteret, at MAX-figurmærkerne må anses for velkendte i Sverige for tjenesteydelsen "fastfoodrestauranter" i klasse 43. Uanset mærkerne er velkendte EU-varemærker, forudsætter anvendelsen af varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1 om velkendthed, at der i den relevante omsætningskreds' bevidst skabes en association mellem mærkerne. På baggrund af sagens omstændigheder er det styrelsens vurdering, at anmoder ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at det er tilfældet for den relevante omsætningskreds i Danmark. Anmoder har alene været til stede på det danske marked i 4 år forud for tidspunktet, hvor indehaver har indgivet varemærkeansøgning den 11. april 2017. På daværende tidspunkt havde anmoder alene 3 restauranter i Danmark, som alle var placeret i Storkøbenavn. Anmoders henvisning til enkelte smagsprøver på landsdækkende tv, omtale i landsdækkende aviser, som fortrinsvis har været i forbindelse med etableringen i 2013, sammenholdt med de forhold, at MAX er et personnavn, som må anses for at have en snæver beskyttelse, og at der er tale om så vidt forskellige tjenesteydelser for så vidt angår anmoders ”fastfoodrestauranter” i klasse 43 og indehavers ”annonce- og reklamevirksomhed; forretningsledelse; forretningsadministration; varetagelse af kontoropgaver” i klasse 35, må det medføre, at det ikke findes tilstrækkeligt sandsynliggjort, at omsætningskredsen i Danmark ved mødet med varemærket SOVS by Max for tjenesteydelserne ”annonce- og reklamevirksomhed; forretningsledelse; forretningsadministration; varetagelse af kontoropgaver” i klasse 35, vil skabe en sammenhæng og association til de for tjenesteydelsen ”fastfoodrestauranter” i klasse 43 velkendte EU-varemærker MAX. Der er således ikke tale om en krænkelse af de velkendte EU-varemærker MAX for så vidt angår klasse 35. Mærket opretholdes dermed for tjenesteydelserne i klasse 35.

Consolidated Artists B.V vs. Mango Cykler
I sagen har indsiger påstået at der foreligger risiko for forveksling, velkendthed og at der mellem cykler og beklædningsgenstande er sket en brancheglidning, som gør at der mellem indehavers mærke og indsigers mærke foreligger risiko for forveksling mellem alle tjenesteydelserne i såvel indehavers, som indsigers klasse 35.
På baggrund af den måde sagen foreligger oplyst er styrelsen kommet frem til, at indsigers mærke MANGO ikke er velkendt i Danmark, ligeledes er der ikke sket en brancheglidning mellem cykler og beklædningsgenstande, som gør, at der er ligeartethed mellem "detailhandel med cykler" og "detailhandel med beklædningsgenstande". Styrelsen kommer derfor frem til, at på baggrund af mærkeligheden og sammenfald mellem nogle af tjenesteydelserne i klasse 35, at indsigelsesbegæringen tages til følge for så vidt angår "detail- og engroshandel med beklædningsgenstande".

Caroline Herrera vs. Dongguan Yinsheng Gootwear Co., LTD
Indsiger har i sagen påberåbt sig velkendthed, men dette er ikke fundet bevist. Derudover omhandler sagen risiko for forveksling.
Der er i sagen fuldstændig sammenfald mellem indehavers varer i klasse 18 og 25 og indsigers varer i samme klasser. Derudover er indsigers mærker CH fuldstændigt indeholdt i indehavers mærke CHCH samt at indehavers mærke CHCH er fuldstændigt indeholdt i indsigers figurmærker, idet indsigers mærker udgøres af en gentagelse af indehavers mærke. Der foreligger således risiko for forveksling mellem mærkerne.

Roccat GmbH vs. ES NORTH A/S
Indsiger har ikke dokumenteret at indsigers figurmærker kan anses for at være velkendte EU-varemærker. Der er ikke risiko for forveksling af mærkerne. Det forhold at begge motiver består af et kattehoved udført i profil, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at omsætningskredsen vil antage en forbindelse mellem mærkerne, idet det samlede helhedsindtryk af mærkerne adskiller sig væsentligt fra hinanden.

Roccat GmbH vs. ES NORTH A/S
Indsiger har ikke dokumenteret at indsigers figurmærker kan anses for at være velkendte EU-varemærker. Der er ikke risiko for forveksling af mærkerne. Det forhold at begge motiver består af et kattehoved udført i profil, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at omsætningskredsen vil antage en forbindelse mellem mærkerne, idet det samlede helhedsindtryk af mærkerne adskiller sig væsentligt fra hinanden.

Roccat GmbH vs. ES NORTH A/S
Indsiger har ikke dokumenteret at indsigers figurmærker kan anses for at være velkendte EU-varemærker. Der er ikke risiko for forveksling af mærkerne. Det forhold at begge motiver består af et kattehoved udført i profil, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at omsætningskredsen vil antage en forbindelse mellem mærkerne, idet det samlede helhedsindtryk af mærkerne adskiller sig væsentligt fra hinanden.

Roccat GmbH vs. ES NORTH A/S
Indsiger har ikke dokumenteret at indsigers figurmærker kan anses for at være velkendte EU-varemærker. Der er ikke risiko for forveksling af mærkerne. Det forhold at begge motiver består af et kattehoved udført i profil, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at omsætningskredsen vil antage en forbindelse mellem mærkerne, idet det samlede helhedsindtryk af mærkerne adskiller sig væsentligt fra hinanden.

