Klasse 28

KLASSE 28

I Niceklassifikationens klasse 28 anvendes følgende eksempler på klassens indhold i det såkaldte "klassehoved":

"Spil og legetøj; videospilapparater; gymnastik- og sportsartikler; juletræspynt".

Af de vejledende bemærkninger fremgår, at denne klasse særligt omfatter: 

Klasse 28 omfatter hovedsageligt legetøj, spilleapparater, sportsudstyr, underholdnings- og festartikler, såvel som visser artikler til juletræer. 

  • underholdnings- og spilleapparater, inklusiv controllere dertil, underholdnings- og festartikler, eksempelvis karnevalsmasker, festhatte af papir, konfetti, practical jokes og party favours;
  • jagtudstyr og fiskegrej, eksempelvis fiskestænger, fangenet til fiskere, lokkemidler, lokkefløjter;
  • udstyr til forskellige sportsgrene og spil.

Endvidere fremgår det af de vejledende bemærkninger, at denne klasse navnlig ikke omfatter følgende varer: 

  • julelys (kl. 4), elektriske lys til juletræer (kl. 11), konfekturedekorationer og chokoladedekorationer til juletræer (kl. 30);
  • dykkerudstyr (kl. 9);
  • sexlegetøj og -dukker (kl. 10);
  • beklædning til gymnastik og sport (kl. 25);
  • Visse gymnastik- og sportsartikler, eksempelvis beskyttelseshjelme, beskyttelsesbriller og tandbeskyttere til sport (kl. 9), sportslige skydevåben (kl. 13), gymnastikmåtter (kl. 27), såvel som visse fiskeri- og jagtudstyr, eksempelvis jagtknive, harpuner (kl. 8), jagtskydevåben (kl. 13), fiskenet (kl. 22), der er klassificeret i henhold til andre funktioner eller formål.

Særlige forhold der kendetegner klassen

"Spil og legetøj"

Klasse 28 omfatter almindelige brætspil og andre former for spil, der ikke er spillesoftware. Spillesoftware (computerspil) klassificeres i klasse 9. Derimod er deciderede spillekonsoller, altså hardware, nu i klasse 28.

Med hensyn til legetøj, vil dette typisk klassificeres i klasse 28, hvis det er angivet, at det er legetøj. For eksempel går barnevogne i klasse 12, men legetøjsbarnevogne går i klasse 28. På samme måde går legetøjspistoler i klasse 28, hvorimod rigtige pistoler går i klasse 13. Sexlegetøj går dog typisk i klasse 10. Klasse 28 omfatter også legetøj til dyr.

Klasse 28 vil typisk også omfatte udstyr til legepladser (vipper, sandkasser etc.) og kørende forlystelser til forlystelsesparker.

"Gymnastik- og sportsartikler"

Der vil typisk være tale om varer, der er udviklet specielt til sportsbrug, herunder til jagt og fiskeri.

Særligt skal det bemærkes, at tasker, der er specielt udviklet til sportsbrug går i klasse 28. Som eksempler kan nævnes tasker til bowlingkugler og tasker til golfkøller. Almindelige "sportstasker" til omklædningstøj etc. går i klasse 18. Specialudviklet sportstøj som boksehandsker går i klasse 28, men sportsbeklædning vil som udgangspunkt gå i klasse 25, eksempelvis fodboldstøvler og judotøj. Er der tale om beskyttelsesudstyr, eksempelvis hjelme, vil disse ofte blive klassificeret i klasse 9, men dette er ikke uden undtagelse. Knæbeskyttere til sportsbrug går i klasse 28.

"Juletræspynt"

I klasse 28 findes pynt til juletræer, eksempelvis juletræsklokker, lametta til juletræer og kunstig sne til juletræer. Juletræsføder klassificeres også i klassen. Lysholdere går også i klasse 28, men de elektriske lyskæder etc. går i klasse 11 og levende lys til juletræet går i klasse 4. Spiseligt juletræspynt f.eks. chokolade vil gå i en af fødevareklasserne  (klasse 30 for chokolade).

Klasse 28 omfatter juletræspynt og ikke hvilken som helst julepynt. Juledekorationer, pyntegønt etc. klassificeres anderledes - se hertil TMClass om søgning på "jule".