Klasse 26

KLASSE 26

I Niceklassifikationens klasse 26 anvendes følgende eksempler på klassens indhold i det såkaldte "klassehoved":

"Kniplinger, kantebånd og broderier og sy- og besætningsartikler, bånd og sløjfer; knapper, hægter og maller, knappenåle og synåle; kunstige blomster; hårpynt; kunstigt hår."

Vejledende bemærkninger

Klasse 26 omfatter hovedsageligt artikler til brug ved syning af beklædningsgenstande, naturligt eller syntetisk hår til at bære og til hårpynt, såvel som små dekorative genstande beregnet til at pynte en række objekter, ikke indeholdt i andre klasser.

Denne klasse omfatter særligt:

  • parykker, toupéer, kunstigt skæg;
  • hårspænder, hårbånd;
  • bånd og sløjfer i form af sy- og besætningsartikler eller til brug som hårpynt, fremstillet af ethvert materiale;
  • bånd og sløjfer til gaveindpakning, ikke af papir;
  • hårnet;
  • spænder, lynlåse;
  • charms, andre end til smykker, nøgleringe eller nøglekæder;
  • kunstige juleguirlander og -kranse, herunder dem med indbygget lys;
  • visse artikler til at krølle hår, eksempelvis elektriske og ikke-elektriske hårcurlere, andre end håndredskaber, hårkrøllenåle, papillotter af papir.

Denne klasse omfatter navnlig ikke:

  • kunstige øjenvipper (kl. 3);
  • hægter i form at små metalgenstande (kl. 6) eller ikke af metal (kl. 20), gardinkroge (kl. 20);
  • visse specielle typer af nåle, eksempelvis nåle til tatovering (kl. 10), nåle til kompasser til geodætiske formål (kl. 9), nåle til medicinske formål (kl. 10), nåle til pumper til oppustning af bolde til spil (kl. 28);
  • håndredskaber til hårkrølning, eksempelvis krøllejern, øjenvippecurlere (kl. 8);
  • hårtransplantater (kl. 10);
  • charms (smykkevedhæng), charms til nøgleringe eller nøglekæder (kl. 14);
  • visse bånd og sløjfer, eksempelvis bånd og sløjfer af papir, dog ikke sy- og besætningsartikler eller hårpynt (kl. 16), vimpler til rytmisk gymnastik (kl. 28);
  • garn og tråd til brug i tekstiler (kl. 23);
  • juletræer af syntetisk materiale (kl. 28).

Særlige forhold der kendetegner klassen

Nåle
Det skal bemærkes, at "nåle" ofte skal klassificeres i klasse 26. Såfremt der dog er tale om nåle til et smykkeformål, skal "nålen" klassificeres i klasse 14, der dog skal præciseres, eventuelt til "nåle (juvelerarbejder)".

Nåle i øvrigt klassificeres og præciseres efter deres formål. Eksempelvis "nåle til tatovering", der klassificeres i klasse 8 og "nåle til medicinsk brug", som klassificeres i klasse 10. Se hertil TMClass, om "nåle". 

 



Opdateret: 2. januar 2024