ABC DETERJAN SANAYI VE TICARET ANONIM SIRKETI vs. THE PROCTER & GAMBLE COMPANY
Der er ikke risiko for forveksling mellem figurmærket ABC og indsigers ældre EU-varemærker, uanset der er varesammenfald for varer i klasse 03, fordi mærkerne ikke ligner hinanden tilstrækkeligt.
Indsiger har ikke dokumenteret, at indsigers figurmærke EU009939984 er velkendt i Danmark. Mærket er alene brugt kortvarigt i Danmark, og det indsendte dokumentationsmateriale viser endvidere inkonsekvent brug af mærket i denne periode, idet indsiger tillige bl.a. har brugt figurmærket EU007437874 ARIEL ACTILIFT i denne periode.
Der er dog risiko for utilbørlig udnyttelse af særpræget og renomméet af den velkendte del af indsigers figurmærke EU007437874 ARIEL ACTILIFT i relation til varer i klasse 03, som er sammenfaldende med varer, som indsigers mærke er velkendt for.

ROLEX SA vs. AYONA IP LIMITED
Mærkerne er ikke forvekslelige, da der er tale om særprægede ordelementer, som har en meget lille grad af visuel og lydlig lighed og ingen begrebsmæssig lighed. DAYTONA vurderes at have en vis grad af velkendthed. Indehavers mærke giver imidlertid ikke associationer til indsigers velkendte mærke, og allerede derfor krænker indehavers mærke ikke det velkendte mærke.
Afgørelse er stadfæstet af Ankenævnet for Patenter og Varemærker i AN 2015 00037.

Fender Musical Instruments Corporation, a corporation of the State of Delaware vs. GUITARSERVICE ApS
Styrelsen fandt, at indsiger med det indsendte materiale ikke havde dokumenteret, at formen på guitarhovedet, som er genstand for indsigers ældre registreringer, kan anses som velkendt i Danmark. Der blev blandt andet lagt vægt på, at hovedparten af materialet omhandler brandet Fender og at guitarhovedets form, som er genstand for indsigers påberåbte varemærker, ikke er særskilt omtalt.
For så vidt angår forvekslelighed, så fandt styrelsen, at formen på guitarhovedet i indehavers sammensatte mærke bevarer sin selvstændige adskillelsesevne, idet der er tale om en særpræget form på et guitarhoved. Styrelsen fandt videre, at eftersom formen på guitarhovedet i indehavers mærke og guitarhovederne i indsigers mærker har en høj grad af lighed, og idet der er tale om sammenfaldende varer, så findes mærkerne at være forvekslelige. Dette blev blandt begrundet med, at omsætningskredsen på grund af den selvstændige adskillelsesevne, som indsigers ældre varemærke har bevaret ved sin placering i det yngre mærke, antager, at de af indehavers sammensatte mærke omfattede varer også hidrører fra indehaveren af det ældre varemærke. Der er i den forbindelse blandt andet henvist til EU-domstolens afgørelse i sagen C-120/04 Thomson Life.

DR vs. PB ACTION FEST OG EVENTBUREAU
Der er risiko for forveksling mellem indsigers ibrugtagne og velkendte ordmærke og indehavers registrerede figurmærke, da der synsmæssigt, lydligt og i høj grad begrebsmæssigt er lighed mellem mærkerne. Der er ligeledes sammenfald mellem tjenesteydelserne mellem de to mærker.

Fila Luxembourg S.à.r.L. vs. Fiilia ApS
Indsiger har opfyldt brugtspligten for to af de tre påberåbte EU-varemærker, hhv. ordmærket og figurmærket FILA for "sports- og fritidsbeklædning" i klasse 25 og "armbåndsure" i klasse 14. Indsiger har påstået men ikke bevist velkendthed i Danmark. Der foreligger allerede af den grund derfor ikke en utilbørlig udnyttelse af indsigers mærker. Indsigers mærker ligner ikke indehavers mærke tilstrækkeligt til at der er risiko for forveksling. Der er udelukkende sammenfald for så vidt angår ure og kronometriske instrumenter i klasse 14.

Danjaq LLC vs. EDNOLITCHNO DRUJESTVO S OGRANITCHENA OTGOVORNOST "FINANSKONSULT"
Indsigers mærke 007 er velkendt for film. Styrelsen finder, at brug af indehavers mærke på varer i klasse 32, 33 og 34 vil bringe indsigers velkendte mærke i erindring hos omsætningskredsen, og at indehavers mærke følgelig for disse varer vil medføre en utilbørlig udnyttelse af indsigers mærkes særpræg og renommé. Ved denne vurdering har styrelsen lagt vægt på, at indsigers mærke er meget velkendt samt at de varer, som indehavers mærke er registreret for, er varer som ofte bliver forbundet med karakteren agent 007, som indsigers mærke repræsenterer. Dette understøttes endvidere af, at indsiger tidligere har haft samarbejdsaftaler med forskellige producenter af netop disse typer af varer.

Samuel Alli vs. Scandic Hotels AB
Det er styrelsens opfattelse, at mærkerne er forvekslelige for så vidt angår de sammenfaldende tjenesteydelser i klasse 35, 38 og 41. Det har i den forbindelse været afgørende, at begge mærker indeholder orddelen ”scandic”, som et dominerende og særpræget element. Styrelsen fandt ikke, at mærkerne var forvekslelige for så vidt angår "nyhedsformidling" i klasse 41. Indsiger havde derudover dokumenteret, at Scandic er velkendt for hotelvirksomhed, men da der ikke skabes en sammenhæng mellem "nyhedsformidling" og "hotelvirksomhed" finder varemærkelovens § 15, stk. 3, nr 1 ikke anvendelse, og registreringen blev derfor opretholdt for "nyhedsformidling" i klasse 41.

Philip Morris Brands Sàrl vs. Scandinavian Tobacco Group Assens A/S
Indsigers materiale til dokumentation for velkendtheden af CTM004179801 viser ikke at logoet alene er kendt for Marlboro i Danmark, og påstanden om utilbørlig udnyttelse jf VML § 15, stk. 3, nr. 1 derfor ikke taget til følge. Der er heller ikke risiko for forveksling af mærkerne, uanset at der er sammenfald af varer i klasse 34 og at ordelementet SUPER ROLL er svagt.
Ankenævnet har i AN 2014 00015 stadfæstet afgørelsen.
Sø- og Handelsretten har i dom af 12. januar 2018, V-56-16, omgjort ankenævnets kendelse. Retten finder, at SUPER ROLL-mærket udgør en krænkelse af det velkendte EU-varemærke, idet det i sagen blev "godtgjort, at Rooftop mærket er og også i juni 2011 var kendt af en kommercielt set ikke ubetydelig del af den relevante kundekreds i Danmark," og at "der hos den relevante kundekreds vil skabes en sammenhæng mellem de to mærker." Sø- og Handelsretten fastslår endvidere: "Dertil kommer, at der er en betydelig grad af varesammenfald, ligesom de snævre rammer for markedsføringen over for samme forbrugergruppe er inddraget. Retten er enig med Phillip Morris i, at der kan lægges vægt på, at varerne i praksis også kan opstilles på hovedet, når de markedsføres. Efter en helhedsbedømmelse betyder den stejlende hest og de beskrivende ord ”Super Roll” i Super Rolls mærke ikke, at man kan nå til et andet resultat. Retten finder således at der er tale om en udnyttelse i strid med VML § 15, stk. 3, nr. 1. Mærket skal herefter udslettes.

Dansk Supermarked A/S vs. ITM ENTREPRISES (Société par actions simplifiée)
Da der er identitet mellem det dominerende ordelement NETTO i mærkerne, og da der er sammenfald og lighed mellem de under pkt. 3.a nævnte varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 35, 36, 39, 41 og 43 er det styrelsens opfattelse, at der er risiko for forveksling af mærkerne, herunder risiko for, at der antages en forbindelse mellem mærkerne i relation til disse varer og tjenesteydelser. Der er ikke risiko for forveksling, herunder risiko for, at der antages en forbindelse mellem mærkerne i relation til tjenesteydelser i klasse 38 og ”car rental” i klasse 39 omfattet af indehavers registrering. Uanset at ordelementerne i mærkerne er identiske, og at indsigers mærke NETTO er særdeles velkendt, er det ud fra en samlet vurdering styrelsens opfattelse, at der i omsætningskredsens bevidsthed ikke vil skabes en sammenhæng mellem mærkerne i relation til alle ydelserne i klasse 38 samt ”car rental” i klasse 39 omfattet af indehavers registrering. Der er her lagt vægt på, at der er tale om tjenesteydelser, der er væsensforskellige fra hinanden, og at forbrugerens tanker derfor snarere vil blive ledt hen på ordet ”netto” i betydningen ”fraregnet omkostninger el. indpakning”. Da indehavers mærke NETTO således ikke efter styrelsens vurdering skaber en sammenhæng til indsigers velkendte mærke NETTO, er betingelserne for at anvende varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1 (tidligere § 15, stk. 4, nr. 1), ikke opfyldt. Indsigers virksomhedsnavn NETTO A/S er også til hinder for registreringen af det angrebne varemærke i relation til ”bringing together (but not transporting) for others large-scale consumption items to enable consumers to examine them and buy them conveniently….” og ”retail services, mail-order sales services, retail sale via the Internet or via any electronic remote marketing method of the….” , da der her er direkte sammenfald mellem ydelserne, og da ordelementet i indehavers mærke NETTO er identisk med virksomhedsnavnet NETTO A/S.

Swatch AG (Swatch SA) (Swatch Ltd.) vs. Jyllands-Posten Holding A/S
Det er ud fra en samlet vurdering af mærkerne og de varer og tjenesteydelser, som registreringerne omfatter, styrelsens opfattelse, at der alene er en ringe grad af lighed mellem mærkerne. På denne baggrund er det styrelsens vurdering, at der ikke er risiko for forveksling mellem mærkerne, herunder risiko for at der kan antages en forbindelse mellem mærkerne. Det er herudover styrelsens vurdering, at indehavers mærke FINANSWATCH for så vidt angår de omfattede varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 38 og 41 ikke vil bringe det velkendte mærke SWATCH i erindring hos kundekredsen og dermed ikke vil medføre en utilbørlig udnyttelse af indsigers mærkes renommé i henhold til varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1 (samt i henhold til tidligere § 15, stk. 4, nr. 1).

Swatch AG (Swatch SA) (Swatch Ltd.) vs. Jyllands-Posten Holding A/S Det er ud fra en samlet vurdering af mærkerne og de varer og tjenesteydelser, som registreringerne omfatter, styrelsens opfattelse, at der alene er en ringe grad af lighed mellem mærkerne. På denne baggrund er det styrelsens vurdering, at der ikke er risiko for forveksling mellem mærkerne, herunder at der kan antages en forbindelse mellem mærkerne. Det er herudover styrelsens vurdering, at indehavers mærke FINANSWATCH for så vidt angår de omfattede tjenesteydelser i klasse 38 og 41 ikke vil bringe det velkendte mærke SWATCH i erindring hos kundekredsen og dermed ikke vil medføre en utilbørlig udnyttelse af indsigers mærkes renommé i henhold til varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1 (samt i henhold til tidligere § 15, stk. 4, nr. 1).

Head Technology GmbH vs. WOW ApS
Der forekommer sammenfald af varer, samt lighed af varer i klasse 25, der er dog ikke sammenfald for tjenesteydelserne i klasse 35.
Synsmæssigt er der en begrænset lighed mellem mærkerne, og selve længden af mærkerne bevirker, at der lydligt er stor forskel mellem.
Det er herefter styrelsens vurdering, at mærkerne ikke ligner hinanden i deres helhed, trods delvist sammenfald af varer.
Styrelsen fandt, at der kun kunne påvises en vis velkendthed af varemærket HEAD for sportsbeklædning, sportsudstyr og sportstilbehør i Danmark, men da mærket WOWA-HEAD ikke efter styrelsens vurdering associerer til mærket HEAD, var betingelserne for at anvende varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1 ikke opfyldt.

BAYER AKTIENGESELLSCHAFT vs. ZENTIVA, A.S
Trods varesammenfald, er der ikke forvekslelighed mellem indsigers mærker og indehavers mærke. Uanset om indsigers mærke ASPIRIN måtte være velkendt, skabes der grundet mærkernes forskellighed ikke en sammenhæng mellem mærkerne, og mærket ASPIRINs beskyttelsesomfang kan derfor ikke strækkes til at gælde overfor indehavers mærke.

Head Technology GmbH vs. GEDDA-HEADZ A/S
Ikke forvekslelighed. Der er delvist varesammenfald, men ikke mærkelighed. Det styrelsens opfattelse, at den relevante forbruger ikke vil opfatte en sammenhæng mellem indehavers figurmærke GEDDA HEADZ og anmoders mærker HEAD, uanset at anmoders mærke måtte være kendt inden for den omsætningskreds, hvor også det yngre mærke anvendes. I denne vurdering er der særlig lagt vægt på de synsmæssige og lydlige forskelle i mærkerne, på den manglende unikhed af HEAD samt på den selvstændige sproglige association af indehavers mærke. Styrelsen tager således ikke begæringen til følge, og registreringen vil blive opretholdt.

Nordica SpA vs. FSN Conceptstore AB

Der er sammenfald mellem varer omfattet af indsigers og indehavers registrede EU mærker, men mærkerne er ikke forvekslelige, fordi der ikke er lighed mellem mærkerne.

Både synsmæssigt og lydligt adskiller indehavers mærke sig en del fra indsigers mærker. Indehavers mærke består af 9 bogstaver mens indsigers mærke består af 7 bogstaver, heraf er der 6 bogstaver fælles. De 6 fælles bogstaver udgør ordet "nordic", der er beskrivende for noget, der har tilknytning til eller kommer fra Norden. Både begyndelsen og slutningen af mærkerne adskiller sig dog fra hinanden. Begyndelsen adskiller sig med ordelementet "gym" i indehavers mærke, mens slutningen adskiller sig ved bogstavet "a" i indsigers mærker.

Det er styrelsen vurdering, at mærket NORDICA som EU varemærke nyder en vis grad af velkendthed i EU for varerne ski og skistøvler blandt skisportsudøvere.

Selv for varer, hvor der er sammenfald, skabes der ikke ved brug af mærket Gymnordic en association til det velkendte mærke NORDICA. Det eneste fælles i mærkerne, nemlig "nordic" i indehavers mærke Gymnordic, vil således snarere blive opfattet i sin almindelige sproglige betydning som tillægsord for Norden.

Indsigelsen tages ikke til følge.

Global Refund Holding AB vs. Euro Refund Switzerland GmbH
Efter en samlet vurdering af ligheden mellem indsigers mærker og indehavers mærke, er det styrelsens vurdering, at der ikke er risiko for forveksling mellem mærkerne, herunder at der kan antages en forbindelse mellem disse, jf. varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2. Det er endvidere styrelsens vurdering, at uanset om indsigers mærker er dokumenteret velkendte, så er forskellen på indsigers mærker og indehavers mærke for stor til, at der skabes en sådan sammenhæng mellem mærkerne, som er nødvendig for at beskyttelsen i § 15, stk. 3, nr. 1 (samt den tidligere § 15, stk. 4, nr. 1) finder anvendelse. Ved denne vurdering har styrelsen særligt lagt vægt på, at det element som mærkerne har tilfælles består af et usærpræget ordelement, som ikke af omsætningskredsen vil blive opfattet som en angivelse af tjenesteydelsernes kommercielle oprindelse samt at der er ikke uvæsentlige synsmæssige forskelle i forhold til de figurlige elementer i mærkerne.

Lilly Modeller amba vs. Shanghai Silk Group Co. Ltd. Styrelsen fandt, at der er en meget høj grad af lighed mellem mærkerne LILY og LILLY, ligesom der var varesammenfald i klasse 25 og ligeartethed mellem varerne "beklædningsgenstande" i klasse 25 og "vævede stoffer og tekstiler" i klasse 24. Styrelsen tog begæringen delvist til følge og ophævede registreringen for klasse 25 og for "pudebetræk og vævede stoffer og tekstilvarer" i klasse 24, da mærkerne er forvekslelige. Registreringen blev opretholdt for resten af varerne i klasse 24 og for klasse 9, da brugen af mærket LILY for disse varer ikke ville medføre en utilbørlig udnyttelse af eller skade på det velkendte mærke LILLY's særpræg eller renommé.
Sagen er omgjort af Ankenævnet AN 2010 00015 og AN 2010 00016 AN 2010 00016.

Burningsweets IVS vs. ENERGY BEVERAGES LLC
Ankenævnet stadfæster styrelsens afgørelse i indsigelsen mod VR 2016 02002 Burningsweets om manglende risiko for forveksling. Velkendthed og brug af en serie fandtes ikke dokumenteret. Indsigelsen blev oprindeligt fremsat med henvisning til risiko for forveksling. Styrelsen tog ikke indsigelsen til følge og opretholdt registreringen. Denne afgørelse blev indbragt for Ankenævnet for Patenter og Varemærker. Ankenævnet hjemviste sagen ved kendelse af 26. november 2018 til fornyet behandling i styrelsen på grund af genfremsættelse af påstande om velkendthed, som var frafaldet under indsigelsessagen.

Miguel Torres S.A. vs. Mahmut Baysoz v/Erol Taskiran
Betegnelserne ”vinã” og ”costa” ville af et betydeligt udsnit af de danske forbrugere blive forstået som hhv. ”vin” og ”kyst”, hvorfor disse dele af de to mærker må betragtes som havende et meget begrænset særpræg. Det er derfor de to sidste dele af mærkerne, hhv. ”Esmeralda” og ”Smeralda”, der skal tillægges størst vægt ved vurderingen af forvekslingsrisikoen, og når henses til, at varefortegnelserne er identiske, fandt Ankenævnet efter en helhedsvurdering, at der bestod en risiko for forveksling mellem mærke når disse blev brugt for alkoholholdige drikke.
Ankenævnet omgjorde herefter Styrelsens afgørelse således, at registreringen blev opretholdt for de registrerede varer i klasse 30 men ophæves, for så vidt angår varerne i klasse 33.

BAYER AKTIENGESELLSCHAFT vs. ZENTIVA, A.S
Da der kun var begrænset synsmæssig og lydlig lighed mellem mærkerne Anopyrin og Aspirin, og da der ikke var begrebsmæssig lighed mellem mærkerne, fandt Styrelsen at der ikke var tilstrækkelig mærkelighed til, at der forelå forvekslelighed mellem mærkerne, selvom der var varesammenfald i klasse 5.
Selvom ASPIRIN måtte anses for velkendt, kunne beskyttelsen af mærket ASPIRIN ikke udstrækkes til at gælde overfor mærket ANOPYRIN, idet der ikke blev skabt en sammenhæng mellem mærkerne.
Ankenævnet stadfæstede derfor Styrelsens afgørelse.

Lilly Modeller amba vs. Shanghai Silk Group Co. Ltd.
Styrelsen tog i sagen VR 2008 00922 delvis begæringen om administrativ ophævelse til følge og ophævede registreringen for klasse 25 og for “pudebetræk og vævede stoffer og tekstilvarer” i klasse 24.
Ankenævnet fandt, at eftersom indsigers mærke var velkendt for brudekjoler og detailhandel med brudekjoler, så nød mærket særlig beskyttelse. Det var herefter Ankenævnets opfattelse, at der derfor ikke kun var risiko for forveksling i klasse 25 men også for alle ansøgte varer i klasse 24.
Ankenævnet omgjorde herefter styrelsens afgørelse og ophævede indehavers mærke for alle de omfattede varer i klasse 24 og 25.

Lilly Modeller amba vs. Shanghai Silk Group Co. Ltd.
Styrelsen tog i sagen VR 2008 00922 delvis begæringen om administrativ ophævelse til følge og ophævede registreringen for klasse 25 og for “pudebetræk og vævede stoffer og tekstilvarer” i klasse 24. Ankenævnet fandt, at eftersom indsigers mærke var velkendt for brudekjoler og detailhandel med brudekjoler, så nød mærket særlig beskyttelse. Ankenævnet fandt derfor, at der ikke kun var risiko for forveksling i klasse 25, men også for alle ansøgte varer i klasse 24. Ankenævnet omgjorde styrelsens afgørelse og ophævede indehavers mærke for alle de omfattede varer i klasse 24 og 25.

Pfizer koncernen v/Pfizer GmbH, Trademark Department, Tyskland v/Budde Schou
Indehaveren af varemærket VIAGRA fremsatte indsigelse mod registrering af varemærket VIAGRO.
Ankenævnet tilsluttede sig Styrelsens udlægning af Intel afgørelsen. Dog fandt Ankenævnet på baggrund af en helhedsbedømmelse, at registreringen af VIAGRO skulle ophæves for alle de angivne varer i klasse 1 og 31. Ankenævnet lagde hermed navnlig vægt på VIAGRAs renommé og særpræg inden for den brede offentlighed, og at forskellen mellem de to mærker var særdeles beskeden. Ankenævnet, omgjorde Styrelsens afgørelse og ophævede registreringen i sin helhed.

Outlet v/Thomas Bach Jensen vs. Rolex SA PIMP CLOTHING CO mærket vil medføre en utilbørlig udnyttelse af Rolex's kendte mærke i de ansøgte klasse 18, 24 og 25.

Indehavers figur vil medføre en utilbørlig udnyttelse af NIKE's swoosh.

Sagen handler om, hvorvidt brugen af kollektivmærket SIG DET MED BLOMSTER i ugebladet Femina udgør en krænkelse af Interfloras rettigheder til den danske fællesmærkeregistrering SIG DET MED BLOMSTER. Retten finder ud fra en samlet vurdering, at fællesmærket SIG DET MED BLOMSTER er velkendt for salg og udbringning af blomster, og at fællesmærket derfor nyder en videre beskyttelse i medfør af fællesmærkelovens § 2, jf. varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 3 (tidligere § 4, stk. 2). Retten kommer frem til, at Feminas brug af ordene ”Sig det med blomster” i forbindelse med visning og beskrivelse af produkter udgør erhvervsmæssig brug af Interflora’s fællesmærke, jf. varemærkelovens § 4. Retten finder således, at der ved anvendelsen af SIG DET MED BLOMSTER i den pågældende sammenhæng er en krænkelse af Interfloras varemærke, jf. fællesmærkelovens § 2, jf. varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 3 (tidligere § 4, stk. 2). Dommen er kæret til Højesteret.

Retten omgør Ankenævnets kendelse i AN 2014 00015 vedrørende mærket VR 2011 02954 SUPER ROLL og finder, at SUPER ROLL-mærket udgør en krænkelse af det velkendte EU-varemærke til figurmærket omtalt ”Rooftop”, idet det i sagen blev "godtgjort, at Rooftop-mærket er og også i juni 2011 var kendt af en kommercielt set ikke ubetydelig del af den relevante kundekreds i Danmark," og at "der hos den relevante kundekreds vil skabes en sammenhæng mellem de to mærker." Sø- og Handelsretten fastslår endvidere: "Dertil kommer, at der er en betydelig grad af varesammenfald, ligesom de snævre rammer for markedsføringen over for samme forbrugergruppe er inddraget. Retten er enig med Phillip Morris i, at der kan lægges vægt på, at varerne i praksis også kan opstilles på hovedet, når de markedsføres. Efter en helhedsbedømmelse betyder den stejlende hest og de beskrivende ord ”Super Roll” i Super Rolls mærke ikke, at man kan nå til et andet resultat. Retten finder det på ovenstående baggrund endvidere ubetænkeligt at lægge til grund, at man ved brugen af Super Roll forsøger at lægge sig i kølvandet på Rooftop mærket med henblik på at drage fordel af Rooftops tiltrækningskraft, omdømme og prestige samt på at udnytte den kommercielle indsats, som Phillip Morris har ydet for at skabe og vedligeholde mærkets image. Retten finder således at der er tale om en udnyttelse i strid med VML § 15, stk. 3, nr. 1. Mærket skal herefter udslettes.

Carglass A/S vs. Dansk Bilglas A/S
Retten vurderede, at CARGLASS må anses for et velkendt varemærke her i landet i henhold til varemærkelovens § 4, stk. 2, litra c (tidligere § 4, stk. 2). Domstolen lagde særlig vægt på markedsundersøgelser (uhjulpet kendskab ca. 40 % og hjulpet kendskab ca. 60 %), markedsandel (i hvert fald 13-14 %), varigheden af brug af varemærket (i Danmark siden 2001) og omfanget af markedsføringsudgifter. Retten statuerede, at der var risiko for forveksling, samt at Dansk Bilglas’ brug af mærket Danish Carglass udgøre en snyltning på og udnyttelse af det velkendte varemærke.

Jensen´s Bøfhus vs. Jensens Fiskerestaurant
Jensen´s Bøfhus får ikke medhold i sin indsigelse mod Jensens Fiskerestaurant med påstand om forvekslelighed mellem ordmærkerne, da der ikke er opnået en brugsbaseret ret til navnet "Jensen´s", siden efternavnet "Jensen" anses som et almindeligt dansk efternavn, uden særpræg. Sø-og Handelsretten finder, at Jensens Fiskerestaurants nye figurmærke, udgør en krænkelse af varemærkeretten til Jensen´s Bøfhus og Jensen´s, da figurmærkerne efter helhedsbedømmelsen er forvekslelige. Sagen er delvis omgjort af Højesteret d. 19. september 2014 i sag 228/2013

LEGO Juris A/S vs. Plastic Factory COBI S.A. & COBI-klodser.dk
Retten finder, at den polske virksomhed Plastik Factory COBI S.A, som sælger meget nærgående efterligninger af LEGO minifiguren, krænker LEGO´s rettigheder i henhold til ophavsretslovens § 2, markedsføringslovens §§ 1 og 18, varemærkelovens § 4, stk. 1 og 2 samt varemærkeforordningens artikel 9. I forbindelse med vurderingen lagde Retten vægt på, at LEGO minifiguren var designet på sådan en måde, at den har individuel- og originalkarakter, og ved at Plastik Factory COBI S.A, kopierer LEGO minifigurens mest særprægede del af figuren, finder Retten, at der foreligger en forvekslingsrisiko mellem disse to legetøjsfigurer. Sagen er anket til Højesteret d. 24. november 2014 - sag 132/2013.

Havana Club Holding SA + Pernod Ricard Denmark A/S vs. DK International A/S
Havana Club kan ikke anses for velkendt for rom og mærkeelementet “Havana” alene var ikke indarbejdet af sagsøger. Da det ikke er muligt at opnå eneret til ordet "Havana" (Cubas hovedstad) for rombaserede drikke og da der er en ringe grad af substituerbarhed mellem spiritus med en alkoholprocent på 40 % (sagsøgers varer) og alkoholsodavand med en alkoholprocent på 5,6 % (sagsøgtes varer), så har sagsøgte ikke krænket sagsøgers varemærke.

Mejerigaarden A/S vs. A-Frost A/S
Der foreligger krænkelse af ordmærket KÆMPE LÆSKE.
Ordmærket anses som et velkendt varemærke, og da sagsøgtes is er identisk eller næsten identiske, er der stor sandsynlighed for forveksling. Ordet læske anses ikke for en generisk betegnelse, og har således særpræg.
Der foreligger derfor skade på sagsøgers velkendte mærke, også selvom forfriskende sættes foran sagsøgtes mærkerne.

Alt for damerne A/S (Egmont Magasiner A/S) vs. Foreningen Sparta Atletik og Motion
Der foreligger krænkelse af Egmonts eneret
Sø- og Handelsretten fastslår, at der er et stort friholdelsesbehov for betegnelsen "Kvindeløb". Enhver er således berettiget til at anvende dette ord som kendetegn, enten alene eller i sammensætning med andre ord eller mærker, eller med en tilknyttet årsangivelse.
ALT FOR DAMERNE er igennem en mangeårig indarbejdelse blevet et velkendt varemærke i Danmark, og har derfor eneret til brugen af dette mærke.

TIVOLI A/S vs. Ankenævnet for Patenter og Varemærker
TIVOLI er et velkendt varemærke, men også en generisk betegnelse for en forlystelsespark. Da THOMAS er det dominerende element i det yngre varemærke, kan en registrering heraf ikke nægtes.
Sø- og Handelsretten fandt yderligere, at forbrugerne ville forbinde THOMAS TIVOLI med et omrejsende tivoli, eller lokal forlystelsespark, og ikke med ”det navnkyndige forlystelsesetablissement i København”.
Mærket THOMAS TIVOLI skulle derfor begrænses til ”tivoli, forlystelsesparker; rådgivning og information vedrørende foranstående tjenesteydelser".

House of PRINCE vs General Biscuits Brug af det identiske mærke PRINCE for bl.a. kiks udgør ikke en utilbørlig udnyttelse af eller skade på det velkendte cigaretmærke PRINCE's særpræg eller renommé. Ankenævnets kendelse

Kenzo Tsujimoto mod EUIPO

Modehuset Kenzo påberåbte sig art. 8, stk. 5 (forordning nr. 207/2009), nemlig at registreringen af varemærket KENZO ESTATE ville udgøre en utilbørlig udnyttelse og skade af det ældre varemærke KENZO og fik medhold. Tsujimoto mente, at have ret til at registrere ordmærket KENZO ESTATE, idet KENZO er Tsujimotos fornavn. Dette forhold alene var dog ikke nok til at udgøre brug med rimelig grund i henhold til art. 8, stk. 5.

EU-domstolen bekræfter, at et EU-varemærke efter omstændighederne kan betragtes som velkendt, hvis det er velkendt inden for en væsentlig del af Unionens område, som også bare kan være i én medlemsstat. EU-domstolen tager i øvrigt stilling til, hvis varemærket ikke er velkendt i den medlemsstat, hvor det yngre varemærke er søgt registreret, da kan man alene opnå beskyttelsen som et velkendt varemærke i den medlemsstat, hvis det viser sig, at ”en kommercielt set ikke ubetydelig del af nævnte kundekreds har kendskab til dette varemærke, skaber en sammenhæng mellem dette og det yngre varemærke, og at der under hensyntagen til alle de relevante faktorer i det foreliggende tilfælde enten er sket en faktisk og aktuel krænkelse af EF-varemærket, eller, hvis dette ikke er tilfældet, at der er en alvorlig risiko for, at en sådan krænkelse indtræder i fremtiden”.

I sagen rejses spørgsmål om fortolkning af "skellig grund"/"rimelig grund" i art. 5, stk. 3, litra a i direktiv 2015/2436 (tidligere i art. 5, 2). Bestemmelsen skal fortolkes således, at indehaver af et velrenommeret varemærke som følge af "skellig grund" kan tvinges til at tåle tredjemands brug af at tegn, der ligner varemærket for en vare af samme art, når tegnet er anvendt inden indgivelse af ansøgningen for varemærket og brugen af det identiske varemærke er sket i god tro.

Helena Rubinstein SNC og L’Oréal SA vs. OHIM - Allergan Inc
Domstolen fastholdte Rettens vurdering, og fandt at den relevante kundekreds naturligt ville skabe sammenhæng mellem de omtvistede varemærker og det renommerede BOTOX-varemærke.
Der forelå ligeledes en udnyttelse af det særpræg og renommé, som varemærket BOTOX havde indenfor behandling af rynker, hvilket formindskede varemærkets værdi.
Indehavere af et ældre varemærke, er dog ikke forpligtet til at påvise, at der foreligger en faktisk og aktuel krænkelse af deres varemærke. Ligesom de heller ikke er forpligtet til, at afvente den faktiske iværksættelse af den utilbørlige udnyttelse, for at kunne forbyde brugen.

Calvin Klein Trademark Trust vs. OHIM - Zafra Marroquineros SL
Domstolen fastslog at mærkerne ikke lignede hinanden, hvorfor mærkerne ikke ansås for forvekslelige blot fordi det ene var velkendt.
Ligeledes når man skal bedømme ligheden, skal der kun lægges vægt på den dominerende del når alle andre varemærkebestanddele er uden betydning.
Domstolen fastholdte Rettens dom, og stadfæstede OHIMs afgørelse.

PAGO International GmbH vs. Tirolmilch registrierte Genossenschaft mbH
Domstolen bekræfter C-292/00, Davidoff, at et velkendt EU-varemærke også er beskyttet mod vare og tjenesteydelser der er af ligende art.
Domstolen tilkendegav ligeledes, at et EF-varemærke for at kunne nyde beskyttelse skal være kendt i en betydelig del af den berørte kundekreds - for de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af varemærket - inden for en væsentlig del af Fællesskabets område, jf. C-375/97 General Mortors, og at den pågældende medlemsstats område, når henses til omstændighederne i hovedsagen, kan anses for at udgøre en væsentlig del af Fællesskabets område.

Domstolen fandt, at der generelt består et friholdelsesbehov for visse motiver, særligt striber, der ofte anbringes på sports- og fritidsbeklædning. Dog fandt Domstolen i den konkrete sag, at konkurrenter til Adidas ikke bør være tilladt at gøre brug af stribede motiver, som var forvekslelige med Adidas'.

Dommen fastslår ligesom Davidoff, at velkendte mærker nyder samme beskyttelse overfor mærker som omfatter varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art, som den beskyttelse der under art. 5, stk. 3, litra a i direktiv 2015/2436 (tidligere art. 5, stk. 2) ydes i forholdtil varer/ydelser af en anden art. Herudover berører dommen beskyttelsen for mærker som er uden iboende særpræg, men indarbejdede og velkendte.

Om fortolkningen af begreberne utilbørlig udnyttelse og skade.

Beskyttelsen i art. 5, stk. 3, litra a i direktiv 2015/2436 (tidligere art. 5, stk. 2) er udvidet i forhold til vareligheden, idet den kan anvendes til at forbyde brugen af et tegn der er identisk med eller ligner for varer eller tjenesteydelser af anden art. Det er en betingelse for denne mere omfattende beskyttelse, at brugen af tegnet vil medføre en utilbørlig udnyttelse af varemærket særpræg eller renommé eller skade dette særpræg eller renommé. Art. 5, stk. 3, litra a i direktiv 2015/2436 (tidligere art. 5, stk. 2) skal ikke udelukkende skal fortolkes efter sin ordlyd, men under hensyntagen til den generelle op-bygning af og målet med det system, den indgår i. Desuden var domstolen af den opfattelse, at den nævnte artikel ikke bør fortolkes således, at velkendte varemærker har en svagere beskyttelse, hvis et tegn bruges for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art.

I sagen omhandlende Marca Mode's anvendelse af parallelt løbende striber på sportsbeklædning, der af Adidas anses for krænkende dennes renommerede mærke bestående af tre parallelle striber, fastslår Domstolen, at et varemærke, der har stor adskillelsesevne, særligt grundet dets renommé, har en videre beskyttelse end mærker, hvor adskillelsesevnen er mindre jf. Canon-dommen. At et mærke er renommeret medfører dog ikke, at der altid kan formodes at foreligge risiko for forveksling.

I sagen mellem Generel Motors, der er indehaver af Benelux-mærket "Chevy" for vaskemidler og rengøringsprodukter og Yplon, der ligeledes er indehaver af Benelux-varemærket "Chevy" for vaske- eller rengøringsmidler, tager Domstolen stilling til den geografiske udstrækning af et varemærkes renommé. Domstolen finder, at et renommeret varemærke skal være kendt af en betydelig del af den relevante offentligheden. Domstolen udtaler i forlængelse heraf, at det er tilstrækkeligt, at mærket er kendt af en betydelig del af den relevante offentlighed indenfor Benelux-området. Det bemærkes, at "en væsentlig del" kan være en del af ét af Benelux-landene.